Uppsala Rejseguide

Stora Torget

Stora Torget er en plads, der blev anlagt i anden halvdel af 1600-tallet som en del af den store såkaldte stadsregleringen i Uppsala, der skulle modernisere byen og give den et renæssancepræget gadenet. Torvet blev oprindeligt kaldt Nya Torget og erstattede det tidligere centrale handels- og forvaltningsforum, Gamla Torget. Hele torvet blev udformet med lukket hjørnebyggeri på alle fire sider, hvilket var og er usædvanligt for svenske byer. Hovedgader fra torvets sider blev trukket i lige linjer ud mod bygrænserne, og visuelle akser sikrede, at stedet fungerede som byens samlende centrum.

Siden sin anlæggelse har Stora Torget haft flere funktioner, og der har både været markeder og offentlig forsamlinger her. I begyndelsen af 1600-tallet blev pladsen benyttet til rettergange, og der blev blandt andet gennemført halshugninger og andre kropsstraffe på torvet i offentligt skue. I starten af 1900-tallet blev torvet et central punkt for byens sporvognsnet og senere for bus- og biltrafik. Omkring midten af 1900-tallet blev en del af trafikstrømmen ledt bort, og i dag er en stor del af Stora Torget fodgængerområde.

I 2023 gennemgik Stora Torget en større renovering for at gøre pladsen mere tilgængelig og anvendelig for offentligheden. Der blev etableret en ny belægning, plantet træer og etableret nye siddepladser, så man nu kan nyde byrummet. Rundt om pladsen kan man i dag se en blanding af ældre og mere moderne byggerier, der dog er fastholdt som lukkede hjørnebyggerier.

Uppsala Rådhus

Uppsala Rådhus ligger centralt på Stora Torget og har været byens administrative og juridiske centrum siden sin opførelse i midten af 1700-tallet. Bygningen blev opført mellem 1737 og 1741 efter tegninger af arkitekt Carl Hårleman i nyrenæssancearkitektur. Rådhuset blev bygget som erstatning for tidligere rådhusbygninger, der var blevet ødelagt under storbranden i 1702, og det blev anvendt til formålet fra 1710. Det nuværende udseende blev skabt af arkitekterne Herman Holmgren og Carl August Kihlberg i 1880erne under en renovering af bygningen.

Indvendigt blev rådhuset oprindeligt indrettet med retssal, borgmesterkontor, mødelokaler og arrestlokaler i kælderen, der var blevet bevaret fra det tidligere 1600-talsbyggeri, som oprindeligt var et privat residenspalæ. Retssalen på første sal har bevaret lofter og dekorative paneler, som vidner om både barok og klassicistiske træk. I løbet af 1800- og 1900-tallet blev bygningen udvidet med tilbygninger mod gårdsiden for at skabe plads til yderligere administrative funktioner.

I takt med byens udvikling blev rådhuset for lille til at huse byens administration, og man flyttede gradvist ud at 1700-talsbygningen. I 1964 blev byens nye rådhus indviet, og de sidste kommunale forvaltninger flyttede fra adressen i 2008. Siden da er den smukke bygning blevet indrettet med butikker og restauranter.

Gamla Torget

Gamla Torget er en lille plads, der liger langs Fyrisåns nordlige bred ved Dombron, og det er det oprindelige middelaldertorv i Uppsala. Torvet havde fra middelalderen og frem til 1643 funktionen som byens hovedtorv, og byens rådhus og domstol lå her. I 1643 blev en ny byregulering vedtaget, hvor navnet Gamla Torget officielt blev taget i brug, da det nye torv ved navn Stora Torget fik status som byens centrale plads. Rådhusbygningen på Gamla Torget blev ødelagt ved en brand i 1702, hvorefter byens rådhusfunktioner blev flyttet til andre bygninger.

Langs Gamla Torget findes flere historiske bygninger fra 1500-, 1600- og 1700-tallene, herunder Theatrum Œconomicum på pladsens nordlige side, som anlagdes 1651 og bruges i dag af Uppsala Universitets Statsvetenskapliga institution. Der ligger også ældre boliger og kontorbygninger. Man kan også se, at nyere byggerier er forsøgt opført for at matche den ældre arkitektur for at bevare det visuelle miljø, som er karakteriseret ved lidt lavere etager og mindre facadeudsmykning end fx tilfældet er ved Stora Torget.

Gamla Torget har mistet sin administrative betydning, men fungerer fortsat som kulturelt og arkitektonisk minde om Uppsala før storbrande og byreguleringer. Torvet indgår i universitetet i Uppsalas campusområde, Campus Gamla Torget, og bruges til mindre samlinger og som historisk reference for byens oprindelige gadeplan og bebyggelsesmønstre. Dets beliggenhed ved Dombron gør også pladsen til et af de mest centrale steder i Uppsala.

Uppsala Domkyrka

Uppsala Domkyrka er Sveriges største kirke og Nordens højeste kirkebygning med sine tårne, der når 118,7 meter. Opførelsen begyndte omkring 1270 og stod på i mere end 150 år, før kirken blev indviet i 1435. Den blev opført som en gotisk katedral i mursten med inspiration fra franske katedraler som Amiens og Reims, men tilpasset nordiske materialer og konstruktionsteknikker. Grundplanen er en treskibet basilika med tværskib, polygonal korafslutning og en langskibet midterakse. Kirken blev fra begyndelsen sæde for ærkebispen i den svenske kirkeprovins og centrum for den katolske kirke i landet. Efter reformationen blev den hovedkirke for den svenske statskirke og siden national domkirke.

Bygningen har gennemgået flere omfattende ombygninger og restaureringer. Efter en stor brand i 1702 blev meget af interiøret ødelagt, og kirken fik nye tårnspir og facadeudtryk i delvis barok stil. I slutningen af 1800-tallet blev en grundig restaurering ledet af Helgo Zettervall, som genskabte et idealiseret gotisk udtryk med høje spir, spidsbuede vinduer, murbuer og støttepiller. Mange middelalderlige elementer blev rekonstrueret, men nogle ændringer blev kritiseret for at fjerne dele af den oprindelige karakter. Indvendigt findes en række kapeller, herunder Erik den Helliges skrin, som har været pilgrimssted siden middelalderen, samt Vasaborgens gravkapel, hvor flere medlemmer af Vasaslægten ligger begravet.

Domkirkens interiør er rigt på historiske og kunstneriske mindesmærker. Blandt de mest betydningsfulde er Gustav Vasas grav fra 1560, Carl von Linnés grav og Nathan Söderbloms grav. Kirken rummer desuden et omfattende samling af kalkmalerier, altertavler, epitafier og tekstiler samt et stort kirkeorgel med over 6.000 piber. Uppsala Domkyrka bruges fortsat til gudstjenester, bispevielser, koncerter og nationale ceremonier som fx universitetsgudstjenester og arrangementer, som involverer den svenske kongefamilie. Bygningen er statsejendom og står under forvaltning af Statens fastighetsverk som et af Sveriges vigtigste arkitektoniske og historiske monumenter.

Skattkammaren

Skattkammaren i Uppsala Domkyrka blev oprettet som domkirkens museum og arkiv for kirkens værdigenstande i slutningen af 1600-tallet. Formålet var at bevare liturgiske genstande, relikvier, sølv og tekstiler, som blev brugt ved ceremonier og højtidelige gudstjenester. Skattkammaren rummer i dag over 3.000 genstande, der blandt andet tæller kors, krucifikser, helgenstatuer og relikvieskrin. Samlingen dokumenterer både kirkens udvikling fra middelalderen til nutiden og udviklingen af svensk kirkekunst med håndværk, ornamentik og metalarbejder.

Bygningen er indrettet i domkirkens nordlige tårn. Interiøret er tilpasset udstillinger med glasmontrer og bevarede middelalderlige inventarer, som kombinerer funktionalitet med historisk autenticitet. Udstillingerne er opdelt tematisk med fokus på kirkens ceremonielle liv, helgenernes kult, kirkekunstens udvikling og de historiske begivenheder, der fandt sted i domkirken.

Besøgende kan se skatte som Erik den Helliges relikvie, en kroningskalk fra middelalderen og forskellige værker udført af lokale guldsmede. Det er også her, danske dronning Margrethe I’s gyldne kjole, som er et enestående stykke middelaldertekstil, opbevares. Den danske kjole blev taget som krigsbytte af svenske soldater i 1659 under den dansk-svenske krig og har siden været opbevaret i Sverige. Den anses for at være verdens eneste bevarede festkjole fra middelalderen.

Uppsala Konsert & Kongress (UKK)

Uppsala Konsert & Kongress, der ofte forkortes UKK, ligger centralt i Uppsala og blev indviet i 2007 som byens moderne koncerthus og kongrescenter. Bygningen blev tegnet af arkitektfirmaet Henning Larsen Architects i samarbejde med svenske arkitekter, og den kombinerer funktionalitet, moderne design og teknologiske løsninger med fokus på akustik og fleksibilitet. Bygningens ydre er præget af en glasfacade og stålkonstruktioner, som giver transparent udsyn til foyeren og gør bygningen visuelt integreret med byens gademiljø.

Koncertsalen i UKK har plads til cirka 1.100 tilskuere og blev opført med særlig akustik til klassiske koncerter, operaer og moderne musik. Salen er bygget med træpaneler, lydabsorberende materialer og justerbare lydflader, hvilket sikrer optimal lydoplevelse uanset type af arrangement. Derudover findes en mindre sal til cirka 200 personer, som bruges til foredrag, seminarer og mindre musikarrangementer. Bygningen rummer også kongresfaciliteter med mødelokaler, auditorier og fleksible konferencerum, hvilket gør UKK til både kulturelt og erhvervsmæssigt centrum i byen.

UKK fungerer som Uppsala’s kulturelle flagskib og huser blandt andet Uppsala Kammarorkester, Uppsala Jazz Festival og større nationale koncerter. Bygningen anvendes til alt fra klassiske koncerter, rock og jazz til konferencer, seminarer og erhvervsarrangementer. Arkitekturen, med dens transparente glasfacader, trappepartier og åbne foyer, understøtter oplevelsen af samspillet mellem by og kultur, hvor publikum kan observere aktiviteter indenfor, mens de passerer gaden udenfor.

Uppsala Slott

Uppsala Slott ligger på Kasåsen syd for byens centrum, og det er et af Sveriges mest betydningsfulde renæssanceslotte. Byggeriet blev påbegyndt i 1549 under kong Gustav Vasa, som ønskede et magtcentrum i Mellemsverige. Slottet blev tegnet af arkitekten Willem Boy i klassisk renæssancestil med en firfløjet plan omkring en borggård. De ydre mure blev opført i sten og pudset, og anlægget fik runde hjørnetårne, der blev et karakteristisk træk ved svensk slotarkitektur i 1500-tallet. Slottet fungerede både som residens og administrativt centrum og husede rigsrådsmøder, retsforhandlinger og kongelige begivenheder.

I 1567 fandt den såkaldte Sturemorden sted på slottet, hvor kong Erik XIV lod tre medlemmer af den adelige Stureslægt henrette. Det var en begivenhed, der fik stor politisk betydning. Slottet blev delvist ødelagt under branden i Uppsala i 1702, og store dele af taget og interiøret gik tabt. Genopbygningen begyndte først omkring 1740, og arbejdet blev ledet af Carl Hårleman, som omdannede slottet i barokstil med glattere facader, lavere tårne og nye trapper. I 1800-tallet fik slottet sin nuværende form, da dele af den nordlige fløj blev fjernet, og bygningen blev tilpasset som residens for landshövdingen i Uppsala län.

I dag rummer Uppsala Slott flere institutioner og steder at besøge som fx Uppsala Konstmuseum, landshövdingens residens og Uppsala Universitets ceremonisale. Slottet indgår i et historisk bymiljø med Slottsbacken, Botaniska trädgården og Carolina Rediviva, der alle er interessante at se på en tur i området. Bygningen er et centralt eksempel på den svenske overgang fra middelalderlig borgarkitektur til kongelig renæssancearkitektur og har været anvendt kontinuerligt siden Gustav Vasas tid.

Uppsala Konstmuseum

Uppsala Konstmuseum ligger i den sydlige fløj af Uppsala Slott og blev etableret i 1995 som en institution under Uppsala kommune. Museet blev placeret i de tidligere administrations- og boliglokaler, som blev tilpasset til museumsbrug gennem en arkitektonisk ombygning ledet af Carl Nyrén. Indretningen følger slottets historiske grundstruktur, men med moderne belysning, hvidpudsede vægge og fleksible udstillingsrum, så den oprindelige renæssancearkitektur stadig er tydelig. Den sydlige fløj, hvor museet ligger, er en af de ældste bevarede dele af slottet fra 1500-tallet med tykke mure, hvælvede lofter og enkle detaljer.

Museets samling består af omkring 5.000 værker med hovedvægt på svensk kunst fra 1900-tallet og frem til nutiden. Blandt de ældre værker findes malerier af Bror Hjorth, Helene Schjerfbeck, Einar Jolin, Isaac Grünewald og Sigrid Hjertén, mens nyere samlinger rummer værker af Lars Englund, Ulla Wiggen, Ann Edholm og Karin Mamma Andersson. Museet arbejder desuden med samtidskunst i form af installationer, video og performance. En væsentlig del af udstillingsprogrammet fokuserer på relationen mellem videnskab, kunst og samfund, der er et tema med historisk tilknytning til Uppsala som universitetsby.

Foruden permanente udstillinger arrangeres midlertidige udstillinger med både svenske og internationale kunstnere. Museet råder over tre hovedsale samt et galleri for eksperimentel samtidskunst. I slottets gamle fangetårn er der et udstillingsrum med fokus på installationer, og her anvendes de rå murflader bevidst som kontrast til moderne medier.

Vasaborgen

Vasaborgen er den ældste bevarede del af Uppsala Slott og udgør resterne af det oprindelige renæssanceslot, som blev bygget under Gustav Vasa i midten af 1500-tallet. Den ligger i den sydlige del af slotskomplekset og består af murværk, kældre, hvælvede rum og fundamenter fra de tidligste byggefaser. Vasaborgen blev stærkt beskadiget under den store brand, der hærgede Uppsala i 1702, og ruinerne stod herefter ubrugte i over 200 år. Først i det 20. århundrede blev dele af anlægget stabiliseret og gjort tilgængelige, og i dag fungerer området som et historisk besøgssted og museum med fokus på Vasatidens bygningskunst, hofliv og politik.

Arkitektonisk er Vasaborgen et tydeligt eksempel på overgangen fra middelalderlig forsvarsarkitektur til renæssancens repræsentative slotstype. De bevarede mure står opført i mursten og kampesten, og i kældrene findes rester af oprindelige skydeskår, ildsteder og forsvarsanlæg. Den østlige del af ruinen viser spor af tårnfundamenter og mure, der har båret de oprindelige hjørnetårne, som blev fjernet ved senere ombygninger. Bygningsarkæologiske undersøgelser har afsløret flere konstruktionsfaser, hvor ældre middelaldermure fra et tidligere bispepalads blev genanvendt i Vasas nye anlæg.

I dag bruges Vasaborgen til historiske rundvisninger, teaterforestillinger og udstillinger, som formidler 1500-tallets hofkultur, Vasaslægtens historie og slottets rolle i svensk centralmagt. Udstillingerne indeholder rekonstruktioner af rum, interaktive modeller og arkæologiske fund fra stedet. Vasaborgen fungerer også som et forskningssted for bygningshistorie og renæssancearkæologi.

Botaniska trädgården

Botaniska trädgården blev grundlagt i 1655 af Olaus Rudbeck den Ældre som en del af Uppsala Universitet. Haven er en af Nordens ældste botaniske haver. Den ligger smukt på den sydvestlige flanke af Uppsala Slott og er planlagt med både forskningsformål og for rekreativ anvendelse for byens borgere. Haven består af både systematiske bede med planter ordnet efter slægtskab, eksotiske drivhuse samt åbne landskabsafsnit med hjemmehørende og sjældne planter. Mange af planterne blev oprindeligt indsamlet under videnskabelige ekspeditioner til forskellige dele af Europa, Afrika og Asien.

Haven rummer i dag over 8.000 arter og sorter, herunder træer, buske, blomster, urter og sjældne alpine planter. Blandt de mest kendte samlinger er Linnea-arboretet, hvor Carl von Linnés planteklassifikation studeres, samt drivhusene med tropiske og subtropiske planter, som viser botanikken fra forskellige klimazoner. Botaniska trädgården fungerer både som forskningsstation og undervisningsmiljø for universitetets biologiske og botaniske fakulteter og anvendes til feltundervisning, botanisk forskning og formidling.

Haven har gennemgået flere ændringer og udvidelser siden grundlæggelsen. I 1800-tallet blev haven reorganiseret med systematiske bede, grusstier og prydtræer. I det 20. århundrede blev moderne drivhuse til tropiske planter etableret, og enkelte områder blev indrettet med rekreative formål med blomsterbede, vandpartier og plæner.

Uppsala Universitet

Uppsala Universitet blev grundlagt i 1477 og er Sveriges ældste universitet med en fortsat akademisk tradition gennem mere end fem århundreder. Universitetets oprindelse ligger i byens middelalderlige sociale og kulturelle bevægelse, der udsprang af lavere embedsmænd, kontorister og skrivere, men blev formaliseret som akademisk institution under pavelig og kongelig bekræftelse i slutningen af 1400-tallet. Universitetet har spillet en central rolle i udviklingen af svensk videnskab, uddannelse og samfundsliv, herunder reformer inden for teologi, medicin, naturvidenskab og jura.

Universitetsområdet består af flere historiske bygninger med forskellige arkitektoniske stilarter. Universitetshuset er hovedbygningen, og den blev opført i 1887–1889 efter tegninger af Isak Gustaf Clason. Universitetshuset er et eksempel på nyrenæssance med granit- og stenfacade med rigt udsmykkede vinduesindramninger og symmetrisk bygningsopdeling. Andre vigtige bygninger omfatter Carolina Rediviva, der er det gamle bibliotek fra 1841–1845, som blev tegnet af Carl Fredrik Sundvall med klassicistisk facade, søjlegange og rummelige læsesale.

Universitetets bygninger er generelt placeret omkring åbne gårdspladser og parkområder, hvilket afspejler 1800-tallets idealer om luft, lys og orden i akademiske institutioner. Derved kan man også gå nogle fine ture, hvis man vil opleve universitets område og bygninger. Universitetet har historisk haft betydning for forskning og kultur. Kendte professorer og alumner inkluderer Carl von Linné, Anders Celsius, Olof Rudbeck og Svante Arrhenius. Ud over undervisning rummer universitetet flere museer, herunder Museum Gustavianum, botaniske samlinger og naturhistoriske samlinger.

Museum Gustavianum

Museum Gustavianum er Uppsala Universitets ældste museumsbygning og blev opført mellem 1622 og 1625 under ledelse af Olof Rudbeck den Ældre. Bygningen blev oprindeligt opført som universitets aula med store samlingsrum og tilhørende festsale. Gustavianum blev navngivet efter Gustav II Adolf og har gennem sin historie tjent som undervisningslokale, auditorium og museum. Bygningens facade er klassicistisk, og man kan stadig se gammel udsmykning i de store sale, hvor undervisning og udstillinger blev afholdt.

Museet rummer flere betydningsfulde samlinger som fx med anatomi, medicin, etnografi, antik kunst og arkæologi. Blandt de mest kendte objekter er Olof Rudbecks anatomiske modeller, aulaens originale stjernekammer, hvor astronomiske instrumenter blev anvendt til undervisning, og en omfattende samling af antikke statuer og mønter. Museet arrangerer permanente og midlertidige udstillinger med fokus på naturvidenskab, kulturhistorie og universitetets historie. Besøgende kan opleve den originale aula med hvælvede lofter, antikke samlinger og rekonstruerede undervisningsmodeller fra 1600- og 1700-tallene.

Carolina Rediviva

Carolina Rediviva er Uppsala Universitets hovedbibliotek og en af Sveriges mest betydningsfulde kulturinstitutioner. Bygningen blev opført mellem 1818 og 1841 efter tegninger af arkitekten Carl Fredrik Sundvall, som anvendte klassicistiske principper med søjlegange, symmetriske facader og høje vinduespartier. Biblioteket har store læsesale, der oprindeligt blev indrettet med høje bogreoler, paneler og auditorier til forelæsninger.

Bibliotekets samlinger er omfattende og tæller millioner af bøger, manuskripter, kort og tryk. Blandt de mest kendte genstande er Codex Argenteus, det gotiske bibelmanuskript fra 500-tallet, og originale værker af Carl von Linné, som dokumenterer udviklingen af botanisk videnskab. Carolina Rediviva rummer også historiske kort, håndskrifter og sjældne tryk, der dækker alt fra middelalderen til moderne forskning. Samlingerne har været genstand for løbende udvidelser og ombygninger for at sikre bevarelse og adgang for forskere og offentligheden.

Gamla Uppsala

Gamla Uppsala ligger cirka fem kilometer nord for Uppsala centrum og er et af Sveriges vigtigste arkæologiske og historiske områder. Området var i jernalderen og vikingetiden et politisk og religiøst centrum for østsvenske konger og samfund. Her findes tre store gravhøje, kendt som Kungshögarna, som måler op til 75 meter i diameter og 12 meter i højden, og som menes at være gravpladser for kongelige eller højtstående ledere. Området har også rester af oldtidens helligdomme og vikingetidens bygningsspor, hvilket gør det til et centralt sted for studiet af tidlig svensk kultur og religion.

Området er udlagt som et kulturmiljø, hvor arkæologi, natur og landskab bevares samtidig med formidling til offentligheden. Flere gravhøje er åbne for besøgende, og stier fører gennem området med informationsskilte, som beskriver højenes alder, funktion og betydning. Gamla Uppsala Museet ligger i nærheden, og her formidles områdets historie med rekonstruktioner, fund fra udgravninger og interaktive udstillinger.

Gamla Uppsala viser også spor af tidligt middelalderligt kirkebyggeri med rester af den Gamla Uppsala Kyrka, som blev opført i 1100-tallet og delvist erstattet af den nuværende kirke. Kombinationen af gravhøje, kirkebyggeskik og vikingetidsfund gør området til en enestående historisk helhed. Det anvendes både som forskningsområde for arkæologer og historikere og som turistmål, hvor besøgende kan opleve den tidlige svenske kongemagt, religiøs praksis og landskabsudformning fra før middelalderen.