Wien rejseguide

Sankt Stefan Domkirke
Stephansdom

Wiens domkirke hedder Stephansdom, og den står som et af byens vartegn. Dens historie går tilbage til 1100-tallet, hvor Wien havde opnået en stor betydning i det tysktalende område. Der var brug for et større kirkebyggeri som supplement til de eksisterende sognekirker.

Den første kirke i romansk stil blev indviet i 1147. I 1258 brændte den allerede udvidede kirkebygning, og i efterfølgeren blev den tårnprydede facade genbrugt i den større kirke, der kunne indvies i 1263. I de følgende århundreder og hovedsageligt indtil 1511 blev Stephansdom løbende udbygget. Det 137 meter høje sydtårn stod efter 65 års byggeri færdigt i 1433, mens det påbegyndte nordtårn ikke blev færdigbygget, og i stedet for et gotisk tvillingetårn til sydtårnet fik det i 1578 den nuværende renæssancetop på.

Stephansdoms farverige tag blev skabt af 230.000 glaserede teglsten, der blandt andet blev lagt som et billede af habsburgernes dobbelthovedet ørn. Man kan også se Wiens og Østrigs våbenskjold i tagets mønster.

Indvendigt er der en række altre, hvoraf hovedalteret med maleriet fra 1647 af Sankt Stefans martyrium er særdeles seværdigt. Wiener-Neustädter-altret fra 1447 er med sine farverige udskæringer også et kig værd. I kirken ligger kejser Frederik III begravet, og udover det kan man se den store krypt.

Hundertwasserhus

Boligkarréen Hundertwasserhaus er et af Wiens mest besøgte og fotograferede steder, og det forstår man godt, når man står overfor dets mange farver, de skæve vinkler og træerne og buskene på toppen af huset.

Det farvestrålende hus blev tegnet af den østrigske kunstner Friedensreich Hundertwasser og opført i årene 1983-1985. Indvendigt er det indrettet med almindelige lejemål, og Hundertwasser ønskede i forbindelse med projektet ikke betaling for opgaven, det var nok for ham, at der ikke blev opført et grimt alternativ til hans eget hus.

Wien Pariserhjul
Wiener Riesenrad

Wiener Riesenrad er et 65 meter højt pariserhjul, som er blevet et af Wiens vartegn. Pariserhjulet blev opført som et teknisk mesterværk i 1897 i Wiens dengang nye forlystelsesområde, der blandt andet inkluderede et miniature-Venedig med kanaler og venetianske paladser.

Under de svære ødelæggelser i Wien i 1945 blev også Wiener Riesenrad ødelagt, men nærmest som et symbol på wienernes stålsatte vilje blev pariserhjulet genrejst efter kort tid. Der er dog nu 15 blot kabiner mod oprindeligt 30, og i kabinerne kan man blandt andet arrangere siddende middagsselskaber.

I grundplanets udstillingshal kan man se meget smukt opbyggede mekaniske landskaber og scener fra Wiens og Riesenrads historie. Pariserhjulet kendes blandt andet fra filmen Den Tredje Mand om Wien i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning.

Karlskirke
Karlskirche

Karlskirche er en imponerende barokkirke, der blev opført i årene 1716-1737 af kejser Karl VI. Årsagen var, at kejseren ville opføre en kirke til ære for skytshelgenen Karl Borromäus, der blev omtalt som en person, som i 1713 helbredte Wien fra den pest, der hærgede byen.

Placeringen af dette prestigebyggeri blev valgt, så Karlskirche kom til at ligge hævet i landskabet på vejen mellem Wien og sommerslottet Theresianum.

Karlskirche er den vigtigste kirke i Østrig efter Wiens domkirke, Stephansdom. Kirken måler 80x60 meter i grundplan, og den store kuppel når en højde på 72 meter. De to orientalsk inspirerede søjler foran er 33 meter høje og var inspireret af Trajans Søjle i Rom. Facaden mod Karlsplatz er imponerende, og den blev bygget i græsk tempelstil.

Indvendigt kan man se smuk ornamentering og fine malerier. Sammen med dem i slottet Schönbrunn er det nogle af tidens fornemste fresker, og i det hele taget er byggeriet et fornemt eksempel på den positive stemning, der prægede landet efter den succesrige afslutning af datidens krige mod tyrkerne.

Hofburg

Det store slotskompleks Hofburg var hjertet i habsburgernes rige gennem mange århundreder. Siden 1279 har Hofburg været dokumenteret politisk centrum for flere dynastier i en række riger som fx Østrig-Ungarn. I dag er adressen stadig officiel residens for den østrigske præsident, og på den måde er det formelle politiske ledelse af landet fortsat til stede i komplekset til trods for afskaffelsen af monarkiet i 1900-tallet.

Hofburg fungerede som habsburgernes vinterpalads, mens Schönbrunn i Wiens vestlige udkant var residens om sommeren. Det enorme slotskompleks blev påbegyndt i 1275 og først fuldført i 1926. Der var dog med stor variation i byggeaktiviteten gennem de mange århundreder, hvilket også præger indretning og arkitektur. Hofbrug består i store træk af forskellige residensbygninger, kirker, museer, hoffets bibliotek, skatkammeret, rideskole og staldbygninger.

Der er masser at se ved et besøg i Hofburg, der er indrettet som mange forskellige museer. I Neue Burg er der fx fine samlinger af våben og rustninger (Hofjagd- und Rüstkammer), gamle musikinstrumenter (Sammlung alter Musikinstrumente), det etnologiske museum (Museum für Völkerkunde) samt det arkæologiske museum med speciale i udgravningerne i Ephesos (Ephesos Museum). Man kan også besøge Skatkammeret, Slotskirken og Den Spanske Hofrideskole som andre kendte højdepunkter.

Heltepladsen
Heldenplatz

Heldenplatz er navnet på den centrale plads foran slotskomplekset Hofburg. Herfra kan man tydeligt se storladenheden og rigdommen i habsburgernes imperium og byggestil. Østrigs præsident har nu residens i bygningerne på Heldenplatz’ nordøstside, mens Hofburg tidligere var residens for landet monarker.

Heldenplatz blev anlagt under kejser Franz Joseph I, og det var oprindeligt tanken, at den sammen med Neue Burg og en række pragtbygninger på det nuværende parkområde i Volkspark skulle danne det såkaldte Kaiserforum. Det var Gottfried Semper, der stod bag tegningerne af det Kaiserforum, der dog aldrig blev realiseret.

På Heldenplatz kan man i dag se to rytterstatuer. Den ene er af prins Eugen af Savoyen, mens den anden er af ærkehertug Karl af Østrig-Teschen, der var den første, der påførte Napoleon et nederlag på slagmarken. Mod sydvest ved udgangen mod Ringstraße ligger den ydre borgport, Äußeres Burgtor.

Heldenplatz blev i øvrigt historisk i nyere tid. Det var nemlig her, at den østrigske sammenslutning med Det Tyske Rige fandt sted i årene inden 2. Verdenskrig. Sammenlægningen skete ved det såkaldte Anschluß i 1938.

Schönbrunn Slot
Schloß Schönbrunn

Slottet Schönbrunn, der var habsburgernes sommerresidens, er et af Europas flotteste og mest imponerende barokslotte. Stedets kejserlige historie startede med kejser Maximilian II’s køb af området i 1569. Den tidligere ejer havde i 1548 rejst en mindre bygning, Katterburg, som kejseren lod indhegne sammen med området omkring huset. Der blev sat dyr ud, og på den måde blev der skabt et jagtområde, og en dag så kejseren en smuk kilde på stedet, og stedet blev opkaldt derefter. Deraf navnet Schönbrunn.

I forbindelse med kampene mod tyrkerne i 1683 blev det dengang udbyggede Katterburg ødelagt, og det gav kejser Leopold I muligheden for at opføre det nuværende slot Schönbrunn. Det var Johann Fischer von Erlach, der stod for tegningerne, og hans inspiration var blandt andet at ville overgå de franske solkongers Versailles.

Opførelsen af Erlachs Schloß Schönbrunn startede i 1696, men det var særligt kejserinde Maria Theresia, der senere kom til at sætte sit præg på anlægget. Maria Theresia bestemte sig for at bruge Schönbrunn som sommerresidens, og hun bad arkitekten Nikolaus con Pacassi om at om- og udbygge Erlachs slot i tidens rokoko.

Indgangen til Schönbrunn går over den 24.000 kvadratmeter store Æresgård/Ehrenhof, hvis to obelisker blev opført under Napoleon. Indvendigt i slottet kan man se mange rum og sale. Her nævnes blot få af dem, der er adgang til under en rundtur.

Den Store Galleri/Große Galerie, er Schönbrunns mest imponerende sal. Den er 40x10 meter og overdådigt udsmykket. I kejsertiden blev salen benyttet til baller og store taffeler, og det var her, Wienerkongressen blev afholdt 1814-1815. I nyere tid var det her, Sovjetunionens Nikita Khrushtjov og USA’s John F. Kennedy mødtes i 1961. Det Lille Galleri/Kleine Galerie er som Det Store Galleri prægtigt indrettet, og her afholdt Maria Theresia mindre selskaber.

Det Kinesiske Kabinet/Chinesische Kabinett er præget af 1700-tallets fascination for det kinesiske med blandt andet lak og træ på væggene. Det var her, Maria Theresia holdt private konferencer med kansleren. Et andet orientalsk inspireret rum er Den Blå Kinesiske Salon/Blauer Chinesischer Salon, hvor de sidste forhandlinger fandt sted med kejseren i 1918 i forbindelse med landets overgang til republik. Karl I blev den sidste kejser, da han underskrev dokumentet, der opløste monarkiet.

Ved siden af Den Blå Kinesiske Salon ligger værelset Viex-Laque-Zimmer, der var kejser Franz I Stephans arbejdsværelse. Efter hans pludselige død i 1765 lod Maria Theresia værelset indrette som mindeværelse, og det var i den forbindelse, de sorte lakindsatser i væggene blev sat op.

I Spejlværelset/Spiegelzimmer spillede den kun 6-årige Wolfgang Amadeus Mozart sin første koncert for kejserinde Maria Theresia. Den smukke rokokoudsmykning er typisk for netop Maria Theresias tid. Slotskapellet/Schloßkapelle er Schönbrunns kirke og en af de indretninger, der står stort set uforandret siden Johann Fischer von Erlachs slot.

Schönbrunns store slotspark er som slottet fornemt anlagt, og den var en del af Maria Theresias plan fra 1770erne. Fra slottet går et centralt anlæg mod Neptunspringvandet/Neptunbrunnen og videre mod arkaden Gloriette, der visuelt runder slotsparken af i horisonten.

I parken støder man også på nogle romerske ruiner, Römische Ruine. Disse blev nyopført som ruiner i 1778 og danner et af områdets eksotiske anlæg. Man kan også se en japansk have, og så er Wiens zoologiske have indrettet i en del af parken. Der var tidligere også en hollandsk have, men i 1881-1882 blev det 113 meter lange tropevæksthus Palmenhaus opført, og her finder man mange eksotiske vækster.

Wagenburg i Schönbrunns østlige del er det kejserlige vognhus, hvor kejserfamiliens køretøjer er udstillet. Her står blandt andet den forgyldte kroningskaret. I haven ligger naturligvis også kilden Schöner Brunnen, der har givet navn til slottet. Drikker man vandet herfra, giver det efter sigende skønhed.

Parlamentsbygningen
Parlamentsgebäude

Østrigs parlamentsbygning blev opført af den danske arkitekt Theophil Edvard Hansen i årene 1874-1883. Byggestilen var monumental græsk, og Hansen tegnede bygningen som et ensemble, hvilket vil sige, at han stod bag både den ydre og indre udsmykning.

Foran indgangen står kompleksets mest kendte statue, nemlig Pallas Athene-statuen fra 1902. Athene holder i statuen gudinden Nike i sin hånd.

Fra starten var det officielle navn for opførelse Rigsrådbygningen, Reichsratsgebäude, men særligt da Østrig blev en republik i 1918 kom ordet parlament i anvendelse. I bygningen har begge kamre i Østrigs parlament sæde. De hedder henholdvis Bundesrat og Nationalrat.

Votivkirke
Votivkirche

Votivkirche er Wiens betydeligste nygotiske monument og blandt de fornemste i verden i denne stil. Kirken blev opført i taknemlighed af den østrig-ungarske kejser Franz Josef I, der i 1853 overlevede et knivattentat begået af ungareren János Libényi på netop dette sted. Finansieringen satte Franz Josef I’s bror Ferdinand Maximilian Josef i gang gennem en indsamling af taknemlighedsgaver til Gud, Votivgaben, hvorfra kirkens navn stammer. Byggeriet blev startet 1856 og afsluttet 1879.

Votivkirches opbygning er som en klassisk gotisk katedral. Mest markante er de to slanke tårne, der når en højde på 99 meter. Udover tårnene er der også et smukt rosettevindue i facaden. At kirkens interiør er hovedalteret ganske seværdigt. Det blev skabt med inspiration fra italiensk gotik. Alteret blev udført i marmor med søjler af alabast.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Wien her.