Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Stockholm er Sveriges hovedstad med tilnavnet Mälarens Dronning, og det er ikke for ingenting, byen har fået det navn. Stockholm ligger nemlig naturskønt som kun få andre hovedstæder i verden; mod vest ligger sølandskabet omkring Mälaren, og mod øst strækker skærgårdens utallige øer og klipperev sig mod Østersøen. I midten ligger Stockholm, der også selv gennemskæres af vand.

Stockholm er også meget andet end den omgivende natur, og der er noget for enhver smag. Gamla Stan er byens gamle bydel, og her går man gennem middelalderens krogede gader og smalle stræder uden at møde moderne bygningsværker. At gå rundt i denne bydel er som en tur til gamle dage,og blandt seværdighederne ved Gamla Stan er Storkyrkan og Stockholms kongeslot.

Nord for Gamla Stan ligger det moderne Stockholms centrum. Det aktive forretningskvarter breder sig omkring pladsen Sergels Torg og byder på masser af indkøbsmuligheder samt perlerækker af kulturtilbud og spisesteder. Mest kendt er strøggaden Drottninggatan, som for de flest er et must under et besøg i byen.

Stockholms museer er et kapitel for sig. Det ene mere interessante museum ligger nærmest overalt i byen, og perlen af dem alle er vel det enestående skib Vasa, der sank på sin jomfrurejse i 1628 og som nu kan ses restaureret til sin fordums pragt. Nordiska Museet og det svenske nationalmuseum er andre gode bud på steder at se og opleve i Stockholm.

Topseværdigheder

    Stockholms Tunnelbana

    Stockholms Tunnelbane

    Stockholms undergrundsbane, Tunnelbanen, er et fantastisk bygningsværk, der adskiller sig fra mange andre byers baner ved at være sprængt synligt ud i undergrundens granit. Stationerne ligger dybt under gadeplan, og virkningen af de store, sprængte haller er imponerende. Mange af de centrale stationer er dekoreret med et miljø, farver eller et tema fra stationsområdet, det gælder bland andet på stationerne mellem Kungsträdgården og Solna Centrum.

    Den første linje i Stockholms Tunnelbane blev indviet i 1950, og det er Sveriges eneste undergrundsbane. Med tiden er linjenettet blevet udvidet, og i dag er der tre linjer, der hver især forgrener sig i byens forstæder. Stationerne er groft sagt bygget på tre måder: Der er bjergstationer, der er sprængt ind i grundfjeldet, der er betonstationer, som i det synlige er opført i beton, og der er overjordiske stationer. I dag er der omkring 100 stationer, hvoraf knapt halvdelen ligger under jorden, resten over. Der er 38 bjergstationer, og det er de mest fascinerende.

     

    Gamla Stan

    Gamla Stan er det svenske navn for Stockholms gamle bydel. Gamla Stan udgjorde sammen med anlæggene på naboøen Riddarholmen den svenske hovedstad gennem flere hundrede år.

    Selve Gamla Stan ligger på øen Stadsholmen, og den centrale del er et spændende middelalderkvarter, der indbyder til at gå på opdagelse i de mange smalle gader og stræder, der fx leder til pladserne Stortorget og Järntorget.

    Tidligere var det inderste af Gamla Stan omgivet af en bymur, den lå ved de nuværende gader Österlånggatan og Vesterlånggatan. Da de sidste dele af forsvarsværkerne blev revet ned i 1600-tallet, blev de retvinklede gader omkring Lilla Nygatan og Stora Nygatan skabt.

     

    Stockholms Stadshus

    Stockholms Stadshus

    Stadshuset er Stockholms rådhus med den smukke beliggenhed ved Mälarens strand. Her står det som byens vartegn og er gengivet i stort set alle præsentationer af den svenske hovedstad.

    Stadshuset blev opført i 1911-1923 efter Ragnar Östbergs tegninger, og det er Sveriges største nationalromantiske værk. Efter inspiration fra italiensk renæssance er der indrettet gårdmiljøet Borgergården/Borgargården i bygningen, og på sydsiden mod Riddarfjärden er der en smuk hvælvet gang i hele fløjens længde.

    I Stadshuset er der en række smukke sale, ikke mindst Den Blå Sal/Blå Hallen, der er bygningens største festsal. Det er her, Nobelbanketten foregår med alle de spisende gæster, og salen bruges også ved fx statsbesøg. Hallens dimensioner er 50x30 meter i grundplan med 22 meter til loftet. I hallen findes også det store orgel med godt 10.000 piber.

    I Rådssalen/Rådssalen holder byrådet til. Læg specielt mærke til taget, der er inspireret af gamle vikingebyggerier. I Ovalen/Ovalen kan man se Tureholms-tapeterne, der er vævet i Frankrig i 1600-tallet. Prinsens Galleri/Prinsens Galleri er det officielle modtagelsesrum, det er smukt indrettet med åbning ud mod vandet. I den Gyldne Sal/Gyllene Salen er der flere end 18 millioner mosaikstykker i glas og guld, og det er selvsagt en ganske imponerende indretning at se. Gyllene Salen lægger i øvrigt gulv til dansen efter Nobelbanketten i Blå Hallen.

    Man kan komme op i det 106 meter høje tårn i Stadshuset, og herfra er der en fantastisk udsigt over Stockholm. Indgangen til tårnet sker fra buegangen i sydfløjen. Tårnets top var det sidste, der blev tegnet. Resultatet blev et symbol af Tre Kronor, der er det svenske nationalsymbol. Det skulle symbolisere, at Stadshuset ikke bare var Stockholms, men hele Sveriges stolthed.

    Mod Mälaren ligger Stadshusparken, der byder på nogle dejlige plæner med skulpturer i blandt andet marmor og bronze. Mod sydøst, i retning mod Riddarholmen, står en 20 meter høj søjle, hvor oprøreren Engelbrekt Engelbrektsson står på toppen. Mod øst kan man se det sarkofag, der blev bygget til Stockholms grundlægger Birger Jarl, men hans rester blev ikke flyttet fra Varnhem, som tanken var. Sarkofaget er derfor tomt.

    På den prominente rådhusbeliggenhed lå der tidligere en stor dampdrevet mølle i en større bygning; den såkaldte Eldkvarnen. Møllen var opført i 1805, og den brændte i 1878. Møllen kunne dog holdes i drift indtil 1906, og den blev revet ned i 1910. I Stadshusets mure kan man i dag se en stentavle, der mindes Eldkvarnen.

     

    Nationalmuseet

    Nationalmuseet er den svenske stats museum, og det rummer Sveriges største kunstsamling. Museet blev indviet i 1866 i den nuværende museumsbygning, der er opført i en florentinsk/venetiansk renæssancestil, som leder tankerne hen på Italien, de skønne kunstarters hjemland.

    Museets samling er grundlagt af Gustav Vasa på Gripsholm Slot i Mariefred i 1500-tallet, og den er vokset gennem indkøb, gaver og krigsbytter. I 1654 tog dronning Kristina mange værker med sig til Rom, og i 1697 skete store ødelæggelser ved en brand. Samlingen voksede dog også, og mange værker kom til med Carl Gustaf Tessins indkøb som ambassadør i Paris 1739-1742. Gustaf III købte en del skulpturer i Italien i slutningen af 1700-tallet, og på den måde opstod museets skulptursamling.

    Nationalmuseet åbnede i 1794 som et af de første offentlige museer i verden. Dengang lå museet på kongeslottet. Dagens museumsbygning blev indviet i 1866 og står som et resultat af tyske Friedrich August Stülers tegninger. På facaden over indgangsdøren står der oversat fra latin: ”Monument over antikviteter, litteratur og kunst”.

    I 1958 blev museets nyere samling fra 1900-tallet flyttet til Moderna Museet, og fem år senere overgik de fjernøstlige samlinger til Östasiatiska Museet. På Nationalmuseum kan man i dag se et bredt udsnit af kunstværker, der tæller de store europæiske malere fra 1500-1900-tallene, fx nederlandsk 1600-tals og fransk 1700-talskunst samt malerier af de franske impressionister.

     

    Vasamuseet

    Vasamuseet

    Vasamuseet er unikt i verden og en af Stockholms absolutte topseværdigheder. Museet er bygget omkring det bjærgede og restaurerede orlogsskib Vasa, der sank på sin jomfrurejse i 1628.

    Vasa blev hævet fra Østersøens bund i 1961, og straks efter blev en midlertidig bygning opført omkring skibet, så det fortsat ville være beskyttet fra vejr og vind. I 1990 blev den nuværende museumsbygning indviet.

    Vasa blev bestilt i 1625, og sammen med Tre Kronor skulle de to flagskibe sikre kong Gustav II Adolfs magt i Østersøen. Tusind egetræer blev fældet, og efter meget arbejde blev skibet søsat tre år efter bestillingen. Det var 69 meter langt, 52,5 meter højt og 11,7 meter bredt. Det havde to kanondæk med i alt 64 kanoner, og besætningen var på omkring 150 mand plus det dobbelte antal soldater.

    Efter søsætningen skulle der gennemføres stabilitetstest af Vasa, men disse blev hurtigt afbrudt af flådens chef, idet skibet krængede voldsomt ved kun en lille belastning. Alligevel skulle skibet i flådens drift, og på jomfrurejsen den 10. august 1628 sank skibet allerede i Stockholms Ström; det nåede kun fra værftet i Nybroviken via Stockholm Slot til vandet uden for Vasamuseets nuværende placering. Årsagen var manglende stabilitet, men for eftertiden var det held i uheld, for det ferske vand er grunden til, at skibet i dag er så velbevaret.

    På Vasamuseet kan man betragte Vasa fra seks etager, og på hver etage er der udover det betagende syn en temaudstilling, blandt andet om 1600-tallets Sverige, om livet ombord på et skib som Vasa og om selve bjærgningen af skibet.

    Udstillingshallen er 34 meter høj, hvilket er nok til at give en god ide om skibets dimensioner med master og fulde sejl (der dog ville stikke noget højere og bredere end museumshallen). På ydersiden af Vasamuseet er der bygget master, og den højeste når som oprindeligt på Vasa 52,5 meter målt fra kølen.

    I tilknytning til Vasamuseet kan man se et par museumsskibe, der ligger fortøjet ved kajen uden for museet. Det drejer sig om et fyrskib og en isbryder; begge typer skibe har haft stor betydning for svensk søfart.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Stockholm her.

Andre seværdigheder

    Stortorget, Stockholm

    Stortorget

    Stortorget er midtpunktet i den middelalderlige Gamla Stan, og brønden på torvet var tidligere også formelt centrum af Sverige. Det var herfra, afstande fra hovedstaden blev målt; det sker i dag fra pladsen Gustav Adolfs Torg.

    Det smukke og hyggelige Stortorget har været skueplads for en del henrettelser gennem tiden. Den første var i 1280, og de kendteste var under ”Det Stockholmske Blodbad” i 1520, hvor den danske kong Christian II henrettede 83 adelige og ledende svenskere.

    I dag er det fredeligere ting, der sker på torvet, der i sæsonen byder på udendørs servering, så man kan sidde og nyde de smukke huse og den gode stemning. Børsen og byens rådhus har tidligere haft sine adresser på Stortorget, der også har en mindre og særlig seværdighed. Det drejer sig om den kanonkugle, der sidder fast i huset på hjørnet af Stortorget og Skomakargatan.

    Ifølge en historie siges det, at den stammer fra Gustav Vasas belejring af byen i 1521, men det er der ikke faktuelt belæg for. Det siges også, at en møbelhandler Grevesmühl lod opføre en ny bygning her i 1795, og at han placerede kuglen der, hvor den havde siddet i den tidligere bygning.

     

    Storkyrkan, Stockholm

    Storkyrkan

    Storkyrkan i Stockholm er bygget på øen Stadsholmens højeste plateau. Den hedder også Sankt Nikolai Kirke/Sankt Nicolai Kyrka. Dens historie går tilbage til 1200-tallet, hvor den første kirke blev opført her på stedet. Af denne bygning er der rester at se i det nordlige murværk i det nuværende kirketårn.

    Den første kirke menes ødelagt af en brand, og en ny blev indviet i 1306. Senere i 1300-tallet blev der bygget nogle kapeller, men den største udbygning gennemførtes i 1400-tallet.

    I perioden 1736-1742 blev Storkyrkans ydre ændret fra de middelalderlige knopskydninger til den nuværende barokke stil. Årsagen var, at kirken skulle harmonere med kongeslottet, der var opført umiddelbart nordøst for herfor. Et af elementerne i opførelsen var kirkens tårn, der blev opført med en højde på 66 meter.

    Storkyrkan har tidligere været kroningskirke. Den første kroning fandt sted i 1336, da Magnus Eriksson blev kronet som konge af både Norge og Sverige. Denne kroning ansås for at have medført et stærkere ønske om norsk separation, og derfor blev kroningerne stoppet. Næste kroning her var i 1497 af Kong Hans, der var dansk unionskonge af Danmark, Norge og Sverige. I de senere århundreder blev traditionen fast indtil den sidste kongekroning af Oscar II i 1873. Kirken har også dannet rammen om flere vielser, blandt andet af den senere danske kong Frederik IX og hans dronning Ingrid, der var født som svensk prinsesse.

    Indvendigt er kirken delvist søgt ført tilbage mod en middelalderlig stil, og blandt seværdighederne er prædikestolen, der er udført i 1680erne efter anvisninger fra Nicodemus Tessin den Yngre.

     

    Riddarhuset

    Riddarhuset blev opført efter Simon de la Vallées tegninger 1641-1674, og det regnes som et af Stockholms smukkeste bygningsværker. I tiden ved opførelsen kom de arkitektoniske påvirkninger hovedsageligt fra Frankrig og Holland, hvilket tydeligt ses på Riddarhuset.

    Riddarhuset var og er adelens hus. I bygningen samledes den svenske adel ved rigsdagssamlinger, som de indtil 1866 udgjorde en særlig del af. I dag er navnet Riddarhuset benævnelsen for både denne bygning i Stockholm såvel som den institution, adelen udgør i Sverige. Siden 1869 har adelen holdt samling i Riddarhuset hvert tredje år.

     

    Stockholms Slott

    Stockholms Slott

    Stockholms Slott, der også hedder Kungliga Slottet, er den officielle residens for den svenske monark med familie. Til dagligt bor kongefamilien dog på Drottningholm Slott på Eckerö vest for Stockholm.

    Indtil en brand i 1697 lå det gamle slot, Tre Kronor, på stedet. På Tre Kronors fundament tegnede Nicodemus Tessin den Yngre det nye Stockholm Slott, der skulle være et stort barokslot med 600 værelser og adskillige store sale. Slottet stod færdigt i 1754, og kongefamilien kunne igen flytte til slottet fra deres midlertidige bolig i Wrangelska Palatset på Riddarholmen.

    Med sine 605 værelser er Stockholm Slot et af de største i verden, der endnu bebos af en regent – i hvert fald officielt. I slottet er der indrettet en del spændende museer, og man kan se en del af de officielle rum og sale.

    Slottets flotte repræsentationslokaler er indrettet i forskellige stilarter, der spænder fra barok og rokoko til gustaviansk nyklassicisme. Blandt de åbne sale er Festsalen/Festvåningen, hvor store gallamiddage holdes. Der er også adgang til Rigssalen/Rikssalen, hvor kongen tidligere læste åbningstalen for Riksdagen fra sin sølvtrone.

    I Skatkammeret/Skattkammaren i slottets kælder har Sveriges rigsregalier siden 1970 været udstillet. Her kan man blandt andet se Gustav Vasas rigssværd og Erik XIVs krone. Her er også flere prinse- og prinsessekroner og den døbefont, der anvendes ved kongelige dåbshandlinger.

    I kongeslottets nordøstfløj (Lejonbacken) ligger Gustav IIIs Antikmuseum/Gustav III:s Antikmuseum som Sveriges ældste kunstmuseum. Det slog dørene op allerede i 1794. Samlingen består af de indkøb, kong Gustav III foretog på en Italiensrejse i 1783-1784.

    I slottets kældre kan man ud over at se Skatkammeret også komme tæt på historien for det svenske militær og kongefamilie i Livrustkammeret/Livrustkammaren (Slottsbacken 3). Blandt de mange genstande i denne del af slottet er kongernes paradevogne, dragter, rustninger og våben. Man kan blandt andet se kong Karl XIIs uniform og kong Gustav IIIs maske fra en operamaskerade i 1792. Museet er Sveriges ældste museum. Det stammer fra 1628, da kong Gustav II Adolf befalede, at hans udrustning fra et felttog i Polen skulle gemmes til evig tid.

    Tre Kronor er navnet på det slot, der brændte i 1697, og som derved gav plads til det nuværende kongeslot. Museum Tre Kroner/Museum Tre Kronor (Norrbro) er indrettet i det nederste af det nuværende slots nordfløj, som var den del, der kom bedst gennem branden i 1697. Museet skildrer historien om Tre Kronor fra det første fæstningsværk til det slot, der ligger der i dag. En interessant detalje er, at indgangen til museet går gennem en fem meter tyk mur, der blev opført som en del af stedets forsvar i 1200-tallet.

     

    Drottninggaten

    Drottninggatan er Stockholms gågade, hvor der altid er en vrimmel af mennesker, der går på jagt i de mange butikker eller som nyder de mange udendørs serveringssteder i sommersæsonen.

    Gaden blev udlagt i 1600-tallet, og i byplanen var den fra starten den primære gade fra Gustav Adolfs Torg og mod nord ud af Stockholm. Den fik sit nuværende navn i 1639, og det kom til som hyldest af dronning Kristina, der som ung afløste sin far på tronen.

     

    Riddarholmen, Stockholm

    Riddarholmen

    Riddarholmen er en af de centralt beliggende øer i hjertet af Stockholm. Ud over seværdige bygninger byder den på en mulighed for at få et smukt kig på den svenske hovedstad. Fra den vestlige side af den lille ø er der en fantastisk udsigt til Stockholms rådhus, Stadshuset, mod Södermalm og mod Kungsholmen. Det er herfra, mange billeder af Stadshuset bliver taget, og man kan også nyde synet af de smukke gamle både, der sejler på ture mod Mälaren.

    På Riddarholmen kan man se Riddarholmskyrkan, der ligger umiddelbart op til Gamla Stan. Kirken blev opført i 1280-1310 som kirke for stedets franciskanerkloster. De øvrige klosterbygninger blev revet ned i 1600-tallet, og Riddarholmskyrkan fortsatte herefter som sognekirke indtil 1807, hvorefter den overgik til status af grav- og mindekirke

     

    Sergels Torg

    Sergels Torg er det moderne Stockholms centrale plads, som er opkaldt efter 1700-tals-billedhuggeren Johan Tobias Sergel. Selve pladsen er ligger i gadeplan med et sænket fodgængerplan. Mod øst står en 37 meter høj glasobelisk med navnet Kristallvertikalaccent. Obelisken er kreeret i 1974 af Edvin Öhrström, og den er opstillet i en superelipseformet fontæne.

    Rundt om Sergels Torg ligger nogle af Stockholms væsentligste indkøbsgader, ikke mindst gågaden Drottninggatan mod vest. Mod syd ligger Kulturhuset, og mod nordøst ligger det sydligste af de fem højhuse, Hötorgsskraporna, der er opført i perioden 1955-1966.

     

    Riksdagen, Stockholm

    Riksdagen

    Riksdagen er Sveriges rigsdagsbygning, og den er opført i 1895-1904 til at huse landets to politiske kamre; førstekammeret og landstinget. I 1971 gik Sverige over til et etkammersystem, og Riksdagen blev ombygget, så den i dag er hjemsted for det svenske parlament.

    Rigsdagsbygningen er opført i nybarok efter design af Aron Johansson, og den er opdelt i to bygningsdele; Östra og Västra Riksdagshuset. Eksteriøret er rigt udsmykket, og blandt detaljerne kan man se det svenske rigsvåben over den centrale indgangsportal. Øverst her kan man se en skulpturgruppe, der forestiller Moder Sverige.

    Man kan se interiøret på guidede rundvisninger, og det er en oplevelse i tidens jugendstil. Fin udsmykning, fornemme mødesale og imponerende trappepartier er noget af det, der dominerer.

     

    Kungliga Operan

    Den svenske opera anses som startet med en opførelse den 18. januar 1773 i Stora Bollhuset i Gamla Stan. Store Bollhuset blev bygget i 1627 til boldspil, som det da også husede de første årtier efter åbningen. Det blev derefter indrettet som Stockholms og Sveriges første teater.

    Kong Gustav III støttede aktivt udviklingen af denne kunst, og han initierede et egentligt operahus i 1775. Resultatet blev Stockholms oprindelige operabygning, der blev åbnet i 1782 under Gustav III, og 10 år senere udspillede et sandt drama sig, da den svenske konge blev skudt her under en maskerade den 16. marts 1792.

    Efter endnu 100 års virke blev Gustav IIIs opera dog revet ned i 1891 og den nuværende bygning opført og indviet i 1898. Stilen er nybarok og efter Axel Anderbergs design. Bygningen kaldes også den oscarianske opera efter kong Oscar II. I dag opføres der både opera og ballet på stedets scene.

     

    Hedvig Eleonora Kyrka, Stockholm

    Hedvig Eleonora Kyrka

    Hedvig Eleonora Kyrka er en karakteristisk kirke, som er indviet i 1737. Kirken er opkaldt efter kong Karl X Gustavs dronning Hedvig Eleonora.

    Kirken opstod, da området blev udskilt som nyt sogn, og byggeriet af den ottekantede kirke blev igangsat i 1669, men blev hurtigt stoppet grundet pengemangel. I stedet blev en lille trækirke bygget, og i 1725 blev opførelsen af den nuværende kirke genoptaget. Kirkens kuppel blev først bygget 1866-1868, og stilmæssigt er den da også anderledes end den nederste del af bygningen.

    Indvendigt kan man se Det Gyldne Alter/Det Gyldene Altaret, der er i træ og fra 1747. Prædikestolen kom til i 1784 og er i klassicistisk stil. Ellers er malerierne og lysekronerne, der er kopier af den krone, sognebørn skænkede i 1673, interessante.

     

    Historiska Museet

    Historiska Museet i Stockholm er det førende historiske museum i Sverige, og på museet udstilles nogle af de største og mest betydelige arkæologiske fund, der er foretaget i landet.

    Det såkaldte Guldrummet er museets højdepunkt. Her kan man se utallige guld- og sølvgenstande fra historien. Det er fx guldhalskæder fra 300-500 tallene, sølvtøj fra vikingetiden og relikvieskrin fra middelalderen.

    Udover Guldrummet er et besøg på museet som en rejse gennem Sveriges historie, og museets samlinger og fremstilling af historien giver et godt generelt indtryk. Man kan fx vælge at gå i dybden i et enkelt tema eller en særlig periode.

     

    Nordiska Museet, Stockholm

    Nordiska Museet

    Nordiska Museet er et museum, der er indrettet i en af Stockholms kendteste og smukkeste bygninger. Museumsbygningen er bygget i slotslignende stil i nederlandsk renæssance, som også kendes fra fx Frederiksborg Slot og Rosenborg Slot i Danmark. Dimensionerne er store, idet museet er 153 meter langt, og 81 meter højt. Nordiska Museet stod færdigt i 1907 efter 19 års byggeri.

    Nordiska Museet er grundlagt 1872 af Artur Hazelius, der også grundlagde det nærliggende frilandsmuseum Skansen. I begyndelsen lå det i Drottninggatan under navnet Skandinavisk-Etnografiska Samlingen; det skiftede navn til Nordiska Museet i 1880.

    Inden for i museet kommer man ind i den centrale 126,5 meter lange gang, hvor der er 24 meter til loftet. Det er her, museets store statue af Gustav Vasa står. Den kæmpe statue med den siddende konge er af malet egetræ og fra 1925. I panden på Gustav Vasa er der et stykke eg, som Vasa efter sigende selv plantede.

    Samlingerne er righoldige inden for mange temaer omkring kulturhistorie. Der er faste udstillinger, men der arrangeres også løbende nye temaer for publikum. Museet skildrer Sverige fra år 1520 til i dag.

     

    Skansen

    Skansen er et 30 hektarer stort, rekreativt område på øen Djurgården, og det rummer en masse forskellige attraktioner; ikke mindst frilandsmuseet, som er det dominerende i Skansen.

    I Skansen kan man se omkring 150 bygninger, der repræsenterer forskelligt byggeri i Sverige. I det sydvestlige hjørne ligger et købstadsmiljø med en del huse, der repræsenterer de seneste århundreder. Her er fx en gammeldags benzinstander og købmand.

    Centralt ligger den elegante herregård Skogaholm, der er fra 1700-tallets Mellemsverige; helt præcist i landskabet Närke. Herregården er ganske interessant indrettet med de elegante stuer.

    Fra Sydsverige kan man blandt andet se Skånegården, der er en typisk skånsk gård i bindingsværk. De ældste dele stammer fra 1820erne, men den udstillede er dog indrettet som i 1920ernes gårdliv. Den nærliggende Oktorpsgården er fra Halland og viser livet i 1870erne. Andre gårdmiljøer er Ekhäradsgården fra Värmland og Delsbogården i det nordligere Hälsingland.

    Særlige miljøer er Samevistet, der er den samiske repræsentation i Skansen, Finngården, der er et eksempel på et finsk nybyggermiljø fra indvandrede finner i Värmland, og her er også typiske møller fra Øland. I Skansen kan man også se Seglora Kirke/Seglora Kyrka, der blev bygget 1729-1730 som sognekirke i Seglora i Västergötland.

     

    Gröna Lund, Stockholm

    Gröna Lund

    Gröna Lund er Stockholms tivoli, og med sin smukke beliggenhed og dejlige stemning er det en af byens mest populære attraktioner. Her er massevis af forlystelser, både de stille og de hæsblæsende såsom flere rutsjebaner og et frit fald-tårn på hele 100 meter i højden. Mod vandet ligger der en karrusel og en promenade, hvorfra der er fin udsigt til blandt andet Södermalm, Skeppsholmen og Nybrohamnen.

    Gröna Lund slog første gang dørene som forlystelsespark i 1883, og det er dermed Sveriges ældste af slagsen. Selve navnet Gröna Lund stammer fra en kro, der lå her i 1700-tallet. Fra centrum kan man køre med museumssporvogn til Gröna Lund. Det er en stemningsfuld tur med linje 7 fra fx Nybrohamnen. Man kan også sejle fra samme sted med Djurgårdsfärjan.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Stockholm her.

Ture fra byen

    Drottningholms Slott

    Drottningholms Slott

    Drottningholms Slott er et smukt og elegant slot, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Ved at sejle 50 minutter gennem smuk natur fra Stockholm centrum kommer man til slottet, der er Sveriges Versailles, opført som barokslot fra 1662 til enkedronning Hedvig Eleonora. Året inden var et tidligere slot nedbrændt. Længe inden ankomsten ad søvejen kan man nyde synet af slottet, men har man ikke tid til at sejle hertil, kan man tage anden offentlig transport.

    I 1681 stod selve bygningen af slottet stort set færdig, og indretningsarbejdet kunne starte. Byggestilen er inspireret af klassicisme, og slottet er inddelt i en hovedbygning med to fløje. I hovedbygningen kommer man ind i slottets smukke trapperum, og af de andre rum og sale er dronning Lovisa Ulrikas gustavianske bibliotek og paradesalen blandt de mest imponerende. Der er adgang til en del af slottet, mens sydfløjen, der bebos af kongefamilien, er lukket for offentligheden.

    I 1744 fik den senere dronning Lovisa Ulrika Drottningholms Slott i bryllupsgave, og det var hende, der i 1777 solgte stedet til den svenske stat. Kongefamilien benyttede fortsat slottet, og den engelske landskabshave blev anlagt under Gustav III. En gennemgribende restaurering blev gennemført i årene 1907-1911.

    I dag er Drottningholms Slott et dejligt udflugtsmål, og udover slottet er den skønne slotspark en spadseretur værd. Umiddelbart bag slottet ligger barokhaven, der stammer fra slutningen af 1600-tallet. Haven blev genskabt i 1950-1960erne. Den engelske landskabshave er anlagt af Gustav III i 1700-tallet, og den del er typisk for stilen med åbne plæner og søer.

    I slotsparken ligger det lille kinesiske slot, Kina Slott, der blev opført med tidens moderne kinesiske inspiration som en gave til dronning Lovisa Ulrika i 1753. Det første slot var af træ og derfor ikke af permanent karakter. Det nuværende slot blev opført 1763-1768, og det indeholder samlinger af kinesisk porcelæn. Slottet har stilmæssigt eksotiske træk, men det er hovedsageligt i fransk rokoko.

     

    Birka och Hovgården

    Birka på Björkö i Mäleren er den første vikingehandelsby i regionen. Sveriges vikinger sejlede mod øst gennem de russiske floder for at handle i Mellemøsten, og dette var blot en af handelsvejene, der gik ud herfra.

    Byen menes at have haft cirka 700 indbyggere, og den var aktiv fra omkring år 750 til slutningen af 900-tallet. Det vides ikke, hvorfor Birka blev opgivet, men det skete i hvert fald ganske hurtigt.

    Birka spillede også en rolle i kristningen af svenskerne. Ansgar regnes som Nordens Apostel, og han kom til Birka i år 830, hvor han grundlagde en kristen menighed. Kristningen var sat i gang, men den blev dog først gennemført i 1000-tallet. I 1836 blev der rejst et minde på Björkö.

    Arkæologiske udgravninger startede i 1680erne, men systematiske udgravninger blev dog ikke sat i gang før i sidste halvdel af 1800-tallet, og der er siden blevet gravet på det vidtstrakte område.

    På den nærliggende Adelsö lå en kongsgård ved Hovgården, hvorfra kongen kunne overvåge og kontrollere handlen i området. Historien omkring byen og den aktive handel er skildret på det tilhørende museum. Både Birka og Hovgården er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste.

     

    Gripsholm Slott

    Gustav Vasas Gripsholm Slott fra 1537 kan man nå med skib fra Stockholm eller med tog til Läggesta Station og videre 3 km med bus til Mariefred. Fra Läggesta Station afgår der også tog via den smalsporede veteranjernbane mod Mariefred og Gripsholm Slott; dog køres der kun på særlige dage.

    Bo Jonsson Grip opførte en borg her i 1380. Den blev købt af dronning Margareta i 1404, hvorefter stedet var krongods. Gustav Vasa købte slottet i 1526, og i 1537 satte han gang i byggeriet af det nuværende Gripsholm Slott, der er en såkaldt vasaborg. Slottet stod færdigt i 1545.

    Ud over det spændende interiør, der dog i det store hele ikke er originalt, indeholder slottet store dele af det svenske nationalmuseums portrætsamling, der går tilbage til 1400-tallet.

    Der er fire tårne på Gripsholm Slott. Griptårnet/Griptornet er bygget som forsvarsværk med kanonstillinger, og det har også været indrettet som fængsel. I Vasatårnet/Vasatornet var der beboelse, og her lå blandt andet kongens soveværelse. Teatertårnet/Teatertornet, der også kaldes Kirketårnet/Kyrktornet, er et kombineret beboelses- og forsvarstårn, der en tid var indrettet som slotskirke. Fængselstårnet/Fängelsetornet var, som navnet antyder fængsel, og her har Johan III blandt andet siddet som indsat.

     

    Skærgården

    Skærgården

    Stockholms Ström løber fra centrum af Stockholm mod Østersøen gennem skærgården, der består af tusindvis af øer og klippeskær. Rundt omkring på øerne ligger hyggelige byer, badestrande og masser af smuk natur.

    Vil man opleve skærgården kan man tage en guidet rundtur med båd. Der er forskellige ruter og længder på de ture, der sejles. Man kan naturligvis også vælge blot at sejle med en af de almindelige rutebåde, der sejler på kryds og tværs af skærgården.

    Ture til egentlige udflugtsmål tæller fx byerne Gustavsberg og Vaxholm, øerne Fjäderholmarna og en skærgårdsafviger ad Strömmakanalen til Sandhamn.

     

    Vaxholm

    Vaxholm er det nok mest besøgte sted i skærgården. Bådturen til den hyggelige og smukt beliggende by tager cirka 45 minutter fra Stockholm centrum.

    Atmosfæren i Vaxholm er speciel, og man kan blandt andet se en række sommervillaer fra 1800-1900-tallene, der er bygget af stockholmske familier i rigtig svensk stil. Med til den gamle sommerstemning tæller også Waxholms Hotell, der blev opført i jugendstil i 1903.

    Vaxholms største bygningsværk er byens fæstning; Vaxholms Fästning. De første forsvarsværker blev anlagt i 1549 under Gustav Vasa, og de skulle beskytte indsejlingen til Stockholm. I årtierne omkring år 1600 blev fæstningen stærkt udbygget, hvilket igen skete et par hundrede år senere, nemlig i 1838, hvor de bygninger, man ser i dag, stammer fra.

    I sidste halvdel af 1800-tallet blev skibene så store, at de ikke længere sejlede lige forbi Vaxholms Fästning, og dermed mistede den stille og roligt militær betydning. I 1870-1877 blev Oskar-Frederiksborg opført som afløser for fæstningen i Vaxholm.

    I dag er Vaxholms Fästnings Museum indrettet i fæstningen, og her kan man se på det svenske kystforsvars historie gennem de seneste mange århundreder.

     

    Skogskyrkogården

    Skogskyrkogården

    Stockholms skovkirkegård er en anderledes seværdighed med kulturbærende landskaber og en arkitektur, der tilsammen danner en smuk ramme om stedets egentlige formål som kirkegård. Den unikke sammenhæng har da også medført, at stedet er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Kirkegården blev besluttet etableret i 1912, og det blev anlagt via en international arkitektkonkurrence 1914-1915. To år senere begyndte byggeriet, og i 1920 stod Skovkapellet/Skogskapellet færdigt som det første kapel på stedet.

    I 1922-1923 blev der opført en servicebygning, der nu kendes som Tallumpavillonen, og i den er der nu et informationscenter om kirkegården. Navnet Tallum er valgt, idet det var navnet på arkitekternes vinderprojekt i 1915. Siden da er der opført flere kapeller, et krematorium, små haver og lunde, der alle sammen er etableret med formål for offentlighedens under omstændighedernes bedste brug af kirkegårdens tjenester.

    En smuk vandring kan fx gå af Sju Brunnars Stig, der leder fra meditationslunden Almhöjden til Opstandelseskapellet/Uppståndelsekapellet; det er en alle, der allerede var etableret ved kirkegården etablering.

    Den 3,6 km lange mur rundt om Skogskyrkogården er for øvrigt opført som nødhjælpsarbejde i perioden 1923-1932. På den tid var der høj arbejdsløshed i landet, og den blev delvist afhjulpet af offentlige projekter som dette murbyggeri.
    På kirkegården er flere nationalt og internationalt berømte svenskere begravet. Det drejer sig fx om Greta Garbo, Erik Gunnar Asplund og Eyvind Johnson.

     

    Uppsala

    Byen Uppsala er en af de større i Sverige, og den er et fint udflugtsmål fra Stockholm. Byen er ikke mindst kendt som hjemsted for Nordens ældste universitet og for sin domkirke, men bycentrum er i sig selv også et hyggeligt sted at nyde en vandretur i. Man kan se noget af Uppsalas tidlige historie i Gamla Uppsala, der ligger få kilometer fra det nuværende centrum. I Gamla Uppsala kan man se tre store gravhøjde fra vikingetiden og Uppsalas gamle domkirke.

    Universitetet i Uppsala blev grundlagt i 1477 af ærkebiskop Jakob Ulfsson og Sten Sture den Ældre, der blandt andet var svensk rigsforstander. Universitetet blev dog lukket igen i 1500-tallet under Gustav Vasas regeringstid, før det blev genåbnet i 1593. De studerende gennem tiden tæller flere verdensberømte naturvidenskabelige folk; Anders Celcius, Carl von Linné og Anders Ångström har alle studeret i Uppsala.

    Bygningsmæssigt er universitets hovedbygning (Biskopsgatan 3) seværdig. Den blev færdigopført i 1887 i romersk renæssance. Man kan også besøge universitetsmuseet Museum Gustavianum (Biskopsgatan, Domkyrkoplan). Museet er indrettet i bygningen Gustavianum, der blev opført fra 1622 som en påtrængt udbygning af universitetets administration og faciliteter. I årene 1778-1887 var Gustavianum universitetets hovedbygning. På museet kan man blandt andet opleve det anatomiske teater og den kuriøse samling med navnet Augsburgska Konstskåpet. Samlingen stammer fra 1600-tallets Augsburg.

    Uppsala Domkyrka blev indviet som ny domkirke i 1435. Kirken har både en længde og højde på knap 119 meter og ses derved tydeligt i byens skyline. Kirken er gotisk i sin arkitektur, og det ydre en opført i nygotik.

    I Uppsala Domkirke ligger mange kendte svenskere begravet; det gælder fx Gustav Vasa og Carl von Linné, og der er relikvier af Erik den Hellige i et sidekapel til kirkerummet. Kirkens historiske vigtighed understreges også ved, at mange kroninger af svenske konger fandt sted her i 1400-1700-tallene.

    Kirken blev påbegyndt opført med pavens tilladelse i 1258 efter en brand i byens daværende domkirke. Selve flytningen af domkirken fandt sted i 1272-1273, hvor den nuværende kirkes start blev bygget. Der gik dog til 1430erne, før domkirken stod færdig i sin første udgave. Den nuværende kirke er et resultat af en større ombygning i årene 1885-1893, hvor den vestlige facade med de to høje tårne blev opført. Samtidig blev kirkens ydre generelt ombygget i nygotik.

    Man kan både se den imponerende bygning og kirkens museum; Skatkammeret/Skattkammaren, der ligger i det nordlige tårn. I samlingen kan man se et smukt relikvieskrin fra 1100-tallet og den danske dronning Margrethe Is gyldne kjole, som menes at stamme fra slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Efter sigende skulle Margrethe have båret den ved sit bryllup i 1363. Kjolen er krigsbytte, som Sveriges konge stjal fra Danmark i 1659, og siden da har den været opbevaret i Sverige.

    Læs mere om Uppsala

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Vandmuseum

    Aquaria Vattenmuseum
    Falkenbergsgatan 2
    aquaria.se

     

    Forlystelsespark

    Gröna Lund
    Lilla Almänna Gränd 9
    gronalund.com

     

    Legetøjsmuseum

    Leksaksmuseet
    Tegelviksgatan 22
    leksaksmuseet.se

     

    Frilandsmuseum

    Skansen
    Djurgårdsslätten 49-51
    skansen.se

     

    Akvarium

    Skansen-akvariet
    Djurgårdsslätten 49-51
    skansen-akvariet.se

     

    Sporvogne

    Spårvägsmuseet
    Tegelviksgatan 22
    sl.se

Gode links
Historisk overblik

    Den tidlige historie

    Stockholm blev bygget på den strategisk vigtige handelsvej mellem vandene fra søen Mälaren til Østersøens åbne vand. På områdets højtliggende jord blev skibene omlastet, og det skabte grobund for aktivitet på det sted, der blev til en mindre bosættelse. Handelen med skibene drejede sig primært om produkterne jern, kobber og skind, som kom fra det indre land på den skandinaviske halvø.

    Positionen som omlastningssted blev fortsat vigtigere, og det blev nødvendigt at befæste det centrale område, hvor der kun var få indbyggere. I 1250 opførte Birger Jarl en borg i det nu centrale Stockholm, og 1252 gav han byen købstadsrettigheder. Derved var byen grundlagt.

     

    Stockholm vokser

    Stockholm voksede særdeles hurtigt, og det skete ikke mindst på grund af den store handel på Østersøen, som blev anført af Hanseforbundet, hvis tyngde lå i de nordtyske købstæder. På kun cirka 100 år var Stockholm på dette tidspunkt blevet Sveriges største by. Byen var den absolut dominerende i regionen, og tidligere væsentlige bosættelser som Birka blev endegyldigt forladt.

    Stockholm blev nævnt i Erikskrøniken, der menes at være skrevet i årene 1322-1332. Der blev refereret til Stockholm som byen mellem broerne, og den beskrivelse kan man ved selvsyn forstå den dag i dag.

     

    Gamla Stan og nye bydele

    Stockholm by, der lå i den nuværende Gamla Stan, blev udbygget hurtigt og på et tidspunkt overbefolket. Brande hærgede ofte, men byen blev hurtigt genopbygget i de smalle stræder, der stadig er bevarede. Tidens store byggerier var blandt andet Storkyrkan og tårnet Tre­kroner. I 1300-1400-tallene var presset på byens lille område dog så stort, at områderne Norrmalm og Södermalm blev udviklet. Derved blev konturerne etableret til det Stockholm, der er i dag.

    I 1388 blev Stockholm belejret under den danske unionsdronning Margrethe I, og byen faldt i 1398. Unionen mellem Danmark, Norge og Sverige var en realitet, og dronningen lod en større bymur opføre. I slutningen af 1400-tallet havde Stockholm 5.000 indbyggere, hvilket var en anselig mængde efter datidens forhold.

    I 1471 overvandt Sverige den danske unionshær i Norrmalm. Landet brød med Danmark-Norge, men kom igen ind i unionen i 1497-1502 under kong Hans. Kong Christian II erobrede igen Stockholm efter kong Hans, og i 1520 lod han 83 førende svenske mænd henrette på Stortorget under det såkaldte Stockholmske Blodbad.

    I 1523 blev Gustav Vasa kronet som Sveriges konge og tiden under dansk styre blev afsluttet. Stockholm blev det svenske riges førende by og kongens residensstad. Stockholm blev dog først officiel hovedstad i 1614.

     

    1500-1700-tallene

    Med udgangen af 1500-tallet var Stockholm en befæstet by med residensslot, store kirker og i det hele taget en by i vækst. Dens og Sveriges potentiale magtede, at Sverige blev en stormagt i Østersøen i 1600-tallet, og Stockholm blev centrum for kongehus, militær og administration. Det medførte en kraftig vækst i indbyggertallet.

    Trediveårskrigen udspillede sig i årene 1618-1648, og den kom til at betyde en opblomstring for Stockholm. Handelen steg, og der blev opført mange adelige palæer på blandt andet Riddarholmen.

    Gennem hele århundredet flyttede flere folk til byen, og flere kvarterer blev udbygget. Omkring 1700 havde byen 45.000 indbyggere, store boligkvarterer, palæer og et kongeslot.

    1700-tallet blev en stagnationsperiode for byen, der rundt om Østersøen mødte stigende konkurrence. Den kom hovedsageligt fra zar Peter den Stores anlæg af Sankt Petersborg som ny russisk hovedstad i 1703. I 1711 blev Stockholm ramt af en pestepidemi, der som vanligt gjorde et indhug i befolkningstallet.

    I århundredet var der dog også videnskabelig og kulturel opblomstring i hovedstaden, og i slutningen af 1700-tallet, under kong Gustav III, fortsatte byen den positive udvikling, der for alvor var startet i 1600-tallet.

     

    Modernisering og industrialisering

    1800-tallet blev endnu en blomstrende tid for Stockholm. Byen blev genopbygget ved, at mange gamle kvarterer blev erstattet af nye og mere moderne. Der blev også opført en række offentlige bygninger og institutioner som fx hospitals- og uddannelsesanlæg.

    Industrialiseringen satte også sit præg på byen. Fra 1860 blev der bygget jernbaner, og Stockholm fik fra 1877 et net af sporvogne. Byen udviklede sine industrier, og arbejderkvarterer som Sundbyberg og velhaverkvarterer som fx Djursholm fulgte med både industrier og stigende økonomisk aktivitet. I 1900 boede der omkring 300.000 mennesker i Stockholm.

     

    1900-tallet til i dag

    Gennem det meste af 1900-tallet befandt Stockholm sig i en opgangstid. I 1912 var byen vært ved de Olympiske Lege, og det satte for en tid den svenske hovedstad på verdenskortet for mange mennsker i hele verden.

    Under begge 1900-tallets verdenskrige var Sverige neutralt, og derved kunne ødelæggelser undgås, og der blev etableret en relativ vækst i forhold til mange andre steder, der var mere direkte påvirket af krigshandlingerne. Væksten og den generelt stigende urbanisering medførte en stigning i indbyggertallet fra 500.000 i 1930 til en million i 1960.

    I 1960erne blev store områder i Stockholm revet ned for at give plads til moderne byggeri. Af det er Sergels Torg det bedste eksempel; den centrale plads blev opført i det gamle jugendstilkvarter Klara. Moderniseringen har været meget omdiskuteret lige siden, men det har medvirket til at tilføre Stockholm en metropolstemning med store, moderne og til dels monumentale bygningsværker i centrum.

    Gennem de seneste årtier er der gjort meget for løbende at udvikle Stockholm som en turistby på samme tid som en af Skandinaviens førende forretningsbyer. For turister er byens vandrigdom nu som ved grundlæggelsen i 1200-tallet fortsat det, der giver grundlag for mange aktiviteter, og byens smukke beliggenhed er da også uforglemmelig.