Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Wien er elegancens by, hjertet af de tidligere tysk-romerske og østrigske kejserriger, centrum for det habsburgske dynastis fantastiske historie og den klassiske musiks hovedstad.

Nærmest overalt er der historiske bygningsværker og stor kunst, som de habsburgske kejsere har stået i spidsen for. Enorme summer er investeret i skønhed og den klassiske kultur, som for mange er indbegrebet af ikke mindst barokkens Wien.

Hofburg dannede centrum for magten i habsburgernes rige, og slottet og de mange smukke bygninger i slotskomplekset hører til blandt Wiens absolutte topseværdigheder. Det er også her, man finder Den Spanske Hofrideskole og det berømte Skatkammer.

Det er bestemt ikke uden grund, at fx komponister som Beethoven og Mozart lod sig inspirere af den smukke hovedstad. Wienercafeer, museumsbesøg og naturligvis en tur i det berømte pariserhjul i parken Prater er andre af de oplevelser, der ligger lige for på en tur i den østrigske hovedstad. Et stykke Sachertorte på Hotel Sacher er også et godt bud på en wieneroplevelse.

Vil man lidt ud af bycentrum, ligger kejsernes Schönbrunn tæt på. Det overdådige palads med tilhørende slotspark er et fantastisk sted at besøge. Der er heller ikke langt til Donau og til spændende steder som udgravningerne fra oldtidens Rom og Slovakiets hovedstad Bratislava.

Topseværdigheder

    Stephansdom

    Sankt Stefan Domkirke
    Stephansdom

    Wiens domkirke hedder Stephansdom, og den står som et af byens vartegn. Dens historie går tilbage til 1100-tallet, hvor Wien havde opnået en stor betydning i det tysktalende område. Der var brug for et større kirkebyggeri som supplement til de eksisterende sognekirker.

    Den første kirke i romansk stil blev indviet i 1147. I 1258 brændte den allerede udvidede kirkebygning, og i efterfølgeren blev den tårnprydede facade genbrugt i den større kirke, der kunne indvies i 1263. I de følgende århundreder og hovedsageligt indtil 1511 blev Stephansdom løbende udbygget. Det 137 meter høje sydtårn stod efter 65 års byggeri færdigt i 1433, mens det påbegyndte nordtårn ikke blev færdigbygget, og i stedet for et gotisk tvillingetårn til sydtårnet fik det i 1578 den nuværende renæssancetop på.

    Stephansdoms farverige tag blev skabt af 230.000 glaserede teglsten, der blandt andet blev lagt som et billede af habsburgernes dobbelthovedet ørn. Man kan også se Wiens og Østrigs våbenskjold i tagets mønster.

    Indvendigt er der en række altre, hvoraf hovedalteret med maleriet fra 1647 af Sankt Stefans martyrium er særdeles seværdigt. Wiener-Neustädter-altret fra 1447 er med sine farverige udskæringer også et kig værd. I kirken ligger kejser Frederik III begravet, og udover det kan man se den store krypt.

     

    Hundertwasserhus

    Boligkarréen Hundertwasserhaus er et af Wiens mest besøgte og fotograferede steder, og det forstår man godt, når man står overfor dets mange farver, de skæve vinkler og træerne og buskene på toppen af huset.

    Det farvestrålende hus blev tegnet af den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser og opført i årene 1983-1985. Indvendigt er det indrettet med almindelige lejemål, og Hundertwasser ønskede i forbindelse med projektet ikke betaling for opgaven, det var nok for ham, at der ikke blev opført et grimt alternativ til hans eget hus.

     

    Wien Pariserhjul
    Wiener Riesenrad

    Wiener Riesenrad er et 65 meter højt pariserhjul, som er blevet et af Wiens vartegn. Pariserhjulet blev opført som et teknisk mesterværk i 1897 i Wiens dengang nye forlystelsesområde, der blandt andet inkluderede et miniature-Venedig med kanaler og venetianske paladser.

    Under de svære ødelæggelser i Wien i 1945 blev også Wiener Riesenrad ødelagt, men nærmest som et symbol på wienernes stålsatte vilje blev pariserhjulet genrejst efter kort tid. Der er dog nu 15 blot kabiner mod oprindeligt 30, og i kabinerne kan man blandt andet arrangere siddende middagsselskaber.

    I grundplanets udstillingshal kan man se meget smukt opbyggede mekaniske landskaber og scener fra Wiens og Riesenrads historie. Pariserhjulet kendes blandt andet fra filmen Den Tredje Mand om Wien i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning.

     

    Karlskirche

    Karlskirke
    Karlskirche

    Karlskirche er en imponerende barokkirke, der blev opført i årene 1716-1737 af kejser Karl VI. Årsagen var, at kejseren ville opføre en kirke til ære for skytshelgenen Karl Borromäus, der blev omtalt som en person, som i 1713 helbredte Wien fra den pest, der hærgede byen.

    Placeringen af dette prestigebyggeri blev valgt, så Karlskirche kom til at ligge hævet i landskabet på vejen mellem Wien og sommerslottet Theresianum.

    Karlskirche er den vigtigste kirke i Østrig efter Wiens domkirke, Stephansdom. Kirken måler 80x60 meter i grundplan, og den store kuppel når en højde på 72 meter. De to orientalsk inspirerede søjler foran er 33 meter høje og var inspireret af Trajans Søjle i Rom. Facaden mod Karlsplatz er imponerende, og den blev bygget i græsk tempelstil.

    Indvendigt kan man se smuk ornamentering og fine malerier. Sammen med dem i slottet Schönbrunn er det nogle af tidens fornemste fresker, og i det hele taget er byggeriet et fornemt eksempel på den positive stemning, der prægede landet efter den succesrige afslutning af datidens krige mod tyrkerne.

     

    Hofburg

    Det store slotskompleks Hofburg var hjertet i habsburgernes rige gennem mange århundreder. Siden 1279 har Hofburg været dokumenteret politisk centrum for flere dynastier i en række riger som fx Østrig-Ungarn. I dag er adressen stadig officiel residens for den østrigske præsident, og på den måde er det formelle politiske ledelse af landet fortsat til stede i komplekset til trods for afskaffelsen af monarkiet i 1900-tallet.

    Hofburg fungerede som habsburgernes vinterpalads, mens Schönbrunn i Wiens vestlige udkant var residens om sommeren. Det enorme slotskompleks blev påbegyndt i 1275 og først fuldført i 1926. Der var dog med stor variation i byggeaktiviteten gennem de mange århundreder, hvilket også præger indretning og arkitektur. Hofbrug består i store træk af forskellige residensbygninger, kirker, museer, hoffets bibliotek, skatkammeret, rideskole og staldbygninger.

    Der er masser at se ved et besøg i Hofburg, der er indrettet som mange forskellige museer. I Neue Burg er der fx fine samlinger af våben og rustninger (Hofjagd- und Rüstkammer), gamle musikinstrumenter (Sammlung alter Musikinstrumente), det etnologiske museum (Museum für Völkerkunde) samt det arkæologiske museum med speciale i udgravningerne i Ephesos (Ephesos Museum). Man kan også besøge Skatkammeret, Slotskirken og Den Spanske Hofrideskole som andre kendte højdepunkter.

     

    Heltepladsen
    Heldenplatz

    Heldenplatz er navnet på den centrale plads foran slotskomplekset Hofburg. Herfra kan man tydeligt se storladenheden og rigdommen i habsburgernes imperium og byggestil. Østrigs præsident har nu residens i bygningerne på Heldenplatz’ nordøstside, mens Hofburg tidligere var residens for landet monarker.

    Heldenplatz blev anlagt under kejser Franz Joseph I, og det var oprindeligt tanken, at den sammen med Neue Burg og en række pragtbygninger på det nuværende parkområde i Volkspark skulle danne det såkaldte Kaiserforum. Det var Gottfried Semper, der stod bag tegningerne af det Kaiserforum, der dog aldrig blev realiseret.

    På Heldenplatz kan man i dag se to rytterstatuer. Den ene er af prins Eugen af Savoyen, mens den anden er af ærkehertug Karl af Østrig-Teschen, der var den første, der påførte Napoleon et nederlag på slagmarken. Mod sydvest ved udgangen mod Ringstraße ligger den ydre borgport, Äußeres Burgtor.

    Heldenplatz blev i øvrigt historisk i nyere tid. Det var nemlig her, at den østrigske sammenslutning med Det Tyske Rige fandt sted i årene inden 2. Verdenskrig. Sammenlægningen skete ved det såkaldte Anschluß i 1938.

     

    Schönbrunn

    Schönbrunn Slot
    Schloß Schönbrunn

    Slottet Schönbrunn, der var habsburgernes sommerresidens, er et af Europas flotteste og mest imponerende barokslotte. Stedets kejserlige historie startede med kejser Maximilian II’s køb af området i 1569. Den tidligere ejer havde i 1548 rejst en mindre bygning, Katterburg, som kejseren lod indhegne sammen med området omkring huset. Der blev sat dyr ud, og på den måde blev der skabt et jagtområde, og en dag så kejseren en smuk kilde på stedet, og stedet blev opkaldt derefter. Deraf navnet Schönbrunn.

    I forbindelse med kampene mod tyrkerne i 1683 blev det dengang udbyggede Katterburg ødelagt, og det gav kejser Leopold I muligheden for at opføre det nuværende slot Schönbrunn. Det var Johann Fischer von Erlach, der stod for tegningerne, og hans inspiration var blandt andet at ville overgå de franske solkongers Versailles.

    Opførelsen af Erlachs Schloß Schönbrunn startede i 1696, men det var særligt kejserinde Maria Theresia, der senere kom til at sætte sit præg på anlægget. Maria Theresia bestemte sig for at bruge Schönbrunn som sommerresidens, og hun bad arkitekten Nikolaus con Pacassi om at om- og udbygge Erlachs slot i tidens rokoko.

    Indgangen til Schönbrunn går over den 24.000 kvadratmeter store Æresgård/Ehrenhof, hvis to obelisker blev opført under Napoleon. Indvendigt i slottet kan man se mange rum og sale. Her nævnes blot få af dem, der er adgang til under en rundtur.

    Den Store Galleri/Große Galerie, er Schönbrunns mest imponerende sal. Den er 40x10 meter og overdådigt udsmykket. I kejsertiden blev salen benyttet til baller og store taffeler, og det var her, Wienerkongressen blev afholdt 1814-1815. I nyere tid var det her, Sovjetunionens Nikita Khrushtjov og USA’s John F. Kennedy mødtes i 1961. Det Lille Galleri/Kleine Galerie er som Det Store Galleri prægtigt indrettet, og her afholdt Maria Theresia mindre selskaber.

    Det Kinesiske Kabinet/Chinesische Kabinett er præget af 1700-tallets fascination for det kinesiske med blandt andet lak og træ på væggene. Det var her, Maria Theresia holdt private konferencer med kansleren. Et andet orientalsk inspireret rum er Den Blå Kinesiske Salon/Blauer Chinesischer Salon, hvor de sidste forhandlinger fandt sted med kejseren i 1918 i forbindelse med landets overgang til republik. Karl I blev den sidste kejser, da han underskrev dokumentet, der opløste monarkiet.

    Ved siden af Den Blå Kinesiske Salon ligger værelset Viex-Laque-Zimmer, der var kejser Franz I Stephans arbejdsværelse. Efter hans pludselige død i 1765 lod Maria Theresia værelset indrette som mindeværelse, og det var i den forbindelse, de sorte lakindsatser i væggene blev sat op.

    I Spejlværelset/Spiegelzimmer spillede den kun 6-årige Wolfgang Amadeus Mozart sin første koncert for kejserinde Maria Theresia. Den smukke rokokoudsmykning er typisk for netop Maria Theresias tid. Slotskapellet/Schloßkapelle er Schönbrunns kirke og en af de indretninger, der står stort set uforandret siden Johann Fischer von Erlachs slot.

    Schönbrunns store slotspark er som slottet fornemt anlagt, og den var en del af Maria Theresias plan fra 1770erne. Fra slottet går et centralt anlæg mod Neptunspringvandet/Neptunbrunnen og videre mod arkaden Gloriette, der visuelt runder slotsparken af i horisonten.

    I parken støder man også på nogle romerske ruiner, Römische Ruine. Disse blev nyopført som ruiner i 1778 og danner et af områdets eksotiske anlæg. Man kan også se en japansk have, og så er Wiens zoologiske have indrettet i en del af parken. Der var tidligere også en hollandsk have, men i 1881-1882 blev det 113 meter lange tropevæksthus Palmenhaus opført, og her finder man mange eksotiske vækster.

    Wagenburg i Schönbrunns østlige del er det kejserlige vognhus, hvor kejserfamiliens køretøjer er udstillet. Her står blandt andet den forgyldte kroningskaret. I haven ligger naturligvis også kilden Schöner Brunnen, der har givet navn til slottet. Drikker man vandet herfra, giver det efter sigende skønhed.

     

    Parlamentsbygningen
    Parlamentsgebäude

    Østrigs parlamentsbygning blev opført af den danske arkitekt Theophil Edvard Hansen i årene 1874-1883. Byggestilen var monumental græsk, og Hansen tegnede bygningen som et ensemble, hvilket vil sige, at han stod bag både den ydre og indre udsmykning.

    Foran indgangen står kompleksets mest kendte statue, nemlig Pallas Athene-statuen fra 1902. Athene holder i statuen gudinden Nike i sin hånd.

    Fra starten var det officielle navn for opførelse Rigsrådbygningen, Reichsratsgebäude, men særligt da Østrig blev en republik i 1918 kom ordet parlament i anvendelse. I bygningen har begge kamre i Østrigs parlament sæde. De hedder henholdvis Bundesrat og Nationalrat.

     

    Votivkirke
    Votivkirche

    Votivkirche er Wiens betydeligste nygotiske monument og blandt de fornemste i verden i denne stil. Kirken blev opført i taknemlighed af den østrig-ungarske kejser Franz Josef I, der i 1853 overlevede et knivattentat begået af ungareren János Libényi på netop dette sted. Finansieringen satte Franz Josef I’s bror Ferdinand Maximilian Josef i gang gennem en indsamling af taknemlighedsgaver til Gud, Votivgaben, hvorfra kirkens navn stammer. Byggeriet blev startet 1856 og afsluttet 1879.

    Votivkirches opbygning er som en klassisk gotisk katedral. Mest markante er de to slanke tårne, der når en højde på 99 meter. Udover tårnene er der også et smukt rosettevindue i facaden. At kirkens interiør er hovedalteret ganske seværdigt. Det blev skabt med inspiration fra italiensk gotik. Alteret blev udført i marmor med søjler af alabast.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Wien her.

Andre seværdigheder

    Belvedere

    Belvedere

    Belvedere er et smukt slot, der ligger som en dejligt og elegant åndehul i den østrigske hovedstad. Slottet er nærmere et slotskompleks, der består af tre dele; de to slotte Øvre Belvedere/Oberes Belvedere og Nedre Belvedere/Unteres Belvedere og et meget smukt haveanlæg.

    Belvedere blev opført af prins Eugen af Savoyen. Eugen gav arkitekten Johann Lucas von Hildebrandt opgaven i 1714, og det store lystslot Nedre Belvedere stod allerede færdig to år senere. Nedre Belvedere var ikke planlagt til megen beboelse, men derimod med flotte sale, stalde og som orangeri. Det centrale rum er Marmorsalen/Marmorsaal, hvori de originale figurer fra fontænen Providentiabrunnen på Neuer Markt kan ses.

    Haveanlægget, der primært ligger mellem de to Belvedere-slotte, er den ældste del af komplekset. Det blev anlagt efter fransk forbillede allerede kort tid efter jordkøbet i 1700. Idet Øvre Belvedere ligger lidt højere end Nedre Belvedere, faldt valget på en terassehave med skulpturer, hvis tema er den græske mytologis Olympus.

    Øvre Belvedere var først tiltænkt som en mindre bygning, der dekorativt skulle virke som afslutning af haven. Det blev dog ændret, så det kunne være slotsanlæggets sommerresidens for prins Eugen. Byggeriet stod færdigt efter to års opførelse i 1723, men prins Eugen blev dog boende i de færre beboelsesrum i Nedre Belvedere, og Øvre Belvedere blev primært benyttet til repræsentation.

    Senere blev Øvre Belvedere residens for habsburgerne, og den sidste beboer var tronfølgeren ærkehertug Franz Ferdinand, der blev dræbt i 1914. I 1955 blev den østrigske forfatning i øvrigt underskrevet i Øvre Belvedere, og dermed blev det moderne Østrig grundlagt formelt set etableret her.

    Der er både adgang til haven og til begge slotsbygninger. De er indrettet som udstillingslokaler, men selvfølgelig er selve bygningerne også i sig selv et besøg værd. Terassehaven ligger mellem Øvre og Nedre Belvedere, men der er også et smukt og seværdigt anlæg syd for Øvre Belvedere.

     

    Mozarts Lejlighed
    Mozartwohnung

    Her i huset Figarohaus ligger en af de eneste bevarede af komponisten Wolfgang Amadeus Mozarts lejligheder. I 1781 flyttede Mozart fra Salzburg til Wien, og i årene 1784-1787 boede han her i Figarohaus, hvis navn kommer af, at Mozart blandt andet komponerede Figaros Bryllup i lejligheden.

    Museumslejligheden er indrettet som i Mozarts tid, og sammen med den moderne udstilling om komponistens liv og gerninger i Mozarthaus ved siden af Figarohaus, giver stedet et fornemt helhedsindtryk af Mozarts verden.

     

    Karlsplads
    Karlsplatz

    Karlsplatz er en af Wiens kendte pladser. Den blev anlagt af kejser Karl VI i begyndelsen af 1700-tallet i en anden udgave end dagens plads, der er ganske trafikeret. Man kan dog også se flere seværdigheder på og omkring Karlsplatz.

    Den store Karlskirche dominerer indtrykket sammen med den fine pavillon, der står på midten af pladsen. Pavillonen blev opført i jugendstil og åbnet 1899 som S-Bahn-stationen Akademiestraße. Da stationen blev ændret til undergrundsbane i 1981, lukkede pavillonen som station.

    På nordsiden af pladsen ligger koncerthuset Musikverein, hvor der hvert år er nytårskoncert i den imponerende Gyldne Sal/Goldener Saal, hvor der er plads til 2.000 tilskuere. Ved siden af ligger Musikverein kan man se bygningen Künstlerhaus, der som Musikverein blev opført i 1860erne. Mod syd på Karlsplatz ligger Wiens tekniske universitet, hvis hovedbygning fra 1816 er udsmykket med statuer af berømtheder inden for teknik og videnskab.

     

    Maria-Theresien-Platz

    Maria Theresia Plads
    Maria-Theresien-Platz

    Den elegante plads Maria-Theresien-Platz blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en af de eneste færdiggjorte dele af den storstilede plan for det nye Hofburg, Kaiserforum, som blev udtænkt af arkitekten Gottfried Semper. Semper kendes blandt andet også for Dresdens berømte Semperopera.

    På midten af Maria-Theresien-Platz står Wiens store mindesmærke for kejserinde Maria Theresia, og langs siderne af pladsen ligger de store tvillingebygninger, der huser henholdsvis det kunsthistoriske og det naturhistoriske museum i byen. Begge bygninger blev opført i kejserlig renæssancestil med en overdådig indretning i alle rum.

     

    Kejsergemakkerne, Sølvkammeret & Sisi Museum
    Kaiserappartements, Silberkammer & Sisi Museum

    Det store habsburgske Hofburg ligger som et stort bygningskompleks i Wien, og man kan se flere museer og samlinger i anlægget. I indgangen i porten under Michaelerkuppel ligger Kaiserappartements, Silberkammer og Sisi Museum.

    Kaiserappartements var nogle af kejserfamiliens private gemakker på Hofburg, og de er indrettet som i kejsertiden. Interiøret er primært i rokoko, og udover private værelser og effekter er der også adgang til kejser Franz Josephs arbejdsværelse og flere sale til officielt brug.

    I Silberkammer kan man se en udstilling af kejserfamiliens service. I udstillingen er der blandt andet dækket op på et langbord, så man får et fint indtryk af en middagssituation i kejsertiden.

    Sisi Museum er en spændende udstilling om den skønne kejserinde Elisabeth, hvis person og historie er omgærdet af myter og gode historier.

     

    Den Spanske Hofrideskole
    Spanische Hofreitschule

    I bygningen Stallburg ligger den berømte Spanske Hofrideskole. Institutionen menes at være blevet etableret i 1572, og den har fået sit navn fra de spanske heste, man opdrættede og trænede her. Hestene kendes under navnet Lipizzanerheste, og det navn kommer fra stutteriet Lipizza, som også blev grundlagt af kejseren i 1500-tallet. I dag opdrættes de hvide heste på stutteriet Bundesgestüt Piber i byen Piber.

    Til rideskolen er der forskellige bygninger. I perioden 1729-1735 lod kejser Karl VI den særdeles smukt indrettede Vinterrideskole/Winterreitschule opføre. Her afholdes fortsat rideopvisninger, og i landets kejsertid kunne hoffet tage plads i en særlig loge. Det var også i denne sal, at Napoleons bryllupsmiddag i 1810 blev afholdt.

     

    Rathaus

    Rådhuset
    Rathaus

    Wiens nygotiske rådhus blev opført i 1872-1883 af Friedrich von Schmidt. Det huser både byen Wiens styre og borgmesterkontor samt regionens landdag. Den dominerende del af bygningen er det centrale tårn, der måler 98 meter i højden. På toppen af tårnet står den 3,4 meter høje figur Rådhusmand/Rathausmann, der blev støbt i smedejern i 1882.

    Den mest imponerende af rådhusets flere end 1.500 rum og sale er Festsalen/Festsaal, der rummer statuer af betydningsfulde personer fra Wien. Foran bygningen ligger det grønne anlæg Rathauspark, som blev anlagt i 1800-tallet på et område, der tidligere fungerede som eksercerplads.

     

    Peterskirken
    Peterskirche

    Peterskirche er en af det centrale Wiens stemningsfulde kirker. Dens historie går tilbage til den tidlige middelalder, men det oprindelige romanske bygningsværk brændte i 1661. Ruinen blev nødtørftigt repareret, men kejseren besluttede samtidigt, at en ny kirke skulle opføres. Den nye og nuværende Peterskirche blev hovedsageligt bygget i årene 1701-1722, men dog først indviet i 1733.

    Kirken var den første kuppelklædte kirke i barokkens Wien, og på trods af en relativt lille areal at bygge på, er det et stort og luftigt kirkerum, man træder ind i. Interiøret er ganske overvældende med den fine og righoldige stukkatur og anden dekoration.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Wien her.

Ture fra byen

    Zentralfriedhof

    Centralkirkegården
    Zentralfriedhof

    Dette er Wiens centrale kirkegård, og den er med et areal på 240 hektarer en af verdens største. På området ligger flere end tre millioner mennesker begravet.

    Zentralfriedhof blev åbnet i 1874, og udover dem der er blevet begravet her siden da, er flere notabiliteter blevet flyttet hertil. Det gælder fx komponisterne Beethoven og Schubert, der blev flyttet i 1888, og et af de mest besøgte gravsteder er for komponisten Wolfgang Amadeus Mozart.

    Kirkegården er inddelt med en central akse, der går fra det storladne portanlæg i jugendstil fra 1905 til den i midten placerede kirke, Karl-Borromäus-Kirche, der blev bygget 1908-1910. Kirken regnes som et af de fornemste kirkebyggerier i jugendstil og kendes også som mindekirke for den i 1910 afdøde borgmester af Wien, Karl Lueger, der ligger begravet under hovedalteret.

    En anden opførelse med arkitektonisk særkende er krematoriet, Feuerhalle Simmering, der blev bygget med orientalsk inspiration i årene 1921-1922.

    Der er forskellige afdelinger på kirkegården alt efter trosretning inden for ikke mindst de ortodokse kirker. Bygningsmæssigt ses dette tydeligt ved fx den russisk-ortodokse del. Her kan man se en russisk kirke med forgyldt løgkuppel og det, der ellers hører til i den traditionelle russisk-ortodokse arkitektur.

    Her er også monumenter og grave for faldne i krig eller ofre i forskellige begivenheder eller ulykker. Det største er for ofrene under 1. Verdenskrig, men brande og laviner er fx også repræsenterede.

     

    UNO-City

    UNO-City er betegnelsen for FN’s bygninger i Wien. Husene i komplekset blev opført 1973-1979 og står på en plan tænkt i cirkler, der bindes sammen af tresidede, afrundede bygninger, der når op i en højde af 120 meter.

    Sammen med FN-bygningerne i New York, Genève og Nairobi er UNO-City de fire officielle hovedsæder for den verdensomspændende organisation.

     

    Donautårnet
    Donauturm

    Midt i det grønne område Donaupark, der ligger tæt på Donau-flodens bred, står tårnet Donauturm. Det blev opført i årene 1962-1964 som udsigtstårn. Donauturm er 252 meter højt med udsigtsbalkonen placeret 150 meter oppe. I klart vejr kan man se omkring 80 kilometer væk, og det giver naturligvis en fin udsigt over hele Wien og omegn. I 160 og 170 meters højde er der roterende restauranter, hvor man i ro og mag kan nyde maden og udsigten.

     

    Carnuntum

    Området Carnuntum var civilt centrum for romernes kolonisering af det østrigske område. I 100-300-tallet var byen på sit højeste og havde cirka 50.000 indbyggere. Carnuntum er som arkæologisk udgravningsområde et frilandsmuseum, hvor en vandring giver god indsigt i byens størrelse og dens forskellige faciliteter. Man kan se ruiner af blandt andet to amfiteatre, bade- og tempelanlæg samt ikke mindst den imponerende Hedningeport/Heidentor, der blev opført 354-361 som triumfmonument for kejser Canstantius II.

     

    Bratislava

    Bratislava

    Den slovakiske hovedstad Bratislava er en af Centraleuropas storslåede og på samme tid særdeles hyggelige kulturbyer, og man kan tydeligt fornemme en vis lighed med andre hovedstæder og storbyer fra det historiske habsburgske kejserrige, som Bratislava i mange år var en centralt beliggende del af.

    Smukke pladser og en gammel bydel med mange atmosfærerige gader inviterer til at tage dejlige vandreture mellem utallige bygningsværker fra fx barokkens tid, og det er samtidig en god idé at nyde den elegante og ganske forskelligartede arkitektur, der præger gadebilledet.

    Gennem byen flyder Donau, og på toppen ligger den karakteristiske Bratislava Borg, hvor der gennem en periode på over tusind år har udspillet sig mange store begivenheder. En tur på borgen er et must, og med beliggenheden på toppen af byen bliver man belønnet med en fin udsigt herfra; blandt andet over Bratislavas gamle bydel.

    Læs mere om Bratislava

     

    Klosterneuburg

    Byen Klosterneuburg ligger lige nord for Wien, hævet over Donaus løb. Byens navn stammer fra det augustinerkloster, der blev grundlagt her i 1114 af Leopold III. Klostret er i dag byens største seværdighed. Ved dets grundlæggelse var det et af de største i landet, og meget af den jord, Wiens nordvestlige forstæder med tiden blev bygget på, tilhørte klostret.

    Den største del af det kompleks, man kan se i dag, blev opført eller ombygget fra 1730 og i de næste omkring 100 år. Tårnene fik dog først deres nygotiske stil i 1880erne. Der er bevaret nogle ældre bygninger som fx Leopold-kapellet fra 1318. Kapellet rummer det berømte Verdun-alter fra 1881. På den smukt udførte altertavle skildres dele af Bibelen gennem 81 emaljebilleder.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Outlet Designer Parndorf

    Designer Outlet Straße 1
    mcarthurglen.com

     

    Donau Zentrum

    Wagramerstraße 81
    donauzentrum.at

     

    Lugner City

    Gablenzgasse 5-13
    lugner.at

     

    Shopping City Süd

    Vösendorf
    scs.at

     

    Indkøbsgader

    Graben, Kohlmarkt, Mariahilfer Straße, Kärntner Straße

Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Bosættelser i området

    I 400-tallet f.Kr. etablerede keltiske stammer bosættelse i Donaudalen omkring nutidens Wien – de byggede en tidlig borg. I år 9 grundlagde romerne militærlejren Vindobona i forbindelse med erobringen af det østrigske område. Romerne indførte omkring 275 vinstokken til Wien, og det blev starten på områdets store vinproduktion.

    Fra 400-tallet startede germanske stammers angreb, der sammen med Romerrigets svækkelse gjorde, at romerne i 433 overlod Wien og provinsen til hunnerne. I de følgende århundreder var her mange kampe mellem forskellige folkeslag.

     

    Karl den Stores Ostmark

    Frankerkongen Karl den Store etablerede i 803 en region i Donaudalen med navnet Ostmark, der var forløberen for det senere Østrig. Officielt blev Østrigs navn benyttet første gang i 996.

    I 1137 blev Wien første gang omtalt som by, og den udviklede sig hurtigt handelsmæssigt, ikke mindst på grund af den gode placering på handelsvejene mellem øst og vest. I 1155 etablerede Heinrich II sin residens her, og Wien kom under de bayerske Babenberg-fyrsters herredømme.

    Babenbergernes regeringstid sluttede i 1246, hvor regenten døde i de afgørende kampe og sejre i opgøret mod de indvaderende ungarere. Det skabte årtiers politisk tomrum i Wien.

     

    Det Habsburgske Rige

    I 1273 lagde habsburgeren Rudolf de østrigske områder, herunder Wien, ind under det Tysk-Romerske Rige, der som Det Habsburgske Rige skulle komme til at sidde ved magten helt indtil 1900-tallet. I 1300- og 1400-tallene gennemgik Wien en kulturel, politisk og religiøs udvikling. Byens universitet blev grundlagt i 1365, og i 1438 blev Wien rigets residensby. I 1469 blev byen bispesæde.

    Det var også årene, hvor de energiske habsburgere udbyggede deres imperium med indtagelse af blandt andet Tyrol og Carniola på det nordlige Balkan. Imperiet blev udvidet til også at omfatte Nederlandene, Burgund og Spanien. Dets størrelse krævede efterhånden en ny ledelsesform, og i 1521 blev rigets ledelse delt mellem brødrene Ferdinand og Charles.

     

    1500-1600-tallene

    1521 var også reformationens år i Wien. Fire år senere raserede en brand store dele af byen, der måtte genopbygges. I 1529 belejrede tyrkerne byen og ødelagde yderområderne. Tyrkerne blev slået tilbage, men Wien var truet, og fæstningsanlæggene blev udbygget.

    I 1551 gennemgik Wien ved hjælp af jesuitterne en tilbagevenden til katolicismen.  Under 30-års-krigen blev Wien belejret af den svenske hær, men svenskerne forlod området igen. Økonomisk havde krigen stor betydning for Wien, der stagnerede i årene.

    I 1679 ramte pesten Wien, og 80.000 indbyggere omkom. Kun fire år senere angreb tyrkerne igen byen, denne gang med en kolossal hær i forhold til Wiens forsvar. Med hjælp fra tyske og polske hære blev de talstærke tyrkere overvundet, og Wien blomstrede op igen. Byggeriet eksploderede nærmest, og det var startskuddet til den barokke periode.

     

    Maria Theresia og Napoleon

    Wien gennemgik en gylden æra med Maria Theresia som kejserinde og efterfølgende Josef II. Reformer til fordel for borgerne blev indført, Schönbrunn blev opført som Wiens svar på Versailles, og musikken trivedes med kendte indbyggere som Mozart, Haydn, Beethoven og Schubert.

    Napoleon besatte Wien i 1805-1809, og det gik hårdt ud over habsburgerne, der blandt andet måtte afgive den tyske krone. Habsburgernes og Wiens økonomi var anstrengt, og Wienerkongressen i 1814-1815 satte kun så småt udviklingen i gang.

    Det blev til revolution i 1848, hvor kejseren blev erstattet af den 18-årige Franz Josef I. Under hans styre anlagde man Ringgaden med dens pragtbygninger i Wien, og i 1867 blev habsburgernes rige ændret til dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Wiens kulturliv blomstrede, og det kreative miljø tiltrak mange kunstnere.

     

    Kejserriget, 1900-tallet og i dag

    Kejser Franz Josef døde i 1916, og i 1918 blev det habsburgske kejserrige opløst. I 1922 blev Wien en stat i den nye østrigske republik.

    Wiens status som hovedstad opførte midlertidigt i 1938, da Østrig blev en del af Adolf Hitlers Tyskland. Siden da var landet en del af 2. Verdenskrig, og som konsekvens af krigen blev store dele af Wien ødelagt i årene 1944-1945. Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev både byen Wien og landet Østrig delt i 4 zoner.

    Der gik til 1955, før den samlede republik Østrig blev stadfæstet, og der skete en stor økonomisk udvikling. Et af eksemplerne på Wiens positive udvikling kom, da Wien blev i 1979 blev valgt som en af FNs tre administrationsbyer.

    I 1995 blev Østrig og dermed Wien en del af EU og fremstår i dag som en moderne hovedstad med sine mange traditioner og bygningsværker, som imponerende minder om habsburgernes rige. Adskillige store internationale begivenheder har gennem årtierne også fundet sted her; fx i 2008 da finalen ved europamesterskaberne i fodbold blev afviklet i den østrigske hovedstad.