Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Turku med det svenske navn Åbo er en af Finlands historisk vigtige byer. Turku er Finlands ældste by, og det er fra dette område, at landets navn stammer fra. I middelalderen var Turku hovedby i den østlige halvdel af det daværende Sverige, og byen var bispesæde og stedet, hvor Finlands første universitet blev grundlagt i 1640. Da Finland blev en del af Rusland i 1809, blev Turku kortvarigt hovedstad.

I 1812 gjorde Rusland Helsinki til ny hovedstad, fordi Turku var for svensk og lå for tæt på Stockholm. Turku var dog stadigt den største by i Finland i flere årtier. I mellemtiden brændte store af Turku i 1827, og herefter udlagde Carl Ludvig Engel en ny byplan som han gjorde flere steder i landet. Man kan stadig i dag gå i det retvinklede gadenet, der blev etableret dengang.

Der er mange seværdigheder at se i Turku, og man kan starte på byens markedsplads. De fleste bygninger rundt om pladsen er nyere opførelser, men man kan også se Turkus ortodokse kirke, der blev bygget 1839-1845 på foranledning af den russiske zar Nikolaj I. Man kan også se Åbo Svenske Teater, og ikke langt herfra ligger den stemningsrige markedshal fra 1896.

Man skal naturligvis også se Åbo Domkirke, der blev indviet i år 1300. Kirken er en af de vigtigste historiske bygninger i Finland, og den ligger smukt ved siden af bl.a. akademi- og universitetsbygninger i 1800-tallets nyklassicisme. Man kan også besøge Åbo Slot, der blev etableret af Sverige i 1280erne, og så er der flere interessante museer i byen som fx to kunstmuseer.

Topseværdigheder

    Åbo Slott
    Turun Linna

    Åbo Slot ligger ved udmundingen af Aura Å og derved ved indsejlingen til det, der er det centrale Åbo/Turku. Slottet blev grundlagt i den oprindelige udgave i 1280erne, og det blev benyttet af kongens statholdere og soldater. Det første kastel blev hurtigt udvidet, og allerede i begyndelsen af 1300-tallet bestod anlægget af både en forborg og en hovedborg.

    Slottet fik i det store hele sit nuværende udseende i årene 1556-1563, da den senere kong Johan III residerede på Åbo Slot som svensk hertug af Finland. Hertugen lod ved den lejlighed slottet udbygge i tidens renæssance. Gennem århundrederne derefter var slottet indrettet til mange skiftende formål som fx sæde for landshøvdingen, domhus og fængsel.

    I dag er Åbo Slot åbent som et museum, hvor man både kan opleve det spændende borg- og slotsarkitektur og få et indblik i blandt andet middelalderens og renæssancens liv. I hovedborgen kan man besøge slottets ældste rum, se slotskirken og besøge forskellige udstillinger. I forborgen ligger den primære historiske udstilling om slottets historie fra 1200-tallet til i dag.

     

    Åbo Domkyrka
    Turun Tuomiokirkko

    Åbo Domkyrka/Turun Tuomiokirkko er domkirke og ærkebispesæde for stiftet i Åbo/Turku for den luthersk-evangeliske kirke i Finland. Kirken blev opført i slutningen af 1200-tallet, og den blev indviet i år 1300 som afløser for det dengang hidtidige bispesæde i Korois, der ligger i nær afstand fra Åbo/Turku mod nordøst.

    Domkirken er løbende blevet ombygget og udbygget gennem historien, og efter den store brand, der hærgede byen i 1827, måtte kirken gennem omfattende reparationer. Ved den lejlighed måtte man blandt andet opført et nyt tårnspir, der blev tegnet af arkitekten Carl Ludvig Engel.

    Kirkens dimensioner er en længde på 89 meter, en bredde på 40 meter og en højde på 95 meter til toppen af tårnet. Den ligger smukt bygget ved bredden af Aura Å, der går gennem byens centrum fra øst mod vest. Kirkens indre er seværdigt, og her kan man se flere værker og gravsteder som fx Torsten Stålhandskes. Stålhandske var en svensk general, der blev født i Borgå/Porvoo i 1593, og som døde i Haderslev i 1644.

     

    Åbo Akademi

    Åbo Akademi er et svensksproget universitet i den finske by Åbo/Turku. Akademiet blev grundlagt i 1917 og åbnede året efter. Det har flere fakulteter, og der er over 5.000 indskrevne studerende. Med Åbo Akademi blev byen igen universitetsby, hvilket den havde været indtil 1827, hvor en brand ødelagde store dele af Åbo. Efter branden blev Kungliga Akademin flyttet herfra til Helsingfors.

    Akademiets nyklassicistiske hovedbygning ligger på Domkyrkotorget, der ligger ved siden af byens domkirke. Her kan må også se den større forhenværende akademibygning, der blev bygget fra 1802 og åbnet 1817. Bygningen blev ødelagt af branden i 1827, men genopbygget i 1830erne af Carl Ludvig Engel som blandt andet domhus. Den funktion har bygningen fortsat, men ceremonisalen benyttes af Åbo Akademi.

    Man kan også se andre interessante bygninger på Åbo Akademis campus, der for en dels vedkommende blev opført med Carl Ludvig Engels planer fra 1830ernes genopbygning. Det drejer sig fx om akademiets teologiske fakultet, der har til huse i Engels klassicistiske opførelse fra 1831. Fra nyere tid kan man se arkitekten Eric Brugmans funktionalisme i Boktornet, der hører til akademiets bibliotek.

     

    Gamla Stortorget
    Vanha Suurtori

    Gamla Stortorget er en plads, som var Åbos historiske administrative centrum fra 1200-tallets grundlæggelse til 1827, hvor store dele af byen gik til grunde i en stor bybrand. Pladsen var også det kommercielle centrum i Åbo, og netop her mødtes Aura Å med vigtige veje mod regionen Tavastland og mod byen Viborg.

    Der lå og ligger en del vigtige bygninger langs Gamla Stortorget. Starter man fra Aura Å, ligger pavillonen Pinella fra 1836 på nordsiden af pladsen, mens gymnasiet Katedralskolan fra 1724 ligger på sydsiden. Skolen blev etableret i 1276 ved domkirken som den første skolen i Finland. I 1630 blev skolen gymnasium, og ti år senere blev Finlands første universitet grundlagt som fortsættelse af Katedralskolan.

    Efter Katedralskolen kommer man til Brinkala/Brinkkalan Talo, der kendes som stenbygning siden 1500-tallet. Bygningen var byresidens gennem en årrække, og i slutningen af 1700-tallet blev det indrettet hotel her. De følgende årtier boede flere kongelige her; blandt andet zar Aleksander I, der besøgte byen i 1812. Brinkala blev også sæde for den russiske generalguvernør i Finland, før det efter branden i 1827 blev indrettet som rådhus. Det er det ikke længere, men fra denne tid stammer traditionen med julefredserklæringen, der hvert år forkyndes herfra.

    I hjørnet af Gamla Stortorget kan man se Gamla Rådhuset/Vanha Raatihuone, der ligger på stedet, hvor byens administrative sæde har ligget siden 1300-tallet. Den nuværende bygning blev i sin oprindelige udgave bygget i barok 1734-1736, men rådhuset blev flyttet efter branden i 1827 og siden ombygget og udbygget.

    Ved siden af det gamle rådhus, ligger Hjeltska Huset/Hjeltin Talo, som kaptajn Hjelt byggede i 1830 som sit palæ. Huset repræsenterer arkitektonisk tidens elegante empirestil fra den russiske hovedstad Sankt Petersborg. Efter at have været bolig blev Hjeltska Huset indrettet med forskellige institutioner, hvilket også er tilfældet i dag.

    Bag Hjeltska Huset kan man se Juseliuska Huset/Juseliuksen Talo, der blev opført af Carl Fredrik Juselius i nyrenæssance i 1892. Det er derved den yngste bygning omkring Gamle Stortorget. Oprindeligt var huset privatresidens for Carl Fredrik Juselius, men det har haft forskellige andre funktioner siden da.

     

    Hantverksmuseet på Klosterbacken
    Luostarinmäen käsityöläismuseo

    Klosterbakken Håndværksmuseum er et område i det centrale Åbo/Turku, der som den eneste del af byens gamle centrum overlevede branden i 1827. Klosterbakken var blevet bebygget efter 1775, hvor en anden brand havde hærget byen. Kvarteret blev udlagt som nyt beboelsesområde i de sidste årtier af 1700-tallet, og deraf opstod det charmerende bymiljø, man kan se i dag.

    Kvarteret på Klosterbakken er en slags stort frilandsmuseum i dag, hvor de oprindelige huse fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet står bevaret. Museet blev etableret i 1940, hvilket var efter en tid, hvor de oprindelige bygninger langs gaden Sirkkalankatu var blevet ned på trods af, at nogle af Klosterbakkens ældste huse lå her.

    I dag kan man opleve de gamle træhuse på en spadseretur i området. De giver et godt indtryk af datidens Åbo/Turku, hvor dagliglivet på Klosterbakken bestod af både boliger og værksteder. De bevarede huse blev opført fra 1789 til 1803, og der er arbejdende håndværkere i museumsbygningerne, som arbejder med gamle håndværksmetoder.

Andre seværdigheder

    Salutorget
    Kauppatori

    Salutorget/Kauppatori er den centrale markedplads i Åbo/Turku, og den er et populært mødested med caféer, restauranter og markeder i sæsonen. Pladsen er også centrum for byens forretningskvarter, og der ligger flere varehuse og indkøbscentre om den.

    Hovedparten er bygningerne omkring Salutorget/Kauppatori er moderne opførelser, men man kan også se enkelte ældre og seværdige huse. Mod sydvest ligger Åbo Svenska Teater/Turun Ruotsalainen Teatteri, og mod nord står byens ortodokse kirke, Åbo Ortodoxa Kyrka/Turun Ortodoksinen Kirkko, som pladsens samlende midtpunkt.

     

    Åbo Ortodoxa Kyrka
    Turun Ortodoksinen Kirkko

    Åbo Ortodoxa Kyrka/Turun Ortodoksinen Kirkko er byens hovedkirke for den ortodokse menighed. Dens officielle navn er Den Hellige Martyrkejserinde Alexandras Kirke, og den blev opført i tiden, hvor Finland var en del af Det Russiske Imperium.

    Kirken blev opført efter ordre fra zar Nikolaj I fra 1839. Den blev indviet i 1845 og tegnet af arkitekten Carl Ludvig Engel, der også stod bag nogle af samtidens mest kendte byggerier i Helsinki som fx den finske hovedstads domkirke. Interiøret af Åbo Ortodoxa Kyrka/Turun Ortodoksinen Kirkko blev hovedsageligt udsmykket med ikoner og en ikonostas fra Valaam-klostret i Karelien.

     

    Åbo Svenska Teater
    Turun Ruotsalainen Teatteri

    Åbo Svenska Teater blev åbnet i 1839, og det er i dag det ældste teater i Finland. Teaterhistorien i den tidligere svenske del af Finland går dog længere tilbage, idet svenske teatertrupper kom hertil med optrædende i 1700-tallet, og Bonuviers Teater blev bygget som den første teaterbygning i 1810.

    Bonuviers Teater brændte i 1827, og derved opstod behovet for et nyt teater. Resultatet blev den smukke teaterbygning, hvor Åbo Svenska Teater havde premiere med Gubben i Bergsbygden den 21. januar 1839. De første mange år blev teatret drevet med forestillinger af omrejsende svenske teatre, før en permanent besætning blev etableret i Åbo/Turku.

     

    Åbo Saluhall
    Turun Kauppahalli

    Åbo Saluhall/Turun Kauppahalli er en smuk markedshal, der blev åbnet i 1896 med det formål at samle mange af boderne på flere pladser i Åbo/Turku på ét sted med ordentlige rammer og mulighed for en bedre hygiejne end ude i det fri.

    Det var arkitekten Gustaf Nyström, der tegnede bygningen. Han havde rejst i Europa og studeret den slags konstruktioner, og i 1889 åbnede hans første markedsbygning i Finland, Gamla Saluhallen/Vanha Kauppahalli i Helsinki. Gaslamper oplyste de 151 boder, der var fra begyndelsen i 1896 i Åbo/Turku.

    Der kom løbende nye faciliteter i markedshallen. I 1905 blev der indlagt vand, mens der først kom elektricitet i 1932 og kølediske i 1957. I 1970erne blev Åbo Saluhall/Turun Kauppahalli restaureret, og den står i dag som en populær og stemningsfuld markedshal med mange spændende boder.

     

    Sibeliusmuseum
    Sibelius-museo

    Sibeliusmuseum er et musikmuseum, der ligger ved bredden af Aura Å ved siden af domkirken i Åbo/Turku. Museet er en del af Stiftelsen for Åbo Akademis museer i byen, og det har naturligt nok fokus på musik, komponister og instrumenter.

    Museets samlinger består af blandt andet et række musikinstrumenter fra hele verden. Man kan også se noder og billeder og nyde indspilninger af både den verdensberømte finske komponist Jean Sibelius og andre finske komponister. Der arrangeres også koncerter på museet.

    Museumsbygningen er også interessant at bemærke. Den blev tegnet af arkitekten Woldemar Baeckman og åbnede i 1968. Den arkitektoniske stil er samtidens brutalisme med anvendelse af beton. Baeckman søgte i det ydre at fortsætte kvarterets gamle byggestil i en moderne version, og indvendigt er der flere spændende detaljer som i fx Sibeliussalen.

     

    Forum Marinum

    Forum Marinum er et interessant museum ved havnen i Åbo/Turku, som beskriver flåde- og søfartshistorie. På museet er der både indendørs udstillinger og en del museumsskibe, der ligger ved museet. Udstillingerne er fordelt i to bygninger, Slottsbommen/Linnanpuomissa og Kronomagasinet/Kruununmakasiinissa, og de skildrer blandt andet historien om skibsbygning i Finland og livet til søs.

    Museumsskibene ligger ved kajerne langs Aura Ås centrale løb gennem byen. Her kan man se barken Sigyn, der blev bygget i Göteborg i 1887, fuldriggeren Suomen Joutsen fra St. Nazaire i 1902 og minelæggeren Keihässalmi, der blev bygget i Helsinki og indsat i den finske flåde i 1957. Her ligger også en slæbebåd, en motortorpedobåd, en politibåd og andre fartøjer.

    Der ligger også en tidligere færge blandt museumsskibene. Det er S/S Bore, der blev søsat fra Oskarshamns Varv i 1960 og indsat som den første egentlige bilfærge på ruten mellem Åbo/Turku og Stockholm. Fra 1977-1984 betjente færgen ruten mellem Jakobstad/Pietarsaari og Skellefteå, og senere blev den cirka 100 meter lange færge indrettet som krydstogtskib. Siden 2011 har S/S Bore ligger i Aura Å som museumsskib og hotel.

     

    Åbo Stadshus
    Turun Kaupungintalo

    Åbo Stadshus er byens rådhus og samtidigt en smuk bygning i nyrenæssance, der ligger langs bredden af Aura Å. Det var arkitekten Charles Bassi, der tegnede huset, som blev bygget 1810-1811 som societetshus, hotel og restaurant. Huset blev herefter benyttet af den russiske kejser og andre notabiliteter, der fx kunne arrangere baller under deres ophold i byen.

    Huset overlevede branden i 1827, og det blev efter en ombygning foretaget af arkitekten Frans Anatolius Sjöström i årene 1879-1883 indrettet som Åbos nye rådhus. Rådhuset er sæde for byrådet i Åbo/Turku, og der er også en del kontorer i den elegante bygning. Man kan også se byens tidligere administrationsbygning, hvis man går langs Aura Å mod vest. Her ligger en art nouveau-bygning fra 1909, der indtil 2011 fungerede som en del af rådhuskontorerne.

     

    Åbo Konstmuseum
    Turun Taidemuseo

    Åbo Kunstmuseum er det førende kunstmuseum i Åbo/Turku. Det bliver drevet af Konstföreningen i Åbo, der blev grundlagt i 1891. Museet ligger i den smukke museumsbygning, som Gustaf Nyström tegnede i nationalromantisk stil, og som blev indviet i 1904.

    På kunstmuseet kan man opleve værker af en række kunstnere. Her er blandt andet god repræsentation fra den finske guldalder, den varede fra midten af 1800-tallet til omkring 1920. Man kan se værker af fx Akseli Gallen-Kallela, Helene Schjerfbeck og Robert Wilhelm Ekman.

Ture fra byen

    Brinkhalls Gård
    Brinkhallin Kartano

    Brinkhalls Gård er er herresæde, der ligger idyllisk på en af de mange øer i skærgården syd for centrum af Åbo/Turku. Bygningens historie går tilbage til 1500-tallet, hvor Hans Erikson byggede et lille slot på dette sted og samtidigt opførte Brinkala/Brinkkalan Talo som byresidens i det centrale Åbo på det, der i dag hedder Gamla Stortorget/Vanha Suurtori.

    Eriksons lille slot blev afløst af den nuværende hovedbygning i 1793. Det var Gabriel von Bonndorff, der tegnede huset som det første nyklassicistiske herresæde i Finland, og von Bonndorff tog selv residens her. Indretningen af bygningen er fra 1920erne, og i 1967 overgik ejeskabet af stedet til byen Åbo/Turku og siden til en fond, der har åbnet huset og den omgivende engelske landskabshave som kultursted.

     

    Nådendal
    Naantali

    Nådendal/Naantali er en hyggelig og smukt beliggende by i skærgården ud for Åbo/Turku. Byen er en af de ældste i Finland, og dens historie begyndte med anlægget af et af seks finske middelalderkloster netop her. Det var Nådendals Kloster/Naantalin luostari, der flyttede til Nådendal i 1443. Klostrets havde handelsrettigheder, og byen Nådendal voksede op omkring klostret, der tiltrak mange pilgrimme.

    Med reformationen i 1500-tallet lukkede klostret, og det blev nedgangstider for Nådendal, der dog oplevede en ny opblomstring med åbningen af et toldkammer i 1700-tallet. Byens vækst tog yderligere fart med turismen, der startede med åbningen af det første spasted i 1863. Nådendal/Naantali er stadig et populært feriested, og der er flere ting at se her.

    Man kan gå en dejlig spadseretur langs vandet ved byens havn, hvor man også kan besøge Nådendals Kyrka/Naantalin Kirkko, der blev opført som klosterkirke i 1400-tallet. Kirken dominerer silhuetten i Nådendals gamle bydel, og den står som det eneste bevarede af Nådendals Kloster. Herfra kan man også gå til øen Kailo, hvor man kan opleve temaparken Muminvärlden/Muumimaailma.

    På øen Luonnonmaa, der ligger over for Nådendal/Naantali mod vest, ligger bygningen Gullranda/Kultaranta, der er den finske præsidents sommerresidens. Granithuset blev opført i 1914 af forretningsmanden Alfred Kordelin som privatbolig, og i 1922 blev stedet erhvervet af staten og indrettet som præsidentresidens. Der ligger en smuk park i forbindelse med residensen.

    Det er nemt at komme fra Åbo/Turku til Nådendal/Naantali med bil eller offentlige transportmidler, men man kan også sejle mellem byerne i turistsæsonen. Fra det centrale Åbo/Turku sejler dampskibet S/S Ukkopekka flere gange dagligt. S/S Ukkopekka blev bygget i Helsinki i 1938 og er i sig selv en oplevelse på turen gennem den smukke finske skærgård.

     

    Raumo
    Rauma

    Raumo/Rauma er en by på den østlige bred af Den Botniske Bugt. Byen opnåede købstadsrettigheder i 1442, og derved er Raumo/Rauma den tredjeældste by i det nuværende Finland. I dag har byen cirka 40.000 indbyggere, og den er en velbesøgt by grundet ikke mindst den gamle bydel, Gamla Raumo/Vanha Rauma, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

    Gamla Raumo er en typisk nordisk by fra tiden, hvor man byggede i træ. Kvarteret er det historiske centrum af byen, der første voksede uden for Gamla Raumo i begyndelsen af 1700-tallet. Det er også fra denne tid, Gamla Raumo stammer. Man måtte genopbyggede byen efter store brande i 1640 og 1682, og derfor er de omkring 600 bevarede bygninger i Gamla Raumo samtidige og skaber et harmonisk bymiljø.

    Man kan nyde Gamla Raumo på en spadseretur rundt i kvarteret og nyde synet af de gamle huse. Man kan fx begynde turen ved kirken Heliga Korsets Kyrka/Pyhän Ristin Kirkko og herfra gå mod langs langs gaderne Pohjankatu, Kuninkaankatu, Kauppakatu og Vanhankirkonkatu og sidegaderne mellem disse. Her ligger kvarterets rækker af smukke træhuse, der for manges vedkommende er malet i farvestrålende nuancer.

    Helligkorskirken er også seværdig i sig selv. Den blev opført som klosterkirke til et franciskanerkloster, der blev etableret her i 1400-tallet. Man mener, at den nuværende kirke stod færdig i begyndelsen af 1500-tallet, mens klokketårnet er fra 1800-tallet. I kirken kan man se smukke væg- og loftmalerier, der stammer fra tiden, hvor kirken stod færdig.

    Ud over kirken bør man også se Raumo Rådhus/Rauman Raatihuone, der blev bygget som byens rådhus i centrum af det, der i dag er Gamla Raumo. Rådhuset stod færdigt i 1776, og det var designet af stadsarkitekten Christian Friedrich Schröder. Det er en af kvarterets få bygninger i sten, og i dag kan man besøge Raumo Museum/Rauman Museo her. Museet har også en afdeling i huset Marela, hvor man kan se nærmere på dagliglivet omkring år 1900.

     

    Sammallahdenmäki

    Sammallahdenmäki er navnet på et sted, hvor man kan opleve en række gravhøje fra bronzealderen. Stedet ligger ved landsbyen Kivikylä i Raumo/Rauma på et område, der ved anlæggelsen lå ved kysten af Den Botniske Bugt.

    Sammallahdenmäki består af i alt 33 gravhøje fra bronzealderen i tiden mellem år 1500 og 500 f.Kr. Gravene er ikke ens, men derimod opbygget i flere forskellige mønstre og former. Der er både lave og runde små varder og store stabelformede og runde ringformede varder. Der er også en kvadratisk grav, som kaldes for Kyrkgolvet/Kirkonlattia.

    Firkantede stenvarder kendes ikke fra andre dele af Finland, og formen er også usædvanlig i hele området for den skandinaviske og nordiske bronzealderkultur. Bronzealdergravhøjene i Sammallahdenmäki blev optaget som Finlands første arkæologiske sted på UNESCOs verdensarvsliste i 1999.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links