Se på kortet
Goldenes Dachl, Herzog-Friedrich-Straße, Innsbruck, Østrig
Læs om byen
Innsbruck er hovedstad i Tyrol og samtidig den femtestørste by i Østrig. Byen ligger vidunderligt smukt i Inn-floddalen med over 2.000 meter høje bjerge, der rejser sig mod både syd og nord. Naturen og byens dejlige atmosfære gør den til et godt feriemål både sommer og vinter.
Bykernen med hyggelige gader er naturligvis et must, når man er i Innsbruck. Det er her, man finder byens mest berømte seværdighed, Det Gyldne Tag, der er et smukt hus fra år 1500. Byens katedral og residensen Kaiserliche Hofburg er andre store seværdigheder.
Innsbrucks beliggenhed langs floden Inn er smuk, og man kan nyde nogle gode spadsereture i byens parker og ikke mindst i bjergene, der nærmest starter midt i byen. Mod nord ligger bjergene i Nordkette, og det er nemt at komme i højderne med Hungerburgbahn og svævebanen til topstationen Hafelekar.
Regionen omkring Innsbruck er præget af bjerge og dejligt skiterræn om vinteren. Om sommeren er de grønne omgivelser med landsbyer, vandreruter og søer naturligvis også en tur værd. Der er heller ikke langt til andre byoplevelser, som nås nemt i både Østrig, Italien og Tyskland.
Topseværdigheder
Det Gyldne Tag
Goldenes Dachl
Goldenes Dachl er Innsbruck vartegn og det mest kendte værk i gadebilledet. Det Gyldne Tag ligger i den gamle bydel og blev bygget i år 1500 af 2.657 forgyldte kobberplader til minde om kejser Maximilian I’s bryllup med Biance Maria Sforza.
Kejserparret benyttede netop balkonen under Goldenes Dachl ved særlige lejligheder som fx til at overvære forskellige turneringer og festivaler på pladsen nedenfor balkonen.
Hele udhænget under taget er dekoreret med skulpturelle relieffer og malerier. Balustraden på første sal er prydet med otte våbenskjolde, der repræsenterer Maximilians daværende territorier. Over våbenskjoldene kan man se fresker fra år 1500 af Jörg Kölderer, som viser to riddere med heraldiske flag, der repræsenterer Det Tysk-Romerske Rige og Tyrol.
Balustraden på anden sal er dekoreret med relieffer, der viser forskellige billeder forbundet med Maximilians liv. De to centrale relieffer viser Maximilian med Bianca Maria Sforza og andre personer. De flankerende relieffer viser mauriske dansere, der danser, hvilket var en form for populærunderholdning på den tid.
Bygningen, der bærer Goldenes Dachl, blev bygget i begyndelsen af 1400-tallet af ærkehertug Friedrich IV. Herefter var det kejser Maximilian I, der bestilte opførelsen af loggiaen i 1493. I dag kan man se Det Gyldne Tag, og der er også et museum, hvor man kan opleve mere af historien om blandt andet taget og Maximiliam I.
Hofburg
Hofburg i Innsbruck var residens for den kejserlige Habsburg-familie, og slottet regnes sammen med Hofburg og Schönbrunn i Wien som de vigtigste i landet. Hofburg blev oprindeligt bygget som et slotskompleks i senmiddelalderens 1400-tal. Det blev ombygget i 1700-tallet til tidens senbarok, og gennem tiden blev det sæde for de tyrolske grever og fyrster og residens for habsburger indtil monarkiets ophør med grundlæggelsen af den østrigske republik i 1918.
Det nuværende Hofburg er et resultat af udbygningerne, der blev foretaget under kejserinde Maria Theresa ved hofarkitekten Johann Martin Gumpp den Yngre i overgangen mellem senbarok og rokoko. Efter en pause i byggeriet fra 1756 grundet Syvårskrigen blev arbejdet sat i gang igen i 1766, og den videre udvidelse blev udført i 1766-70 af militærarkitekten Konstantin Walter zu Pfeilsberg og hofarkitekten Niccolò Pacassi fra Wien.
Maria Theresia sendte sine bedste kunstnere til Innsbruck. Det gjaldt fx Konstantin von Walter og Nicolaus Parcassi, mens Martin van Meytens og hans skole samt Franz Anton Maulbertsch fik til opgave at foretage udsmykningen af interiøret. Kejserinden var selv kun i Innsbruck i 1739 og 1765, så hun oplevede ikke det færdige byggeri, der slottet stod færdigt.
I dag er Hofburg ejet af den østrigske stat, og man kan besøge slotskomplekset med de fire bygningsfløje og den store gårdhave. Den store slotsgård tilgås gennem den sydlige slotsport, og i slottet er der mange højdepunkter som fx Riesensaal. Riesensaal er den største repræsentative sal i Hofbrug, og i balsalen kan man se portrætter af Maria Theresia, hendes mand og hendes børn. Her er også en maleri i loftet, som blev udarbejdet af freskokunstneren Franz Anton Maulbertsch.
Man kan også se de kejserlige gemakker med rummene Lothringerzimmer, Kapitelzimmer og Ferdinandszimmer, som er indrettet med diverse indbo fra ikke mindst sidste halvdel af 1800-tallet. Mindekapellet Gedächtniskapelle Kaiser Franz I var der, hvor Maria Theresias mand Franz I. Stephan von Lothringen døde i 1765. Efter den begivenhed blev det omdannet tli mindekapel af Niccolò Pacassi.
Sankt Jakob Domkirke
Dom zu St. Jakob
Dom zu St. Jakob er Innsbrucks domkirke og en smuk 1700-talskirke i barok arkitektur. Katedralen blev opført 1717-1724 efter arkitekten Johann Jakob Herkomers tegninger. Det skete på stedet, hvor der tidligere lå en romansk kirke fra 1100-tallet. Denne kirke blev både ødelagt og genopbygget flere gange, før man besluttede at bygge den nuværende katedral.
Grundstenen til Johann Jakob Herkomers kirke blev lagt 12. maj 1717. Arkitekten døde november samme år, og Johann Georg Fischer, der var Herkomers nevø, videreførte byggeriet med kun få ændringer i designet. Kirken blev indviet i 1724, mens arbejdet med udsmykningen i interiøret fortsatte til 1732.
Katedralen dominerer Innsbrucks skyline med sine to klokketårn og imponerende kuppel. Den dobbelttårnede facade vender mod vest og Pfarrplatz. På facaden kan man i de rundbuede vægnicher se kalkstensstatuer af helgener fra Tyrol. Statuerne blev skabt mellem 1941 og 1960 af Hans Andre, som også udarbejdede statuen af Jomfru Maria i facadegavlen og rytterstatuen af Sankt Jakob over den.
Katedralens interiør er monumentalt, og de solide søjler skaber nærmest en række triumfbuer gennem kirkerummet. Den høje kuppel giver lys til koret og leder øjet mod højalteret, som fylder hele korets bredde. Det er netop en af effekterne, som Johann Jakob Herkomer forsøgte at skabe gennem et ekspansivt interiør med en rumlig enhed og harmoni.
Udsmykningen af Dom zu St. Jakob er pragtfuld og rig. De dominerende fresker blev malet af Cosmas Damian Asam fra Bayern. Asam var uddannet i Italien og den første sydtyske kunstner, der brugte teknikken med optisk illusion til at projicere endeløst et rum, som han gjorde det i Innsbrucks domkirke. Hertil kommer stukværket, der blev lavet af Asams yngre bror, Egid Quirin Asam, og som afspejler renæssancens visuelle form og farve med understøttelse af freskerne.
Katedralen har ni altre, hvoraf højalteret er det primære og også et af katedralens højdepunkter. Alteret er flankeret af statuer af Sankt Ingenuin og Sankt Albuin, der er bispesædet Brixens skytshelgener. Selve det storslåede sølvalter er et af de bedste eksempler på håndværk fra barokkens Østrig. Højaltret rummer også maleriet Maria Hilf, der er katedralens største skat. Maria blev malet af Lucas Cranach den Ældre omkring år 1530.
Hofkirken
Hofkirche
Hofkirche er en gotisk kirke, der ligger ved siden af kejserresidensen Hofburg. Kirken og det tilstødende franciskanerkloster blev opført i årene 1553-1563 af kejser Ferdinand I, der var kejser Maximilian I's barnebarn, hvilket er en vigtig detalje, idet kirken fra begyndelsen var planlagt som stedet for en storslået kejsergrav for Maximilian I.
Det var arkitekten Andrea Crivelli, der tegnede den treskibede hallekirke, som Nikolaus Türing den Yngre blev bygmester på. Andre arbejdede også på byggeriet som fx Hieronymus de Longhi og Anton del Bon, der skabte renæssanceportalen til Hofkirche. Højalteret blev bygget mellem 1755 og 1758 efter et design af wienerarkitekten Nikolaus von Pacassi. Den er flankeret af de blystøbte statuer af Skt. Frans af Assisi og Skt. Theresa af Avila.
Det indre af kirken er domineret af kejser Maximilian I's tomme grav, som der er 28 bronzefigurer omkring. Graven blev bestilt af Maximilian I i hans levetid til kapellet på slottet i Wiener Neustadt, men det forblev ufærdigt. Det var kejser Ferdinand I, der fik den storslåede grav bragt til Innsbruck og installeret som kenotaf i den hofkirke, han havde bygget specielt til den. Graven i sn nuværende form blev først færdig i 1584, og kejseren forblev begravet i Wiener Neustadt.
Man kan også se det såkaldte sølvkapel i kirken, som ærkehertug Ferdinand II lod bygge mellem 1577 og 1578 af hofarkitekt Hans Lucchese som et gravkapel for sig selv og sin kone Philippine Welser, og det blev udvidet i 1587. Kapellet, der er opkaldt efter sølvalteret med en sølvskåret madonna og hendes symboler, består af to rum adskilt af et gitter. I kapellet er der blandt andet to marmorgrave.
