Site logo
Se på kortet
  • Saskatoon City Hall, 3rd Avenue North, Saskatoon, Saskatchewan, Canada

Læs om byen

Saskatoon er den største by i provinsen Saskatchewan, og den ligger på den vidtstrakt prærie og på den transcanadiske jernbane mellem øst og vest i landet. Byens navn kommer fra bærret Saskatoon Berry, der vokser i dette område af Canada.

Byen Saskatoon blev grundlagt i 1882, og fra byens første årtier kan man fortsat se nogle opført i fx bydelene Nutana og Riversdale. Det er hyggelige kvarterer, hvor man kan tage på spadsereture ad hovedgaderne Broadway Avenue og 20st Street, der begge byder på bevarede bygninger.

Man kan også se Saskatoon fra vandsiden på en flodsejlads. South Satkatchewan River løber gennem byen, og hjuldamperen Prairie Lily sejler i roligt tempo under broerne og langs byområdet. Det er en fin oplevelse, der er i afslappende kontrast til bylivet i det moderne downtown.

Saskatoons er en af de canadiske byer, hvor det nationale jernbaneselskab byggede et berømte jernbanehotel i fransk châteaustil. Bessborough Hotel slog dørene op i 1935. Hotellet var byens højeste opførelse til 1966, hvor Marquis Tower blev bygget. Hotellet ligger mellem South Satkatchewan River og byens forretningskvarter.

Topseværdigheder

    • Bessborough Hotel: Bessborough Hotel er et af de prangende hoteller i châteaustil, der skød op langs den transcanadiske jernbane i begyndelsen af 1900-tallet. Bessborough blev bygget af Canadian Pacific Railway 1928-1932.
    • Broadway Bridge: Broadway Bridge over Saskatchewan-floden er et af Saskatoons mest fotograferede steder, og særligt med illumineringen om aftenen er der meget hyggeligt. Broen blev opført i 1932.
    • St. John’s Anglican Cathedral: I Saskatoons tidlige år var der kun få anglikanske beboere, og deres kirkelige handlinger blev i starten afholdt i en skole. Den nuværende St. John’s Anglican Cathedral stod færdig i 1917.
    • Western Development Museum: Dette museum givet et indblik i det vestlige Canadas eksplosive udvikling i begyndelsen af 1900-tallet. Der er bl.a. en indendørs museumsgade, 1910 Boomtown, der skildrer pionerernes bosættelser.

Andre seværdigheder

    • Boat Tours: En god måde at se Saskatoon på en på en sejltur gennem byen på South Saskatchewan River. Om bord på den charmerende turbåd, The Prairie Lily, kommer man under nogle af byens broer over floden.
    • Remai Modern: Dette er et kunstmuseum, der åbnede i 2017 på en smuk placering på bredden af South Satkatchewan River. Der er en stor og varieret samling på museet.
    • Wanuskewin Heritage Park: Dette er et museum og en kulturpark, hvor de indfødte amerikaneres historie og kultur beskrives på spændende vis.
    • Museum of Antiquities: Dette er et museum, som åbnede i 1974 som en del af University of Saskatchewans samlinger. Her er græske og romerske skulpturer og meget andet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Saskatoon er provinsen Saskatchewans største by og beliggende på den transcanadiske jernbane. Med sine mange broer over floden South Saskatchewan River kaldes byen også ”City of Bridges” eller ”Præriens Paris”, og det er meget fortællende for den hyggelige stemning, der hersker i Saskatoon.

    Saskatoons historie går tilbage til 1882, hvor nogle metodister fra Toronto ville grundlægge et nyt samfund, som kunne undgå storbyens brug af ikke mindst alkohol. Anført af John Neilson Lake slog de sig ned i det nuværende Saskatoon i 1882. Året efter blev Saskatoon grundlagt, og den blev officielt en by i 1903. På det tidspunkt var der 4.500 indbyggere i Saskatoon.

    Som så mange andre af præriens byer langs den transcanadiske jernbaner steg indbyggertallet i takt med nybyggeres ankomst. De søgte mod den frodige jord, der gør Saskatchewan til et af landets største kornkamre, særligt med en kolossal hvedeproduktion. I dag bor der omkring 250.000 mennesker i Saskatoon, og den har dermed overhalet den traditionelt større provinshovedstad, Regina, i indbyggertal.