Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Calgary er den sydlige af provinsen Albertas to storbyer; mod nord ligger Edmonton som den anden. Byen ligger smukt ved sammenløbet af floderne Bow River og Elbow River. Omgivelserne er prærieland, og de imponerende Rocky Mountains starter omkring 80 kilometer mod vest.

Byen er en af Canadas største, og den er et af landets økonomiske centre. Turismen er også stor i Calgary, som ligger godt for vejen til og gennem Rocky Mountains, som står højt på mange turisters ønskeliste. Bjergene og egnens vintervejr gjorde da også, at byen i 1988 var vært ved vinter-OL som den første by i Canada.

Calgary er en relativt ny by, men man kan også opleve starten med nybyggernes liv på præmien og de hårde tider, som mange af dem måtte igennem for at få succes. Fort Calgary og Heritage Park Historical Village er begge steder, hvor man får spændende oplevelser med den svundne tid.

Det moderne Calgary er ikke mindst tydeligt i downtowns forretningskvarter med byens mange højhuse. Man kan se det hele fra gadeplan på en tur ad hovedstrøget Stephen Avenue, og hele byen og dens omgivelser kommer i perspektiv, hvis man tager en tur op i højderne i Calgary Tower.

Topseværdigheder

    Calgary Tower

    • Calgary Tower: Et af de mest populære steder i Calgary er byens tårn, Calgary Tower, der er opført i 1968. Fra tårnet kan man bogstaveligt talt se langt i alle retninger.

    Glenbow Museum, Calgary

    • Glenbow Museum: Glenbow Museum er et af det vestlige Canadas største og mest betydningsfulde museer. Samlingen beskriver kort fortalt det vestlige Canadas historie.
    • Fort Calgary: Fort Calgary er stedet, hvor det moderne Calgary udviklede sig. Det er i dag et museum, hvor man på spændende vis kommer gennem historien om områdets bosættelser og nybyggernes liv.

    Heritage Park, Calgary

    • Det Historiske Landsby/Heritage Park Historical Village: Et besøg i Heritage Park er som at træde tilbage til tiden, hvor nybyggere, damplokomotiver og vaskeægte præriebyer var hverdagen i Alberta og resten af det vestlige Canada.

Andre seværdigheder

    Olympic Plaza, Calgary

    • Olympic Plaza: Pladsen Olympic Plaza byder på et afslappende miljø i arkitektoniske omgivelser, der afspejler både det moderne og det historiske Calgary. Det er et skønt og populært byrum med forskellige aktiviteter.
    • Det Kinesiske Kulturcenter/Chinese Cultural Centre: I Calgary ligger en kinesisk bydel, Chinatown, hvor der hersker en herlig og eksotisk stemning. I dette kinesiske kulturcenter fokuseres der på den kinesiske kultur og historie i det canadiske.

    Saddledome, Calgary

    • Saddledome: Denne sportshal er med sin sadelform en af Calgarys karateristiske bygninger. Hallen er hjemmebane for byens NHL-ishockeyhold, Calgary Flames, og den bruges også til rodeoer og mange begivenheder.
    • Det Sydlige Albertas Jubilæumsauditorium/Southern Alberta Jubilee Auditorium: Southern Alberta Jubilee Auditorium er den sydlige tvilling af de to kulturbygninger, der blev opført 1955 som markering af 50-året for oprettelsen af provinsen Alberta.

    Olympic Park, Calgary

    • Den Olympiske Park/Olympic Park: Den olympiske park byder på et væld af aktiviteter bade sommer og vinter. Det var stedet, hvor de 15. Olympiske Lege blev afholdt i 1988, så udgangspunktet er naturligt nok sport; skiløb, snowboarding og bobslæde om vinteren, og beach volleyball, minigolf og også bobslæde om sommeren.
    • Rådhuset/City Hall: Calgarys rådhus er en af byens smukke bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet. Rådhuset åbnede i statelig stil i 1911 på det sted, hvor der indtil da havde ligget en rådhusbygning af træ.

Ture fra byen

    Moraine Lake, Banff National Park

    • Banff National Park: Banff National Park er oprettet i 1885, og den er derved landets ældste. Den 6.641 km² park ligger på den gamle jernbane mellem Calgary og Vancouver, og med beliggenheden godt 100 vest for Calgary er det nemt at komme hertil.

    Icefields Parkway, Jasper National Park

    • Icefields Parkway/Promenade des Glaciers: Icefields Parkway er navnet på den landevej, der løber fra byen Jasper i nord til Banff i syd. Vejen er benyttet af titusindvis af turister hver sommer, og de kommer for at nyde de smukke landskaber langs den 288 kilometer lange vej, der løber fra Jasper National Park til Banff National Park.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Som mange øvrige steder på den canadiske prærie havde der været beboelser i årtusinder, inden den første europæer ankom. Det var kartografen David Thompson, der i 1787 boede vinteren over sammen med nogle fra den oprindelige befolknings Peigan-stamme.

    Der skulle dog gå næsten 100 år, før den første bosættelse fandt sted, det var ireren John Glenn, der sammen med sin kone søgte efter et sted at slå sig ned. Da de kom gennem det nuværende Calgary, så de den frodige og jomfruelige jord, og det blev udslaget for deres valg.

    Kort efter blev der etableret en bemandet post af det beredne politi, North West Mounted Police (det nuværende Royal Canadian Mounted Police), med navnet Fort Brisebois. Brisebois var en officer i det beredne politi, og da han faldt i unåde blev fortet omdøbt til Fort Calgary i 1876. Navnet stammer fra et område på den skotske ø, Isle of Mull.

    I 1883 kom jernbanen til byen – stationen kom til at ligge på strækningen mod Vancouver og den canadiske Stillehavskyst. Det bragte vækst til byen, der allerede i 1884 officielt blev en by – den første i datidens Northwest Territories.

    Calgarys store økonomiske og befolkningsmæssige vækst kom til at hænge sammen med de oliefund, der blev gjort i provinsen Alberta. Udvindingen kom først i gang i 1847, og selv om den nordligere Edmonton var centret for olieindustrien, blev Calgary også begunstiget gennem årtier af områdets solide økonomi. Olien gav en uafbrudt vækst indtil 1980erne, hvor oliefpriserne faldt drastisk og det bremsede Calgarys udvikling indtil slutningen af 1990erne.

    Der var dog lyspunkter i senfirsernes trængte økonomiske situation, og det største af dem alle var afholdelsen af de 15. Olympiske Vinterlege i Calgary i 1988. Det var en begivenhed, der slog byens navn og eksistens fast over hele verden.

    Gennem de seneste ti år er den økonomiske nedtur vendt til en fremgang, og Calgary er et af de områder med størst vækst i Canada. Befolkningstallet er vokset til en million og til cirka 1,1 million i byområdet. Olie- og gasindustrien er stadig en væsentlig del af byens økonomiske fundament, men nye erhverv er kommet til, ikke mindst turismen, hvor Calgary selv og de omkringliggende naturparker trækker millioner af årlige besøgende til.