Site logo
    0

    Toronto rejseguide

    CN Tower • St James' Cathedral • Royal Ontario Museum

    Se på kortet
    Læs om byen

    Toronto er Canadas største by og en moderne by, der ligger smukt ved bredden af Lake Ontario. Der er noget for enhver smag i Toronto af storbyoplevelser, museer, historiske steder og udflugtsmuligheder i naturen.

    På toppen af Toronto står det 553 meter høje CN Tower, der er et imponerende bygningsværk. Turen i tårnet er et must for de fleste, og fra dets observationsplatforme er den en enestående udsigt over storbyen, omegnen og Lake Ontario.

    Torontos historie kan man stifte bekendtskab med flere steder. På det historiske Fort York er tiden tilbage i 1800-tallets begyndelse, mens Royal Ontario Museum fungerer som et slags nationalmuseum i provinsen med store kultur- og natursamlinger. Det moderne bycentrums højhuse er en naturlig del af storbyoplevelsen.

    Vil man på tur fra byen, er køreturen til Niagara Falls et godt valg. Tæt på Toronto ligger grænsen mellem USA og Canada, og her bruser vandet konstant. Vandfaldet er nemt tilgængeligt på en dagtur fra den canadiske storby.

    Topseværdigheder

      CN Tower

      CN Tower

      CN Tower er et 553 meter højt tårn, der står som Torontos markante og karakteristiske vartegn. CN står for Canadian National, der var jernbaneselskabet, som byggede tårnet på et tidligere baneterræn. Det høje tårn stod færdigt i 1976, og indtil åbningen af Burj Khalifa i Dubai var CN Tower den højeste bygning i verden. Tårnet beholdt rekorden som det højeste tårn til 2009, hvor Canton Tower i Guangzhou overgik det.

      Canadian National startede med planer for et kommunikationstårn og et symbol på selskabet og Canadas industrielle formåen i 1968. Det var en tid, hvor Toronto voksede med mange højhuse, og CN Tower blev højere end først tiltænkt. Der blev heldigvis tænkt i udsigtsplatforme i tårnet, som man kan besøge, og hvorfra der er uforglemmelige udsigter over byen og Lake Ontario. Man kan tage til de primære dæk i godt 340 meters højde eller til SkyPod 447 meter oppe.

       

      Historic Fort York, Toronto

      Historic Fort York

      Historic Fort York er et af Torontos væsentlige historiske bygningsværker. Fortet blev oprindeligt bygget i 1793 som garnison af den britiske general John Graves Simcoe, og det blev ombygget 1813-1815. Det blev opført til at rumme britisk og canadisk militær og til at forsvare adgangen til Torontos havn. I 1870 blev Fort York formelt overdraget til det canadiske militær, og det var i sporadisk militært brug til 2. Verdenskrig.

      Inden da var Fort York i 1934 blevet tilbageført til kompleksets anlæg i starten af 1800-tallet, og det blev åbnet som museum for århundredets militære liv og særligt for skildringen af den britisk-amerikanske krig i 1812-1815, som endte med britisk-canadisk sejr, idet canadierne formåede at forsvare sig og forblive uafhængige af USA.

      I dag ligger Fort York National Historic Site på cirka 16 hektarer, hvor man kan opleve selve fortet og dets omgivelser. Der er et besøgscenter i fortets bygninger, hvor man også kan se udstillinger med forskellige temaer, der blandt andet giver et indtryk af Slaget ved York i 1813, hvor fortet spillede en betydelig rolle for fremtidens Toronto.

       

      Royal Ontario Museum

      Royal Ontario Museum

      Royal Ontario Museum i Toronto er Canadas største museum og absolut et af landets førende museer af internationalt snit. Museet blev grundlagt i 1912 og skildrer verdens kultur- og naturhistorie. Det åbnede i 1914 som et samarbejde mellem Ontarios provinsregering og University of Toronto. Museets første samling kom fra forgængeren Museum of Natural History and Fine Arts.

      Siden åbningen er museets samlinger vokset betydeligt, og museumsbygningen er flere gange blevet udbygget for at kunne tilbyde stadig flere spændende udstillinger for det store publikum, der hvert år besøger Royal Ontario Museum. Den oprindelige museumsbygning blev designet af arkitektfirmaet Frank Darling and John A. Pearson, og den smukt ornamenterede opførelse udgør i dag museets vestre fløj.

      Der var i begyndelsen fem store temaudstillinger på museet. De talte en for hver af felterne arkæologi, geologi, mineralogi, palæontologi og zoologi. I dag er museet udviklet med masser af temaer, interaktivitet og særlige udstillinger som fx den kendte Royal Ontario Museum Bat Cave. Der er også meget verdenskultur i samlingerne, og man kan gå på opdagelse i stort set hele verden.

       

      St. James' Cathedral, Toronto

      Cathedral Church of St. James

      Cathedral Church of St. James er Torontos anglikanske domkirke, og den ligger i byens ældste sogn, der blev oprettet i 1797. Den nuværende kirke blev dog bygget senere, og den blev bispesæde i 1936, efter at katedralen blev flyttet fra stiftets første katedral, der var Cathedral of St. Alban, der aldrig blev færdigbygget efter de oprindelige planer.

      Cathedral Church of St. James blev bygget fra 1850, og den første gudstjeneste blev holdt den 19. juni 1853. Kirken var en af ​​de største bygninger i Toronto på det tidspunkt. Den imponerende kirke blev designet af den candiske arkitekt og ingeniør Frederick William Cumberland, og den står som et fremragende eksempel på datidens nygotiske arkitektur.

      Katedralen er 60 meter lang og op til 30 meter bred, så det var en stor bygning i forhold til byens størrelse i midten af 1800-tallet. Med tårnets næsten 93 meter i højden er spiret stedet et af de højeste kirketårne i Nordamerika, og i den hele taget er katedralens eksteriør seværdigt med de arkitektoniske detaljer med blandt andet spillet mellem lyse mursten og sandsten.

      Kirkerummet er også en tur værd, og her kan man se katedralens store orgel, der inkluderer det originale fra 1853. Den nygotiske stil viser sig også tydeligt med spidsbuer og andre detaljer, og man kan også nyde nogle smukke udsmykninger, der tæller fine glasmosaikker.

       

      Casa Loma

      Casa Loma

      Casa Loma betyder Huset på Bakken, og det er et af Torontos kendte palæbyggerier. Som navnet antyder, ligger det slotsagtige palæ pragtfuldt med en dejlig med udsigt over byen. Det var finansmanden Sir Henry Mill Pellatt, der lod arkitekten Edward James Lennox opføre palæet i årene 1911-1914 som sin residens.
      Arkitekturen er nygotisk, og det blev bygget som et landskab med hovedhuset og omkringliggende bygninger som fx en jagthytte. Selve palæet havde 98 værelser, og det var derved den største private residens i Canada. Pallatt måtte grundet økonomiske udfordringer fraflytte Casa Loma i 1923.

      Casa Loma blev drevet som luksushotel en kort tid, og i 1924 konfiskerede bystyret palæet grundet ubetalte skatter. I 1937 blev huset åbnet som turistattraktion, så offentligheden kunne se de fornemt indrettede sale i huset, som Pellatt havde importeret europæiske håndværkede til at skabe.

      Oak Room er det rum, der er det smukkest udsmykkede i Casa Loma, og det blev benyttet til formelle begivenheder. Man kan også se The Conservatory og Lady Pellatt's Suite som andre smukke eksempler, og i komplekset er der også en samling af gamle biler i palæets tilhørende staldbygning.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Osgoode Hall

      Osgoode Hall

      Osgoode Hall er et af Torontos største bygningsværker fra 1800-tallet. Bygningen blev bygget i årene 1829-1832 af provinsen Øvre Canadas juridiske myndigheder. Navnet kommer fra højesteretsdommer, William Osgoode. Det var John Ewart og William Warren Baldwin, der designede bygningen, der blev bygget i senpalladiansk stil.

      Huset tjente oprindeligt som organ for advokater i Ontario sammen med en juraskole, det formelt blev etableret som Osgoode Hall Law School i 1889. Gennem årene blev stedet udbygget, og i dag er Osgoode Hall sæde for Ontario Court of Appeal, Divisional Court of Superior Court of Justice, kontorerne for Law Society of Ontario og Great Library of the Law Society.

      Osgoode Hall står som et smukt stileksempel på den senpalladianske stil med mange nyklassicistiske træk. Det kan man blandt andet se i husets Great Library og de store hall med flotte gulvmosaikker og ovenlysvinduer. Der er også andre imponerende indretninger som fx i spisesalen og American Room.

       

      Harbourfront Centre, Toronto

      Harbourfront Centre

      Harbourfront Centre er et levende område med mange aktiviteter, som ligger på et tidligere pakhusområde i Torontos havnekvarter. Det livlige og hyggelige Harbourfront Centre blev udviklet for at revitalisere stedet samtidig med at bruge de gamle pakhuse som rammer for forskellige kulturelle og kommercielle formål.

      Det er mange muligheder for oplevelse på stedet, som årligt er vært for utallige begivenheder inden for discipliner såsom teater, dans, litteratur, musik, film, billedkunst og kunsthåndværk. Siden starten har mange kendte kunstnere som fx Celine Dion, Oscar Peterson, Julio Iglesias, Philip Glass og K.D. Lang optrådt i Harbourfront Centre.

       

      St. Lawrence Market

      St. Lawrence Market

      St. Lawrence Market er et marked i Toronto, hvis historie går tilbage til 1803, hvor guvernøren Peter Hunter udlagde arealet til handelsformålet. Markedet blev etableret med de første bygninger i 1814, og siden 1901 har det været kendt som et af landets bedste fødevaremarkeder.

      Det er flere bygninger i St. Lawrence Market. St. Lawrence Market South er den ældste og mest stemningsfulde del af markedet. Markedshallen blev opført i 1902 med integration af Toronto City Hall fra 1845 i konstruktionen. St. Lawrence Market North er derimod en nyere bygning, der dog også indeholder forskellige dele af markedet.

       

      St. Michael’s Cathedral Basilica

      St. Michael's Cathedral Basilica er Torontos romersk-katolske domkirke. Den blev tegnet af arkitekten William Thomas, som også opførte adskillige andre kirker i datidens Toronto. St. Michael's Cathedral Basilica blev opført i nygotisk stil 1845-1848, og den er derved en af byens ældste kirker.

      Ved åbningen af kirken lå den et stykke fra Torontos centrum, men den ligger ganske centralt i dag efter byens kolossale udvikling siden midten af 1800-tallet. Kirketårnet på 79 meter i højden var længe også en af Torontos højeste opførelser.

      St. Michael's Cathedral Basilica står i typisk nygotik, og det kan tydeligt ses på domkirkens smukke ydre. Indvendigt kan man opleve et stort og luftigt kirkerum, hvor man blandt andet kan se nogle smukke glasmosaikvinduer som fx Étienne Thévenots værk fra 1858. Man kan også være heldig at høre det berømte St. Michael’s Choir, der er tilknyttet kirken.

       

      City Hall

      City Hall

      City Hall er Torontos rådhus, og det står som en af byens mest karakteristiske moderne bygninger. Rådhuset erstattede det nærliggende gamle rådhus, som blev taget i brug af det kommunale styre siden 1899, og som fortsat huser kommunale kontorer og instanser. Tankerne om et nyt rådhus fremkom allerede i 1940erne, men der gik til 1961, før City Hall-byggeriet blev igangsat.

      Rådhuset åbnede i 1965, og finnen Viljo Revell var arkitekten bag det modernistiske byggeri. Han tegnede det rektangulære fundament med de to buede højhuse, som ingeniøren Hannskarl Bandel realiserede. Højhusene måler henholdsvis cirka 100 meter og 80 meter i højden, og mellem tårnene er der en tallerkenlignende bygning, som huser byrådssalen.

       

      The Old City Hall, Toronto

      The Old City Hall

      Old City Hall er Torontos tidligere rådhus, som var sæde for bystyret og Torontos administration fra 1899 til flytningen til det nuværende rådhus i 1965. Bygningen er med sin storladne nyromanske byggestil særdeles imponerende, og det gamle rådhus var en af ​​de største bygninger i Toronto og den største bygning af sin slags i Nordamerika ved færdiggørelsen i 1899.

      Rådhusbygningen blev designet af den fremtrædende Toronto-arkitekt Edward James Lennox, og byggeriet varede fra 1889 til 1899. Bygningen blev opført med anvendelse af sten fra forskellige steder i Canada, og de dannede et harmonisk hele i rådhusets ydre, der også byder på et 103 meter højt klokketårn. Den store bygning åbnede, men på trods af den store volumen blev rådhuset for småt efter få årtier.

       

      Chinatown

      Chinatown

      Chinatown er Torontos kinesiske bydel. Den er beliggende mellem gaderne College Street, Queen Street, Spadina Avenue og University Avenue med centrum omkring krydset mellem Spadina Avenue og Dundas Street, West. De mange kinesere i området har sat sit tydelige præg på kvarteret med butikker, restauranter med videre, og det gør kvarteret til en oplevelse.

      Torontos første Chinatown lå i området, hvor byens nuværende rådhus ligger. Det blev saneret, og derved etablerede kineserne sig i dagens Chinatown gennem 1950erne og 1960erne. Der kom også nye tilflyttere til kvarteret, der derved voksede. I dag kan man se mange interessante detaljer som fx gadeskiltene, der også står på kinesisk i Chinatown.

       

      Rogers Centre, Toronto

      Rogers Centre

      Rogers Centre er Torontos store arena fra 1989, der blev opført som SkyDome tæt på CN Tower på tidligere jernbanearealer. Gennem årene har arenaen været hjemmebane for mange sportshold som fx Toronto Blue Jays og Toronto Argonauts.

      Arenaen er primært kendt som et sportssted, men det er også vært for andre store begivenheder som fx konferencer, messer, koncerter, cirkus og monstertruck-shows. Man kan naturligvis også holde øje med kommende sportskampe i den store arena.

       

      Ontario Legislative Buildings

      Ontario Legislative Buildings

      Ontario Legislative Buildings er navnet på provinsen Ontarios parlamentsbygning. Den blev bygget i nyromansk såkaldt Richardsonian-romansk stil i 1886-1892, som var meget anvendt til samtidens offentlige byggerier. Arkitekten bag den kendte bygning var den britisk-fødte amerikanske arkitekt Richard Waite.

      Efter nogle år blev parlamentsbygningen for lille, og den blev udvidet flere gange gennem årene. Den nordlige fløj blev opført i 1909 af den lokale arkitekt George Wallace Gouinlock, og E.J. Lennox tilføjede to etager til den vestlige fløj. Disse udvidelser gjorde, at Ontario Legislative Buildings fremstår asymmetrisk.

      Det varierende udseende går igen i parlamentets smukt indrettede rum og sale. Her kan man blandt andet se stilforskelle i vandrehallerne i den østlige og den vestlige fløj. Østfløjen blev udsmykket i victoriansk stil med mørke træpaneler, mens vestfløjen blev edwardiansk nyklassicistisk med marmorklædte lyse vægge. Derved afspejler de tiderne, hvor de blev bygget.

       

      Textile Museum of Canada, Toronto

      Textile Museum of Canada

      Textile Museum of Canada er et interessant museum med fokus på tekstiler og beklædningsgenstande. På museet formidles en kulturel forståelse af forskellige folkeslag og deres levevis gennem mere end 10.000 beklædningsgenstande og tekstiler fra over 200 lande og regioner.

      Museet blev grundlagt som Canadian Museum of Carpets and Textiles i 1975, og i begyndelsen baserede samlingen sig på genstande hjembragt fra forskellige rejser. Samlingerne og udstillingerne voksede betydeligt gennem årene til det fine museum, man kan se i dag.

    Ture fra byen

      Niagara Falls

      Niagara Falls

      Niagara Falls er navnet på nogle af verdens mest berømte og besøgte vandfald. De mægtige fald er et af naturens vidundere og en oplevelse for sanserne, man altid vil huske. Hvert sekund strømmer tre millioner liter vand over vandfaldets kant, der ligger på grænsen mellem USA og Canada.

      På begge sider af grænsen og dermed vandfaldene ligger der en by, der også hedder Niagara Falls, og de to byer er naturligt nok centrum for den store turisme, der er til området. Her er der masser af aktiviteter og hoteller, så man kan få meget andet end oplevelsen af Niagara-vandfaldene med fra en tur hertil.

      Niagara Falls er en gruppe på tre vandfald, der ligger som den sydlige afslutning af kløften Niagara Gorge, som floden Niagara River gennem tiden har skåret ud af undergrunden. Det største af vandfaldene er det ikoniske Horseshoe Falls, der ligger som en hestesko med kaskader af vand på selve grænsen mellem Canada og USA.

      Ud over Horseshoe Falls består Niagara Falls af American Falls og Bridal Veil Falls, der begge er mindre end Horsehoe Falls. Begge de mindre fald ligger på den amerikanske side af grænsen. Mellem Horseshoe Falls og Bridal Veil Falls ligger øen Goat Island, og mellem Bridal Veil Falls og American Falls ligger Luna Island.

      Man kan se alle tre vandfald fra både den canadiske og den amerikanske side af Niagara River og derved grænsen. Fra Canada er der panoramaudsigt til faldene, og herfra får man det største kig på Horseshoe Falls og American Falls. Fra USA kan man komme helt tæt på alle faldene, og der er adgang til både Goat Island og Luna Island.

      Niagara River forbinder Lake Erie og Lake Ontario, og Niagara Falls ligger på strækningen mellem søerne. Faldhøjden er på op til 57 meter, og Horseshoe Falls er det mest vandrige fald i Nordamerika. Faldet er 790 meter bredt, mens American Falls som det næststørste er 320 meter i bredden.

      Geologisk har Niagara River skåret sig gennem undergrunden hele vejen fra Lake Ontario, og vandfaldene ved Niagara Falls eroderer fortsat omkring 30 centimeter af klipperne om året i retning mod Lake Erie. Når denne proces er færdig, har faldene nået Lake Erie, hvorved vandfaldet stopper med at eksistere.

       

      St. Catherines, Ontario

      St. Catharines

      St. Catharines er en by i provinsen Ontario, der ligger ved bredden af Lake Ontario og tæt på vandfaldene Niagara Falls. Den er en perle af naturskønhed og spændende menneskeskabte konstruktioner, og St. Catharines er med sin beliggenhed også en slags centrum for Ontarios vinproduktion.

      Byen blev grundlagt af amerikanske loyalister omkring 1780. De første bosættere var to soldater, som slog sig ned, hvor Dick's Creek og Twelve Mile Creek mødes. Den første butik blev åbnet i 1783, og tre år senere åbnede den første mølle. Herefter blev området opmålt og fordelt, og udviklingen fortsatte.

      Navnet St. Catharines optrådte for første gang på et kort i 1808. Byen blev opkaldt efter Robert Hamiltons kone, der blandt andet havde åbnet byens første forretning, Catharine Hamilton. Fra 1821 er byen officielt blevet kaldt St. Catharines siden 1821, og med anlægget af ​​Welland-kanalen fra 1824 til 1833 blev byen områdets økonomiske og industrielle centrum.

      Der er mange seværdigheder i St. Catharines, og mange af dem ligger i byens downtown, der i sig selv emmer af en god atmosfære. Man kan fx tage en vandretur ad St Paul Street eller gå til byens berømte Farmer's Market ved Market Square, hvis historie går tilbage til 1860erne. Her kan man købe lokale fødevarer og nyde caféer og spisesteder.

      Man kan også tage en tur til Port Dalhousie, der ligger som et af byens nordlige kvarterer langs Lake Ontario. Port Dalhousie byder på hyggelige gader, strande og et maritimt miljø. Man kan også tage til Welland-kanalen øst for St. Catharines og fx besøge St. Catharines Museum and Welland Canals Centre, der på spændende vis fortæller om det store ingeniørarbejde, som kanalen er.

       

      Hamilton Dundurn Castle

      Hamilton

      Hamilton er en af de største byer i den canadiske provins Ontario. Området blev første gang besøgt af europæere i 1600-tallet, men der gik til tiden efter den amerikanske uafhængighedskrig, før nybyggere kom hertil i større mængder. I 1792 erhvervede den britiske krone den jord, hvor Hamilton i dag ligger, fra lokale stammer. De britisk-loyale nybyggere fra USA blev opfordret til at bosætte det købte jord. Senere købte George Hamilton jordarealer, som han tilbød regeringen for at etablere en fremtidig by, som blev til Hamilton.

      I 1816 blev byen valgt som regionalt administrationscentrum, og fra 1832 kom en betydelig vækst, da der blev gravet en kanal til Hamilton, som derved kunne blive en havneby. Hamilton blev formelt en by i 1846, og på det tidspunkt boede der cirka 6.500 mennesker her. Byen voksede betydeligt med industrialisering, og der kørte sporvogne i den stadigt større Hamilton. Den store vækst fortsatte til 1960erne, hvorefter flere industrier måtte lukke.

      Læs mere om Hamilton

       

      Brantford

      Brantford er en by i provinsen Ontario. Den blev grundlagt langs Grand River på et stykke jord, som kaptajn Joseph Brant fik i 1784 for sin loyalitet over for den britiske krone. Jorden lå godt og blev til Brant's Crossing, der voksede som bosættelse i begyndelsen af 1800-tallet.

      I dag er der flere interessante seværdigheder i Brantford, der er kendt som Alexander Graham Bells hjemstavn. Man kan se Bell Homestead National Historic Site, hvor Alexander Graham Bell foretog det første telefonopkald, og mindesmærket Bell Memorial, der blev designet af Walter Seymour Allward til minde om opfindelsen af telefonen.

      Der er flere museer og kultursteder i Brantford som fx Woodland Cultural Centre, Brant Museum and Archives, Canadian Military Heritage Museum og Personal Computer Museum.

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Toronto-regionen har været beboet gennem årtusinder. Da istidens iskappe trak sig tilbage, kom der bosættere fra syd. Bosætterne var gennem lang tid alene i området.

      De første europæere ankom i 1600-tallet, men der gik mange år fra det første besøg til egentlige europæiske bebyggelser. Frankrig, der søgte at udvide sin koloni Ny Frankrig i det nuværende Québec, oprettede handelsstationer i begyndelsen af 1700-tallet, men det var Montréal, der var franskmændenes egentlige by.

      Efter englændernes erobring og annektering af de franske områder i Canada, begyndte en Torontos udvikling. I 1787 købte England hele området af den indianske Mississaugas-stamme, og dermed kunne en kolonisering tage fart.

      Det var en tid med en overhængende mulighed for amerikansk invasion af det engelske Canada. USA var etableret og øgede hastigt sine territorier i vestlig retning. Som et led i englændernes forsvar etablerede John Graves Simcoe i 1793 en militær forpost og grundlagde samtidigt en civil by, som han kaldte York. I den engelske provins Øvre Canada havde den mindre by Niagara været hovedstad, men den faretruende nærhed til USA medførte, at Simcoe gav York denne status.

      York forblev gennem mange år en lille landsby, udsat for flere amerikanske angreb. En udvikling var ikke kommet i gang, og således boede der blot 720 mennesker i byen i 1814.

      Fra 1815 kom der skred i byens rolle i Canada og derved også den generelle udvikling. York blev koloniens hovedstad, og derved blev der etableret mange fællesnationale institutioner i byen. Andre valgte York som etableringsby grundet tætheden til det politiske centrum. Det gjaldt eksempelvis banker og større uddannelsessteder. Endeligt var York også geografisk velplaceret i relation til den engelsk-canadiske kolonisering mod vest i det store canadiske bagland.

      I 1834, hvor York blev slået sammen med kvarteret Toronto, boede der næsten 10.000 mennesker i York, der var blevet udvidet i sit areal for at kunne huse de mange tilflyttere, der ankom hvert år. Omkring 1850 rundede indbyggertallet de 30.000, og byen var Øvre Canadas største.

      Årtierne i midten af 1800-tallet havde budt på mange anslag mod byen, men byens vækst havde ufortrødent fortsat. Koleraepidemier var udbrudt i 1832, 1834 og 1849, mens en opstand på det nærmeste havde delt byen i perioden 1837-1838. I 1847-1848 ramte tyfus byen, og i 1849 hærgede en stor brand.

      I 1853 åbnede byens første jernbanelinje, og den moderne by var både blevet kloakeret og havde fået indlagt gasbelysning og vandledninger. Markante bygningsværker som St. James’ Cathedral og St. Lawrence Hall blev også rejst i denne vækstperiode. Byen var udviklet efter moderne principper med opdeling i kommercielle områder og beboelseskvarterer. I perioden gennemgik byen også en større industrialisering.

      Efter mange årtiers opblomstring rundede befolkningstallet 200.000 i 1900, og gennem første halvdel af århundredet firdobledes dette antal, og Toronto begyndte størrelsesmæssigt og økonomisk at være en konkurrent til Montréal. Også kulturelt skete en udvikling i byen, hvor bl.a. Royal Ontario Museum åbnede i 1912 og Symfonien i 1922.

      Under de to verdenskrige var der mange af byens indbyggere, der deltog på engelsk side. Af byens borgere var 78 % af engelsk oprindelse og var derfor mere deltagende end fra øvrige dele af Canada. Efter 2. Verdenskrigs afslutning vendte mange soldater tilbage, og samtidigt startede den første store immigrationsbølge, der fik indbyggertallet til at stige eksplosivt gennem de følgende år.

      Den relativt lille Toronto blev med immigrationsbølgerne udvidet i sit areal, og det skabte grobund for mange af de store anlæg, der ses i både centrum og i de mange nyligt anlagte forstæder.

      I 1976 blev Toronto Canadas største by, og den er i dag Canadas finansielle centrum, hvor utallige moderne bygninger, indkøbscentre og kulturelle institutioner er en integreret del af oplevelserne. Byen regnes for at være en af verdens mest multikulturelle. Her tales mere end 150 sprog og dialekter, og de forskellige folkeslag lever i harmoni med hinanden.

      I 1998 blev byen lagt sammen med omkringliggende kommuner, og det bragte antallet af borgere op på 2,6 millioner, medregnes forstæderne bor her næsten 5 millioner mennesker, og Toronto-området er derved en af Nordamerikas store metropoler. Byen er fortsat i vækst, og de seneste 100 års markante befolkningstilvækst forventes at blive fastholdt de kommende årtier.

      Du er måske også interesseret i..