Se på kortet
-
Wien, Østrig
Læs om byen
Wien er elegancens by, hjertet af de tidligere tysk-romerske og østrigske kejserriger, centrum for det habsburgske dynastis fantastiske historie og den klassiske musiks hovedstad.
Nærmest overalt er der historiske bygningsværker og stor kunst, som de habsburgske kejsere har stået i spidsen for. Enorme summer er investeret i skønhed og den klassiske kultur, som for mange er indbegrebet af ikke mindst barokkens Wien.
Hofburg dannede centrum for magten i habsburgernes rige, og slottet og de mange smukke bygninger i slotskomplekset hører til blandt Wiens absolutte topseværdigheder. Det er også her, man finder Den Spanske Hofrideskole og det berømte Skatkammer.
Det er bestemt ikke uden grund, at fx komponister som Beethoven og Mozart lod sig inspirere af den smukke hovedstad. Wienercafeer, museumsbesøg og naturligvis en tur i det berømte pariserhjul i parken Prater er andre af de oplevelser, der ligger lige for på en tur i den østrigske hovedstad. Et stykke Sachertorte på Hotel Sacher er også et godt bud på en wieneroplevelse.
Vil man lidt ud af bycentrum, ligger kejsernes Schönbrunn tæt på. Det overdådige palads med tilhørende slotspark er et fantastisk sted at besøge. Der er heller ikke langt til Donau og til spændende steder som udgravningerne fra oldtidens Rom og Slovakiets hovedstad Bratislava.
Andre seværdigheder
- Belvedere: Belvedere er et fornemt barokanlæg med to smukke slotte, Øvre og Nedre Belvedere. Mellem dem ligger et dejligt haveanlæg i formel fransk stil. Anlægget blev opført i 1700-tallet som sommerresidens for prins Eugen af Savoyen.
- Mozarts Lejlighed/Mozartwohnung: Her i huset Figarohaus ligger en af de eneste bevarede af komponisten Wolfgang Amadeus Mozarts lejligheder. I 1781 flyttede Mozart fra Salzburg til Wien, og i perioden 1784-1787 boede han her i Figarohaus.
- Karlsplads/Karlsplatz: Karlsplatz blev anlagt af kejser Karl VI i begyndelsen af 1700-tallet. Den store Karlskirche dominerer pladsen, men læg også mærke til den fine pavillon, der står på midten af Karlsplatz.
- Maria Theresia Plads/Maria-Theresien-Platz: Den elegante plads Maria-Theresien-Platz blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en af de eneste færdiggjorte dele af den storstilede plan for det nye Hofburg, Kaiserforum. Her ligger bl.a. byens naturvidenskabelige museum.
- Kejsergemakkerne, Sølvkammeret & Sisi Museum/Kaiserappartements, Silberkammer & Sisi Museum: Kaiserappartements er nogle af kejserfamiliens private gemakker på Hofburg. I Silberkammer udstilles kejserfamiliens service. Sisi Museum er en spændende udstilling om kejserinde Elisabeth.
- Den Spanske Hofrideskole/Spanische Hofreitschule: I bygningen Stallburg er den berømte Spanske Rideskole indrettet. Institutionen menes etableret i 1572, og den har fået sit navn fra de spanske heste, man opdrættede og trænede her.
- Rådhuset/Rathaus: Wiens nygotiske rådhus blev opført i 1872-1883 af Friedrich von Schmidt. Det huser både byen Wiens styre og borgmesterkontor samt regionens landdag.
- Peterskirken/Peterskirche: Den nuværende Peterskirche blev hovedsageligt bygget i årene 1701-1722, men dog først indviet i 1733. Kirken var den første kuppelklædte i barokkens Wien, hvor interiøret er ganske overvældende med fin og righoldig stukkatur og anden dekoration.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Wien her.
Historisk overblik
Bosættelser i området
I 400-tallet f.Kr. etablerede keltiske stammer bosættelse i Donaudalen omkring nutidens Wien – de byggede en tidlig borg. I år 9 grundlagde romerne militærlejren Vindobona i forbindelse med erobringen af det østrigske område. Romerne indførte omkring 275 vinstokken til Wien, og det blev starten på områdets store vinproduktion.
Fra 400-tallet startede germanske stammers angreb, der sammen med Romerrigets svækkelse gjorde, at romerne i 433 overlod Wien og provinsen til hunnerne. I de følgende århundreder var her mange kampe mellem forskellige folkeslag.
Karl den Stores Ostmark
Frankerkongen Karl den Store etablerede i 803 en region i Donaudalen med navnet Ostmark, der var forløberen for det senere Østrig. Officielt blev Østrigs navn benyttet første gang i 996.
I 1137 blev Wien første gang omtalt som by, og den udviklede sig hurtigt handelsmæssigt, ikke mindst på grund af den gode placering på handelsvejene mellem øst og vest. I 1155 etablerede Heinrich II sin residens her, og Wien kom under de bayerske Babenberg-fyrsters herredømme.
Babenbergernes regeringstid sluttede i 1246, hvor regenten døde i de afgørende kampe og sejre i opgøret mod de indvaderende ungarere. Det skabte årtiers politisk tomrum i Wien.
Det Habsburgske Rige
I 1273 lagde habsburgeren Rudolf de østrigske områder, herunder Wien, ind under det Tysk-Romerske Rige, der som Det Habsburgske Rige skulle komme til at sidde ved magten helt indtil 1900-tallet. I 1300- og 1400-tallene gennemgik Wien en kulturel, politisk og religiøs udvikling. Byens universitet blev grundlagt i 1365, og i 1438 blev Wien rigets residensby. I 1469 blev byen bispesæde.
Det var også årene, hvor de energiske habsburgere udbyggede deres imperium med indtagelse af blandt andet Tyrol og Carniola på det nordlige Balkan. Imperiet blev udvidet til også at omfatte Nederlandene, Burgund og Spanien. Dets størrelse krævede efterhånden en ny ledelsesform, og i 1521 blev rigets ledelse delt mellem brødrene Ferdinand og Charles.
1500-1600-tallene
1521 var også reformationens år i Wien. Fire år senere raserede en brand store dele af byen, der måtte genopbygges. I 1529 belejrede tyrkerne byen og ødelagde yderområderne. Tyrkerne blev slået tilbage, men Wien var truet, og fæstningsanlæggene blev udbygget.
I 1551 gennemgik Wien ved hjælp af jesuitterne en tilbagevenden til katolicismen. Under 30-års-krigen blev Wien belejret af den svenske hær, men svenskerne forlod området igen. Økonomisk havde krigen stor betydning for Wien, der stagnerede i årene.
I 1679 ramte pesten Wien, og 80.000 indbyggere omkom. Kun fire år senere angreb tyrkerne igen byen, denne gang med en kolossal hær i forhold til Wiens forsvar. Med hjælp fra tyske og polske hære blev de talstærke tyrkere overvundet, og Wien blomstrede op igen. Byggeriet eksploderede nærmest, og det var startskuddet til den barokke periode.
Maria Theresia og Napoleon
Wien gennemgik en gylden æra med Maria Theresia som kejserinde og efterfølgende Josef II. Reformer til fordel for borgerne blev indført, Schönbrunn blev opført som Wiens svar på Versailles, og musikken trivedes med kendte indbyggere som Mozart, Haydn, Beethoven og Schubert.
Napoleon besatte Wien i 1805-1809, og det gik hårdt ud over habsburgerne, der blandt andet måtte afgive den tyske krone. Habsburgernes og Wiens økonomi var anstrengt, og Wienerkongressen i 1814-1815 satte kun så småt udviklingen i gang.
Det blev til revolution i 1848, hvor kejseren blev erstattet af den 18-årige Franz Josef I. Under hans styre anlagde man Ringgaden med dens pragtbygninger i Wien, og i 1867 blev habsburgernes rige ændret til dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Wiens kulturliv blomstrede, og det kreative miljø tiltrak mange kunstnere.
Kejserriget, 1900-tallet og i dag
Kejser Franz Josef døde i 1916, og i 1918 blev det habsburgske kejserrige opløst. I 1922 blev Wien en stat i den nye østrigske republik.
Wiens status som hovedstad opførte midlertidigt i 1938, da Østrig blev en del af Adolf Hitlers Tyskland. Siden da var landet en del af 2. Verdenskrig, og som konsekvens af krigen blev store dele af Wien ødelagt i årene 1944-1945. Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev både byen Wien og landet Østrig delt i 4 zoner.
Der gik til 1955, før den samlede republik Østrig blev stadfæstet, og der skete en stor økonomisk udvikling. Et af eksemplerne på Wiens positive udvikling kom, da Wien blev i 1979 blev valgt som en af FNs tre administrationsbyer.
I 1995 blev Østrig og dermed Wien en del af EU og fremstår i dag som en moderne hovedstad med sine mange traditioner og bygningsværker, som imponerende minder om habsburgernes rige. Adskillige store internationale begivenheder har gennem årtierne også fundet sted her; fx i 2008 da finalen ved europamesterskaberne i fodbold blev afviklet i den østrigske hovedstad.
