Kiruna Rejseguide

Nya Kiruna Centrum

Nya Kiruna Centrum er det nye bycentrum for Kiruna, som opføres omkring tre kilometer øst for det oprindelige centrum. Flytningen af byen blev besluttet i 2004, efter at undersøgelser fra LKAB viste, at undergrunden under den gamle bydel gradvist ville blive ustabil på grund af udvidelsen af jernmalmsminen under Kirunavaara-fjeldet. Projektet repræsenterer en af de mest omfattende byflytninger i moderne tid og involverer både flytning af historiske bygninger, nybyggeri og etablering af infrastruktur for omkring 18.000 indbyggere.

Planlægningen af det nye centrum blev gennemført gennem en international arkitektkonkurrence i 2012, som blev vundet af White Arkitekter i samarbejde med Ghilardi + Hellsten Arkitekter fra Norge. Deres forslag var benævnt Kiruna 4-ever, og det blev udvalgt på grund af dets fokus på social bæredygtighed, etapevis byudvikling og integration af naturen i bystrukturen. Projektet bygger på princippet om, at flytningen skal ske gradvist, så byen forbliver funktionel gennem hele processen.

Kernen i det nye centrum består af Nya Kiruna Stadshus Kristallen, som stod færdigt i 2018, og omkring dette opføres nye boligkvarterer, butiksområder, skoler, hoteller og kontorer. Nye hovedgader stråler ud herfra, og der anlægges nye grønne områder og parker for at erstatte det tabte bymiljø fra den gamle bykerne. Byens ældre bygninger som Kiruna Kyrka og Hjalmar Lundbohmsgården er udvalgt til at blive flyttet i takt med minedriftens udvidelse, så kulturarven bevares.

Den første etape af det nye centrum blev indviet i september 2022, hvor butikker, restauranter og servicefunktioner åbnede. Næste faser omfatter udvidelsen mod øst med nye boligområder frem til omkring 2035, hvor hele flytningen forventes afsluttet. På det tidspunkt vil det gamle centrum være fuldstændigt forladt og gradvist blive nedlagt i takt med, at mineområdet udvides. Nya Kiruna Centrum er i dag både et teknisk og socialt eksperiment i byplanlægning. Projektet skal demonstrere, hvordan en by kan flyttes uden at miste sin identitet, og hvordan industri, kultur og bæredygtighed kan kombineres i et arktisk miljø.

Kiruna Kyrka

Kiruna Kyrka blev opført mellem 1909 og 1912 og indviet den 8. december 1912. Initiativtageren var Hjalmar Lundbohm, der var leder af LKAB og grundlægger af byen Kiruna. Arkitekten var Gustaf Wickman, og byggeriet blev ledet af ingeniør Bengt Lundgren. Kirken blev finansieret af LKAB, og byggeomkostningerne oversteg den oprindelige plan og endte på omkring 270.000 svenske kroner. I 1913 overdrog selskabet bygningen og den omkringliggende park til Jukkasjärvi församling, der var den lokale menighed.

Bygningen er en af Sveriges største trækirker og et fint eksempel på nationalromantikkens arkitektur. Formen er inspireret af samiske kåtor, der er traditionelle bolig- og teltkonstruktioner, og norske stavkirker. Den har et ydre, der skråner op mod taget i en pyramideagtig struktur. Konstruktionen blev udført helt i træ og beklædt med træspån. Kirken har farvede glasruder i de nederste vinduer og klare glas i de øverste for at skabe et vertikalt lysindfald. Altertavlen blev udført af Prins Eugen, mens billedhuggeren Christian Eriksson har lavet flere af kirkens skulpturelle elementer. Det indre består af et stort åbent kirkerum med synlige træbjælker og en planløsning, hvor både svensk og samisk formsprog indgår.

Kiruna Kyrka blev opført på sin oprindelige placering i 1912, lidt vest for det historiske bycentrum. Den har stået dér siden indvielsen, og den kunne stå der i over hundrede år. Kirken skal dog flyttes, fordi LKAB’s jernmalmbrud under byen gradvist har udvidet sig, og udvindingen skaber deformationer og sætningsskader i jorden. Området hvor kirken står, vil inden for få år blive ustabilt, fordi sprækkerne i undergrunden bevæger sig mod nordøst. For at bevare bygningen har man derfor besluttet at flytte den i ét stykke til et nyt sted i den nye bymidte, som anlægges nogle kilometer mod øst.

Hele kirken skal efter planen løftes på en stålramme, transporteres langs en særlig anlagt vej og sænkes ned på et nyt fundament tæt ved den nye kirkegård i byen. Efter flytningen skal området omkring kirken nyanlægges med park og stiforbindelser. Projektet forventes afsluttet og kirken genåbnet senest i 2027.

Hjalmar Lundbohmsgården

Hjalmar Lundbohmsgården er en af Kirunas ældste og mest kulturhistorisk betydningsfulde bygninger. Den blev opført mellem 1895 og 1900 som bolig for Hjalmar Lundbohm, den første direktør for LKAB (Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolag) og byens grundlægger. Huset fungerede både som privatbolig, gæstebolig og administrativt centrum i de første årtier af Kirunas udvikling. Bygningen blev bygget i den ældste del af byen, men skal som mange andre historiske bygninger flyttes til Nya Kiruna Centrum som følge af undergrundsdeformationer fra minedriften.

Bygningen blev tegnet af arkitekt Gustaf Wickman, der også stod bag Kiruna Kyrka, og den blev udformet som en kombination af villa og embedsbolig. Den blev bygget i træ og repræsenterer nationalromantikken med inspiration fra både svensk herregårdsarkitektur og samiske formsprog. Huset er omgivet af en have, som oprindeligt blev anlagt efter Lundbohms egne ønsker med stier, birketræer og udsigt mod Kirunavaara-fjeldet.

Indvendigt er gården bevaret med originale træpaneler, møbler, pejse og vægmalerier. Flere af rummene blev designet specifikt til repræsentative formål, hvor Lundbohm modtog ingeniører, politikere, kunstnere og geologer, der deltog i planlægningen af Kiruna. Bygningen fungerede som et kulturelt centrum i begyndelsen af 1900-tallet og rummede en stor kunstsamling, hvor værker af blandt andre Prins Eugen, Christian Eriksson og Carl Wilhelmson blev udstillet.

Efter Lundbohms død i 1926 blev ejendommen overtaget af LKAB og senere af Kiruna kommune. I 1980erne blev den fredet som bygningsminde, og den blev derefter restaureret for at bevare interiøret og konstruktionen i sin oprindelige form. I dag fungerer Hjalmar Lundbohmsgården som museum og kulturmiljø, hvor besøgende kan se udstillinger om byens grundlæggelse, geologi, industrihistorie og Lundbohms rolle som både industrileder og kulturpersonlighed.

Nya Kiruna Stadshus Kristallen

Nya Kiruna Stadshus med tilnavnet Kristallen er den første store offentlige bygning i det nye Kiruna centrum. Bygningen stod færdig i 2018 og markerer begyndelsen på flytningen af hele byen, som blev nødvendiggjort af LKAB’s underjordiske jernmalmsbrydning, der har gjort dele af det gamle byområde længere mod vest ustabilt. Stadshuset blev bestilt af Kiruna kommune og tegnet af Henning Larsen Architects i samarbejde med WSP Sverige og White Arkitekter som rådgivere.

Bygningen har en cylinderformet struktur med en ydre diameter på omkring 45 meter og en højde på cirka 35 meter. Den består af fem etager omkring et centralt, åbent atrium, hvor lyset trænger ind fra et stort ovenlys. Facaden er beklædt med glas og anodiserede aluminiumpaneler i forskellige metalliske nuancer, som reflekterer det skiftende arktiske lys. Navnet Kristallen henviser til både det visuelle udtryk og den underliggende symbolik i byens økonomiske grundlag, der er mineraludvinding.

Den indvendige planløsning er organiseret omkring atriet, der fungerer som offentligt rum og fælles mødested. Bygningen rummer Kiruna kommunes administration, mødelokaler, byrådssal, bibliotek samt Kin Museum för samtidskonst, som optager dele af de øverste etager. På stueplan findes desuden en udstillingssal, reception og café. Atriet udgør bygningens sociale kerne, hvor gulvet er udført i sten fra regionen, og væggene er beklædt med lyst træ for at skabe en robust, men enkel nordskandinavisk karakter.

Et væsentligt element i Kristallen er klokketårnet fra det gamle Kiruna Stadshus, som blev designet af Artur von Schmalensee i 1958. Da det oprindelige rådhus blev revet ned i 2019, blev tårnet reddet, restaureret og genopført ved siden af Kristallen som et historisk bindeled mellem den gamle og den nye by. Det består af en stålkonstruktion med kobberbeklædning og indeholder 23 klokker, der stadig bruges ved ceremonielle lejligheder. Kristallen fungerer i dag som symbol for det nye Kiruna, både som administrativt centrum og som arkitektonisk markør for en by i forandring. Den repræsenterer overgangen fra det gamle industrisamfund til en moderne by.

Kin Museum för samtidskonst

Kin Museum för samtidskonst blev grundlagt i 2009 som en mobil institution med det formål at formidle samtidskunst i hele regionen Norrbotten. I 2017 blev museet omdannet til et såkaldt kommunalförbund mellem Region Norrbotten og Kiruna kommun, og det fik fast base i 2018 i det nye rådhus i Kiruna, Kristallen. Museet fungerer som en regional kunstinstitution med ansvar for udstillinger, formidling og indsamling af moderne kunst og samtidskunst.

Museets permanente lokaler ligger i rådhusbygningen Kristallen, der blev tegnet af Henning Larsen Architects. Bygningen består af en cylinderformet struktur i glas og beton, og museets udstillingsareal udgør omkring 1.000 kvadratmeter. Indenfor er rummet organiseret omkring et åbent trapperum, der forbinder de fem etager. De store glasflader giver dagslys og visuel kontakt mellem udstillingsrummene, mens væggene er udført i hvide, fleksible moduler, så de kan tilpasses skiftende udstillinger.

Museet har et særligt fokus på kunst fra nordområderne, blandt andet værker med relation til samisk kultur og arktiske livsvilkår. Det arrangerer midlertidige udstillinger, kunstprojekter og samarbejder med lokale skoler og kulturinstitutioner. Formålet er at gøre samtidskunst tilgængelig i hele regionen og at skabe debat om samfundsudvikling, identitet og naturens rolle i moderne kultur.

LKAB:s Besökscenter

LKAB:s Besökscenter i Kiruna er en unik oplevelse, der er placeret 540 meter under jordoverfladen i den aktive jernmalmsmine, der har defineret Kiruna fra begyndelsen. Centret fungerer som fremvisningsmine og undervisningsanlæg og modtager årligt tusindvis af besøgende. Transporten sker med bus fra turistcentret i Kiruna by, og turen fører ind i minens tunnelsystem til et udstillingsområde, hvor der gives indsigt i både historisk og nutidig minedrift.

Besøgscenteret dækker et område på omkring 20.000 kvadratmeter og omfatter både udstillingslokaler, filmrum og maskinhaller. Udstillingerne viser udviklingen fra de første udgravninger i begyndelsen af 1900-tallet til den nuværende automatiserede produktion. Besøgende får vist, hvordan malmen sprænges, lastes og transporteres gennem underjordiske transportsystemer til forarbejdning. Der vises også tekniske modeller, arbejdsredskaber og historiske fotografier, som dokumenterer gruvens og byens parallelle udvikling.

Den arkitektoniske udførelse af besøgscenteret tager hensyn til både sikkerhed og funktionalitet. Tunnelrummene er forstærket med sprøjtebeton og stålarmering, og ventilationen er dimensioneret til at håndtere både industrielt udstyr og besøgende grupper. Lokalerne er indrettet til undervisning og formidling med audiovisuelle installationer, interaktive skærme og rum, hvor maskiner demonstreres i drift. Anlægget er en del af LKAB’s strategi for at åbne virksomhedens teknologi og miljøarbejde for offentligheden.

Luossavaara

Luossavaara er et lavt fjeld beliggende i den nordlige del af Kiruna og er en af byens mest kendte naturoplevelser. Fjeldet er omkring 535 meter højt over havet og er omgivet af den oprindelige bjerg- og skovnatur, som har præget området før byens grundlæggelse. Historisk blev Luossavaara udnyttet til jernmalmsudvinding i mindre skala, men i dag er fjeldet primært et rekreativt område med stier, udsigtspunkter og skiløjper om vinteren. Området har en særlig værdi for Kirunas borgere som et sted for vandring, cykling og naturoplevelser med dets beiggenhed tæt på byens centrum.

På Luossavaara findes Midnattssolstigen, der er en af de mest populære vandrestier i Kiruna. Stien starter tæt på Camp Ripan og strækker sig over godt fire kilometer med en højdeforskel på omkring 225 meter. Vandreruten fører gennem bjergbirkeskov og lettere fjeldterræn, og der er flere informationsskilte undervejs, der beskriver områdets flora, fauna, Kirunas minetradition og samisk kultur. Stien er markeret med træskilte prydet med et sol-symbol og teksten Midnattssolstigen, hvilket gør den let at følge.

Midnattssolstigen giver adgang til panoramaudsigtspunkter på toppen af Luossavaara, hvor man som besøgende kan se både Kiruna by, Kirunavaara-fjeldet og det omkringliggende arktiske landskab. En af stiens unikke oplevelser er muligheden for at opleve midnatsolen, som skinner uafbrudt fra slutningen af maj til slutningen af juli. Stien bruges også om vinteren, hvor sne og is dækker landskabet, og besøgende kan benytte snesko for at lette vandringen.

Fra toppen af Luossavaara er der også en fremragende udsigt til fjeldet Kirunavaara, der ikke er offentligt tilgængeligt som rekreativt område. Kirunavaara ligger vest for Kirunas bycentrum og er tæt forbundet med byens industrielle og økonomiske historie, idet det har været centrum for storstilet jernmalmsudvinding siden starten af 1900-tallet. Fjeldet indeholder nogle af verdens rigeste forekomster af magnetitmalm, og undergrundsudvindingen foregår både gennem underjordiske tunneler og åbne skakter. Minedriften kan da også ses tydeligt på fjeldet og området omkring det.