Trollhättan Rejseguide

Trollhätte Kanal

Trollhätte Kanal er et af Sveriges mest betydningsfulde tekniske anlæg og en central del af den historiske Göta älv-vandvej, der forbinder Kattegat med søen Vänern og dermed det indre svenske søsystem. Kanalen har en samlet længde på 82 kilometer, hvoraf omkring 10 kilometer udgøres af en sprængt og gravet kanal gennem Trollhättans kuperede terræn. Den muliggør sejlads for oceangående skibe mellem Göteborg og Vänern, og danner samtidig et vigtigt led i det større netværk, som siden 1800-tallet har gjort det muligt at sejle hele vejen fra Göteborg til Stockholm via Göta kanal og de store svenske søer. Den gennemsnitlige sejlads mellem Vänern og Göteborg tager omtrent 10–12 timer afhængigt af skibets størrelse og trafikken gennem sluserne på strækningen.

Arbejdet med Trollhätte Kanal begyndte i slutningen af 1700-tallet under ledelse af den svenske ingeniør og officer Baltzar von Platen, som senere blev hovedmanden bag anlægget af Göta kanal. De første sluser blev åbnet i 1800, men den tekniske og strategiske idé var ældre. Allerede i 1600-tallet forsøgte man at skabe en sejlbar forbindelse forbi Trollhättans mægtige fald, men tidens teknik tillod ikke et så omfattende anlægsarbejde. Først med 1700-tallets fremskridt inden for sprængning og kanalbyggeri blev projektet realiseret. Kanalen har siden gennemgået adskillige udvidelser og moderniseringer, blandt andet i 1844 og igen i 1916, hvor de nuværende store sluser stod færdige.

Gennem Trollhättan er kanalen et imponerende teknisk og visuelt anlæg, der kombinerer sprængte klippesider, beton- og stålbroer og de markante sluseanlæg. Nord for bymidten passerer jernbanen over kanalen på en hævebro med en frihøjde på 27 meter, mens Stallbackabron længere mod nord fører vejtrafikken over med et spænd på 420 meter. Syd for centrum findes der en svævebane omkring Innovatum-området, hvorfra man kan se kanalen og skibstrafikken fra oven. Området omkring kanalen rummer desuden flere bevarede ingeniørbygninger fra 1800-tallet, herunder de gamle maskinhuse og kontrolbygninger, der tidligere blev brugt til drift af sluseportene.

Trollhättans slussar

Trollhättans slussar udgør hjertet af Trollhätte Kanal og er et monument over Sveriges industrielle og tekniske udvikling. Sluserne gør det muligt for skibe at overvinde det samlede fald på omkring 32 meter, som Göta älv har gennem Trollhättans faldparti. Allerede i 1500-tallet blev der tænkt tanker om at lede skibstrafikken uden om de voldsomme vandfald, men først i 1607 blev den første virkelige sluse åbnet ved Lilla Edet syd for Trollhättan. Det var den første i Sverige. Det blev dog hurtigt klart, at en samlet kanal og et system af flere sluser var nødvendigt, hvis sejladsen mellem Vänern og havet skulle blive effektiv og sikker.

De første sluser i selve Trollhättan stod færdige i 1800 og markerede begyndelsen på regulær sejlads gennem området. Disse blev bygget af granit og håndhugget sten og havde en bredde på omkring 8 meter. Allerede i 1844 blev et nyt sæt sluser bygget for at kunne modtage større skibe, og de blev placeret tæt ved de oprindelige. I 1916 stod de nuværende sluser færdige med tre kamre, der hver kan tage skibe på op til 88 meters længde, 13,2 meters bredde og med en dybgang på 5,4 meter. Det samlede løft for et skib, der passerer de fire sluser i Trollhättan, er cirka 32 meter. Sluseportene drives i dag hydraulisk, men frem til midten af 1900-tallet blev de manøvreret med håndkraft.

Området omkring sluserne er i dag et kulturhistorisk område, hvor man kan se rester af de gamle anlæg fra både 1800 og 1840erne. De ældste sluser står stadig bevarede og vidner om ingeniørkunstens udvikling fra håndhuggede sten til armeret beton. Der er desuden etableret udsigtspladser og stier, så besøgende kan følge hele sluseprocessen og skibstrafikken på nært hold. Trollhättans sluseområde er en af byens mest besøgte seværdigheder, og det fungerer samtidig som et aktivt led i Sveriges indenrigssøfart. Kombinationen af teknisk præcision, historiske anlæg og den omkringliggende natur med Göta älvs stejle klipper gør stedet til et centralt symbol på svensk industrihistorie og et smukt sted for en oplevelse.

Trollhättefallen

Trollhättefallen er et af de mest markante natur- og kulturhistoriske steder i Vestsverige og et af Trollhättans ældste kendemærker. Vandfaldet udgør en del af Göta älvs faldsystem, hvor elven på sin vej fra søen Vänern til Kattegat gennemløber et samlet fald på 44 meter, hvoraf 32 meter sker netop ved Trollhättan. Det kraftige fald og de stejle klippesider har i århundreder gjort stedet både en naturmæssig attraktion og et stort teknisk problem for transporten på elven. Indtil anlægget af Trollhätte Kanal i slutningen af 1700-tallet var det umuligt at sejle forbi Trollhättefallen, og al varetransport måtte losses og bæres forbi strømfaldet, før den kunne lastes igen på ny.

Området omkring vandfaldet har været benyttet siden middelalderen som både overfartssted og som kraftkilde til møller og savværker. I 1600-tallet fandtes der flere mindre vanddrevne anlæg ved foden af faldet, men den uregulerede vandmængde og de voldsomme strømme gjorde arbejdet farligt. I 1700- og 1800-tallene blev Trollhättefallen et velbesøgt udflugtsmål for både svenske og udenlandske rejsende, og stedet blev ofte omtalt i samtidens rejseskildringer som et af Sveriges mest dramatiske naturfænomener. Da kanalen og sluserne blev anlagt omkring år 1800, blev dele af vandføringen ledt uden om faldet, men hovedstrømmen fortsatte stadig i det naturlige løb gennem kløften, som skærer sig gennem granit og gnejs i byens centrum.

Den moderne regulering af Trollhättefallen kom i 1910, da Olidan kraftstation blev opført som Sveriges første store vandkraftværk. I forbindelse med anlægget blev hovedparten af vandet ledt gennem underjordiske rørledninger til turbinerne i kraftstationen, og det naturlige fald blev dermed stoppet i sin oprindelige form. Det gamle flodleje og kløften, hvor vandet tidligere fossede frit, blev dog bevaret, og i dag fungerer den som et område med stier og udsigtspunkter. Vandfaldet åbnes stadig regelmæssigt for turister, og når kraftværket midlertidigt lukker for vandindtaget. Under disse åbninger frigives op til 300.000 liter vand i sekundet, der er omtrent den samme vandføring som i elvens naturlige tilstand før reguleringen.

Når Trollhättefallen åbnes, kan man fra flere udsigtspunkter i byen opleve det voldsomme syn af vandmasserne, der vælter ned gennem den gamle kløft. Vandets brusen kan høres over store dele af byen, og området omkring faldene forvandles til et mægtigt sceneri. Åbningerne har udviklet sig til en af Trollhättans største begivenheder, og besøgende samles for at overvære vandets frie løb gennem det historiske leje.

Olidan

Olidan kraftstation ligger tæt på Trollhättans bycentrum og er en af Sveriges ældste vandkraftstationer, der fortsat er i drift. Anlægget blev opført mellem 1905 og 1914 af Vattenfall som en del af industrialiseringen af Göta älv, og det var ved indvielsen landets største kraftværk. Stationen udnytter vandet fra Trollhättefallet, hvor Göta älv falder mere end 30 meter over kort afstand. De oprindelige turbiner og generatorer blev fremstillet af Nohab og ASEA, og anlægget havde ved åbningen 10 turbiner med en samlet effekt på omkring 130 MW, hvilket var en enorm kapacitet for sin tid.

Bygningen blev opført i granit med nærmest en borglignende facade og store rundbuede vinduer, der giver lys til maskinhallen. Arkitekturen udviser klassisk monumentalitet, som skulle signalere den nye tids tekniske fremskridt. Olidan blev i 1921 suppleret af Hojum kraftstation længere nedstrøms, men den gamle station i Olidan er fortsat i drift som en del af Trollhättans energisystem. I dag fungerer anlægget både som kraftværk og som teknisk museum, hvor besøgende kan se turbiner, generatorer og kontrolrum fra begyndelsen af 1900-tallet. Området omkring Olidan er et af de bedste steder at se Trollhättans vandfald, og i sommermånederne åbnes sluser og vandporte, så man kan opleve det fulde vandtryk i de historiske fald.

Innovatum

Innovatum er et område i Trollhättan, som ligger ved den sydlige del af Trollhätte Kanal. Det omfatter et tidligere industriområde, der blev opført omkring århundredskiftet 1900 i forbindelse med udbygningen af kanalens og vandkraftværkernes infrastruktur. Området husede oprindeligt Nohabs store maskin- og turbinefabrikker, som blev grundlagt i 1847 under navnet Nydqvist & Holm AB. Nohab blev i årtier en af Sveriges vigtigste producenter af dampmaskiner, lokomotiver og senere flymotorer, og de monumentale fabriksbygninger i røde sten og jernkonstruktioner står fortsat som eksempler på den industrielle arkitektur fra tiden omkring 1900.

Efter at den egentlige produktion ophørte i slutningen af 1900-tallet, blev området omdannet til et teknisk og kulturelt centrum. Her findes i dag Innovatum Science Center, hvor man kan se udstillinger om svensk opfindsomhed, teknik og energiudvikling. Desuden rummer området Saab Car Museum, som dokumenterer Trollhättans lange historie som bilby med flere end 100 biler fra Saab-fabrikkernes produktion fra 1940erne til 2000erne. Mange af de gamle industribygninger er bevarede og restaurerede med respekt for det oprindelige formsprog, og hele området fungerer som et levende minde om Trollhättans rolle som et af Sveriges vigtigste centre for teknik og industri.

Saab Car Museum

Saab Car Museum ligger i Innovatumområdet i Trollhättan og dokumenterer historien om Saab Automobile, et af Sveriges mest markante industriforetagender. Museet holder til i en tidligere Nohab-fabrik fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor Saab i 1940erne udviklede sine første fly- og bilmotorer. Samlingen blev grundlagt i 1975 som et internt firmaarkiv og blev senere udbygget til et offentligt museum. Efter Saab Automobiles konkurs i 2011 blev museet overtaget af Trollhättans kommune med støtte fra Region Västra Götaland og den statslige energikoncern Vattenfall, hvilket sikrede bevarelsen af hele bilsamlingen i byen, hvor Saab blev skabt.

Museet rummer i dag omkring 120 biler, prototyper og konceptmodeller, der tilsammen dækker hele Saabs produktion fra 1947 til 2010. Den ældste udstillede bil er Ursaaben, der er navnet på den første Saab-prototype. Den blev bygget i 1946–47 af flyingeniører, som overførte aerodynamiske principper fra flyindustrien til bilkonstruktion. Her kan man også se klassiske modeller som Saab 92, 96, 99 og 900, der blev kendt for deres tekniske løsninger som fx forhjulstræk, turbomotorer og sikkerhedsfunktioner, som senere blev standard i mange biler. Museet viser også mere sjældne køretøjer som Saab Sonett-sportsvognene, de eksperimentelle elbiler fra 1990erne og konceptbilerne fra 2000erne som Saab Aero X fra 2006.

Udstillingerne er organiseret kronologisk og viser udviklingen fra virksomhedens oprindelse som flyproducent i Linköping i 1937 til bilfabrikken i Trollhättans internationale storhedstid. Gennem modeller, tekniske komponenter og interaktive udstillinger illustrerer museet også, hvordan Saab brugte flyteknologi i bilindustrien, fx i karrosseriets aerodynamik og i sikkerhedsdesign. Der er bevaret originale motorer, vindtunnelmodeller, produktionsværktøjer og designskitser, som giver et teknisk indblik i udviklingsarbejdet.