Umeå Rejseguide

Rådhustorget

Rådhustorget udgør det centrale torv i Umeås bymidte og har siden slutningen af 1800-tallet været byens vigtigste offentlige rum. Efter den omfattende bybrand i 1888 blev torvet genanlagt som en del af den nye byplan udarbejdet af arkitekten Fredrik Olaus Lindström. Det blev placeret i aksen mellem jernbanestationen og Umeälven, hvor det dannede en forbindelseslinje mellem byens nye vigtigste bygninger. Pladsens centrale beliggenhed gjorde den til et naturligt midtpunkt i den moderniserede by, hvor gaderne blev planlagt med større regelmæssighed og brandforebyggende afstande.

I arkitektonisk og byplanmæssig forstand blev Rådhustorget anlagt som et rektangulært byrum omgivet af bygninger opført i mursten og pudsede facader fra 1890erne og begyndelsen af 1900-tallet. Torvets belægning blev udformet i granit med mønstre, der fremhævede aksen mod rådhuset. I 2010erne gennemgik torvet en omfattende renovering som led i et større byudviklingsprogram for det centrale Umeå. Den nye udformning bevarede torvets historiske struktur, men tilføjede blandt andet en granitbelægning lagt i mønstre inspireret af lokale tekstilhåndværk fra Västerbotten. Omkring torvet blev der plantet røde ahorntræer og etableret en allé, der binder Rådhustorget sammen med Rådhusparken og Rådhusesplanaden med byens banegård som det nordlige fikspunkt.

Rådhuset

Rådhuset i Umeå blev opført i 1890 som en af de første store repræsentative bygninger i byen efter branden i 1888, hvor det tidligere rådhus blev ødelagt. Bygningen blev tegnet af arkitekten Fredrik Olaus Lindström, som fik til opgave at skabe en monumental bygning, der kunne symbolisere byens genfødsel og fremtidige betydning som administrativt centrum i det nordlige Sverige. Rådhuset blev placeret ud mod Umeälven for at markere forbindelsen mellem byen og flodtrafikken, der fortsat spillede en central rolle i handel og transport.

Arkitekturen blev udført i en hollandsk nyrenæssancestil, der her er kendetegnet ved røde murstensfacader, hvide sandstensdetaljer og et markant mansardtag. Bygningens grundplan er rektangulær med en gennemgående vestibule, der fører til trappen og de øvre kontorer. Indvendigt rummede rådhuset oprindeligt både bystyrets mødesal, magistratens lokaler, en arrest og repræsentative rum. Stueetagen blev brugt til offentlige funktioner, mens den øverste etage havde repræsentationslokaler, der var udsmykket med stuk, parketgulve og bemalede lofter.

Rådhuset blev gennem 1900-tallet ombygget og restaureret flere gange, men hovedstrukturen og de fleste originale detaljer er blevet bevaret. I midten af 1900-tallet blev dele af interiøret moderniseret, og der blev indrettet nye kontorer for kommunen og lokale foreninger i bygningen. Efter at rådhusets administrative funktioner blev flyttet til nye bygninger i 1970erne, overgik rådhuset til en mere repræsentativ rolle. I dag bruges det til konferencer, ceremonielle begivenheder og diverse kulturelle arrangementer.

Rådhusparken

Rådhusparken ligger direkte syd for Rådhustorget og Umeås rådhus, og den strækker sig langs Umeälvens nordlige bred. Parken blev anlagt i 1897 som en del af genopbygningsplanen for Umeå efter branden i 1888, hvor det tidligere parkareal blev udvidet og tilpasset den nye byplan. Området, hvor parken ligger, havde tidligere fungeret som havneplads og losseområde for trælast, men blev efter genopbygningen omdannet til bypark med promenader, blomsterbede og en fin udsigt over floden. Parken fik navnet efter det nyopførte rådhus, der ligger mod nord i parken.

Udformningen fulgte datidens idealer for offentlige parker med symmetriske stier, centralt placerede blomsteranlæg og alléer af birk og lind. En del af plantningen bestod af arter tilpasset det nordlige klima, og den skulle også styrke flodbredderne mod erosion. Parken blev hurtigt et vigtigt rekreativt område for byens befolkning og blev anvendt til søndagspromenader, musikarrangementer og nationale festligheder. I begyndelsen af 1900-tallet blev der anlagt en musikpavillon og opsat bænke samt lysmaster.

Efter midten af 1900-tallet ændrede parken gradvist karakter med større fokus på rekreation og mindre på formel prydhaveudformning. En del af de oprindelige stier blev omlagt i 1960erne, og nye græsarealer blev indført for at skabe åbne flader. Parken gennemgik en restaurering i 1990erne, hvor vegetationen blev fornyet og forbindelserne til Rådhustorget og Strandpromenaden langs floden blev forbedret. I dag udgør Rådhusparken en central del af byens grønne struktur og fungerer som en bufferzone mellem bymidten og flodens bred. Parken rummer desuden flere skulpturer og mindesmærker som fx monumenter over Umeås genopbygning og for byens historiske borgmestre.

Umeå Stads Kyrka

Umeå stads kyrka blev indviet i 1894 og erstattede en tidligere trækirke, som nedbrændte året før byens store brand. Den blev opført efter tegninger af arkitekten Fredrik Olaus Lindström, der anvendte nygotisk stil, som på dette tidspunkt var dominerende i svenske kirkebyggerier. Bygningen blev udført i mursten med højt tårn, spidse vinduer og hvælvslag i stengips. Grundplanen er korsformet, og kirkens højde og proportioner afspejler ønsket om at markere Umeå som en genfødt by efter branden i 1888.

Kirkens interiør blev fra begyndelsen udstyret med træværk i fyr og gran, udsmykninger i stuk og farvede glasruder i kor og sideskibe. Altertavlen blev skabt af kunstneren Johan Axel Wetterlund i 1894 og forestiller Jesu opstandelse. Orgelet blev leveret af Åkerman & Lund Orgelbyggeri i 1895 og omfattede 24 stemmer. I 1937 blev kirken ombygget, hvor blandt andet koret blev udvidet. I dag fungerer kirken som hovedsæde for Svenska kyrkan i Umeå og anvendes både til gudstjenester, koncerter og ceremonier.

Backens Kyrka

Backens kyrka er den ældste bevarede kirkebygning i Umeå-området. Den blev opført i årene mellem 1501 og 1508, som var en tid, hvor Norrland stadig var tyndt befolket og uden egentlige bycentre. Kirken blev bygget af granit og kampesten og repræsenterer den senmiddelalderlige svenske kirkearkitektur med et rektangulært skib. Taget blev oprindeligt dækket med træ, som senere blev udskiftet med kobberplader. Kirkens placering ved Umeälven gjorde den let tilgængelig for sognets befolkning, som i vid udstrækning kom sejlende til gudstjenester.

I 1700-tallet blev kirken restaureret, og interiøret fik barokke træk. Altertavlen blev udført i 1720erne, og prædikestolen tilføjet i 1746. I 1893 blev kirken ramt af en større brand, som ødelagde tag og inventar, men murene blev stående og dannede grundlag for genopbygningen. Den blev igen ramt af brand i 1986, hvorefter man rekonstruerede det gamle interiør med respekt for det oprindelige udtryk.

På kirkegården omkring bygningen findes gravsteder fra 1600-tallet og frem, hvilket gør stedet til en vigtig kilde for lokalhistorisk forskning. Præstegården, der ligger på en høj over kirken, blev opført i 1800-tallet og fungerer i dag som møde- og forsamlingslokale for menigheden.

Storgatan

Storgatan er Umeås ældste og længste sammenhængende gadeforløb. Den blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet, da Umeå fik købstadsprivilegier, og den udgjorde fra begyndelsen den vigtigste handels- og transportakse gennem byen. Gaden løb oprindeligt parallelt med Umeälven og fungerede som forbindelsesvej mellem havnen, torvet og de tidlige boligkvarterer. Efter bybranden i 1888 blev Storgatan genanlagt efter den nye byplan med bredere profil og rette linjeføringer for at forbedre brandsikkerhed og fremkommeligheden i byen. Den fik en standardbredde på 24 meter, og mange af bygningerne blev opført i mursten i overensstemmelse med de nye bygningsregler.

I den sydlige del af Storgatan opførtes byens repræsentative offentlige bygninger som fx rådhuset, posthuset og flere bankpalæer i nyrenæssance og jugendstil. Nordpå udviklede gaden sig til handelsstrøg med butikker, hoteller og håndværksvirksomheder. Bygningerne langs Storgatan blev i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet opført af lokale håndværksmestre, og det skete ofte i tre etager med butikker i stueplan og boliger ovenover. Mange af de oprindelige ejendomme blev senere erstattet eller ombygget i funktionalistisk stil i 1930erne og 1950erne. Enkelte historiske facader er dog blevet bevaret, og dem kan man især se nær Rådhustorget.

Västerbottens Museum

Västerbottens Museum blev grundlagt i 1886 som et regionalt kulturhistorisk museum for at dokumentere og bevare kulturen i Västerbottens län. Det fik sin første faste udstilling i 1909 og blev senere flyttet til sin nuværende placering i Gammlia nordøst for Umeå centrum. Museet rummer både faste og skiftende udstillinger, og i tilknytning hertil er der et område med et frilandsmuseum. Der er også samlinger inden for arkæologi, etnologi, lokalhistorie og kunst.

Man kan naturligvis gå på opdagelse i regionens kultur og historie, og frilandsmuseet Gammlia rummer flere end 30 flyttede bygninger fra forskellige steder i Västerbotten. På en tur her kan man blandt andet se gårde, lader, kirker og et sameviste. Anlægget blev opbygget fra 1920erne som et pædagogisk landskab, der viser regionale byggeskikke og livsformer fra 1700- og 1800-tallene.

Döbelns Park

Döbelns Park er et grønt område, der blev anlagt i 1860erne, og den er dermed den ældste offentlige park i Umeå. Parken blev opkaldt efter general Georg Carl von Döbeln, som ledede svenske tropper under krigen mod Rusland i 1809. Parken blev placeret mellem Storgatan og Östra Strandgatan som en del af den tidlige byplanmæssige udbygning af Umeå. Området, der tidligere havde været eng og mark, blev omdannet til rekreativt byrum med et stisystem og træplantninger i tidens stil.

Efter bybranden i 1888 blev Döbelns Park genplantet og udvidet som led i genopbygningen af byens grønne struktur. Den blev udformet efter forbillede af samtidens svenske byparker med stjerneformet stisystem, midterplæne og monumenter. I parkens midte blev der i 1867 opstillet en byste af general Döbeln, udført i bronze, og senere blev der tilføjet flere mindesmærker. I 1990erne blev Döbelns Park restaureret for at genskabe den oprindelige struktur. Nye gangstier og belysning blev etableret, og beplantningen blev fornyet med arter som lind og ahorn.

Residenset

Residenset i Umeå er en bygning, der fungerer som bolig og repræsentationsbygning for landshøvdingen i Västerbottens län. Bygningen blev opført i 1894, efter den tidligere residens blev ødelagt under branden i 1888. Den nye bygning blev tegnet af arkitekten Carl Fredrik Ekholm, som påbegyndte arbejdet i 1891, men efter hans død samme år blev projektet afsluttet af arkitekten Ludwig Peterson. Residenset blev placeret ved Storgatan med facade mod Umeälven for at markere bygningens rolle som symbol på länsstyrelsens og statens tilstedeværelse i det nordlige Sverige.

Bygningen blev opført i to etager i sten på en høj sokkel af natursten. Den arkitektoniske udformning bærer præg af 1800-tallets klassicisme kombineret med enkelte træk fra nyrenæssancen. Facaden blev symmetrisk opbygget, og indvendigt blev der fra starten indrettet bolig for landshøvdingen på den øverste etage og repræsentationslokaler med saloner, spisestue og gæsteværelser. Den nederste etage rummede kontorer og mødelokaler til länsstyrelsens administration. Bygningen blev blandt de første i Umeå med elektrisk belysning og centralvarme, hvilket var en teknologisk nyskabelse i 1890ernes Norrland.

I 1935 blev Residenset udvidet med to sidefløje efter tegninger af arkitekt Denis Sundberg. Tilbygningerne blev udført i samme materiale og stil som hovedbygningen for at bevare helhedsindtrykket. I midten af 1900-tallet gennemgik interiøret moderniseringer, hvor flere originale detaljer gik tabt. I 2013–2016 blev bygningen restaureret under ledelse af Statens Fastighetsverk med fokus på at genskabe facadens oprindelige udtryk.

Moritzska Gården

Moritzska Gården er et hus, der blev opført år 1891 som bolig og kontor for disponenten Carl Gustav Moritz, som ejede Sandviks Ångsågs AB. Arkitekten var Carl Fridolf Engelbert Sandgren. Gården tilhører de større og mere udsmykkede træbygninger, der blev rejst efter den store bybrand i Umeå i 1888, og den repræsenterer en særlig kvalitet i kombinationen af træarkitektur og dekorative stilarter. Den oprindelige placering var ved Rådhusesplanaden, men bygningen blev flyttet i 1983 til dens nuværende adresse på Östra Kyrkogatan 2 i det centrale Umeå.

Arkitekturen viser blanding af stilelementer med træk fra nyrenæssance, nybarok og jugendstil. Facaden er beklædt med træpaneler, vinduerne er korspostvinduer, og taget er dækket med grå plader. Et karakteristisk træk er det sydlige midterparti med en loggia. Stilistisk og formsprogsmæssigt skaber alle disse detaljer et palæagtigt præg, hvilket gør gården atypisk i forhold til andre træhuse fra samme periode.

Moritzska Gården blev testamenteret af Moritz til Umeå stad i 1897. I 1980erne blev spørgsmålet om bevaring og flytning aktuelt, og da den blev flyttet 1983, var det som led i en kulturmiljømæssig indsats for at sikre bygningens overlevelse. Der blev også foretaget restaureringsarbejder for at genskabe oprindelige detaljer og bevare bygningens arkitektoniske karakter.

Umedalens Skulpturpark

Umedalens Skulpturpark ligger i bydelen Umedalen vest for Umeås centrum og er et betydningsfuldt udendørs kunstområde. Parken blev etableret i 1994 på initiativ af Galleri Andersson/Sandström i samarbejde med ejendomsselskabet Balticgruppen, der ejede det tidligere hospitalsområde Umedalens Sjukhus. Formålet var at anvende det tidligere institutionsområde til kulturelle formål og samtidig skabe et offentligt tilgængeligt kunstmiljø. Siden åbningen er parken gradvist blevet udbygget med permanente værker fra internationale og svenske kunstnere, og den har udviklet sig til en central del af Umeås moderne kulturprofil.

Parken rummer over 40 permanente skulpturer placeret i det gamle hospitalsområde, som består af bygninger fra slutningen af 1800-tallet omgivet af store grønne arealer. Blandt kunstnerne er Antony Gormley, Tony Cragg, Anish Kapoor, Louise Bourgeois, Jaume Plensa og Eva Hild. Værkerne er udført i materialer som granit, stål, bronze og glas og indgår i et åbent landskab med græsplæner, stier og bevarede hospitalsbygninger. Kombinationen af den historiske institutionsarkitektur og den moderne kunst skaber et unikt kulturmiljø, hvor det gamle og det nye står side om side.

Umedalens Skulpturpark fungerer som permanent udstilling, men der arrangeres også midlertidige udstillinger og kunstprojekter. Parken har siden etableringen været åben året rundt og modtager tusindvis af besøgende årligt. Den drives i samarbejde mellem Galleri Andersson/Sandström, Balticgruppen og Umeå kommune. Området har desuden været udgangspunkt for byudvikling i Umedalen, hvor de tidligere hospitalsbygninger er blevet omdannet til skoler, kontorer og boliger.