Se på kortet
Saint Petersburg, Rusland
Læs om byen
Smukkere by end Peter den Stores vindue mod Europa, Sankt Petersborg, findes nok ikke i verden. De mange paladser, boulevarder og museer af enestående karakter gør byen til noget særligt, og den er da også som by optaget som UNESCO’s verdenskulturarv.
Sankt Petersborg er hjemsted for verdens største museum, Eremitagen, hvis samling rummer utallige værker af interesse i og for verdens kulturhistorie. Det Russiske Museum kommer lige bagefter og imponerer nærmest på samme måde; her er fokus den storslåede russiske kunst.
En tur til Sankt Petersborg betyder også et møde med de mange smukke zarpaladser; ud over Vinterpaladset er det fx Peterhof og Katarina Slot. Barokken og i særdeles italienske Rastrellis værker imponerer, som de også gjorde på zarernes tid.
En tur i Sankt Petersborg er ikke fuldkommen uden en tur ad pragtgaden Nevskij Prospekt. Her ligger kirker, palæer, forretningsarkader side om side, og ikke langt herfra kan man besøge Isakkatedralen og teatret Mariinskij, der hører til verdens førende.
Andre seværdigheder
Admiralitetet
Адмиралтейство
Peter den Store grundlagde skibsværftet Admiralitetet i 1704, hvilket derved blev en af Sankt Petersborgs tidligste institutioner. Admiralitetet var samtidigt fæstning for byens flåde med fire bastioner og en voldgrav omkring.
Fra 1806 til 1823 blev den nuværende bygning opført i den imponerende empirestil, der også ses på mange samtidige bygninger i Sankt Petersborg. Tårnet har en højde på 72 meter, og på toppen af det forgyldte spir ses en båd som symbol på flåden.
Bronzerytteren
Медный всадник
På Senatpladsen kan man se statuen Bronzerytteren, der forestiller byens grundlægger; Peter den Store. Statuen blev produceret af den franske kunstner Étienne Falconet i perioden 1770-1782 på foranledning af Katarina den Store. Statuen er imponerende og et af byens vartegn.
Statuens fundament udgøres af en enkelt sten, der er kommet hertil fra det nuværende Finland, og den vejer i sin tilskårne form 1.250 ton. På den står rytterstatuen af Peter den Store, og en detalje er, at hesten træder på en slange, der menes at være et symbol på fjenden.
Gostinyj Dvor
Гостиный двор
Den største bygning på Nevskij Prospekt er det gule, kæmpe handelshus, der bærer navnet Gostinyj Dvor. Det blev tegnet af Bartolomeo Rastrelli og opført i årene 1757-1785. Den lange opførelsestid gjorde, at den arkitektoniske stil på nogle punkter skiftede fra tiden barok til nyklassicisme.
Gostinyj Dvor blev etableret med overdækkede gader i den store bygning, og her lå flere end 100 butikker. Det er byens ældste butikscenter og fungerer fortsat som sådan.
Aleksander Teater
Александринский театр
Aleksander Teater blev opført 1828-1832 i empirestil. Det var arkitekten Carlo Rossi, der tegnende det, og teatret regnes som et af hans mesterværker. Bygningen er fint udsmykket både indvendigt og udvendigt; og over facadens monumentale søjler kan man fx se en skulpturgruppe, der forestiller Apollo.
Før det nuværende teater var der bygget en mindre træbygning, hvor der blandt andet blev gennemført opsætninger af italienske operaer. Allerede i starten af 1800-tallet blev det besluttet at opføre et teater i sten, men ikke mindst krigen mod Frankrig og Napoleon stoppede planerne et stykke tid.
Fabergé Museum
Музей Фаберже
Fabergé Museum er et sted, hvor man kan stifte bekendtskab med juveleren Fabergés berømte kreationer, som ikke mindst blev kreeret for den russiske zarfamilie. Museets samling tæller over 4.000 værker.
Perlerne er ni af de kejserlige Fabergé-æg, der blev udarbejdet til Ruslands sidste to zarer. Samlingen af æg blev erhvervet af den russiske forretningsmand Viktor Vekselberg i 2004 for hundrede millioner dollar..
Sankt Mikael Slot
Михайловский замок
Dette slot er en tidligere kejselig residens, idet zar Paul I lod det opføre i årene 1797-1801. Det blev bygget ved Sommerhaven som afløser for et tidligere palads af træ.
Vincenzo Brenna og Vasilij Bashenov var arkitekter på slottet, og de anvendte flere stilarter. Slottets facader varierer således markant fra hinanden, og her finder man både gotik, renæssance og klassicisme.
Sommerhaven
Летний сад
Sommerhaven er en park, der blev udlagt af zar Peter I den Store i 1704, og anlægget stod i det store hele færdigt i det oprindelige udseende i 1719. Alléerne var omkranset af utallige allegoriske figurer i marmor. Figurerne blev produceret af forskellige italienske billedhuggere, og knap 100 findes fortsat.
Haven er meget smuk og et af byens dejligste steder for en spadseretur. Alexander Pushkin valgte da også Sommerhaven som sted for karakteren Jevgenij Onegins barndomsture.
Lenin Plads
Площадь Ленина
Lenin Plads er et byrum, hvor der står en stor statue af statslederen Vladimir Lenin. Den blev rejst i 1926 som monument for den begivenhed, der udspillede sig her ni år tidligere. Det var på pladsens Finland Banegård/Финляндский вокзал, Lenin den 3. april 1917 ankom til den daværende Petrograd for at lede Den Russiske Revolution.
Finland Banegård er banegård for tog mod Vyborg og Helsinki. Stationen blev etableret i 1870, og indtil 1918 var den ejet og drevet af de finske jernbaner.
Universitetskajen
Университетская Набережная
Universitetskaja Nabereszhnaja er en 1,2 kilometer lang kajgade langs floden Neva. Gadens bred mod floden blev anlagt i granit fra omkring 1805 og 50 år frem. Ud over en fin flodudsigt kan man se flere bygninger i den såkaldte petrinske barok fra starten af 1700-tallet; den hørte til Peter den Stores foretrukne arkitektoniske stilarter.
Kunstkammer
Кунсткамера
Sankt Petersborgs etnografiske og antropologiske museum, Kunstkammer, er indrettet i en af byens ældste bygninger. Den smukke tidlige barokbygning i petrinsk stil med observatoriet i det centralt byggede tårn blev opført i 1719-1727 som Videnskabernes Akademi/Aкадемия наук.
Kunstkammer er Ruslands ældste museum, og det er mest kendt for Peter den Stores bizarre samling af misfostre, men museet rummer også fine og nærmest kolossale samlinger om menneskets historie fra Asien, Afrika og Amerika.
Det Centrale Søfartsmuseum
Центральный военно-морской музей
Det Centrale Søfartsmuseum er et museum, som giver et fornemt indblik i Ruslands søfarts- og flådehistorie. Museet går tilbage til Sankt Petersborgs modelkammer fra 1709; kammeret opbevarede tegninger og modeller fra skibsbygninger på byens værfter.
Man kan se en kolossal samling modeller, effekter, fartøjer med videre på museet. Blandt højdepunkterne er Peter den Stores båd, Botik Peter I/ботик Петра I.
Jusupov Palæ ved Mojka
Дворец Юсуповых на Мойке
Jusupov Palæ er en imponerende residensbygning, der var adelsfamilien Jusupovs primære bolig. Det oprindelige palæ stod færdigt i 1770 efter design af franske Jean-Baptiste Vallin de la Mothe. Der skete dog betydelige udbygninger og ændringer gennem årene; fx da Jusupov-familien overtog stedet i 1830erne.
Huset Jusupov var en særdeles velhavende familie, og de var kendt som store kunstsamlere. Deres residens lod ikke zarens paladser meget efter, og på væggene var der utallige kunstværker af store kunstnere som fx Rembrandt.
Nikolaj Flådekatedral
Никольский морской собор
Den smukke Nikolaj Flådekatedral med de fem forgyldte kupler blev bygget i russisk barokstil i årene 1753-1762. Stilen er et eksempel på byens elegante barok, der var inspireret af italieneren Francesco Bartolomeo Rastrellis smukke værker i byen.
Ud over kirken kan man se et separat stående klokketårn, som blev opført 1755-1758. Kirken har gennem århundrederne æret flådens og søfartens folk, og den er delt i to kirker, der ligger på hver sin etage i bygningen.
Moskva Plads
Московская площадь
Denne plads er et fint eksempel på imposant sovjetisk byggeri og anlæg. Mod øst ligger pladsens dominerende bygning; Sovetternes Hus/Дом Советов. Det blev opført i årene 1936-1941, og arkitekten N. A. Trotskij planlagde samtidig at placere en statue af Lenin foran huset.
Lenin Monumentet/Памятник В. И. Ленину blev realiseret senere, og den 8,5 meter høje statue på piedestalen på 7,5 meter blev indviet i 1970. Sovjetternes Hus stod færdigt kort tid inden den tyske invasion af Sovjetunionen.
Flere seværdigheder og mere info
Historisk overblik
Peter den Stores by
I floden Nevas munding i Finske Bugt overvandt Alexander af Novgorod i 1240 svenskerne. Han fik navnet Alexander Nevskij, og historien om egnens vigtighed for Rusland var dermed begyndt.
Svenskerne kom dog tilbage cirka 400 år senere, men det var kun på lånt tid. De fik opført fortet Nyenskans i Nevas løb i 1611, men det blev erobret af Peter den Store den 1. maj 1703.
Sankt Petersborg kunne herefter grundlægges den 27. maj 1703 af zar Peter den Store, efter at han havde erobret området i den Store Nordiske Krig mod Sverige under kampene, der strakte sig i perioden 1700-1721. Han opkaldte byen efter sin skytshelgen Sankt Peter.
Peter den Store havde været på diplomatisk og kulturel rundrejse i Europa; det var den såkaldte Store Ambassade. Her blev han overbevist om, at Ruslands fremtid lå i at komme tættere på Europa både fysisk og mentalt. Det sumpede område ved Neva-flodens munding var det, der skulle være Peters og Ruslands nye vindue mod Europa.
Byen bygges
Sankt Petersborg startede som en fæstning i form af den nuværende Peter-Paul Fæstning, der ligger strategisk godt på en ø i Neva. Med beskyttelse fra fæstningen begyndte man at opføre huse på begge sider af floden – alle tilrettelagt efter en byplan med store boulevarder og pladser, der matchede det, Peter den Store havde oplevet i Vesteuropa.
Efter den store russiske sejr i 1709 i Slaget ved Poltava kom der fart i anlæggelsen af byen. Tusindvis af håndværkere, bønder og soldater flyttede til byen, og ud over husene blev der fældet passager i skovene til fremtidens store pragtgader samt drænet og gravet kanaler, der muliggjorde byens udbygning.
Sankt Petersborg blev opført med en enorm hastighed, nærmest kun afbrudt af oversvømmelser fra Neva; den første ramte allerede tre måneder efter byens grundlæggelse.
Sankt Petersborg havn blev åbnet i 1703, og allerede i 1726 var den landets største, og dermed den mest betydningsfulde, i zarriget.
Det skyldtes blandt andet, at velhavere fik stillet jord til rådighed mod hurtigt at udbygge byen, der i 1712 blev Ruslands nye officielle hovedstad og zarens residensby. Peter den Store hentede de førende arkitekter og bygherrer fra hele Europa til Sankt Petersborg, hvor de skulle bygge byens nye pragtanlæg.
Kulturel blomstring
I første halvdel af 1700-tallet var Sankt Petersborg Ruslands førende by inden for videnskab og kultur. Der var opført universiteter, og byen tiltrak de store russiske forfattere og poeter som fx Pushkin og Tolstoj.
De store samlinger, der senere er blevet rygraden i byens verdensberømte museer, blev ligeledes startet i denne tid. Det gælder fx Peter den Stores egen samling effekter, som han opbevarede i kunstkammeret.
Ved Peter den Stores død i 1725 var byens befolkning stor, og 90 % af landets handel gik herigennem. Adelen boede her også, idet indflydelsen var flyttet med zaren fra Moskva til Sankt Petersborg. Dermed var Peter den Stores drøm om Europa blevet realiseret på blot få årtier.
Zarer og arkitektur
Moskva blev igen hovedstad en kort overgang, men efter få år flyttede zarina Anna I igen til Sankt Petersborg, og de følgende regenter opførte alle store paladser i byen og i området.
Sankt Petersborg var nu en af Europas mest grandiose hovedstæder, og der herskede ingen tvivl om, at det var zarernes by. Blandt de store bygherrer var Katarina den Store, der regerede gennem hovedparten af 1700-tallets sidste halvdel.
De arkitektoniske stile udviklede sig også med tiden. Fra Peter den Stores petrinske barok over italienske Bartolomeo Rastrellis barok og rokoko til Katarina den Stores foretrukne nyklassicisme; det hele findes i fornemme eksempler i Sankt Petersborg.
Zartiden og industrialisering
I 1800-tallet blev byen fortsat udbygget, og industrialiseringen satte yderligere fart i tingene. Arbejdere flyttede i stort tal til byen, der kom til at lide af overbefolkning, dårlige sanitære forhold og epidemier. Der var forskellige planer for anlæg af fx en metro i byen, men mange blev ikke realiseret.
1800-tallet var også præget af et ekspanderende zarrige, hvor Rusland kom til at strække sig til Stillehavet, og ligeledes kom zarernes rige til at blive udvidet mod syd.
Spændingerne mellem monarkiet og befolkningen satte i 1905 et forsøg på revolution i gang. Strejkende gik i march til zaren i Vinterpaladset, hvor de blev mødt af militærets skarpe modstand. Revolutionen blev tilintetgjort, og zartiden kunne fortsætte nogle år endnu.
Sankt Petersborg skiftede navn til det mere russiskklingende Petrograd i 1914, hvor landet var i krig mod blandt andet Tyskland. På dette tidspunkt havde byen to millioner indbyggere.
Zarens fald og Sovjetunionens opståen
Med Den Russiske Revolution under 1. Verdenskrig blev zarstyret afviklet og Sovjetunionen etableret. Det kom både til revolution i februar og i oktober, hvor zaren ikke længere kunne fortsætte på tronen. Monarkiet blev nedlagt, og zaren blev med familie sat i arrest i et af de mange paladser, regenterne gennem godt 200 år havde ladet opføre.
Den kommunistiske magtovertagelse medførte, at unionens hovedstad blev flyttet fra Petrograd til den mere centralt placerede og tidligere hovedstad Moskva. Politisk var Petrograd svækket, men kulturelt blev og bliver den fortsat anset som landets førende.
Efter Lenins død i 1924 blev Petrograd igen omdøbt. Denne gang til Leningrad, som hyldest til en af Sovjetunionens skabere og den mand, der få år forinden var kommet med tog fra Finland for at starte revolutionen i 1917.
1900-tallet til i dag
Gennem 1930erne var byen centrum for Stalins industrialiseringer, og byen stod en overgang for 11 % af landets produktion. Nogle kirker blev revet ned, mens zarernes paladser blev til museer eller administrationsbygninger.
Under 2. Verdenskrig, der i Rusland kaldes Den Store Fædrelandskrig i Rusland, blev Leningrad belejret i 900 dage af tyske tropper, fra 8. september 1941 til 27. januar 1944. Byen blev holdt i et jerngreb, der nærmest umuliggjorde transport af fx forsyninger til storbyen.
Belejringen medførte stor hungersnød, og den særdeles kolde vinter 1941-1942 gjorde situationen værre. Vandrør var frosset til, byens transportsystem stod stille og den eneste spinkle kontakt til det øvrige Rusland foregik over den frosne Ladoga Sø. Bombardementer af byen blev også gennemført under hele belejringen, hvor cirka en million mennesker mistede livet. Det var over en tredjedel af indbyggerne.
Leningrad holdt stand under belejringen, og byen blev ikke indtaget, men byens centrum, forstæder og de mange smukke slotsanlæg rundt om byen blev ødelagt.
Leningrad blev genopbygget i løbet af de følgende mange årtier og kom sig oven på de kolossale menneskelige og materielle tab.
Med Sovjetunionens fald i 1991 fik Leningrad sit oprindelige navn, Sankt Petersborg, tilbage, og den blev ved siden af Moskva kraftcentret i det moderne Rusland. Ved byens 300 års jubilæum i 2003 strålede Sankt Petersborg således som på grundlæggeren Peter den Stores tid, og indbyggertallet et steget til omkring fem millioner mennesker.
