Se på kortet
Kiruna Kyrka, Gruvvägen, Kiruna, Sverige
Læs om byen
Kiruna er en by i det nordligste Sverige, og det er en region, hvor råstoffund flere gange har betydet, at byer er opstået. I 1642 blev der fundet magnetit i Masugnsbyn, og i slutningen af 1600-tallet blev der nævnt fund i Luossavaara og Kirunavaara i det nuværende Kiruna. Stedet lå dog meget utilgængeligt, så kun små mængder malm kunne fragtes med rensdyrslæder, og større brydning kunne først igangsættes efter anlægget af en jernbane.
I 1890 blev selskabet LKAB grundlagt til at udvikle området, og samme år blev den førte bygning opført her. I 1900 nåede jernbanen Kiruna, og den medførte stor vækst. Samme år blev Kirunas første byplan tegnet, og minedriften voksede så meget gennem 1900-tallet, at det i årtierne efter år 2000 er blevet nødvendigt af flytte Kiruna nogle kilometer væk fra jernminerne i Kirunavaara.
I dag er Kiruna et spændende rejsemål, hvor mange tager til for at opleve midnatssolen om sommeren og nordlyset om vinteren. Der er næsten 50 dage om året med midnatssol med Kirunas nordlige beliggenhed, så der er lang tid at opleve den ekstra lyse tid på. Man kan fx gå ad vandreruten Midnattssolstigen, der starter for enden af vejen Stugvägen. Det er en dejlig rute, hvor man på en strækning på 4,3 kilometer kommer gennem skov og op på bybjerget Luossavaara.
Herfra er der en 360 graders panoramaudsigt over byen og området, og det er et godt sted at nyde midnatssolen, men turen kan naturligvis også nydes på andre tidspunkter. Nordlys kommer tilsvarende i den mørke tid, hvor det nordlige Sverige er et godt sted at se det nærmest magiske fænomen.
I Kiruna kan man også gå en tur i centrum, der med Kirunas unge alder som by er er et moderne centrum, og det er endda en by, der er flyttet fra sin oprindelige placering. Kiruna Kyrko er den måske kendte bygning i byen. Den blev bygget i træ i årene 1909-1912, og det var arkitekten Gustaf Wickman, der tegnede den stavkirke-inspirerede bygning med et interessant interiør. Her kan man bl.a. se det kendte alterstykke, der blev skabt af maleren prins Eugen af Sverige.
Det fritstående klokketårn ved kirken er i sig selv seværdigt, og det blev bygget 1906-1907. I byen kan man også besøge Konstmuseet i Norr, hvor der er skiftende kunstudstillinger, og det samiske frilandsmuseum Márkanbáiki i Jukkasjärvi, hvor man kan lære mere om samernes kultur.
Man kan også besøge LKAB’s besøgscenter. LKAB står for Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolag, og det er et statsejet svensk mineselskab, der blev grundlagt i 1890. LKAB har udviklet minebyen Kiruna, og selskabet driver den største underjordiske jernmine i verden, som ligger i Kiruna. I dag bliver malmen brudt med bl.a. fjernstyrede maskiner og førerløse tog, hvilket naturligvis ikke var tilfældet i de første mange år.
I LKAB’s besøgscenter er der information om virksomheder, og herfra tager man også med bus ned i selve jernminen. Man kommer til niveau 540 meter under jorden i minen, hvor brydningen i dag går længere ned end 1.300 meter i dybden. Der er udstillinger, film og maskiner om og fra minedriften, og på minemuseet er der historiske miljøer og andet spændende, der viser minens og Kirunas udvikling.