Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Beauvais er en by i Nordfrankrig, der ligger ved floden Le Thérain. Byens historie går tilbage til tiden som hovedby for belgiske stammer og til den romerske Caesaromagus. I 800-tallet blev Beauvais etableret som grevskab, og i 1013 overgik grevskabet til byens biskopper. Gennem 1300-1400-tallene blev Beauvais flere gange belejret og angrebet af englændere. Senere blev Beauvais et uddannelsessted, og i 1664 blev der oprettet en kongelig gobelinfabrik i byen, og værker herfra blev berømte i hele Europa. I 1900-tallet var der kampe i og omkring Beauvais i begge verdenskrige, hvor byen begge gange blev betydeligt beskadiget.

I dag er Beauvais er hyggelig by, hvor seværdighederne i det gamle centrum alle ligger inden for overskuelig afstand. I centrum ligger Place Jeanne Hachette som den samlende plads, og det er også her, man kan se Beauvais’ rådhus, der blev opført i midten af 1700-tallet. Foran rådhuset står en statue af Jeanne Hachette, der blev heltinde i 1472 under forsvaret af byen mod hertug Charles I af Burgunds angribende tropper. Man kan også besøge Musée départemental de l'Oise, der er et museum, som ligger i biskoppernes historiske residens i byen. På museet kan man bl.a. se en del kunst og arkæologiske fund.

Den største og mest berømte seværdighed i Beauvais er byens gotiske katedral, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Katedralen blev bygget i 1200-tallet og indviet i 1272. Det imponerende byggeri fortsatte dog de følgende århundreder. Det var planen at opføre en kolossal katedral, og koret blev med 48,5 meter til hvælvingerne det højeste i verden, hvilket stadig er imponerende at opleve ved et besøg. Konstruktionen af kirkens tværskib stod færdigt i 1548, og i 1569 blev katedralens 153 meter høje spir færdigbygget, hvilket gjorde kirken til verdens højeste bygning. Spiret var dog ikke konstrueret holdbart, og i 1573 styrtede det sammen. Det blev slutningen på kirkebyggeriet, og derfor står katedralen i dag uden et langt kirkeskib. På stedet for det engang planlagte skib kan man se den romanske kirke, Notre-Dame-de-la-Basse-Œuvre.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]