Site logo
Se på kortet
  • Charleston City Hall, Virginia Street East, Charleston, West Virginia, USA

Læs om byen

Charleston er hovedstad og den største by i den amerikanske stat West Virginia. Byen historie startede i 1794 med en beslutning i Virginias lovgivende forsamling om at reservere et område til byens Charlestown. Byen blev etableret, og i 1818 blev den omdøbt til Charleston. I første halvdel af 1800-tallet blev der bl.a. etableret en skole, en avis og forskellig produktion og handel, og i midten af århundredet boede der ca. 1.000 indbyggere her.

Under den amerikanske borgerkrig blev den vestlige del af staten Virginia udskilt som en nye stat, West Virginia, og Charleston blev dens hovedstad i 1870. Som hovedstad blev statens regeringsbygning opført i byen, der voksede som nyt administrativt centrum. I 1900-tallet gav industri og transport vækst i byen, hvor der på et tidspunkt boede over 85.000 inden for bygrænsen.

I dag er Charleston en hyggelig by med flere seværdigheder med et bycentrum, der er overskueligt at nyde til fods. Downtown ligger langs Kanawha River, og man kan starte i krydset mellem Court Street og Virginia Street. Her ligger byens rådhus og Kanawha County Courthouse, der står som et af Charlestons fineste offentlige bygningsværker. Domhuset blev bygget i såkaldt Richardsonian-romansk stil i 1892. Det nyklassicistiske rådhus er nyere og stammer fra 1921.

Tæt på Kanawha County Courthouse kan man se Municipal Auditorium, der er en anden karakteristisk opførelse i centrum af Charleston. Municipal Auditorium blev opført i art deco i 1939 som det største teater i West Virginia. Det monolitiske art deco-ydre matches stilmæssigt af et smukt interiør, og bygningen står som et imponerende monument fra sin tid.

Syd for centrum ligger en af Charlestons største seværdigheder. Det er West Virginia State Capitol, der er statens regeringsbygning og derved sæde for West Virginias senat og hus for delegerede. Staten blev dannet af en del af Virginia i 1863, og efter at have haft sæde i flere bygninger i Wheeling og Charleston, kunne politikerne tage den nuværende State Capitol i brug i 1932. Foran bygningen kan man se over Kanawha River og til regeringsbygningen.

Når man er ved State Capitol, er det oplagt at nabobygningen, der er hjemsted for West Virgina State Museum, der kan betragtes som et nationalmuseum for staten. Udstillingerne dækker West Virginias naturhistorie og kulturhistorie, og man kan også se kunst, geologi, palæontologi og meget andet. Man kan også gå til det nærliggende Clay Center med blandt andet videnskabsmuseet The Avampato Discovery Museum og kunstmuseet Juliet Art Museum.

Gaden Capitol Street er et andet godt sted i Charleston. Langs gaden ligger gamle murstensbygninger på stribe, og de danner et unikt byrum, der krydres af gadens mange spisesteder og butikker. Fortsætter til den nordøstlige ende af gaden, kommer man til det stemningsfulde Capitol Market.

Ture fra byen

    Columbus, Ohio

    Columbus

    Columbus er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Ohio. Byens forhistorie startede i 1803, da Ohio blev en stat og skulle have en hovedstad. Chillicothe og Zanesville var de første hovedstæder, og man overvejede andre byer, før det blev besluttet at anlægge en ny by centralt i staten som hovedstad, og det blev Columbus med grundlæggelse i 1812. De følgende årtier voksede byen efter åbningen af National Road og Ohio and Erie Canal, der begge gav Columbus gode transportveje, hvilket igen skete med jernbanen fra 1850.

    I midten af 1830erne havde Columbus omkring 4.000 indbyggere, og det tal steg til 125.000 med udgangen af århundredet, hvor der var etableret mange store industrier i byen af bl.a. stål og hestetrukne køretøjer. Columbus fortsatte sin vækst gennem 1900-tallet, hvor der var byggeboom i 1920erne og igen i 1970erne med moderne kontorbygninger.

    Læs mere om Columbus

     

    Cincinnati, Ohio

    Cincinnati

    Cincinnati er en af de største byer i den amerikanske stat Ohio. Byens historie går tilbage til 1788, hvor nybyggere kom til regionen og grundlagde flere bosættelser som fx Losantiville, der i 1790 blev navngivet Cincinnati. Navnet kom fra The Society of the Cincinnati, hvis navn kom af romeren Lucius Quinctius Cincinnatus.

    Efter et par årtier havde byen ca. 2.500 indbyggere, og med hjuldampere på Ohiofloden fra 1811 udviklede Cincinnati sig til en vigtig flodhavn med handel med bl.a. St. Louis og New Orleans. Produktionen af svinekød udviklede byen disse år, og det samme gjorde åbningen af først kanaler og senere jernbaner. Industrien boomede i Cincinnati, hvis befolkning nåede 115.000 i 1850.

    Læs mere om Cincinnati

     

    Lexington, Kentucky, USA

    Lexington

    Lexington i Kentucky er en by med en interessant historie. Den blev grundlagt i 1775 og navngivet til ære for slaget ved Lexington i Massachusetts, der var en vigtig begivenhed for amerikanerne i den amerikanske revolution. Byen blev et knudepunkt for grænseudvidelse og udvikling, og uddannelse og intellektuel udvikling blomstrede på et niveau, der gav Lexington tilnavnet Vestens Athen. Byen var blevet et centrum for intellektuelle, progressive tænkere og lovgivere. Desuden gjorde Lexingtons strategiske beliggenhed og rige jord det til et ideelt sted for landbrug, og det var især hesteavl, der var fokus på.

    Gennem det 19. og 20. århundrede fortsatte Lexington med at vokse og udvikle sig. Byen spillede en afgørende rolle under borgerkrigen og tjente som et centralt forsyningscenter for Unionshæren. Efter krigen oplevede Lexington en periode med hurtig vækst og modernisering, hvilket yderligere styrkede byens status som et kulturelt og økonomisk centrum i regionen. I dag er Lexington kendt som USA's hestehovedstad, og den er hjemsted for adskillige hestefarme og prestigefyldte væddeløb.

    Læs mere om Lexington

     

    Greensboro, North Carolina, USA

    Greensboro

    Greensboro i North Carolina er en by rig på historie, kulturarv og interessante seværdigheder. Det blev grundlagt i 1808 og opkaldt efter generalmajor Nathanael Greene, der i USA er en helt fra den amerikanske uafhængighedskrig. Greensboro var en lille by i sine tidlige dage, men den er siden da vokset til en travl storby. Den spillede en væsentlig rolle under borgerkrigen og blev senere et knudepunkt for tekstilindustrien, der var afgørende for væksten og udviklingen i Greensboro gennem 1800-tallet og begyndelsen af ​​1900-tallet.

    I midten af ​​1900-tallet var Greensboro et omdrejningspunkt for borgerrettighedsbevægelsen i USA. Byen fik national opmærksomhed i 1960, da fire afroamerikanske studerende fra North Carolina A&T State University iscenesatte en sit-in ved Woolworths butik. Det udløste en bølge af lignende protester over hele landet, og begivenheden mindes på International Civil Rights Center & Museum, der ligger i selve den bygning, hvor der blev holdt sit-in i 1960.

    Læs mere om Greensboro

     

    Pittsburgh, Pennsylvania

    Pittsburgh

    Pittsburgh er en af de største byer i den amerikanske stat Pennsylvania. Byens historie går tilbage til 1754, hvor franskmænd anlagde Fort Duquesne på det sted, hvor der havde ligget en handelsstation siden 1740erne. Englænderne overvandt det franske fort i 1758, som de omdøbte til Pittsburgh efter William Pitt. De anlagde Fort Pitt fra 1759, og der var omkring 400 indbyggere i byen i disse år.

    Byen voksede til 1.565 beboere i år 1800, og i førte halvdel af 1800-tallet blev Pittsburgh kraftigt udbygget, og allerede i 1815 var der en betydelig metalindustri og andre fabrikker i byen. Fabrikkerne nød godt af områdets kulminer, som i sig selv tiltrak mange nye indbyggere, og øget våbenproduktion under den amerikanske borgerkrig gav også vækst.

    Læs mere om Pittsburgh

     

    Richmond, Virginia

    Richmond

    Richmond er hovedstad og en af de største byer i den amerikanske stat Virginia. Den engelske udforskning af området går tilbage til 1607, og 30 år senere etablerede Thomas Stegg en handelsstation her. I 1645 blev Fort Charles anlagt på stedet, men der gik til 1733, før den lille bosættelse fik navnet Richmond, fordi floden her mindede om Themsen i England. I 1737 blev byen udlagt efter William Mayos plan, og i 1779 afløste Richmond Williamsburg som statens hovedstad.

    Efter den amerikanske uafhængighed blev Richmond en vigtig industriby, og der blev anlagt kanaler til den vigtige flodtransport. Under den amerikanske borgerkrig var Richmond den største industriby i sydstaterne, og den var hovedstad i Amerikas Konfødererede Stater i årene 1861-1865. Efter borgerkrigen kom der igen vækst i byen, som atter blev en industriby med bl.a. en stor tobaksproduktion, og i 1888 åbnede USA’s første elektriske sporvognslinje i Richmond.

    Læs mere om Richmond

Tilmeld dig vores nyhedsbrev