Se på kortet
Alberta Legislature Building, 97 Avenue Northwest, Edmonton, Alberta, Canada
Læs om byen
Edmonton er hovedstad i provinsen Alberta, og byen er den nordligste millionby i Nordamerika. Edmonton bliver med sin beliggenhed kaldt porten til norden, fordi byen er udgangspunkt for store råstofprojekter i det nordlige Alberta og i Northwest Territories.
Edmonton er det kulturelle og økonomiske centrum i det nordlige Alberta, og der er mange oplevelser i vente. Downtown Edmonton er præget af højhusbyggerier, der tegner byens skyline, når man nærmer sig storbyområdet. Ud over de mange moderne kontorbygninger er der opførelser og monumenter fra byens historie.
Byens mest kendte bygningsværk er nok Legislavtive Building, der er sæde for provinsens politiske styre. Fra Edmontons start kan man besøge Fort Edmonton Park, der er en oplevelse af Edmontons historie gennem bygninger, livsstil og andre ting, der medvirkede til den moderne Albertas udvikling.
Edmontons nordlige beliggenhed og fastlandsklima giver varme somre og kolde vintre, hvor man kan bruge nogle af de mange indendørs faciliteter som fx i det kolossale West Edmonton Mall. En tur til Rocky Mountains mod vest er også en god idé.
Topseværdigheder
- Albertas Parlamentsbygning/Alberta Legislative Building: Albertas provinsparlament, Legislative Building, er hele Albertas mest storladne, historiske bygningsværk. Byggeriet blev sat i gang 1907, og det stod færdigt i 1912 på netop det sted, hvor det oprindelige Fort Edmonton lå.
- Skt. Josef Basilika/St. Joseph's Basilica: St. Josephs Sogn blev oprettet i 1917, og syv år senere blev det besluttet at bygge en stor kirke med europæiske katedraler som arkitektoniske forbilleder. Efter flere pauser i byggeriet stod kirken færdig i 1963.
- Fort Edmonton Park: Fort Edmonton var startskuddet til dannelsen af Edmonton by, og selv om det oprindelige fort ikke findes mere, så er et besøg i Fort Edmonton Park et spændende glimt fra en svunden tid. Her er mange historiske bygninger og omgivelser, der giver oplevelser fra tidligere tiders dagligliv i området.
- Royal Alberta Museum: I Royal Alberta Museum venter en fremragende kultur- og naturvidenskab oplevelse i det vestlige Canadas historie. Der er forskellige temaer at vælge mellem i den store samling, og her er nærmest noget for enhver interesse.