Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den estiske hovedstad Tallinn er en enestående by i Europa med sit bevarede middelaldercentrum, hvor man føler en århundredgammel stemning blandt de mange bygninger, der er opført i ikke mindst 1400-1500-tallene, hvor handel bragte store rigdomme til byen.

Bydelen bag Tallinns høje mure er et pragtfuld virvar af gader, stræder, gyder og pladser, hvor afstandene er små og oplevelserne store. Det er denne del af Tallinn, de fleste turister kommer hertil for at se, men områderne omkring middelalderbyen har også meget at byde på af nyere arkitektur.

Tallinns gamle rådhus, Sankt Olav Kirke, der engang var verdens højeste bygning og de over to kilometer lange bymure, der heldigvis er bevaret fra en nu svunden tid, er nogle af de mange højdepunkter. Den russiske Alexander Nevskij Kirke og slotsområdet er også et must i byen.

Det moderne Tallinn med parker, strøggader og indkøbscentre ligger dør om dør med det gamle centrum, og de korte afstande kan føles som at rejse i tiden. Moderne arkitektur breder sig i tidligere industrikvarterer, og den sovjetiske byplanlægning træder også tydeligt frem.

Mange forskellige folk her regeret i Tallinn og omegn gennem tiden, og der er meget at opleve fra de forskellige æraer. Danske byggerier, Den Tyske Ordens borge og russiske pragtbyggerier i barok ligger der blandt andet eksempler på i byen og langs kysten mod Finske Bugt.

Andre seværdigheder

    Toompea Slot, Tallinn

    • Toompea Slot/Toompea Loss: 50 meter oppe over byen ligger Tallinns borg og slot på toppen af bakken Toompea, der ifølge legenden siges at være bygget op sten for sten af den mytologiske Linda.
    • Rådhuspladsen/Raekoja Plats: Raekoja Plats er Tallinns rådhusplads og centrum i den nedre gamle bydel. Allerede siden de første rådhusbygninger fra 1200-1300-tallet har der ligger en plads på stedet. I dag er her meget stemningsfuldt.

    Katariina Käik, Tallinn

    • Katarina Passage/Katariina Käik: Den stemningsfyldte middelalderlige Katarina Passage går gennem et håndværks- og beboelsesområde med huse fra 1400-1600-tallene.
    • Helligåndskirken/Püha Vaimu Kirik: Denne kirke er Tallinns eneste bevarede originale middelalderkirke. Den blev bygget allerede i 1300-tallet og stod færdig i 1360erne; kun spiret er ikke fra denne tid. Man kan bl.a. se Berndt Notkes alter fra 1483.
    • Estlands Historiske Museum/Eesti Ajaloomuuseum: Store Gilde var efter rådhuset den største verdslige bygning i Tallinns middelalderby. Huset er opført i årene 1407-1417 som mødesal for det indflydelsesrige købmandslav, Store Gilde.

    Kiek in de Kök, Tallinn

    • Kik i Køkkenet/Kiek in de Kök: Kiek in de Kök var i 1500-tallet det stærkeste kanontårn i Nordeuropa. Det 38 meter høje tårn blev bygget i 1400-tallet med en diameter på 17 meter og med 4 meter tykke mure.
    • Frihedspladsen/Vabaduse väljak: Frihedspladsen i Tallinn er en af byens største og mest centrale pladser. Den er opkaldt efter den estiske frihedskamp i årene 1918-1920, som ledte til den første estiske selvstændighed.
    • Bronzesoldaten/Pronkssõdur: Bronzesoldaten er en to meter høj statue foran en stenvæg, og det er et sovjetisk mindesmærke fra 1947. Monumentet blev rejst til minde om den sovjetiske befrielse af Tallinn under 2. Verdenskrig.
    • Viru hotell & KGB Muuseum: Hotel Viru er Tallinns første skyskraber. Det blev bygget 1969-1972 som byens førende hotel, der ikke mindst skulle trække finske turister til Tallinn. Det var også KGB’s hovedsæde i Estland.

    Linnahall, Tallinn

    • Byens Hal/Linnahall: Da Moskva og Sovjetunionen skulle holde olympiske lege i 1980, blev Tallinn valgt som hjemsted for sejlsportskonkurrencerne. Byens Hal var et storstilet byggeri i forbindelse med legene.
    • Frilandsmuseet/Vabaõhumuuseum: Dette er Estlands frilandsmuseum, som blev anlagt i 1964 og breder sig på omkring 80 hektarer. Siden etableringen er en mængde gamle bygninger fra hele Estland hentet hertil.
    • KUMU, Estlands Kunstmuseum/KUMU, Eesti Kunstimuuseum: Dette er Estlands nationale kunstmuseum med fin lokal kunst fra 1700-tallet til i dag. Museumsbygningen blev indviet i 2006.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Tallinn her.

Historisk overblik

    Tidligere bosættelser
    Gennem resultatet af arkæologiske udgravninger er det anslået, at den menneskelige aktivitet i området omkring Tallinn begyndte for omkring 5.000 år siden. Det skyldes fund af forskellige typer keramik, der går tilbage til tiden omkring år 3000 f.Kr.

    Slaget ved Lyndanisse
    Der menes at have været opført en borg i området ved det nuværende Tallinn Toompea omtrent år 1050. Den gav grobund for yderligere aktivitet og var således begyndelsen til den fremtidige estiske hovedstad.

    Med 1200-tallet steg interessen for området fra både dansk og tysk side. Den kristne Tyske Orden gennemførte i denne tid nordlige korstog, og den danske kong Valdemar II søgte også ekspansion og sejlede med en flåde mod provinsen Revalia i den tidligere sommer i 1219.

    Den danske korshær bestod af kongen og blandt andet biskop Anders Sunesen af Lund, biskop Theoderik af Estland og ledere af vasalstater som fx Rügen. Efter deres landgang etablerede de lejr og fortet Castrum Danorum ved Lyndanisse. Esterne kaldte stedet for Danskernes Borg/Taani-linn, hvilket senere blev til Tallinn.

    Esterne forhandlede med danskerne, mens de samlede en angrebshær, der slog til fra fem forskellige retninger den 15. juni 1219. Den danske hær måtte flygte og biskop Theoderik blev dræbt, hvorved esterne troede, at de havde slået kong Valdemar II ihjel.

    Den danske hær var presset af angriberne, men anført af Vitslav I af Rügen blev der gennemført et hurtigt modangreb, der gav kongens korshær den fornødne tid til at omgruppere.

    Nu var det danskerne, der angreb, og ifølge legenden knælede biskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop. Når han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, og med træthed måtte han sænke armene og derved stoppe fremrykningen.

    Hjælpere kom til, og de holdt biskoppens arme. Under de afgørende og mest intense tegn kom endnu et tegn. Gud sendte et rødt flag med et hvidt kors ned fra himlen, og det gav fornyet håb, kampgejst og sejr over esterne, og kongen besluttede, at fanen skulle være danskernes flag, hvilket det har været lige siden; med navnet Dannebrog.

    Danskerne opførte herefter en borg på Toompea, og biskop Andreas Sunesen blev den første danske regent i Tallinn. Kongen gav tilladelse til, at byen måtte anvende det kongelige våbenskjold, og derved bærer også dagens byvåben de tre blå løver på gylden baggrund.

    Købstadsrettigheder og handelsby
    I 1248 gav kong Erik IV Plovpenning Tallinn købstadsrettigheder med Lübeck som forbillede. Det bandt byen handelsmæssigt til de tyske Østersøbyer, og den voksende handel førte da også til, at Tallinn i 1285 blev medlem af områdets tyskdominerede Hanseforbundet.

    Købstadsrettighederne betød også, at der blev oprettet et bystyre i den lille by, der lå strategisk godt for handel mellem de tyske hansestæder og Rusland, hvor den dominerende by i området var nærliggende Novgorod. Tallinn var således en by i vækst, og den lå tillige på et strategisk godt sted.

    Tallinn var på trods af dansk styre en tyskdomineret by, hvor der hovedsageligt blev talt tysk, der også var det officielle sprog. Den estiske kultur trivedes, men det var i områderne uden for Tallinn.

    Den tyske tid
    I 1346 solgte den danske konge Tallinn og det nordlige Estland til den Tyske Orden, hvis guvernør flyttede ind på Toompea-højen som repræsentant for den livlandske del af ordenen. Bystyret fortsatte dog sit virke, medlemmerne her blev valgt blandt de mest velhavende, ofte købmænd.

    Tallinns handels- og bymæssige udvikling blev fra denne tid tysk påvirket gennem flere århundreder. Byen blomstrede og havde hurtigt fået varehusrettigheder, der gjorde den til transitsted og. Det gav ny vækst og flere arbejdspladser; blandt andet grundet købmændenes forpligtelse til at tilbyde varer i enten Tallinn, Riga eller Pärnu for at kunne handle med Rusland.

    En af Tallinns konkurrenter i området var Visby på Gotland. Da den blev ødelagt af danskerne i 1361, betød det en yderligere dominerende position for byen på den estiske nordkyst.

    Indbyggertal var stigende. Det voksede fra omkring 1.000 i år 1300 til 6.000-7.000 senere i middelalderen, og de nye borgere kom hovedsageligt fra landbefolkningen, der flyttede til byen grundet de gode jobmuligheder hos købmænd og på værksteder.

    Den gamle 1200-talsby havde mure, der kun gik rundt om et lille område ved byens rådhus, voksede. Med en ny bymur og mange institutionelle bygninger som fx rådhuset og lavhuse, blev byens areal forøget kraftigt, hvilket var i takt med den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling.

    Efter en større brand i 1433 startede endnu en større udbygning. 1400-tallet var da også højdepunktet for Tallinn som hansestad, hvor blandt andet det 159 meter høje spir på Sankt Olav Kirke blev opført. Herefter mistede byen gradvist sin store betydning; lige som Hanseforbundets magt blev stadigt mindre.

    Sverige kommer til
    I 1520erne kom reformationens tanker til Tallinn og Estland, der stadig var under Den Tyske Ordens styre. Ordenen var katolsk, og det var ikke holdbart med et katolsk styre i et protestantisk land.

    Med Den Livlandske Krig i årene 1558-1583 kom Østersømagterne til at kæmpe om og i det estiske område. Tyske Gotthard von Kettler bad både Gustav Vasa og den efterfølgende kong Erik XIV om hjælp, men hans krav var for høje. Erik XIV lovede imidlertid Tallinn beskyttelse mod, at byen efter krigen ville blive svensk.

    Von Kettler havde etableret en polsk garnison på borgen i Reval, som Tallinn hed i denne tid. Svenskerne tvang polakkerne til at kapitulere, og i 1561 blev Tallinn svensk; en status der varede i flere end 150 år.

    Det svenske Estland blev stadfæstet med Freden i Stettin i 1570; en fred hvor Danmark kom tilbage til Estland med områderne Wiek og Ösel.

    I begyndelsen var der fortsat kampe om området; fx måtte Tallinn og svenskerne forsvare sig mod belejringer fra russisk side i 1570-1571 og igen i 1577.

    I perioden etablerede svenskerne Estland i landet Sverige som ny administrativ enhed med Tallinn som hovedstad. Således var der udpræget selvstyre, og handelsrettighederne fortsatte også som i den tyske tid. En forskel var naturligvis det formelle styre, hvor den svenske generalguvernør som kongens repræsentant var øverste myndighed.

    Tallinns gamle bydel var kommet velbevaret gennem den Livlandske Krig, men pestepidemien i 1602-1603 og den store brand i 1684 på Toompea satte byens udvikling tilbage. 1600-tallet bød dog også så positive ting; der blev fx oprettet et gymnasium, og der blev trykt bøger på estisk.

    Store Nordiske Krig og russisk Estland
    De svenske konger havde held med reformer i Sverige. Et eksempel var ophævelsen af livegenskabet, som også blev forsøgt i det svenske Estland. Her var adelen dog stærk og modsatte sig reformviljen.

    Den Store Nordiske Krig i 1700-1721 tog hårdt på Tallinn, der blev ramt af sult og sygdomsepidemier. I 1708-1710 faldt indbyggertallet fra 10.000 til 2.000.

    I 1710 blev byen indtaget af Rusland med Peter I i spidsen. Den russiske hær vandt kampene, og med krigsafslutningen om Freden i Nysted blev Tallinn som en del af de tre svensk-baltiske provinser Svenska Estland, Svenska Livland og Svenska Ingermanland formelt gjort til en russisk besiddelse. Det nuværende Estland er senere dannet af Svenska Estland og den nordlige del af Svenska Livland.

    Ruslands overtagelse af Tallinn medførte nye investeringer; fx lod Peter den Store Tallinns havn udbygge i årene 1714-1722, og et værft blev hurtigt etableret. Desuden blev bystyret og byens rettigheder endnu en gang opretholdt. Dette varede indtil 1800-tallet, hvor en større integration i det russiske rige begyndte. Tallinns magistrat blev nedlagt i 1889.

    I 1800-tallet blev der bygget fabrikker i byen, og i 1870 blev den baltiske jernbane anlagt; den forbandt Tallinn med imperiets hovedstad Sankt Petersborg. Økonomien og kulturen blomstrede. Blandt andet blev flere teatre opført, og mod slutningen af århundredet stig indbyggertallet fra 44.000 til 160.000 i 1881-1917.

    Sovjetunionen
    Den estiske bevægelse for lokalt styre begyndte for alvor med valget af den første estiske borgmester i Tallinn i 1906. I begyndelsen af 1918, da den russiske revolution også havde rystet de politiske strukturer i Tallinn, proklamerede Estland sin uafhængighed 24. februar og blev efterfølgende invaderet af Tyskland. Efter 1. Verdenskrigs afslutning blev krigen i stedet en krig for estisk selvstændighed fra Sovjetunionen, og med fredstraktaten i Tartu den 2. februar 1920 blev den uafhængige republik Estland udråbt med Tallinn som hovedstad.

    Manglen på adgang til det russiske marked fik negative konsekvenser for økonomien. Først i slutningen af 1930erne kom væksten tilbage, og få år senere brød 2. Verdenskrig ud. I 1940 annekterede Sovjetunionen den unge republik, som dermed blev til Den Estiske Sovjetrepublik. Da krigen bredte sig til Sovjetunionen i 1941, blev landet besat af Tyskland i årene 1941-1944. Under bombardementerne gik mange bygninger tabt; dog skete der kun relativt beskedne ødelæggelser i den gamle bydel.

    Da tyskerne var på retræte i 1944, annekterede Sovjetunionen atter Estland, som de følgende årtier blev integreret i den store union. Endnu en gang var det var Tallinn som hovedstad.

    Gennem den sovjetiske tid var de baltiske lande forholdsvis velstående, og det gjaldt også for Estland og Tallinn. Der skete fx et industrielt boom i byen i denne periode, som medførte en kraftig stigning i indbyggertallet til cirka 500.000.

    Kulturelt blev Tallinn en del af verdensbegivenheden, som De Olympiske Lege i 1980 var. Legene blev holdt i Moskva, mens de olympiske sejlsportskonkurrencer foregik på vandet fra området Pirita ved Tallinn. Store anlæg og byggerier blev gennemført til lejligheden.

    Tallinn i dag
    I august 1991 blev et uafhængigt Estland endnu en gang udråbt, hvorved Tallinn igen blev hovedstad i sit eget land. Den status gav nye muligheder, og gennem de seneste årtier er der igen investeret store beløb i udviklingen af byen, som har fået utallige moderne bygninger i glas og stål.

    Store arealer er blevet udviklet med nye forretningscentre, butikker, hoteller og andre bygninger, som giver en skarp og spændende kontrast til den gamle by, der står som den nærmest har gjort siden middelalderen.

Topseværdigheder

    Kadriorg Castle, Tallinn

    • Kadriorg Slot/Kadrioru Loss: Elegant barokslot opført i 1718 af den russiske zar Peter den Store. Det siges, at zaren selv lagde grundstenen til sommerslottet, der sammen med slotshaven blev anlagt af italieneren Niccolo Michetti.
    • Rådhuset/Raekoda: Tallinns sengotiske middelalderrådhus er et af byens vartegn og hører til blandt landets fineste bygninger. Rådhuset er fra 1200-tallet, men i 1402-1404 blev det bygget om til dagens bygning.
    • Tallinns Bymure/Tallinna linnamüür: Tallinn var i middelalderen omgivet af forsvarsmure, der udover selve muren bestod af byporte og hele 46 tårne. Store dele er bevaret til i dag, hvor muren stadig omkranser den gamle bydel.

    Oleviste Kirik, Tallinn

    • Sankt Olav Kirke/Oleviste Kirik: Sankt Olav er en imponerende kirke, der i 1500-tallet var verdens højeste bygning. Kirken blev viet til Olav den Hellige, og den var centrum for Tallinns skandinaviske miljø.
    • Domkirken/Toomkirik: Tallinns domkirke er Estlands vigtigste protestantiske kirke, og den er en af tre endnu fungerende middelalderkirker i byen. Dens fulde navn er Jomfru Maria Domkirke.

    Alexander Nevsky Cathedral, Tallinn

    • Aleksander Nevskij Katedral/Aleksander Nevski Katedraal: Denne russisk-ortodokse katedral blev opført fra år 1900 som Tallinns største kuppelkirke. Den ligger højt placeret på højdedraget Toompea og står som en af byens smukkeste bygninger.
    • Tallinn Tv-tårn/Tallinna Teletorn: Tallinn Tv-tårn er med sine 314 meter i højden et imponerende syn. Tårnet blev opført i årene 1975-1980 i forbindelse med Sovjetunionens afholdelse af De Olympiske Lege i 1980.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Tallinn her.

Ture fra byen

    Haapsalu, Estland

    • Haapsalu: Haapsalu er et yndet feriemål ved det estiske vestkyst. Varmt vand i havet og mudderbade er noget af det, der i århundreder har draget folk til byen, der bl.a. også byder på ruiner af et bispeslot.
    • Paldiski: Byen Paldiski er en havneby, der blev grundlagt under den svenske tid med navnet Rågervik. I 1700-tallet blev den en russisk flådebase, og den var base under Sovjetunionen. I dag kan man netop opleve den sovjetiske by.

    Pärnu, Estland

    • Pärnu: Byen Pärnu er en af Estlands ældste og smukkeste byer. Den ligger ved havet i den nordligste del af Rigabugten og har gennem århundreder været en attraktiv handelsby. Her er også sanatorier og mange smukke bygninger som kirker og en byport.
    • Rakvere: Byen Rakvere fik officielt købstadsrettigheder i 1783 og var dermed en by. Godset, der ejede jorden, blev kontaktet, og store dele af området blev købt i 1797 og udlagt efter den tids byplanlægningsprincipper.

    Helsinki, Finland

    • Helsinki: Finlands hovedstad ligger på den modsatte bred af Finske Bugt. Der går flere gange dagligt hurtigbåde hertil, så man kan kombinere en tur, der passer til den tid, man ønsker at bruge i den finske hovedstad.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links