Se på kortet

Bratislava, Slovakia

Læs om byen

Den slovakiske hovedstad Bratislava er en af Centraleuropas storslåede og på samme tid særdeles hyggelige kulturbyer, og man kan tydeligt fornemme en vis lighed med andre hovedstæder og storbyer fra det historiske habsburgske kejserrige, som Bratislava i mange år var en centralt beliggende del af.

Smukke pladser og en gammel bydel med mange atmosfærerige gader inviterer til at tage dejlige vandreture mellem utallige bygningsværker fra fx barokkens tid, og det er samtidig en god idé at nyde den elegante og ganske forskelligartede arkitektur, der præger gadebilledet.

Gennem byen flyder Donau, og på toppen ligger den karakteristiske Bratislava Borg, hvor der gennem en periode på over tusind år har udspillet sig mange store begivenheder. En tur på borgen er et must, og med besliggenheden på toppen af byen bliver man belønnet med en fin udsigt herfra; blandt andet over Bratislavas gamle bydel.

Landskabet omkring Bratislava er smukt, og her er mange udflugtsmål. En sejltur på Donau er en afslappende måde at se området på, og ikke langt fra byen ligger den østrigske hovedstad Wien, som nemt kan opleves på en endagstur. Andre ture kan fx være til Brno i Tjekkiet eller Györ i Ungarn.

Andre seværdigheder

    Slovakiets Nationalteater, Bratislava

    • Slovakiets Nationalteater/Slovenské národné divadlo: Slovakiets Nationalteater består af en gammel og en ny scene. Den gamle teaterbygning blev opført 1885-1886 i nyrenæssance, mens den nye er en moderne opførelse.
    • Čumil: Čumil er navnet på Bratislavas måske mest kendte kunstværk. Værket er en figur af bronze, som stikker hovedet og noget af overkroppen op fra et kloakhul, hvor kloakdækslet er trukket til side.

    Grassalkovic Palæ, Bratislava

    • Grassalkovic Palæ/Grasalkovičov palác: Det elegante Grassalkovic-palæ blev opført af grev Anton Grassalkovic omkring år 1760 som sommerpalads. I dag er palæet indrettet som residens for den slovakiske præsident.
    • Rolandspringvandet/Rolandova Fontána: Rolandspringvandet fra 1572 er et populært mødested for byens borgere. Springvandet blev opstillet i 1572 på ordre fra kong Maximilian II, og formålet var at bringe rent drikkevand til indbyggerne i byen.

    Ærkebiskoppernes Palæ, Bratislava

    • Ærkebiskoppernes Palæ/Primaciálny palác: Dette smukke palæ blev opført i årene 1777-1781 af ærkebiskop József Batthyány. I 1805 mødtes repræsentanter netop her for at udforme aftalen Freden i Pressburg.
    • Det Gamle Marked/Stará tržnica: Markedshallen i Bratislava er en smuk bygning, der blev åbnet i 1910 som markedshal. I dag er der caféer i de flotte rammer med tidens nittede jerndragere som konstruktion.
    • Michalská ul.: Gaden Michalská ul. og fortsættelsen Ventúrska hører blandt Bratislavas hovedstrøg, og her kan man se en række fine palæer i barok, rokoko og nyklassicistisk stil, der blev opført af velhavere og adelsfamilier.

    Michalska Brana, Bratislava

    • Michael Port/Michalská brána: Dette er den eneste bevarede af Bratislavas oprindelige fire byporte. Porten stammer fra 1300-tallet, men det nuværende udseende er dog fra en opbygning i 1700-tallet.
    • Ærkebiskoppernes Sommerpalads/Letný arcibiskupský palác: Denne store bygning er sæde for Slovakiets regering. Det blev opført i 1600-tallet som sommerpalads for ærkebiskopperne.

    Elisabeth Kirke, Bratislava

    • Sankt Elisabeth Kirke og Kloster/Kostol a Kláštor Alžbetínok: Sankt Elisabeth er en klosterkirke, der blev opført i barok i årene 1739-1743 med tilhørende klosterbygninger. I kirkerummet kan man bl.a. se fresker af Paul Troger.
    • Slovakiets Nationalmuseum/Slovenské národné múzeum: Dette er Slovakiets Nationalmuseum, hvor man kan opleve en række samlinger inden for forskellige videnskaber og lære om flere aspekter af Slovakiet.

    Novy Most, Bratislava

    • Den Nye Bro/Nový Most (Most SNP): Broen Most SNP spænder over Donau og forbinder Bratislavas gamle by med bydelen Petržalka mod syd. Broen blev opført 1967-1972, og der er en observationsplatform i toppen af brotårnet.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bratislava her.

Historisk overblik

    Byens forhistorie
    Bratislava-området har været beboet gennem de sidste årtusinder, og området hos været bosat fra kulturer i neolitisk tid fra omkring år 5000 f.Kr. I regionen er der dog udgravet rester af neandertalere og fundet andre skeletdele, som er betydeligt ældre.

    I den tidlige jernalder blev den primære bosættelse på egnen etableret i det nuværende Bratislavas centrum, og fra 400-tallet f.Kr. etablerede keltiske stammefolk sig her. Kelterne boede i en egentlig by, som blandt andet var befæstet og havde møntprægeri. Kelterne bedrev håndværk i byen og landbrug omkring den. Det varede til århundredet f.Kr., hvor de grundet tilflyttende germanske stammer flyttede til Devin.

    Romersk grænse
    Omkring år 0-100 koloniserede Romerriget området, der blev et romersk grænseland med en garnison i Gerulata. Den nuværende Bratislava lå på ydersiden af grænsen, som gik ved Donau. Germanske stammer besad området mod nord, mens romerne havde herredømmet syd for floden. I nutiden har man fundet rester af det romerske Gerulata under forstaden Rusovce.

    Romerne besad ikke selve det nuværende Bratislava, men de havde betydelige aktiviteter i egnen tæt på. Romerne byggede således flere militære forposter, landbrug og handelsstationer.

    De første slaver
    I 400-500-tallene ankom de slaviske stammer til regionen, og i 600-tallet forekom den første slaviske statsdannelse under Samo. Det skete i 623, hvor Samo blev udråbt som slavernes konge, og dette styre varede til 658.

    I 800-tallet var Bratislavas borg centrum i det mähriske rige. Borgen spillede den førende militære, religiøse og politiske rolle. Byen Bratislava var nævnt første gang i 907 i Salzburg-annalerne, og senere i samme århundrede blev Bratislava en del af det ungarske kongerige.

    1000-1200-tallene under Ungarn
    I begyndelsen af 1000-tallet var Bratislava en betydelig by i ungarernes rige; dens navn var dengang Pozsony. De ungarske konger kom jævnligt til byen, hvor de havde residens på borgen, som var blevet udbygget til en af de stærkest befæstede residenser i riget.

    Byen var dog også mål for angreb fra omkringliggende riger og stammer. I 1030 angreb den tjekkiste hertug Břetislav I under en aktion under den tyske kejser Konrad IIs felttog mod ungarerne. Ungarn modstod dog angrebet.

    I 1042 angreb den tyske kong Heinrich III, og han lykkedes med en kortvarig indtagelse af borgen i Bratislava. Heinrich III angreb igen i 1052, hvor hans tropper overvandt borgens forsvar og erobrede den en tid. Året efter besøgte pave Leo IX byen for at mægle mellem de stridende tyskere og ungarere.

    Byen forblev ungarsk, og efter svære skader på borgen under kampene i 1052 lod Ungarns kong Salamon borgen rekonstruere i årene 1073-1074. Tiden med ungarsk styre var blevet stabiliseret, og det skabte grobund for ny udvikling.

    Gennem 1100- og 1200-tallene var der flere bølger af ungarsk indvandring, som ikke mindst bosatte sig i markedsområderne ved foden af Bratislavas borg. Hovedparten af byens borgere var dog fortsat slovakker. Århundrederne var samtidig nogle, hvor der forekom flere forsøg på erobringer af Bratislavas borg og derved byen og området.

    I 1241-1242 hærgede mongoler området, men de opnåede ikke at erobre byens borg. Dog medførte deres tilstedeværelse en del ødelæggelse i byen. En vis genopbygning måtte igangsættes, og samme år, i 1242, begyndte tyske bosættelser i Bratislava. Det var bosættelser og en slags kolonisering, der med århundrederne endte med, at tyskerne var den dominerende etniske befolkningsgruppe i Bratislava.

    Slutningen af 1200-tallet blev også en periode med kampe om Bratislava. De udfoldede sig blandt andet mellem de ungarske regenter og den østrigske hertug Albert, der havde magten i byen 1287-1291. Albert blev overvundet af ungarske András III, som i 1291 tildelte byen de første kendte købstadsrettigheder.

    Århundreders fortsatte stridigheder
    Den ungarske tid opførte for en tid med András IIIs død i 1301, idet kongens enke gav byen til de østrigske habsburgere, som holdt sit indtog i byen i 1301. Den østrigske tid varede dog kun et par årtier, idet Ungarn igen opnåede herredømmet i 1322; dog blev Bratislava først formelt en del af det ungarske kongerige fra 1338.

    I 1405 blev Bratislava erklæret for kongelig fristad, hvilket skete i lighed med mange andre ungarske byer under kong Sigismund. Den nye status blev indført af Sigismund for at give byerne væsentlige rettigheder i lighed med feudalherrers for netop at undgå en stigende magt til lokale feudale ledere.

    Midten af 1400-tallet betød stadige kampe, men også ny udvikling. Hussiter hærgede ad flere omgange, og i 1428 nedbrændte de flere yderområder i byen. I 1434 blev den første bro etableret over Donau, hvilket styrkede logistikken i området betragteligt, men broen blev dog ødelagt allerede året efter af oversvømmelser fra Donau.

    Hussiterne blev med penge forhandlet ud af Ungarn i årene omkring 1440, men nye kampe opstod mellem de den nedre by og borgen, som støttede den polske kong Ladislaus III. I 1442 indtager Ladislaus borgen, men den tysk-romerske kejser Frederick III kommer Ungarns dronning Elisabeta til undsætning og overvinder den polske konge. I 1443 får Elisabeta byen tilbage, men Ladislaus fastholder borgen til sin død året efter.

    Samtidig kulturel udvikling
    1400-tallet var et århundrede med mange kampe om Bratislava, men det var også en periode med en betydelig kulturel og økonomisk opblomstring.

    I 1405 havde byen opnået status af fristad, hvilket gav en vis autonomi, og i 1430 fik den retten til at præge mønter. Bratislavas våbenskjold blev indført i 1436, og i 1465 blev Universitas Istropolitana etableret som det første universitet i det slovakiske område.

    Øget politisk betydning
    Ungarn blev besejret i 1526 af de fremrykkende tyrkiske osmanner i Slaget ved Mohács, og tyrkerne rykkede frem mod Bratislava. Tyrkerne belejrede byen, men de formåede aldrig at indtage den. I 1532 blev Bratislava hjemsted for en stor gruppering af soldater, der skulle kunne holde forsvaret mod tyrkerne, så ikke de kunne vinde byen og vandre videre mod Wien. Tyrkerne angreb ikke Bratislava, som i øvrigt også var stedet, ungarske skatte blev opbevaret for ikke at tilfalde hverken tyrkere og habsburger.

    Med den tyrkiske tilstedeværelse fik Bratislava markant øget sin politiske magt. Det skete, da det ungarske parlament besluttede at flytte hovedstaden hertil som følge af tyrkiske fremrykninger. Parlamentet åbnede her 1536, hvilket var samme år som den første kroning i Bratislava fandt sted; det var af Maximilian I i Sankt Martin Katedral.

    I 1526 var Bratislava og Ungarn blevet underlagt det habsburgske monarki med sæde i Wien. De ungarske konger var dog fortsat regenter i denne del af monarkiet, og hoffet holdt i perioder til her, hvor også de ungarske konger og dronninger blev kronet i årene 1536-1830. I alt blev 11 konger og 8 dronninger kronet her.

    Oprør mod habsburgerne
    1600-tallet var en periode med forskellige forsøg på oprør mod habsburgerne. I 1606 blev byen belejret af Stefan Bockeys hære, i årene 1619-1621 blev byen og borgen erobret af Gabriel Bethlen, hvilket var et egentligt oprør mod det habsburgske overherredømme. Kejserlige tropper overvandt Bethlen i 1621, hvilket kun for en tid lagde en dæmper på politisk turbulens i byen.

    Bethlen belejrede igen Bratislava 1621-1622, hvilket i sidste ende resulterede i Freden i Pressburg, der var byens tyske navn. Freden blev indgået i 1626 mellem Gabriel Bethlen og kejser Ferdinand II, og den satte en stopper for oprøret.

    Starten af 1600-tallet blev også en tid med forskellige religiøse strømninger i byen. I 1606 blev et lutheransk gymnasium grundlagt, og flere andre protestantiske institutioner så også dagens lys. Som en del af den katolske modreformation blev adskillige munke- og nonneordener etableret, og i 1626 inviterede Bratislavas ærkebiskop Jesuitterordenen til byen.

    Oprøret mod habsburgerne var dog ikke helt forbi, og senere i århundredet kom det til den såkaldte Wesselényi-konspiration. Der blev gjort op med både den og protestanter 1671-1677 gennem en række retssager og domme af involverede.

    Næste oprør fandt sted i 1680erne. Imre Thököly-oprøret udspillede sig 1682-1683. Bratislava var den eneste by i det nuværende slovakiske område, som modsætter sig kapitulering til Imre Thökölys ungarske tropper, som erobrede byen, men ikke borgen i 1683. Senere samme år tilbageerobrede habsburgernes kejserlige tropper Bratislava efter disses sejr over de tyrkiske osmanner, der fortsat havde fastholdt en tilstedeværelse i regionen.

    1700-tallets byudvikling
    Pestepidemien hærgede Bratislava fra 1710 til 1711, og 3.800 af byens borgere omkom, hvilket var en stor andel af dem. På trods af sin decimerede størrelse var Bratislava dog ikke blevet reduceret til en by uden betydning, og i 1741 fandt en af historiens mest berømte kroninger sted her: nemlig den af kejserinde Maria Theresia.

    Udviklingen gik generelt stærkt i slutningen af 1700-tallet. Kulturelt spillede Mozart som 6-årig i Palffy-palæet i 1762 i byens centrum, og befolkningsmæssigt voksede byen ud af sine hidtidige rammer. I 1775 blev Bratislavas forsvarsmure nedlagt, så byen kunne ekspandere, og året efter åbnede byens første teater.

    Industrialiseringen begyndte langsomt i 1780 med oprettelsen af den første produktionsvirksomhed. Det var inden for tekstilindustrien, og på det tidspunkt var indbyggertallet på knap 30.000. I 1783 udkom den første avis og første skønlitterære bog på slovakisk, der blev formaliseret som selvstændigt sprog i 1787 af den teologistuderende Bernolak.

    1783 var også året, hvor Bratislavas status som hovedstad i Det Ungarske Kongerige ophørte, og det fik en betydelig økonomisk følge for byen. Kronjuvelerne blev flyttet til Wien, og en stor del af byens adel og centraladministration flyttede til Budapest. Med dem forsvandt både økonomisk og politisk indflydelse, og Bratislava var derefter reduceret til ceremoniel kroningsby.

    Napoleon og Østrig-Ungarn
    I 1805 blev Freden i Bratislava sluttet i Ærkebispens Palads mellem Østrig og Napoleons Frankrig. Det skete efter den franske sejr i Slaget ved Austerlitz, hvor Napoleons hære vandt over østrigske og russiske styrker. Fire år senere overvandt Napoleon Bratislava, og i forbindelse med krigshandlingerne brændte byens slot i 1811.

    Efter afslutningen på Napoleonskrigene var Bratislava en del af det østrig-ungarske rige, og det var et århundrede, hvor industrialiseringen og moderniseringen tog fart. I 1830 blev der etableret regelmæssig dampskibssejlads på Donau, hvilket støttede anden økonomisk udvikling.

    Fra 1840erne skete der også politiske omvæltninger. Ungarsk blev indført som officielt sprog i administrationen, og det delvise selvstyre bortfaldt; i 1847 blev datidens parlament i Bratislava åbnet for sidste gang. I øvrigt var den sidste konge blevet kronet i 1830, og også dette ritual bortfaldt.

    Industrialiseringen havde bragt jernbanen til byen i 1840, og allerede i 1850 var Bratislava forbundet med både Wien og Budapest. På trods af opførelsen af mange fabrikker og kraftig udbygning af byens faciliteter og infrastruktur, forblev Bratislava dog en relativt lille provinsby i forhold til de to større nabobyer. Dette blev fastholdt gennem de sidste årtier af kejserrigets levetid ind i 1900-tallet, hvor Bratislava ved afslutningen af 1. Verdenskrig blot havde omkring 83.000 indbyggere.

    1900-tallets forandringer
    Ved afslutningen af 1. Verdenskrig gik det østrig-ungarske kejserrige til grunde, og det slovakiske nationalråd blev dannet. Det var en brydningstid, hvor byens store tyske og ungarske befolkning søgte at erklære byens for en fristad for at undgå at blive en del af et nyt tjekkoslovakisk land.

    Den 1. januar 1919 indtog tjekkoslovakiske styrker dog byen, der nu blev omdøbt Bratislava som en del af sin nye slaviske identitet. Byen blev også valgt som slovakisk administrationssæde foran andre byer som fx Nitra.

    Det var dog endnu ikke slut med forandringer, idet 1930ernes politiske spændinger i Europa også bredte sig til Slovakiet og Bratislava. Byen blev i 1938 hovedstad for den autonome slovakiske regering og fra 1939 for den slovakiske stat, der var støttet af den tyske regering.

    Den 27. september 1940 underskrev Tyskland, Italien og Japan Tremagtspagten, der var en gensidig støtte- og samarbejdsaftale mellem landende. Flere andre lande skrev efterfølgende også under; bl.a. den slovakiske republik den 24. november 1940.

    Republikken var under ledelse af præsident Jozef Tiso, og slovakiske enheder kæmpede med Tyskland visse steder i Sovjetunionen. Kampene kom til Slovakiet i 1944, hvor tyske tropper gik ind i landet og holdt Jozef Tisos styre ved magten i Bratislava til begyndelsen af april 1945. Sejrrige sovjetiske soldater kunne indtage den slovakiske hovedstad den 4. april 1945.

    Efter krigen blev Bratislava og Slovakiet en del af det kommunikstiske Tjekkoslovakiet. Befolkningstallet var i denne periode steget fra 125.000 i 1930 til 200.000 i 1946.

    Efterkrigstiden til i dag
    I årene efter 2. Verdenskrig skiftede befolkningen, idet tyskere var udvist, og ungarere blev flyttet. Det var en tid med udvikling på mange måder, og i den nye kommunistiske stat blev der etableret mange kulturelle institutioner; blandt andet Filharmonien, Nationalgalleriet og Videnskabsakademiet. Rekonstruktionen af Bratislavas borg blev også igangsat.

    Bratislavas formelle grænser blev udvidet, og byen bredte sig med nybyggede forstæder med samtidens moderne og bekvemmelige lejlighedskomplekser. Det gjaldt blandt andet for området syd for Donau. Der blev opført en del nye bydele som fx Petržalka, og antallet af borgere steg efterhånden til 450.000.

    Første større politiske ændring skete i 1968, hvor en konføderationsaftale mellem Tjekkiet og Slovakiet blev underskrevet i Bratislavas borg. Med aftalen blev Bratislava hovedstad i Slovakiets Socialistiske Republik som en del af Tjekkoslovakiet.

    I november 1989 blev Bratislava et af centrene for den såkaldte fløjlsrevolution, som gjorde op med det daværende politiske system. Den tidligere kommunistleder Alexander Dubček talte i byen for første gang siden 1970, og revolutionen endte med et politisk skifte og en etablering af det selvstændige Slovakiet efter beslutning herom den 17. juli 1992.

    Efter opdelingen af Tjekkoslovakiet i 1993 blev Bratislava Slovakiets hovedstad, og 11 år senere blev byen en af hovedstæderne i EU. Byen har siden 1990erne gennemgået en rivende udvikling, hvilket tydeligt ses i den hyggelige by, der i øvrigt var hjemsted for et topmøde mellem Ruslands Vladimir Putin og USA’s George W. Bush i 2005.

Topseværdigheder

    Skt. Martin Domkirke, Bratislava

    • Sankt Martin Domkirke/Dóm Sv. Martina: Dette er Bratislavas gotiske domkirke, der blev opført i 1300-1400-tallene. Den ligger ved foden af borghøjen og har gennem tiden været rammen om mange østrig-ungarske kroninger; bl.a. af Maria Theresia i 1741.
    • Hlavné námestie: Hlavné námestie er navnet på Bratislavas centrale plads, der som rådhusplads gennem tiden har været byens politiske centrum. Byens rådhus ligger her, og der er mange andre fine seværdigheder på og omkring pladsen.

    Bratislava Borg

    • Bratislava Borg/Bratislavský hrad: Bratislavas imponerende borg ligger på et højdedrag over Donaus løb, og fra den strategisk gode beliggenhed kan man se ud over byen og området. Den nuværende borg stammer hovedsageligt fra 1400-tallet, og den tilhører Slovakiets nationalmuseum.
    • Det Gamle Rådhus & Bratislava Bymuseum/Stará radnica & Múzeum mesta Bratislavy: Bratislavas gamle rådhus stammer fra 1300-tallet, og det er dermed det ældste rådhus i Slovakiet. I dag ligger bymuseet her, og et besøg her giver indblik i både rådhuset og Bratislavas historie.

    Den Blå Kirke, Bratislava

    • Den Blå Kirke – Sankt Elisabeth Kirke/Modrý kostolík – Kostol svätej Alžbety: Dette er en lille, men særdeles smuk kirke i ungarsk jugendstil fra årene 1909-1913. Kirken blev tegnet af Ödön Lechner og er rigt detaljeret både udvendigt og indvendigt.
    • Slavín: Slavín er et imponerende monument, der blev bygget i 1960 til minde om faldne sovjetiske soldater i forbindelse med befrielsen af Bratislava under 2. Verdenskrig. Der er mange dele i monumentet; fx skulpturgrupper og en kirkegård.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Bratislava her.

Ture fra byen

    Kamzik Tower, Bratislava

    • Kamzik Tv-tårn/Televízna veža na Kamzíku: Dette er et 194 meter højt tv-tårn, som blev opført i årene 1967-1975. Tårnet ligger på højdedraget Kamzik, der er 439 meter. Fra tårnets observationsplatform er der en fornem udsigt.
    • Det Antikke Gerulata Museum/Múzeum antickej Gerulaty: Dette er et museum, som består af den arkæologiske udgravning af den romerske garnisonsby Gerulata. Man kan bl.a. se fundne effekter fra 100-300-tallene.

    Hrad Devin, Slovakiet

    • Devin Borg/Hrad Devín: På bakketoppen, hvor floderne Donau og Morava løber sammen, ligger ruinen af Devin Borg. Den store borg har ligget som en ruin siden kampe under Napoleonskrigene, og man kan nyde en fin udsigt og information om borgens historie.
    • Pezinok: Byen Pezinok ligger ved foden af bjergene De Små Karpater og er et godt udgangspunkt for ture i området. I Pezinoks gamle bydel er der flere spændende bygninger, man kan se; fx kirker, byens rådhus og Pezinok Borg.

    Skt. Ignatius Kirke, Győr

    • Győr: Győr er en vigtig by i det nordvestlige Ungarn og et udflugtsmål med en del seværdigheder. Pladsen Széchenyi er et godt sted at starte med dens fine palæer i bl.a. barok, og her ligger også Sankt Ignatius Kirke.
    • Wien: Østrigs storslåede hovedstad ligger tæt på Bratislava, og her er der en perlerække af interessante og verdensberømte seværdigheder. Nogle enkelte af højdepunkterne er kejserresidensen Hofburg, slottet Schönbrunn og byens kirker.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links