Berlin rejseguide

Overblik over Berlin

Med sine 3,5 millioner indbyggere er Berlin Tysklands største by og samtidig en af Europas store historiske metropoler. Byen er hohenzollernes gamle residensby og gennem århundreder centrum for den store tyske kulturnation, der har givet verdens et utal af berømte kunstnere, tænkere og videnskabsmænd.

 

Byen var på mange måder også verdens centrum gennem 1900-tallet. Det var her, den Kolde Krig var varmest med USA og Sovjetunionen på hver side af Berlinmuren. Muren er væk i dag, men man kan se dele rundt omkring i byen, hvor stumperne danner monumenter over den delte tid.

 

Om rejseguiden til Berlin
  • Antal ture: 7 ture i byen + ture i omegnen
  • Sider: 65
  • Udgivet: 2019
  • Forfatter: Stig Albeck
  • Forlag: Vamados.com
  • Sprog: Dansk
  • ISBN: 978-87-93329-09-6

 

Om rejseguiden

Rejseguiden til Berlin giver dig overblik over seværdigheder og oplevelser i den tyske by. Læs om topseværdigheder og andre seværdigheder, og køb en rejseguide med turforslag og beskrivelser af alle byens vigtigste kirker, monumenter, palæer, museer m.v.

 

Berlin venter på dig, og på vamados.dk kan du også finde billige flybilletter og gode deals på hoteller til rejsen. Du vælger bare din rejsedatoer, og så får du forslag til fly og overnatning i og omkring byen.

 

Læs mere om Berlin og Tyskland

 

Køb rejseguiden

Klik på knappen “Put i varekurv” for at købe rejseguiden. Herefter kommer du til betalingen, hvor du indtaster købs- og betalingsinformation. Efter gennemført betaling af guiden får du straks en kvittering med et link til download af dit køb. Du kan således downloade guiden med det samme eller bruge downloadlinket i e-mailen senere.

 

Brug rejseguiden

Når du køber rejseguiden til Berlin, får du bogen online, så du kan have den med på mobilen, din tablet eller computer – og du kan selvfølgelig også vælge af printe den. Brug kortene og turforslagene, og så får du en god og indholdsrig rejse.

Læs om byen

Med sine 3,5 millioner indbyggere er Berlin Tysklands største by og samtidig en af Europas store historiske metropoler. Byen er hohenzollernes gamle residensby og gennem århundreder centrum for den store tyske kulturnation, der har givet verdens et utal af berømte kunstnere, tænkere og videnskabsmænd.

Berlin var på mange måder også verdens centrum gennem 1900-tallet. Det var her, den Kolde Krig var varmest med USA og Sovjetunionen på hver side af Berlinmuren. Muren er væk i dag, men man kan se dele rundt omkring i byen, hvor stumperne danner monumenter over den delte tid.

I dag er her masser af smukke bygninger fra de sidste mange århundreders stilarter til den moderne tids byggerier, der i overflod har fundet sted siden den tyske genforening blev en realitet i 1990. Interessante og bevidste stilblandinger ses også på blandt andet rigsdagsbygningen.

Med museer er byen også en af de førende i verden, og store skatte kan fx opleves på Pergamon, Bode og de andre museer på Museumsinsel. Dertil kommer kulturlivet, de mange restauranter og de righoldige indkøbsmuligheder som blot er noget mere af alt det, der gør en tur til Berlin til noget ganske særligt.

Andre seværdigheder

    Bahnhof Friedrichstrasse

    • Friedrichstraße Banegård/Bahnhof Friedrichstraße: Dette er en af Berlins centrale banegårde og et kendt sted fra den kolde krig. Den var en af de få grænseovergange mellem øst og vest, og den historie kan man se på museet i Tränenpalast.
    • Berlin Slot & Slotspladsen/Berliner Schloß & Schloßplatz: Dette er Berlins nu genopbyggede byslot fra hohenzollernes tid. Slottet har været residens for kurfyrster, konger og kejsere, og genopbygningen af slottet startede i 2013.

    Neue Synagoge, Berlin

    • Den Nye Synagoge/Neue Synagoge: Neue Synagoge blev opført i årene 1859-1866 i imponerende maurisk-byzantinsk stil med en stor forgyldt kuppel. Den fungerede som vigtigste synagoge for Berlins jødiske menighed.
    • Hakeske Gårde/Hakesche Höfe: Bag navnet Hakesche Höfe gemmer der sig en række særdeles smukke baggårde på en husrække i Rosenthaler Straße. I dag er de hyggelige baggårde omdannet til et miljø med spisesteder m.m.

    Berlinmuren

    • Dokumentationscentrum for Berlinmuren/Berliner Mauer Dokumentationszentrum: Fra den 13. august 1961 blev Berlinmuren opført af DDR som sikring af landet. Muren blev gennem årtier en hård grænse mellem øst og vest. Dette er en udstilling om muren med et bevaret stykke af Berlinmuren.
    • Det Tyske Historiske Museum/Deutsches Historisches Museum: Det tyske historiske museum skildrer på fornem Tysklands spændende historie. Museet er seværdigt indrettet i en af byens smukkeste bygninger fra barokken.

    Sankt Hedwigs Kathedrale, Berlin

    • Sankt Hedvig Katedral/Sankt Hedwigs Kathedrale: Dette er Frederik den Stores nyklassicistiske katedral, der blev indviet i 1773. Byggeriet skete med inspiration fra Pantheon i Rom, og kirken er en del af Frederik den Stores kompleks af pragtbygninger i disse gader.
    • Potsdam Plads/Potsdamer Platz: Potsdamer Platz var en plads, der var blandt Tysklands travleste inden 2. Verdenskrig. Efter ødelæggelser under 2. Verdenskrig kom den til at ligge på landegrænsen mellem øst og vest, og efter den tyske genforening blev den helt nybygget.

    Berlin Checkpoint Charlie

    • Checkpoint Charlie: Dette sted var en af grænseovergangene mellem Øst- og Vestberlin. Checkpoint Charlie lå på grænsen af den amerikanske og den sovjetiske zone, og derfor stod USA og Sovjetunionen direkte over for hinanden her.
    • Treptow Park/Treptower Park: Den smukke Treptower Park sydøst for Berlins centrum blev anlagt i 1876. Det er en af Berlins dejlige grønne oaser, og her er et imponerende mindesmærke for faldne sovjetiske soldater i 2. Verdenskrig.
    • Nikolaiviertel: Nikolaiviertel er et gammelt kvarter i det centrale Berlin. Området var blevet ødelagt under 2. Verdenskrig, men DDR's regering genopførte kvarteret i 1700-talsstil fra 1979 til 1987. Man kan bl.a. se Nikolaikirche her.

    Berlin Alexanderplatz

    • Alexanderplatz: Dette er en af Berlins mest kendte adresser, og pladsen var midtpunkt i store dele af folkelivet i DDR-tiden. I dag kan man se en blanding af bygninger fra DDR-tiden og nyere opførelser på den travle plads.
    • Dyrehaven/Tiergarten: Tiergarten er en stor bypark med en størrelse på 210 hektarer. Tiergartens historie går tilbage til 1527, hvor området blev udlagt som kongeligt jagtområde. I dag kan man bl.a. se Siegessäule i den store park.
    • Kurfürstendamm: Kurfürstendamm er det vestlige Berlins pragtboulevard. Den var allerede fra 1542 kurfyrsternes ridevej mellem slottene Berliner Stadtschloss i centrum til Jagdschloss Grunewald i skovene sydvest for hovedstaden.

    Schloss Charlottenburg, Berlin

    • Charlottenburg Slot/Schloß Charlottenburg: I 1696-1699 blev Schloß Charlottenburg opført i italiensk barok til kurfyrstinde Sophie Charlotte. Det er en af Berlins mest elegante anlæg, og det er i dag indrettet som museum.
    • Sendetårnet/Funkturm: Berlins Funkturm blev bygget af Heinrich Straumer i årene 1924-1926 i anledning af den tredje tyske radioudstilling. I 1929 blev verdens første tv-signaler udsendt herfra.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Berlin her.

Historisk overblik

    Læs om byens historie

    Berlin grundlægges
    Berlins historie begyndte med de to landsbyer Berlin og Cölln, som begge fik købstadsrettigheder i 1200-tallet. Den oprindeligt slaviske Berlin lå på den østlige bred af floden Spree på det sted, hvor kvarteret Nikolaiviertel i dag ligger. I 1000-1100-tallene var tyske bosættere kommet til området, og på en ø i Spree overfor Berlin grundlagde de Cölln.

    I 1100-tallet kom området ind under markgrevskabet Brandenburg, der var grundlagt i 1157 af Albrecht I Bjørnen, og fra ham stammer bjørnen, der i dag kan ses i Berlins byvåben og utallige steder som et af hovedstadens vartegn.

    Gennem 1200-tallet fortsatte det tyske med at dominere, mens Berlins slaviske indflydelse gradvist forsvandt, og derved virkede de to byer som en samlet by, selv om de først blev slået officielt sammen i 1709. Fra 1200-tallet blev året 1237 regnet som byens samlede grundlæggelse.

    Byen vokser
    Handelen steg i Østersøområdet, hvor Hanse-forbundets betydning steg gennem århundrederne, og det gav en væsentlig vækst i Berlin i tallet.

    En større brand raserede dog i 1380, og ud over bygninger gik også det meste af byens skrevne historie til grunde. Berlin voksede sig dog ud af branden, og dobbeltbyen Berlin-Cölln havde ved udgangen af århundredet omkring 8.000 indbyggere.

    Dynastiet Hohenzollern
    I 1415 blev Friedrich I kurfyrste i markgrevskabet Brandenburg, og det fik betydning for Berlins ledelse og udvikling de følgende fem hundrede år.

    Friedrich var af slægten Hohenzollern, hvis navn kommer fra området Zollern og hjemborgen Hohenzollern i den nuværende sydtyske delstat Württemberg. Som markgreve i Brandenburg fik han og de mange efterfølgere fra slægten, der regerede til monarkiets fald i 1918, kontrol over Berlin.

    Efterfølgeren Friedrich II kom til efter Friedrich Is død i 1440, og dynastiets titler var gennem generationer kurfyrster, før de blev preussiske konger for til sidst at være tyske kejsere.

    I årene 1443-1451 blev det første byslot i Berlin bygget, og da Hohenzollern-familien flyttede sin residens fra Brandenburg til Berlin, kom det til at føre til ny vækst med alt det, der fulgte med et hof og statussen som residensby.

    På kort sigt var der dog også negative sider ved den nye status. Befolkningen protesterende mod opførelsen af det centralt beliggende slot, men vandt ikke dette mindre oprør og fik i stedet inddraget visse politiske og økonomiske privilegier. Som kurfyrstens residensby kunne Berlin heller ikke længere være en fri by og medlem af Hanseforbundet, hvorved handelens karakter blev forandret.

    1500-tallets Berlin
    I 1530 valgte kurfyrste Joachim I at udlægge det store område, der nu er den grønne oase Tiergarten, som kongeligt jagtområde. Den beslutning, offentlig adgang i 1600-tallet og omlæggelsen til park i 1740 har betydet, at Berlin har sådan en kolossal park nærmest midt i byen.

    Reformationen skyllede over Europa i 1500-tallet, hvor både Berlin og byens furfyrster blev lutheranske i 1539. Det følgende år gennemførte Joachim II den protestantiske reformation i staten Brandenburg; her blev kirkelige ejendomme og værdier sekulariseret, hvorved regenter fik midler til at etablere pragtgaden Kurfürstendamm.

    Pesten ramte Berlin i 1500-tallet, og det dræbte en væsentlig del af befolkningen. Henved 4.000 blev ofre på sygdommen under dens rasen i 1576. I slutningen af århundredet boede 12.000 i Berlin-Cölln.

    Friedrich Wilhelm den Store
    Trediveårskrigen i perioden 1618-1648 medførte nedgangstider for Berlin. Befolkningstallet faldt markant, og omkring en tredjedel af husene i byen menes at være ødelagt. Efter krigshandlingerne blev Berlin dog hurtigt genopbygget og udvidet; ikke mindst på grund af Friedrich Wilhelm med tilnavnet Den Store Kurfyrstes visioner om et styrket Preussen. Han regerede 1640-1688, og det skabte stabilitet og en stor magt til kurfyrsten og til det Brandenburg, han gjorde fri af polsk overhøjhed, hvorved vejen var banet for det kommende kongerige Preussen.

    En del af velstanden blev skabt gennem vækst, som blandt andet kom med forfulgte jøder og huguenotter, der blev inviteret til byen. Under Friedrich Wilhelm nåede byen et indbyggertal på 20.000. Gaden Unter den Linden blev anlagt denne tid; lige som forstæderne Friedrichswerder og Dorotheenstadt.

    Friedrich Wilhelms søn blev kurfyrste af Brandenburg og hertug af Preussen i 1688, og i 1701 blev han den første preussiske konge med navnet Friedrich I. Han gjorde Berlin til hovedstad i det nye kongerige.

    Hovedstaden Berlin
    Tiden med blandt andet kongens svigerdatter, Sophie Charlotte, i spidsen medførte en stor kulturel og videnskabelig opblomstring, hvor der blev bygget flittigt. Et eksempel er slottet i Charlottenburg, der blev sat i gang af Friedrich I. Sammen med store samtidige byggeprojekter blev Berlin en væsentlig international by, hvor indbyggertallet var steget til 55.000 i 1709. Det var netop dette år, at byerne Berlin og Cölln blev lagt officielt sammen og dannede Berlin.

    Preussens betydning steg i Europa, og med landets vækst voksede Berlin, der var Preussens center for kunst og kultur, og det var også her, landets hær blev formet og opbygget. Hærens betydning blev senere også grundlaget for store dele af byens industrialisering, idet kongen gav økonomiske fordele til udvikling og produktion af våben i byen. Denne satsning gjorde byen teknologisk stærk for fremtiden.

    Som protestantisk land og konge lod han også en større immigration ske af protestanter fra ikke mindst andre tyske stater og Schweiz.

    Frederik den Store
    I 1740 kom oplysningstidens kong Friedrich II, Frederik den Store, på tronen, og han regerede i 46 år. Frederik den Store støttede tænkningen, og blandt de kendte filosoffer fra Berlin i denne tid er Moses Mendelssohn.

    Det blev også til store byggerier under Friedrich II; ikke mindst den store plan om Forum Fridericianum (i dag Bebelplatz), der skulle være nyt kulturelt centrum midt i byen med nyt residensslot, opera og andre opførelser, der fortsat kan ses i dag.

    Flere gange gennem opgangstiden i 1700-tallet blev Berlin belejret og invaderet: I Syvårskrigen mod Østrig i 1757 og af Rusland i 1760.

    Med Frederik den Stores efterfølger, Friedrich Wilhelm II, kom en periode med stagnation. Den nye konge var ikke tilhænger af oplysningstiden, og han indførte blandt andet censur og forskellige repressalier, der bremsede byens vækst. Han opførte desuden nye bymure, så på flere måder blev tiden et tilbageskridt for Berlin.

    Napoleon og 1800-tallet
    Berlin blev erobret under Napoleon og besat i årene 1806-1813. Byens udvikling dog både under og efter invasionen, og Berlin udgjorde en stadigt større konkurrent til Wien som dominerende by i det tysktalende område. Således steg Berlins befolkning fra 200.000 til 400.000 i første halvdel af 1800-tallet, og den var derved blandt Europas største byer.

    Berlin var centrum for bourgeoisiets forsøg på en demokratisk revolution mod Friedrich Wilhelm IV i 1848. Forsøget blev nedkæmpet, og det medførte en vis stagnation i byens politiske liv i årene herefter.

    Økonomisk og industrielt var byen dog i rivende udvikling. Jernbanernes anlæg fra omkring 1840 gjorde Berlin endnu mere central i handelsmæssig betydning. Der blev anlagt kanaler til floderne Oder og Rhinen og videre til Nordsøen. I 1866 blev Berlin sæde for det nordtyske forbunds regering, og efter Tysklands samling i 1871 under kejser Wilhelm I og kansler Bismarck blev Berlin hovedstad i hele Det Tyske Rige.

    Byen fortsatte sin kolossale vækst. Fra et befolkningstal på 200.000 i 1819 og 900.000 i 1871 steg det til 1,9 millioner indbyggere i 1900. Økonomisk gik det også godt. I Berlin samledes bankfolk, industrialister og andre, der havde en interesse og mulighed for at drive udviklingen frem.

    For byens borgere skete også store fremskridt i årtier op til år 1900. De slidte kloaker blev moderniseret, og fra 1896 blev byens første undergrundsbanelinje etableret; den åbnede i 1902.

    Monarkiets fald og Weimarrepublikken
    Med samlingen af de mange tyske stater og derved dannelsen af Den Tyske Imperium i 1871 var konge blevet kejser.

    Op til 1. Verdenskrigs start i 1914 var Berlin en industriel gigant, men krigen satte en brat stopper for byens økonomiske udvikling. Tyskland var blevet involveret i krigen, mange troede ville ende med en hastig sejr. Det blev dog til fire års krig, hvor både krigshandlinger og den britiske blokade af landet gjorde dagliglivet hårdt.

    Efter nederlaget i 1918 måtte slægten Hohenzollern abdicere, og i Rigsdagen besluttede man at oprette Weimarrepublikken.

    Weimarrepublikkens situation var ikke nem. Internationalt var Tyskland blevet pålagt enorme krigsskadeerstatninger med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig, og det var nogle år, hvor både kommunister og senere nazister dannede partier og søgte væbnet eller politisk magt.

    For Berlins bystyre blev situationen også en ganske anden i 1920, for i dette år blev flere forstæder og byerne rundt om hovedstaden administrativt en del af Berlin, der med et fik omkring fire millioner indbyggere.

    Fra 1924 blev situationen dog bedre med blandt andet amerikansk hjælp, en mulig sundere økonomisk politik og det faktum, at Berlin var et af Europas absolutte industrielle centrer. Den blev Europas største industriby, og ligeledes blomstrede kulturen, hvor folk som arkitekten Walter Gropius, fysikeren Albert Einstein og forfatteren Bertolt Brecht arbejdede her.

    I 1922 var mange jernbaner til byer omkring Berlin blevet elektrificeret og samlet til Berlins S-Bahn, og i 1926 blev lufthavnen i Tempelhof åbnet. Berlin var for alvor aktiv og i udvikling i 1920erne.

    Arbejdsløsheden var dog høj, og den internationale økonomiske depression ramte også Berlin og Tyskland, hvor militser under nazisternes og kommunisternes kontrol sloges i gaderne.

    Adolf Hitler kommer til magten
    Efter valget i 1933 udnævnte præsident Hindenburg Adolf Hitler til rigskansler efter nazisternes valgsejr. Rigsdagen brændte samme år, og efter Hindenburgs død blev Hitler rigskansler og fører, hvilket kom til at sætte stort præg på såvel Berlin som Tyskland og store dele af verden.

    Gennem 1930erne udviklede Berlins økonomi sig voldsomt. I 1936 var byen vært for De Olympiske Lege, der blev et tilløbsstykke med imponerende byggerier og levende billeder, der gik verden rundt.

    En af de store planer for Berlin var kolossale byggerier gennem store dele af centrum. Det var Albert Speers design for det, der skulle gøre Berlin til Verdenshovedstaden Germania/Welthauptstadt Germania. Enkelte dele af planerne blev bygget, men 2. Verdenskrig satte på mange måder en stopper for udviklingen i byen.

    Gennem 2. Verdenskrig var Berlin centrum for Tysklands politiske og militære ledelse, og den var derved et naturligt mål for de allierede på det tidspunkt, hvor krigslykken vendte.

    I krigens sidste år blev Berlin udsat for massive bombardementer, og efter hårde kampe i Berlins gader i maj 1945, besatte den sovjetiske Røde Hær med Marskal Sjukov i spidsen den sønderskudte tyske hovedstad.

    Den delte by og Hauptstadt der DDR
    I august 1945 var Potsdam vært for konferencen, der beseglede Tysklands og Europas skæbne som opdelte interesseområder. Berlin blev delt i to zoner, den sovjetiske og den vestlige, der igen formelt bestod af en britisk, en fransk og en amerikansk zone.

    I juni 1948 indførte de vestlige allierede separat bystyre i sin samlede zone, og en vesttysk valuta blev indført. Sovjetunionen indledte en fysisk blokade af bydelen, der medførte, at den berømte luftbro med forsyninger blev oprettet. Alle vestberlinere var dog tilbudt mad og indkøbsmulighed i Østberlin. Luftbroen varede fra 26. juni 1948 til 11. maj 1949.

    I 1949 blev Berlin på ny hovedstad, denne gang i den nye stat DDR, mens Vestberlin fik regionalt styre i Forbundsrepublikken Vesttyskland.

    Efter Sovjetunionens leder Josef Stalin døde i 1953 forsøgte kræfter i Moskva på at genforene Tyskland gennem fjernelse af DDRs Walter Ulbricht. Planen slog fejl, og det endte med generalstrejke i DDR den 17. juni, og da det østtyske politi ikke kunne kvæle strejken, der førte ønsket om mere demokrati med sig, måtte det sovjetiske militær bruges til at genindføre ordenen i DDR, der i flere årtier herefter var kommunistisk.

    I august 1961 opførtes den 47 kilometer lange Berlinmur som en fysisk deling af byen. Muren stod med kun få overgange, blandt andet Checkpoint Charlie, indtil 1989-1990, hvor den tyske genforening blev gennemført. Muren blev opført for at sikre, at den stigende flugt af østtyskere til Vesten kunne stoppe, og med muren kom både isolation af Vestberlin og et Østberlin, der som hovedstad måtte sikre overvågning af muren og grænsen, hvor der med årene var mange flugtforsøg.

    I Østberlin blev der dog bygget meget andet end Berlinmuren. Således blev byens centrum gennem årtierne med DDR opført som en hovedstad med Palast der Republik som både folkets og styrets centrum, Fernsehturm som byens mægtige tv-tårn, enorme boligområder med etageejendomme og de sovjetisk inspirerede pragtbygninger langs den nuværende Karl-Marx-Allee.

    Genforening i ny samlet hovedstad
    Med Tysklands genforening den 3. oktober 1990 blev Berlin igen hovedstad for hele Tyskland, og et massivt byggeri blev igangsat. Det omfattede alle de regeringsbygninger og offentlige institutioner, der skulle etableres, infrastrukturen, der skulle kunne integrere to byer til en, og ikke mindst området omkring det gamle trafikcentrum omkring Potsdamer Platz, der i disse år blev Europas største byggeplads.

    Den samlede by sikrede, at indbyggertallet igen steg. Højdepunktet i antal er fortsat under 2. Verdenskrig, hvor byen i 1942 husede næsten 4,5 millioner mennesker. I dag ligger Berlins befolkning på godt 3,5 millioner.
    Skjul indhold her

Find billige fly & hoteller
Se på kortet
Topseværdigheder

    Brandenburger Tor

    • Brandenburger Tor: I 1700-tallet blev der bygget toldmure omkring Berlin, og adgangen til og fra Brandenburg blev etableret med portbygningen Brandenburger Tor, der i dag er en af Tysklands mest berømte vartegn og bygninger.
    • Museumsøen/Museumsinsel: Museumsinsel er navnet for en samling enestående museer, der alle er et besøg værd; Altes Museum, Alte Nationalgalerie, Neues Museum, Pergamonmuseum og Bode-Museum. Blandt utallige højdepunkter er busten af Nefertiti, Pergamonalteret og Ishtartor fra Babylon.

    Berliner Dom, Berlin

    • Berlin Domkirke/Berliner Dom: Berliner Dom er en imponerende kirkebygning, der blev opført 1894-1905 som et stort, protestantisk modstykke til Peterskirken i Rom. I kirken kan man bl.a. se gravmonumenter for nogle af Berlins kurfyrster.
    • Gendarmenmarkt: Dette er en smuk plads, der hører til Europas absolut fineste. På pladsen er der en dejlig stemning, og man kan se Den Tyske Kirke, Den Franske Kirke og teatret Königsliches Schauspielhaus som de fineste bygninger.

    Reichstag, Berlin

    • Rigsdagen/Reichstag: Reichstag er sæde for Bundestag, der er det tyske parlament. Selve bygningen er en af de mest kendte opførelser i Berlin. Den blev opført efter Tyskland samling i 1800-tallet, brændte i 1933 og senere genopbygget.
    • Unter den Linden: Unter den Linden er Berlins centrale pragtgade, der forbinder Brandenburger Tor og Pariser Platz med Hohenzollerns byslot; Berliner Stadtschloß. Langs gaden ligger en række smukke bygninger og institutioner.

    Berlin Fernsehturm

    • Fjernsynstårnet/Fernsehturm: Fernsehturm blev opført 1965-1969 som både Berlins og Tysklands højeste bygning. Tårnet står og dominerer byens skyline, og fra observationsplatformen i godt 200 meters højde er det er fantastisk udsigt.
    • Karl-Marx-Allee: Denne brede og lange allé blev anlagt i årene 1952-1960 som Berlins mest monumentale pragtgade. Den var et symbol på DDR's kunnen, og stilen var sovjetisk nyklassicisme som man også kendte fra Moskva i Sovjetunionen.

    Gemäldegalerie, Berlin

    • Billedgalleriet/Gemäldegalerie: Dette er et fremragende kunstmuseum med en samling, der hører til blandt verdens fineste indenfor europæiske billedkunst fra 1200-1700-tallene. På museet kan man se værker af utallige mestre som fx Rapahel, Tintoretto og Rembrandt.
    • Kejser Wilhelm Mindekirke/Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche: Kaiser Wilhelm Gedächtsniskirche er Berlins tydeligste mindesmærke over bombardementerne under 2. Verdenskrig. Den er en 1800-talskirke, der står som bevaret ruin fra 2. Verdenskrig, og ved siden af ligger en moderne kirke.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Berlin her.

Ture fra byen

    Berlin Potsdam Sanssouci

    • Potsdam: Potsdam er en af Tysklands smukkeste barokbyer, og som tidligere residensby har den mange seværdigheder. Det gælder fx verdensberømte Sanssouci og Neues Palais samt steder som byens hollandske kvarter og russiske Alexandrowka.
    • Filmpark Babelsberg: Byen Babelsberg er vokset sammen med Potsdam og især kendt som verdens filmcentrum i starten af 1900-tallet. Filmpark Babelsberg er en aktiv filmby, der også er temapark med oplevelser af stedets historie og optagelser.
    • Spandau: Spandau er en bydel i Berlin, men alligevel er den sin egen by med en række seværdigheder. Citadellet fra 1500-tallet er et tidligere forsvarsværk, fængsel og skatkammer, og man kan også nyde en tur i den gamle bydel, Altstadt.
    • Köpenick: Bydelen Köpenick sydøst for Berlin er sin egen lille by i byen. Köpenick er omgivet af skove og søer og er derfor et afslappende åndehul relativt tæt på centrum af den tyske hovedstad. Man kan bl.a. se jagtslottet Schloß Köpenick.
    • Oranienburg: Dette er en by nord for Berlin med en lang historie og flere seværdigheder. Man kan se byens fine slot fra 1650erne og den tidligere koncentrationslejr Sachsenhausen, der i dag ligger som mindeområde og museum.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gode links
Shopping
Med børn

    Gå ikke glip af gode tilbud!

    ER DU OPDATERET?

    gå ikke glip af gode tilbud, rejsenyt og inspiration

    TILMELD DIG VAMADOS NYHEDSBREV