Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Narva er Estlands østligste by og en by, der i dag ligger på den estiske side af den estisk-russiske grænse. Sådan har det dog ikke altid været, idet området har skiftet hænder mange gange gennem historien. Som andre steder i Estland er der også dansk historie i Narva. Byens borg blev etableret under det danske styre i 1200-tallet, og omkring borgen voksede en landsby frem, som fik tildelt lybsk ret af kong Valdemar IV.

Siden da har Narva bl.a. tilhørt den liviske orden, Sverige og Rusland, som alle satte sig præg på den strategisk velbeliggende by. Handlen blomstrede under Hansetiden, men efterfølgende var det særligt svenskerne, da byggede Narva. Næsten hele byen brændte i 1659, og herefter genopbyggede Sverige byen, og denne gang kun med stenhuse.

Narva blev nærmest tilintetgjort under 2. Verdenskrig, men i stedet for en rekonstruktion byggede Sovjetunionen en moderne by med enkelte bevarede bygninger. Man kan således se byens barokke rådhus fra den svenske tid, og ud over det kan man besøge byens kunstmuseum i en magasinbygning på den historiske Gloria Bastion.

Den største seværdighed i Narva er dog Narvas borg, hvor Narva Museum ligger. Borgen blev grundlagt af danskere i 1256. Borgen var under svensk kontrol 1558-1704 og derefter erobret af Rusland under Store Nordiske Krig. Narva Borg ligger ned til Narva-floden og umiddelbart over for den store borg i Ivangorod på den russiske side af floden. Udsigten over floden er betagende, og har man mulighed for et besøg her, er det også interessant.

Topseværdigheder

    Narva Rådhus
    Narva Raekoja

    Narva Raekoja blev opført mellem 1668 og 1671 og er et af de få bevarede eksempler på hollandsk renæssance i Estland. Bygningen blev designet af den tyske arkitekt Georg Teuffel og fungerede som byens administrative centrum, hvor byrådsmøder og juridiske forhandlinger fandt sted. Rådhuset har en symmetrisk facade, høje gavle og et karakteristisk tårn med en vejrhane i form af en trane, der gør det til et markant element i bybilledet. Bygningens placering ved et grønt område tæt på floden understreger Narvas historie som en vigtig grænseby.

    Under Anden Verdenskrig blev Narva Raekoja stærkt beskadiget, og mange af byens historiske bygninger blev ødelagt. Efter krigen blev der igangsat en omfattende restaurering, som strakte sig over flere årtier med fokus på at bevare bygningens oprindelige arkitektoniske karakter. Rådhuset blev gradvist genopbygget, og facaden og interiøret blev rekonstrueret for at afspejle det historiske udtryk. I dag fungerer Narva Raekoja som et aktivt hus, der rummer både administrative kontorer og turistinformation. Torvet foran rådhuset hedder Raekoja Plats, og det bruges til markeder, kulturelle arrangementer og offentlige sammenkomster.

     

    Narva Kunstmuseum
    Narva Kunstigalerii

    Narva Kunstigalerii er et kunstmuseum, der blev åbnet i 1991, og som ligger i en tidligere lagerbygning fra det 18. århundrede. Museet rummer en stor samling af estisk og lokal kunst fra Narva, der spænder fra 1600-tallet til moderne tid. Samlingen omfatter både malerier, skulpturer og grafiske værker, og så er der en betydelig samling af ikoner, der afspejler regionens religiøse og kulturelle historie. Museet giver et indblik i, hvordan kunst og kultur har udviklet sig i Narva gennem århundreder, og hvordan byen har fungeret som et kulturelt knudepunkt i regionen.

    På museets permanente udstilling bliver kunstværker kombineret med historisk kontekst for at fortælle om byens identitet, sociale udvikling og de mange kulturer, der har påvirket Narva. Museet arrangerer også midlertidige udstillinger, hvor både lokale og internationale kunstnere præsenterer deres værker. Ud over udstillinger fungerer museet som et kulturelt og uddannelsesmæssigt center med workshops, foredrag og aktiviteter for børn og voksne, som fremmer forståelse og interesse for kunst.

     

    Hermanna linnus, Narva, Ivangorod

    Hermann Fæstning
    Hermanni Linnus

    Hermanni Linnus er navnet på den centrale fæstning i Narva, som ligger ned til floden af samme navn. Fæstningen blev grundlagt i midten af det 13. århundrede under dansk styre som en strategisk velbeliggende fæstning ved floden. Fæstningen blev opført for at sikre flodovergangen og kontrollere handel og militære ruter, og den har gennem århundreder været under dansk, tysk, svensk, russisk og estisk kontrol. Det er en fæstning med en kompleks historie som både militær og administrativ bygning, og den har været udsat for adskillige slag og belejringer, hvilket afspejler Narvas strategiske betydning i Baltikum.

    Arkitekturen i Hermanni Linnus viser forskellige tiders påvirkninger fra middelalderlige fæstningsværker til senere renoveringer under svenske og russiske herskere. Slottets store hovedtårn, Pikk Hermann, er 51 meter højt og tilbyder udsigt over byen og floden, mens de indre gårde og kamre har fungeret som både bolig, administration og til militære formål. Fæstningen har til dag gennemgået omfattende restaureringer efter omfattende ødelæggelser under Anden Verdenskrig for at bevare dets historiske udtryk og arkitektoniske detaljer.

    I dag fungerer det interessante fæstningsanlæg som museum, Narva Muuseum, hvor besøgende kan opleve byens historie fra middelalderen til det 20. århundrede. Museets udstillinger inkluderer både arkæologiske fund, historiske genstande og interaktive displays, som gør historien levende for publikum. Slottet anvendes også til kulturelle arrangementer, koncerter og festivaler, og det er et af byens mest besøgte steder.

     

    Narva Museum
    Narva Muuseum

    Narva Muuseum er et museum, der omfatter Narvas fæstning, Hermanni linnus, og det omkringliggende område. Det inkluderer blandt andet værksteder og historiske bygninger, som giver besøgende mulighed for at opleve traditionelt håndværk og byliv fra tidligere tider. Museet fokuserer på Narvas historie, kulturarv og samfundsudvikling, og udstillingerne spænder fra arkæologiske fund til kunst og kulturhistorie. Museet tilbyder et omfattende indblik i byens udvikling gennem århundreder og fortæller om de forskellige kulturer, der har præget regionen.

    Museets samlinger består af over 80.000 genstande, der inkluderer historiske dokumenter, møbler, kunstværker og håndværksredskaber. Selvom kun en mindre del af samlingerne er udstillet, giver de permanente udstillinger et detaljeret overblik over Narvas historie fra middelalderen til begyndelsen af det 20. århundrede og i dag. Museet arrangerer også midlertidige udstillinger, som viser specifikke temaer, kunstnere eller perioder, hvilket gør det muligt at opleve nye sider af Narvas kulturarv.

     

    Narva Katedral, Narva

    Kristi Opstandelse Katedral
    Issanda Ülestõusmise Katedraal

    Issanda Ülestõusmise Katedraal eller blot Narva Katedral blev opført mellem 1890 og 1896 og er en af de mest imponerende religiøse bygninger i Estland. Kirken blev bygget i nybyzantinsk stil og er kendt for sin massive struktur og smukke detaljer. Den blev designet af arkitekt Pavel Alis og blev opført for at imødekomme de religiøse behov hos arbejderne på Krenholm Manufaktur. Katedralen blev bygget i form af et græsk kors og har en stor kuppel, der dominerer horisonten. Bygningens vægge og kuppel blev bygget i røde sten, mens noget af ornamenteringen er i finsk granit. Kirken har en kapacitet på op til 2000 personer og har et klokketårn, der strækker sig 28,8 meter op i luften.

    Under Anden Verdenskrig blev Narva kraftigt bombet, men katedralen forblev stående og blev et symbol på byens modstandskraft. Efter krigen blev kirken omdøbt til Issanda Ülestõusmise Katedraal og gennemgik omfattende restaureringer for at bevare dens historiske og religiøse betydning. I dag er kirken et aktivt religiøst center og et populært turistmål, der tiltrækker besøgende med sin imponerende arkitektur og rige historie.

    Katedralens indre er prydet med smukke ikoner og en tredelt ikonostas, der blev skabt af kunstnerne Afanasjev og Michail Dickarev. Et af de mest bemærkelsesværdige elementer i kirken er et 1600-tals krucifiks, der oprindeligt blev lavet til en anden kirke, og som blev reddet under bombardementer i 1944.

     

    Alexander Kirke
    Aleksandri Suurkirik

    Aleksandri Suurkirik er en kirke, der blev bygget mellem 1881 og 1884 som den største lutheranske kirke i Estland. Kirken blev designet af arkitekt Otto Pius von Hippius og blev opført for at imødekomme behovene hos de lutherske arbejderne på Krenholm Manufaktur. Kirken blev indviet i juni 1884 og blev senere tildelt katedralstatus i 2000. Bygningen er et fremragende eksempel på historisme med klassicistiske elementer, og den har et imponerende ydre og et højt tårn, der dominerer byens skyline.

    Under Anden Verdenskrig blev kirken beskadiget, og klokketårnet samt et Walcker-orgel blev ødelagt. Efter krigen blev tårnet restaureret, og kirken blev genopbygget for at bevare dens historiske og religiøse betydning. I dag er kirken aktiv, og den er kendt for sin store permanente lysinstallation med navnet Himlen over Narva, som blev indviet som den største af sin art i Baltikum. Denne installation tilføjer en moderne dimension til kirkens historiske rammer og skaber en unik atmosfære under gudstjenester og kulturelle arrangementer.

Ture fra byen

    Ivangorod Fæstning, Rusland

    Ivangorod
    Ивангород

    Ivangorod er en by, der ligger på den østlige bred af Narva-floden over for byen Narva. Ivangorod har siden sin grundlæggelse været et vigtigt strategisk og militært knudepunkt på grænsen mellem Rusland og Baltikum. Byen blev grundlagt i 1492 af storfyrst Ivan III af Moskva, som byggede en mægtig fæstning for at beskytte den russiske grænse mod de livlandske riddere og de danske og svenske besiddelser i regionen. Navnet Ivangorod betyder direkte Ivans by, og den opstod oprindeligt som en militær bosættelse omkring fæstningen. Allerede få år efter grundlæggelsen blev området centrum for flere kampe mellem russiske og livlandske styrker, og byen blev flere gange erobret og tilbageerobret gennem det 16. og 17. århundrede.

    Efter den livlandske krig og Narvas erobring af svenskerne i 1581 kom Ivangorod kortvarigt under svensk kontrol, men blev tilbageført til Rusland i 1704, da Peter den Store generobrede området under den Store Nordiske Krig. Herefter blev byen og fæstningen integreret i det russiske kejserriges grænsesystem og udviklede sig gradvist fra et rent militært kompleks til en handels- og industriby med tæt forbindelse til Narva på den anden side af floden. I det 19. århundrede voksede Ivangorod som en del af Narva-området, og det skete især med udviklingen af tekstilindustrien omkring Krenholm-fabrikkerne. Efter 1918 blev floden Narva en international grænse mellem Estland og Rusland, og Ivangorod forblev på russisk side med en status som grænseby.

    Byens mest markante seværdighed er Ivangorod Fæstning/Ивангородская крепость, der er et massivt middelalderligt forsvarsanlæg, som blev grundlagt samtidig med byens etablering i 1492. Den oprindelige fæstning blev hurtigt udbygget med kraftige mure og fire tårne, der dannede et kvadratisk anlæg omgivet af en voldgrav. I løbet af 1500-tallet blev anlægget forstærket med bastioner, kasematter og artilleriplatforme, så det kunne modstå samtidens kanonild. Fæstningen fungerede som hovedfæstning for det nordvestlige Rusland og som modstykke til fæstningen i Narva, Hermanni linnus, på den modsatte bred. Fra fæstningens mure har man et direkte udsyn over Narva og floden, hvilket gjorde det muligt at kontrollere bevægelser og handel mellem øst og vest.

    Ivangorod-fæstningen blev gentagne gange moderniseret, og det skete især under Ivan den IV og senere under Peter den Store. I 1700-tallet blev der tilføjet nye bastioner i barokkens tid, og fæstningen blev en del af det russiske imperiums forsvarssystem mod Baltikum. Under Napoleonskrigene og senere i det 19. århundrede mistede fæstningen gradvist sin militære betydning, men blev bevaret som historisk monument. Under Anden Verdenskrig blev området igen centrum for kampe, da både tyske og sovjetiske styrker kæmpede om kontrollen over Narva-floden, og dele af fæstningen blev beskadiget. Efter krigen blev anlægget restaureret, og i dag udgør det en af de bedst bevarede russiske fæstninger fra senmiddelalderen.

    I dag er Ivangorod-fæstningen byens kulturelle centrum og et af de vigtigste historiske mindesmærker i det vestlige Rusland. Anlægget rummer et museum med udstillinger om grænseområdets historie, middelalderlig krigsførelse og russisk arkitektur. Fra fæstningens mure kan besøgende se direkte over til Narvas fæstning, og de to fæstninger udgør tilsammen et unikt historisk landskab, hvor man kan se to middelalderlige forsvarsværker stå over for hinanden på hver sin bred af floden. Ud over fæstningen rummer Ivangorod flere ortodokse kirker fra 1700- og 1800-tallene som fx Sankt Nikolaj Kirke og mindesmærker for de soldater, der kæmpede i regionen under verdenskrigene.

     

    Tartu, Estonia

    Tartu

    Tartu er Estlands næststørste by, og den ligger inde i landet ved floden Emajõgi. Med omkring 100.000 indbyggere er byen en del mindre end hovedstaden Tallinn, men Tartu bliver alligevel omtalt som landets intellektuelle hovedstad. Det skyldes, at flere vigtige institutioner ligger her; fx Tartu Universitet, der blev grundlagt som landets første i 1632.

    Det var også i Tartu, at de traditionsrige estiske sangfestivaler så dagens lys første gang, hvilket skete i 1869. Der blev holdt fire sangfestivaler i byen, før arrangementerne flyttede til Tallinn. I Tartu kan man også se det første estisk-sprogede teater i landet, Vanemuine, som eksempel på, hvorfor byen har en særlig betydning for den estiske kultur.

    Læs mere om Tartu

     

    Kadriorg Castle, Tallinn

    Tallinn

    Den estiske hovedstad Tallinn er en enestående by i Europa med sit bevarede middelaldercentrum, hvor man føler en århundredgammel stemning blandt de mange bygninger, der er opført i ikke mindst 1400-1500-tallene, hvor handel bragte store rigdomme til byen.

    Bydelen bag Tallinns høje mure er et pragtfuld virvar af gader, stræder, gyder og pladser, hvor afstandene er små og oplevelserne store. Det er denne del af Tallinn, de fleste turister kommer hertil for at se, men områderne omkring middelalderbyen har også meget at byde på af nyere arkitektur.

    Tallinns gamle rådhus, Sankt Olav Kirke, der engang var verdens højeste bygning og de over to kilometer lange bymure, der heldigvis er bevaret fra en nu svunden tid, er nogle af de mange højdepunkter. Den russiske Alexander Nevskij Kirke og slotsområdet er også et must i byen.

    Læs mere om Tallinn

     

    Sankt Petersborg Vinterpaladset

    Sankt Petersborg

    Smukkere by end Peter den Stores vindue mod Europa, Sankt Petersborg, findes nok ikke i verden. De mange paladser, boulevarder og museer af enestående karakter gør byen til noget særligt, og den er da også som by optaget som UNESCO’s verdenskulturarv.

    Sankt Petersborg er hjemsted for verdens største museum, Eremitagen, hvis samling rummer utallige værker af interesse i og for verdens kulturhistorie. Det Russiske Museum kommer lige bagefter og imponerer nærmest på samme måde; her er fokus den storslåede russiske kunst.

    En tur til Sankt Petersborg betyder også et møde med de mange smukke zarpaladser; ud over Vinterpaladset er det fx Peterhof og Katarina Slot. Barokken og i særdeles italienske Rastrellis værker imponerer, som de også gjorde på zarernes tid.

    Læs mere om Sankt Petersborg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev