Se på kortet

Chicago, IL, USA

Læs om byen

Ved søen Lake Michigans bred rejser Chicagos parker og skyskrabere sig smukt og skaber en skyline, der kun ses få steder i verden. Her mødes det urbane, østlige USA med Midtvestens vidtstrakte landbrugsområder, skove og prærie, og netop den strategisk gode beliggenhed har tiltrukket millioner af indbyggere, siden Chicago med 350 mennesker blev en by i 1833.

Chicago står i arkitekturhistorien som en af pionererne inden for moderne højhusbyggerier, og Chicago-skolen satte sit præg på opførelser mange steder i verden som fx i newzealandske Auckland. Chicago selv er dog det bedste sted for at beundre 1900-tallets tidlige skyskrabere, der blev mere og mere himmelstræbende med årene for at toppe med Sears Tower; det nuværende Willis Tower.

Chicago er også en særdeles driftig by, når den gælder udbuddet af kulturelle aktiviteter. Her er fornemme museer, gastronomiske nydelser og indkøb i vanlig amerikansk topklasse. Krydret med den smukke beliggenhed og en række grønne oaser, er der aldrig langt til næste attraktion og rekreative mulighed. Et af de mest besøgte steder er den 1.010 meter lange mole, Navy Pier, der strækker sig ud i Lake Michigan.

Kigget over den kolossale Lake Michigan er også uforglemmeligt, og man kan næsten glemme, at Chicago ligger midt i landet. Lake Shore Drive og kysten i det hele taget er et kolossalt aktiv for byen og alle dens besøgende. Byen Milwaukee og andre steder langs Lake Michigan er oplagte udflugtsmål fra Chicago, og i staten Illinois’ historie står hovedstaden Springfield også som et interessant sted i nærheden af Chicago.

Andre seværdigheder

    Chicago River

    • Chicago River: Chicago River er en flod, der inden mundingen i Lake Michigan løber gennem Chicagos centrum. Langs floden er der nogle smukke strækninger med imponerende udsigter til mange af byens skyskrabere som fx Wrigley Building og Tribune Tower.
    • Union Station: Den monumentale Union Station i tidstypisk beaux-arts blev bygget 1913-1925, og den afløste en tidligere banegård fra 1881. Banegården imponerer fortsat med sit design og størrelse i det centrale Chicago.
    • Monadnock Building: Monadnock Building er berømt for at være verdens højeste murede højhus. Monadnock blev opført over to omgange og stod færdig i henholdsvis 1891 og 1893. Bygningen er i dag et smukt eksempel på tidlige højhuse.
    • Blackstone Hotel: Blackstone Hotel er Chicagos mest luksuriøse hotel fra begyndelsen af 1900-tallet. Det er opført 1908-1910 og repræsenterer både ind- og udvendigt den franske beaux arts-stil.
    • Chicago Kulturcenter/Chicago Cultural Center: Chicago Cultural Centre er en udstillings- og arrangementbygning med et varieret program inden for forskellige kunstformer. Bygningen blev opført 1892-1897 som byens hovedbibliotek og museum.

    Chicago Theatre

    • Chicago Theatre: Chicago Theater fra 1921 blev bygget som et amerikansk filmpalads i tidens ånd med de storslåede ornamenteringer og proportioner, der hørte store premierer til. Stilen er smuk beaux arts.
    • Trump International Hotel and Tower: Trump International Hotel and Tower er en 98-etagers skyskraber, der er indrettet med hotel og lejligheder. Den 423 meter høje bygning åbnede i 2009 som Chicagos og USA næsthøjeste.
    • Medinah Temple: Medinah-templet fra 1912 anses for at være en af USA’s flotteste bygninger med inspiration fra islamisk, mellemøstlig stil. Det blev bygget som et arrangementssted.

    John Hancock Center

    • John Hancock Center: Det 100 etager høje John Hancock Center blev opført i 1969. Bygningen kaldes Big John, og den er 344 meter høj. På 94. etage er der et observationsdæk med fantastisk udsigt over Chicago og Michigansøen.
    • Museet for Samtidskunst/Museum of Contemporary Art: Chicagos museum for samtidskunst rummer flere end 6.000 værker fra tiden efter 1945. Her er bl.a. malerier, installationer, fotografier og skulpturer, og kunstnerne tæller Andy Warhol, René Magritte og mange andre.
    • Jackson Park og Republikstatuen/Jackson Park & Statue of the Republic: Jackson Park er et grønt område, der ligger syd for Museum of Science and Industry og ud til Lake Michigan. I parken kan man bl.a. se statuen Statue of the Republic.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Chicago her.

Historisk overblik

    Den føreuropæiske tid
    I det nuværende Chiacagoområde boede flere stammer, da den europæiske kolonisering begyndte på det nordamerikanske kontinent. Mascoute, Miami, Potawatomi og Illinois er alle navne på folk, der havde forbindelser med hinanden gennem handel og sæsonbetonet jagt.

    I selve området langs søen Lake Michigan var der primært Potawatomi-folk, der sammen med den europæiske bosættelse trængte øvrige stammer mod vest. Stammerne har som mange andre steder i USA givet navne til det moderne USA’s geografi. Fx kommer ordet Chicago fra Illinois-Miami-sprogets betegnelse Shikaakwa, der hentyder til løgplanter, der vokser langs floden Chicago River. Ligeledes kommer staten Illinois’ navn fra stammen.

    Pionerernes Chicago
    Med hjælp fra lokale indianere udforskede den franske jesuitermunk, Jacques Marquette, og den canadiske opdagelsesrejsende, Louis Jolliet, som de første europæere området for det nuværende Chicago; deres rejse fandt sted i 1673. Det blev da også til en fransk mission i 1696, men grundet uro og angreb fra lokalbefolkningen blev området opgivet i 1720erne.

    Den første permanente bosættelse blev således først grundlagt noget senere, da Jean Baptiste Point du Sable fra Santo Domingo etablerede en bosættelse og handelsstation ved udmundingen af Chicago-floden i 1781. Han var selv den første indbygger på det strategisk gode sted med adgang til Lake Michigan og enorme naturressourcer mod nord og vest. I 1795 blev det første af landet officielt overdraget af den oprindelige befolkning til staten USA.

    Ved du Sables bosættelsessted blev Fort Dearborn bygget i 1803. Det skulle være forsvar mod de angribende indianerstammer, der regelmæssigt huserede i området. Efter mange gange at have angrebet fortet blev indianerne endeligt besejret i 1832, hvor amerikanerne vandt over høvdingen Black Hawk. Derved var en væsentlig forhindring mod videre vækst og udvikling ryddet af vejen.

    Bystatus 1833
    Med sejren over indianerne var der kommet ro i området, og Chicago blev med 350 beboere officielt opgraderet til status af en by i 1833. Året efter lagde skonnerten Illinois til kaj. Den kom fra Sackets Harbor i staten New York og markerede starten på den vigtige kommercielle trafik over Lake Michigan.

    Ganske hurtigt kom mange farmere til, og deres høstudbytter blev transporteret ad de nyanlagte veje til Chicagos havn for udskibning; Ofte var New York målet for afgrøderne. Indbyggertallet steg, og i 1837 havde det rundet 4.000.

    Den første jernbane til Chicago blev åbnet fra Galena i 1848, og i løbet af få år blev der bygget jernbaner fra alle retninger til byen ved Lake Michigan. Samme år blev vandvejen Illinois & Michigan Canal åbnet, og det gav forbindelse til floden Mississippi og Den Mexicanske Golf.

    Med alle disse transportveje blev Chicagos rolle som et af USA’s absolutte trafikknudepunkter etableret. Landbrugsprodukter og træ fra områderne nord og vest for Chicago blev forarbejdet i byen og sendt videre til byerne mod øst, og den gunstige situation medførte en kolossal vækst og indvandring til byen. Handelsvirksomheder blomstrede på den store omsætning, og selskaber som Sears og Montgomery Ward så dagens lys.

    Indbyggertallet nærmest eksploderede i denne periode. Fra 350 mennesker i 1833 boede her omkring 30.000 blot 17 år senere, og inden for ti yderligere år rundede tallet 100.000. I 1870 var Chicago vokset til USA’s næststørste byer med flere end 300.000 indbyggere.

    Bybrand og genrejsning
    En stor del af Chicagos fysiske vækst var sket med anvendelse af træ som byggemateriale. De fleste bygninger, fortove og andet var således letantændeligt, hvis ulykken skulle indtræffe, som den gjorde i 1871. Her midt i 1800-tallets store vækstperiode blev byen ramt af en omfattende brand, der lagde store dele af byen øde. I alt var over 17.000 bygninger gået tabt, og i centrum var der kun ganske få opførelser, der overlevede. En tredjedel af indbyggerne var desuden blev hjemløse, mens omkring 300 døde som følge af branden.

    Et stort genopbygningsarbejde blev igangsat, og allerede få uger efter branden begyndte de første nye bygninger at blive rejst. De store ødelagte områder og et bevidst valg af andre materialer end træ muliggjorde en udnyttelse af pladsen i højden i højere grad end tidligere. Chicago blev derfor stedet, der skød USA’s skyskraberæra i gang. Innovative byggemetoder blev taget i anvendelse som svar på den bløde og sumpede undergrund ved Lake Michigan. Stålskeletter var svaret, og i 1885 stod verdens første moderne skyskraber således færdig; det var den ni etager og 55 meter høje Home Insurance Building.

    Stålskeletter blev også brugt til at sikre bedre trafik i byen få år senere. Den ikoniske bybane, the L, åbnede i 1892 og har siden da optrådt som kulisse i et hav af film. I den hastigt voksende by blev banen opført som broer over det eksisterende gadenet, hvilket gav den ønskede fremkommelighed.

    Nybyggerierne skulle opføres i en fart i den fremstormende by, som med den gode beliggenhed, handel, produktion og logistik blot blev ved med at tiltrække europæiske immigranter og folk fra USA’s østlige stater. Fra branden i 1871 til år 1900 voksede indbyggertallet fra 300.000 til 1.700.000.

    Byen havde bogstaveligt talt rejst sig fra asken og satte sig yderligere på verdenskortet med afholdelsen af verdensudstillingen World’s Columbian Exposition i 1893. Det skete i anledning af 400-året for Christoffer Columbus’ rejse til Amerika. Udstillingen blev et tilløbsstykke med 27,5 millioner besøgende og pavilloner i stilarter, der satte gang i landets beaux-arts-byggerier de følgende år.

    Byplaner og syndikater
    Chicagos nærmest konstante vækst resulterede i den første større, overordnede byplan i 1909. Planen hed The 1909 Chicago Plan, men grundet de mange tiltænkte boulevarder og parker blev den også kendt som tankerne til Præriens Paris/Paris on the Prairie. Med byplanen udviklede byen sig fra et hurtigvoksende, stort nybyggersamfund til en planlagt og hastigt voksende, moderne storby. Resultaterne af planen er blandt andet byens centrale parker og den 1.010 meter lange mole, Navy Pier.

    Med flere indbyggere og stadig større økonomisk betydning, var de centrale områder i Chicago steget dramatisk i værdi i slutningen af 1800-tallet. Væksten førte hele tiden nye byggeønsker med sig i centrum, og løsningen var højere og højere bygninger. Med de mange nye indbyggere bredte byen sig naturligvis også, og forstad efter forstad blev etableret i disse årtier, hvor folk fra store dele af Europa og sorte fra det sydlige USA var blandt dem, der etablerede sig i etniske kvarterer som mange andre steder i landet.

    1. Verdenskrig gik i gang i Europa, og senere kom Forbudstiden. Begivenheder, der smittede af på Chicago, der i 1920erne blev hjemsted for syndikater og andre, der fandt en lukrativ forretning i at smugle spiritus fra Canada. Blandt de mest kendte ledere var Al Capone og Frank Nitti, og gennem årene var der løbende træfninger mellem de rivaliserende grupper.

    1920erne blev igen et årti med nye og højere skyskrabere. Art deco vandt indpas som stil, og byens økonomi og aktivitet voksede med byggeriet. Børskrakket i 1929 og depressionen i 1930erne satte som i den øvrige verden sit præg på aktiviteten, og i flere årtier blev der ikke bygget mange nye skyskrabere.

    I 1930ernes tunge økonomi var der dog også lyspunkter. Fx fejrede man i 1933 byens 100 års jubilæum med udstillingen Century of Progress, der tiltrak flere end 40 millioner gæster. Udstillingens tema var teknologisk udvikling i Chicagos tid, og det gav håb og inspiration i en tid, hvor de positive nyheder ikke stod i kø.

    I disse år foregik dele af det hemmelige Manhattan Project også i Chicago, hvis universitet den 2. december 1942 blev hjemsted for verdens første, kontrollerede nukleare kædereaktion. En begivenhed der var med til at skabe nyt grundlag for de følgende årtiers militære udvikling og for verdens energiproduktion.

    Der bygges endnu højere
    Efter 2. Verdenskrigs afslutning kom en udvikling med øget udflytning fra centrale kvarterer til de forstæder, der skød op som paddehatte i takt med udbygningen af motorvejsnet og lokale jernbaner. I samme periode, i 1950erne, ændrede arbejdsmarkedet sig også med mange jobreduktioner i industrien. Chicagos indbyggertal faldt, og der opstod deciderede fattige bydele; noget nyt i byens historie.

    Som svar på problemerne vedtog bystyret den såkaldte Plan 21, der søgte at skabe forbedringer i de fattige områder ved at gøre dem til en slags forstæder i storbyen. Det offentlige opførte nye boliger, der skulle være attraktive at flytte til.

    I 1950erne blev Chicagos infrastruktur stærkt udbygget med ikke mindst det store net af motorveje, men der blev også investeret i at fastholde byens status som et af hele USA’s trafikale knudepunkter. Byen anlagde den internationale O’Hare-lufthavn som afløser for Midway, og O’Hare udviklede sig hurtigt til et af verdens travleste steder for den stærkt stigende flytrafik.

    Turen kom også til det lidt nedslidte bycentrum, hvor en ny skyskraberæra gik i gang. Byggerierne nåede nye højder, og mest kendt blev verdens dengang højeste bygning, Sears Tower, der stod færdig i 1973. Også AON Center og John Hancock Center fra denne tid er fortsat blandt landets og verdens højeste skyskrabere.

    I de seneste årtier har der været stor aktivitet i Chicagos downtown, som igen er begyndt at tiltrække nye indbyggere. Nye bygninger er til stadighed skudt op, blandt andet Trump International Hotel and Tower, og dejlige fritids- og aktivitetsanlæg er anlagt langs Lake Shore Drive. Nyt er en højere grad af miljøtiltag; fx de mange haver, der er anlagt på toppen af de flade skyskrabere.

    Store begivenheder holdes også løbende i Chicago. Da verdensmesterskaberne i fodbold blev afholdt i USA i 1994 var byen blandt andet værtsby for åbningskampen, der blev fulgt af milliarder verden over. Koncerter, teateropsætninger og fornemme udstillinger på byens museer hører også til oplevelsen af dagens Chicago, der er nået længere end de fleste fra starten med 350 indbyggere i 1833.

Topseværdigheder

    Willis Tower

    •  Willis Tower: Willis Tower er Chicagos og en af verdens højeste bygninger. Her er ikke færre end 110 etager, og højden er 442 meter til taget og 527 meter til toppen af den højeste antenne. Fra Skydeck i 412 meters højde er der en fin udsigt.
    • Chicago Kunstinstitut/Art Institute of Chicago: På dette fornemme kunstmuseum kan man se værker inden for stort set alle kunstarter. Man kan bl.a. se værker af Claude Monet og Edward Hopper. Hoppers berømte Nighthawks fra 1942 hænger her.

    Buckingham Fountain

    • Buckingham Springvand/Buckingham Fountain: Buckingham Fountain blev anlagt i 1927 i lyserødt marmor. Forbilledet er den franske solkonge, Louis XIV’s, tilsvarende springvand ved slottet Versailles udenfor Paris. Chicagos er blot noget større.
    • Vandtårnet/Water Tower: Chicagos vandtårn er en af de få bygninger, der overlevede den store brand i 1871. Tårnet blev bygget i 1869 i limsten, og blandt de høje skyskrabere minder det mest om et lille europæisk slot.

    Navy Pier

    • Flådemolen/Navy Pier: Navy Pier er en mole anlagt som følge af byplanen fra 1909, der indeholdt anlæggelsen af to lange moler ud i søen Lake Michigan. I dag er der et væld af aktiviteter på molen, der er blandt byens mest populære steder.
    • Field Naturhistoriske Museum/Field Museum of Natural History: Field Museum anses for at være et af verdens bedste naturhistoriske museer. Blandt de udstillede genstande er den mest velbevarede Tyrannosaurus Rex i verden samt andre dinosaurusfund.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Chicago her.

Ture fra byen

    Indiana Dunes

    • Indiana Klitter/Indiana Dunes: Langs søen Lake Michigans bred ligger nogle af USA’s bedste strande i parken Indiana Dunes. Her er der mange vandrestier og kilometerlange sandstrande langs søen, der er så stor, at den minder om et hav.
    • Michigan City: Byen Michigan City ligger ved søen Lake Michigans bred og giver derfor nem adgang til rekreation langs vandet. I byen ligger et par fyrtårn, hvor man kan besøge Old Lighthouse Museum.
    • Long Grove: Et besøg i den historiske landsby Long Grove er en stor kontrast til Chicagos skyskrabere; det er nemlig nærmest som at træde ind i 1800-tallets Midtvesten. Her ligger flere end 80 bygninger fra datiden.
    • Milwaukee: Milwaukee ligger som Chicago ved søen Lake Michigans vestlige bred. Det er Wisconsins største by, og her kan man bl.a. opleve byens fine rådhus og en række interessante museer.

    Illinois State Capitol

    • Springfield: Springfield er staten Illinois’ hovedstad, og den blev grundlagt i 1821. Her kan man se den nuværende Illinois State Capitol og den gamle, der blev bygget 1837-1840. Abraham Lincolns præsidentbibliotek er en anden seværdighed.
    • New Salem State Historic Site: Ved byen Petersburg ligger New Salem State Historic Park, der hylder Abraham Lincolns tid i byen. Stedet er en rekonstruktion af den landsby fra 1830erne, hvor Lincoln opholdt sig gennem seks år.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links