Göteborg rejseguide

Göteborgs oprindelse
Det var først i 1200-tallet, at Sverige i Göteborg-området fik et landområde mellem det norske Bohus Län og det danske Halland med adgang til Kattegat. Før var Lödöse 40 km fra Göta Älvens munding nærmeste by.

Omkring 1303 blev Gullberg som den første fæstning opført af kong Birger Magnusson. I 1333 nævnes borgen Lindholmen i et brev fra kong Magnus Eriksson, og i 1366 er Älvsborg nævnt første gang. Med fæstningerne kontrollerede svenskerne Göta Älvens munding.

Götaholm bliver til
Byen Götaholm blev grundlagt i 1473 og skiftede senere navn til Nya Lödöse. Götaholm overtog rollen som centrum for handelen til det indre svenske område.

Götaholm lå udsat for mulige angreb fra vandsiden, og derfor blev beboelsen i 1545 flyttet til Älvsborg, der gav beskyttelse. I 1570 indtog danskerne dog Älvsborg Fæstning, og indbyggerne flyttede tilbage til den gamle plads.

I begyndelsen af 1600-tallet kom en gruppe hollændere til området. De skulle udvikle Sveriges kobberhandel. Til det formål anlagde kong Karl IX Göteborg og gav den købstadsrettigheder i 1607. Allerede i 1611 blev byen ødelagt under Kalmarkrigen.

Gustav II Adolfs by
Kong Gustav II Adolf grundlagde i 1621 den anden og nuværende Göteborg. Den var en sammenblanding af de hollandske og de svensk-tyske beboeres kultur og traditioner fra de tidligere to byer i området. Store dele af Götaholm/Nya Lödöses befolkning blev flyttet.

Gennem 1600-tallet blev Göteborg løbende udbygget i forbindelse med dens rolle som Sveriges vindue mod vest og centrum for handelen over havene til nordvesteuropæiske markeder.

Byen var stiftsby med biskop og også en residensby for landshøvdinger og guvernører. I 1670 havde byen 4.000 indbyggere.

Både Halland og Bohus Län var blevet svenske besiddelser. Göteborg fastholdt sin position som vestkystens dominerende by i en nu større svensk region.

Gennem 1600-tallet var hollandsk handel og kapital dominerende i Göteborgs udvikling. Byen var blandt de førende inden for produktion af tekstilvarer. I 1700-tallet overtog englænderne den hollandske handelsposition i byen. De største eksportartikler var jern og trævarer fra det svenske indland, der blev sejlet til Göteborg ad Göta Älv.

1700-1800-tallene
1700-tallet var også årene, hvor Göteborg var hele områdets centrum for handelen med fx kinesisk te og porcelæn. Handlen foregik gennem det Ostindiska Kompagni, der blev grundlagt i 1731.

Byens position i landet var stærk, og allerede i 1700-tallet var den Sveriges næststørste by. Omkring 1800 boede her 13.000 mennesker, og under 1800-tallets rivende udvikling tidobledes antallet til 130.000 i 1900.

I begyndelsen af 1800-tallet med Napoleons fastlandsblokade blev Göteborg Englands transithavn for varer til og fra Europa. Det betød en opblomstring, og også efter blokadens ophævelse etablerede mange engelske og skotske forretningsdrivende sig i byen.

Tilstedeværelsen af de britiske forretningsmænd gav, ud over økonomisk fremgang, et kulturelt løft. En del af dem var blevet velhavende, og de donerede formuer til Göteborg by, der gjorde det muligt at oprette forskellige institutioner, bl.a. hospital, bibliotek og universitet.

Omkring 1850 var Göteborg blevet landets største import- og eksporthavn, og den store handel førte mange nye industrier med sig. Efter Stockholm var den Sveriges største industriby.

1900-tallet til i dag
Omkring 1900 blev det moderne Göteborg anlagt med de brede boulevarder og mange parker. Forlystelsesparken Liseberg og den smukt anlagte Göteplads blev opført i forbindelse med verdensudstillingen, der blev afholdt her i 1923.

Byen blomstrede med fremgang for værftsindustrien og den svenske søfart. Nogle virksomheder blev også grundlagt i perioden, fx SKF Svenska Kullagerfabriken og bilfabrikken Volvo.

Langt op i 1900-tallet var Göteborg domineret af havnen og mange sværindustrier. Med krisen i 1970’erne, der bl.a. medførte værftslukninger, fulgte nogle økonomisk svære år for byen.

Dagens Göteborg er en moderne og åben by, der i de sidste årtier har udviklet sig økonomisk og ikke mindst kulturelt.