Site logo
Se på kortet
  • Reno City Hall (City of Reno), East 1st Street, Reno, Nevada, USA

Læs om byen

Reno er en af de største byer i den amerikanske stat Nevada. Dens forhistorie startede i 1850erne, da nybyggere slog sig ned langs floden Truckee River i det relativt fertile område mellem søerne Lake Tahoe og Pyramid Lake. Samtidige guld- og sølvfund vestpå bragte flere nybyggere til regionen, og i 1859 anlagde Charles W. Fuller en betalingsbro over Truckee River, som gav adgang til vejen vestpå til Californien. Nogle folk slog sig ned omkring broen, som blev købt af Myron C. Lake, der indgik en aftale med Central Pacific Railroad om at anlægge banen mellem Californien og Utak gennem Lake Crossing, der formelt blev en by i 1868, og som senere skiftede navn til Reno.

I dag er Reno ikke mindst kendt for sine kasinoer og anden underholdning, Der var en industri, der boomede efter Nevadas liberalisering af gambling og lempelser af skilsmisseregler i slutningen af 1920erne. Det kan man tydeligt se i bybilledet i downtown dag, hvor buen Reno Arch spænder over Virginia Street ved Commercial Row. På buen står Renos slogan, der er The Biggest Little City in the World. Den første Reno Arch blev stillet op i 1926 som fejring af åbningen af hovedveje gennem byen, og efter brugen blev det besluttet at bevare buen, der fik sit slogan efter en konkurrencen i 1929. Den første bue blev udskiftet i 1963, og siden 1995 har den stået på Lake Street lige syd for Truckee River.

I centrum af Reno kan man gå en dejlig tur langs Truckee River, hvor Wingfield Park ligger på en ø i floden som et grønt åndehul. Længere mod øst ad Truckee River Walk kommer man til pladsen City Plaza og hovedgaden Virginia Street, hvor nogle af byens kasinoer ligger. På City Plaza kan man se Renos rådhus, og på den modsatte side af floden står Frederic DeLongchamps smukke art deco-posthus fra 1930, som i dag tjener et andet formål end oprindeligt. Bag det gamle posthus ligger Pioneer Center for the Performing Arts og Washoe County Courthouse, der sammen med Reno National Bank-bygningen nord for City Plaza står som en af Renos ældste bygninger.

Langs Truckee Rivers sydlige bred står det tidligere Riverside Hotel umiddelbare vest for den gamle postbygning. Riverside Hotel er en smuk rødstensbygning, som Frederic DeLongchamps designede som hotel, og det fungerede også som kasino i en del år, før det lukkede i 1986. Riverside Hotel blev i sin tid bygget som Nevadas højeste bygning, og det ligger på nøjagtigt det sted, hvor byen opstod i 1859. Fra området omkring City Plaza kan man fortsætte langs Truckee River mod øst, hvor man kan se flere hundrede gamle biler på National Automobile Museum, der åbnede i 1989. Her er de blandt andet biler, som har været ejet af John Wayne, Frank Sinatra og Elvis Presley.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev