Rovaniemi rejseguide

Rovaniemi Kirke
Rovaniemen kirkko

Rovaniemen kirkko blev indviet i 1950 som erstatning for en tidligere kirke i byen, der blev ødelagt under det tyske tilbagetog i Laplandskrigen i 1944. Den nye kirke blev tegnet af arkitekt Bertel Liljequist og udført i en kombination af nationalromantiske og funktionalistiske træk. Bygningen blev opført i natursten fra Lapland og har et 54 meter højt tårn, som fungerer som et markant pejlemærke i byens profil.

Kirken har en rektangulær grundplan med et stort skib og et højt, lysfyldt kor. De indvendige vægge er pudsede og hvidmalede, mens træpaneler og birketræsbænke præger interiøret. Det mest markante kunstværk er alterfreskoen Kristus velsigner Lapland, der blev malet af Lennart Segerstråle i 1951. Freskoen måler 14 meter i bredden og viser Kristus omgivet af laplandsk natur, rensdyr og mennesker, hvilket var en tydelig symbolik om forsoning og genopbygning efter krigen.

Kirken fungerer som hovedkirke for Rovaniemis menighed og bruges til gudstjenester, bryllupper, begravelser og koncerter. Den store kirkegård omkring bygningen rummer mindesmærker for soldater fra Laplandskrigen og for civilbefolkningen, der mistede livet under ødelæggelserne. Bygningen er fredet som kulturarv og er et af de vigtigste eksempler på efterkrigstidens kirkearkitektur i det nordlige Finland.

Arktikum

Arktikum blev indviet i 1992 som et kombineret museum og forskningscenter for Arktis og Lapland. Institutionen rummer både Laplands Landskabsmuseum/Lapin maakuntamuseo og Arktisk Center/Arktinen keskus, som hører under Laplands Universitet. Bygningen blev tegnet af de danske arkitekter Birch-Bonderup & Thorup-Waade og opført mellem 1989 og 1992. Den ligger på en lav landtange mellem Ounasjoki og Kemijoki, og placeringen blev valgt for at understrege forbindelsen mellem by og natur. Bygningens længdeakse følger solens gang og symboliserer den nordlige placering. Arktikum blev finansieret som et nationalt projekt i forbindelse med Finlands 75-års selvstændighedsdag.

Arkitekturen er karakteriseret af den 172 meter lange glasgang, som er bygningens mest markante element. Den buede glastunnel fungerer både som hovedindgang og som symbol på menneskets vej mod Arktis. Under glasgangen ligger museets udstillingsrum i lavere niveau og delvist under jorden for at udnytte jordens isolerende egenskaber i det arktiske klima. Bygningen kombinerer glas, beton og natursten fra Lapland og har et interiør, hvor lys og skygge varierer efter årstiden. Museet har udstillinger om Laplands kultur, natur, geologi og samisk liv, men også om videnskabelige og miljømæssige spørgsmål i det cirkumpolare område.

Aalto Center
Aallon keskus

Efter ødelæggelserne under Anden Verdenskrig blev Rovaniemi genopbygget efter en plan udarbejdet af Alvar Aalto i 1945. Byplanen med navnet Poronsarvikaava, der betyder rensdyrgevirplanen, organiserede gader og bygninger, så de tilsammen danner et mønster, der minder om et rensdyrgevir. Planen blev realiseret i løbet af de følgende årtier og udgør et sjældent eksempel på et fuldt gennemført bycenter tegnet af Aalto selv. Området Aalto Center består af tre hovedbygninger: Kulturhuset Lappia-talo, biblioteket Rovaniemen kaupunginkirjasto og rådhuset Rovaniemen kaupungintalo.

Biblioteket blev færdiggjort i 1965 og markerer overgangen i Aaltos arkitektur fra hvid funktionalisme til mere naturalistiske former og brug af varme materialer. Bygningen har en vifteformet plan, der åbner sig mod nordlyset, og et bælte af tagvinduer, som spreder diffust lys i læsesalen. Lappia-talo blev opført i etaper mellem 1961 og 1975, og det fungerer som koncert- og teaterhus. Dets bølgende taglinje symboliserer Laplands fjelde og sneklædte landskaber. Rådhuset, som blev fuldført i 1986 efter Aaltos tegninger, udgør det sidste led i komplekset og er karakteriseret ved et markant hjørnetårn og rå betonflader.

Aalto Center hedder formelt Rovaniemi Administrations- og Kulturcenter/Rovaniemen hallintokeskus, og det fungerer i dag som administrativt og kulturelt centrum for Rovaniemi. De tre bygninger danner et sammenhængende helhedsværk, der er omgivet af parker og pladser, hvor proportioner, materialer og farver er nøje koordineret. Området er klassificeret som et nationalt kulturmiljø af særlig betydning og repræsenterer en af de mest komplette realiseringer af Aaltos byplanidealer.

Korundi – Kulturhuset
Korundi – Kulttuuritalo

Korundi er navnet på Rovaniemis vigtigste moderne kulturcenter, og det huser både Rovaniemi Kunstmuseum/Rovaniemen taidemuseo og Laplands Kammerorkester/Lapin kamariorkesteri. Bygningen blev oprindeligt opført i 1933 som et post- og forsyningslager for Laplands postvæsen. Den er en af de få bygninger, der overlevede de omfattende ødelæggelser, som Laplandskrigen medførte i 1944–45, hvor størstedelen af Rovaniemi blev brændt ned af de tilbagetrækkende tyske tropper. Bygningen stod ubrugt i flere årtier, indtil beslutningen om at omdanne den til et kulturhus blev truffet i begyndelsen af 2000erne. Den nye funktion som kulturcenter blev realiseret af arkitekt Juhani Pallasmaa, en af Finlands mest indflydelsesrige modernister, og Korundi blev indviet i 2011.

Arkitekturen i Korundi kombinerer det oprindelige murstenslager med moderne tilføjelser. Den gamle del består af massive mure i røde sten, små vinduesåbninger og enkle industrielle detaljer, som er bevaret for at bevare bygningens historiske karakter. Den nye tilbygning anvender glas og stål i et geometrisk formsprog, der skaber kontrast til den ældre struktur. Bygningen har et samlet areal på omkring 4.000 m², og de indvendige rum er indrettet med fokus på akustik, lys og fleksibilitet. Den største koncertsal med plads til omkring 350 personer blev konstrueret med variabel akustik tilpasset både kammermusik og moderne lydkunst. Udstillingssalene er modulopbyggede og kan ændres efter udstillingstype.

Som institution repræsenterer Korundi den moderne kultur i det nordlige Finland. Rovaniemi Kunstmuseum forvalter over 3.000 værker, der primært repræsenterer finsk og laplandsk billedkunst fra 1940erne og frem. Samlingen indeholder værker af kunstnere som Reidar Särestöniemi og Kalervo Palsa, som begge har rødder i Lapland. Lapin Kamariorkesteri blev grundlagt i 1972 og er det nordligst baserede professionelle orkester i EU. Korundi fungerer desuden som udstillings- og konferencecenter og rummer café, boghandel og studiesale.

Jätkänkynttilä-silta

Jätkänkynttilä-silta, ofte blot kaldt Jätkänkynttilä, blev åbnet i 1989 og var den første kabelbro, der blev bygget i Finland. Den spænder over floden Kemijoki og forbinder Rovaniemis centrum med bydelen Ounasvaara. Broen blev konstrueret som en del af en større infrastrukturplan, der skulle lette trafikken og samtidig skabe et vartegn for byen. Navnet betyder skovhuggerens lysestage og refererer til en traditionel laplandsk trælygte, som skovarbejdere tændte i vintermørket.

Broens samlede længde er 320 meter, og hovedspændet på 150 meter bæres af to stålkabler ophængt i 47 meter høje pyloner. Konstruktionen blev opført til at modstå ekstreme temperaturvariationer og isskred fra floden. Det mest karakteristiske element er de lodrette lysmaster på broens tårne, som er udstyret med belysning, der symboliserer flammer. Lysdesignet blev udviklet som en del af projektet og har gjort broen til et af de mest fotograferede steder i Rovaniemi. Det ses særligt om vinteren, hvor lyset reflekteres i sneen.

Udover sin tekniske og trafikale funktion fungerer Jätkänkynttilä som et mindesmærke over de faldne soldater fra Laplandskrigen. Broen blev fra begyndelsen planlagt som et symbol på genopbygningen og den menneskelige udholdenhed i nord. Den bruges ved nationale ceremonier og festlige lejligheder, og dens belysning tændes ved højtider og mindearrangementer.

Pilke Videnskabscenter
Tiedekeskus Pilke

Tiedekeskus Pilke blev åbnet i 2011 og drives af Metsähallitus, der er Finlands statslige skovforvaltning. Centret ligger tæt ved Arktikum og blev etableret som en del af et større byudviklingsprojekt ved flodbredden. Formålet er at formidle viden om bæredygtig skovdrift, miljøforvaltning og naturressourcer med særlig vægt på træ som materiale og ressource. Udstillingerne er udviklet i samarbejde med Laplands Universitet og anvender interaktive installationer og simulerede modeller til at forklare processer i skovøkologi og klimapåvirkning.

Bygningen blev tegnet af arkitektfirmaet APRT (Artto Palo Rossi Tikka) og er et eksempel på moderne finsk træarkitektur. Cirka 80 % af byggematerialerne kommer fra Laplands egne skove, og konstruktionen er udviklet til at vise træets tekniske og æstetiske muligheder. Bygningen har et samlet areal på omkring 2.500 m² og er energineutral med vægt på passiv opvarmning og naturlig ventilation. Facaden står opbygget af lodrette trælameller i gran og fyr, mens interiøret blev udført i birk og ahorn. Store glaspartier trækker naturligt lys ind, og konstruktionen udnytter den lave solhøjde i nord til jævn belysning.

Ounasvaara

Ounasvaara er et fritids- og naturområde på østsiden af floden Kemijoki, som ligger direkte over for Rovaniemi centrum. Området har været anvendt til udendørsaktiviteter siden 1920erne, hvor de første skiløjper og træhytter blev etableret af lokale foreninger. I 1940erne og 1950erne blev Ounasvaara et af Finlands første organiserede skisportsområder med både hopbakker og alpinbakker. Skihopturneringer blev afholdt her fra 1953, og området har siden været et vigtigt center for vintersport i Lapland.

Området dækker omkring 200 hektarer og består af skovklædte bakker, stier og sportsfaciliteter. Højeste punkt ligger 203 meter over havet, og udsigten herfra giver panorama over floderne og Rovaniemi by. Ounasvaara rummer i dag et omfattende sportsanlæg med skicenter, langrendsbaner, hotel, observationstårn, spa og cykelruter. Om sommeren bruges området til vandring, løb og mountainbike, og det er et af de få steder i Finland, hvor man kan se både midnatssol og nordlys fra samme punkt.