Toruń rejseguide

Zespół staromiejski

Zespół staromiejski er betegnelsen for Toruńs gamle bykerne, som blev grundlagt i midten af det 13. århundrede af Den Tyske Orden. Det var en by, der hurtigt udviklede sig til et vigtigt handelscentrum i Hanseforbundet. Bystrukturen er bevaret med det oprindelige middelalderlige gadenet, hvor parallelle gader fører til centrale pladser og markedsområder. Området rummer både Stare Miasto (den gamle by) fra 1233 og Nowe Miasto (den nye by) fra 1264, som senere blev forenet til en enhed. Byens befæstninger bestod af mure, tårne og porte, hvoraf flere stadig er bevaret.

Arkitektonisk udgør bykomplekset et af de mest fuldstændige eksempler på middelalderlig murstensarkitektur i Centraleuropa. Byen blev domineret af offentlige bygninger som rådhuset, kirker og klostre, samt private købmandsgårde med lagerkældre, høje gavlhuse og udsmykkede facader. Kombinationen af bygninger fra gotikken, renæssancen og barokken viser byens kontinuerlige udvikling fra middelalderen til nyere tid. Det omfatter både monumentale kirkebyggerier og mindre huse, som var tilknyttet handelslivet.

I 1997 blev Zespół staromiejski i Toruń optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sin velbevarede middelalderstruktur og sine mange arkitektoniske monumenter. Bydelen repræsenterer en sammenhængende urban helhed, hvor de historiske lag dokumenterer byens rolle som handelscentrum, religiøst centrum og videnskabeligt knudepunkt. Byplanen, de offentlige bygninger og de private borgerhuse giver et samlet billede af en hanseby fra 13.–15. århundrede, og man kan blot gå på spadsereture i området og nyde arkitekturen og atmosfæren.

Rynek Staromiejski

Rynek Staromiejski udgjorde fra byens grundlæggelse i 1233 det vigtigste centrum for handel og administration i Toruńs gamle by, Stare Miasto. Pladsen har en rektangulær form med sider på cirka 105 x 109 meter, hvilket svarer til en typisk højmiddelalderlig markedsplads. Den var omgivet af købmandsgårde, boder og borgerhuse, og i midten blev der anlagt rådhusbygninger, der gennemgik flere udvidelser frem til 1600-tallet. Pladsen blev brugt til handel, retshandlinger, ceremonier og offentlige begivenheder.

Arkitektonisk er Rynek Staromiejski præget af en tæt randbebyggelse med borgerhuse opført i gotisk mursten og senere ombygget i renæssancen og barokken. Mange af husene har bevarede kældre, hvælvede stueetager og høje gavle, som vidner om handelsfamiliers rigdom. Bygningerne blev ofte kombineret med funktioner som værksteder, lager og boliger. I det 19. århundrede blev facader moderniseret, men mange af de gotiske strukturer er fortsat synlige bag de senere lag.

I dag udgør pladsen et centrum for Toruńs historiske identitet. Den er præget af monumenter som statuen af Nicolaus Kopernicus fra 1853, Pomnik Mikołaja Kopernika, Helligåndskirken/Kościół św. Ducha og de bevarede borgerhuse. Kombinationen af den middelalderlige plan og de bevarede bygninger gør Rynek Staromiejski til et af de mest illustrative eksempler på en plads fra hansetiden i denne del af Europa.

Pomnik Mikołaja Kopernika er et af de mest markante monumenter i byens centrum. Statuen blev rejst på initiativ af byens borgere under Preussen som en hyldest til den verdensberømte astronom, der blev født i Toruń i 1473. Monumentet er udført i bronze af billedhuggeren Friedrich Abraham Tieck og forestiller Kopernikus stående i hel figur iført en lang dragt og med en armillarsfære i venstre hånd som symbol på hans astronomiske forskning. Figuren er placeret på en høj granitsokkel, der bærer inskriptionen Nicolaus Copernicus Thorunensis, Terrae Motor, Solis Caelique Stator, som betyder Nicolaus Copernicus fra Toruń, Jordens bevæger, Solens og himmelens stiller.

På pladsen kan man også se monumentet Pomnik Flisaka, der blev rejst i 1914 som en hyldest til flisakernes rolle i byens økonomi. Flisakerne var flodsømænd, der transporterede tømmer og andre varer ad Wisła, hvilket udgjorde en central del af Toruńs handelssystem. Statuen forestiller en ung flisak med violin, omgivet af springvandets vandbassin. Motivet bygger på en lokal legende om en flisak, der med sit spil befriede byen for en plage af frøer.

Ratusz Staromiejski

Ratusz Staromiejski er Toruńs imponerende rådhus, der står på midten af pladsen Rynek Staromiejski. Det blev oprindeligt opført i 1274 som en gotisk bygning i mursten, men blev i 1391–1399 udvidet til et af de største rådhuse i Den Tyske Ordens områder. Grundplanen er kvadratisk med en indre gård, og bygningen kombinerede funktioner som rådhussal, byarkiv, domstol, handelsboder og varelager. Rådhuset var et symbol på byens selvstyre og økonomiske magt.

Arkitektonisk er Ratusz Staromiejski et af de mest markante eksempler på middelalderligt rådhusbyggeri i Europa. Bygningen har fire fløje i to etager med høje gavle, blændingsfelter og et tårn på nordsiden, der blev forhøjet i det 17. århundrede. Facaderne blev udført i gotisk mursten med dekorative detaljer, mens interiøret rummer hvælvede sale, repræsentationsrum og kældre, som blev brugt til opbevaring af varer. I 1602 blev bygningen delvist ombygget i renæssancestil efter en brand, hvilket tilføjede nye vinduesindfatninger og interiørdetaljer.

Efter byens inkorporering i Preussen i slutningen af det 18. århundrede blev rådhuset anvendt til administrative formål og senere omdannet til museum i det 19. århundrede. I dag huser det det regionale museum i Toruń og rummer samlinger af kunst, kunsthåndværk og arkæologi. Bygningen er et monument i byens arkitektur, og rådhuset står som en af de bedst bevarede rådhusbygninger fra hansetiden.

Kościół św. Ducha

Kościół św. Ducha eller Helligåndskirken blev opført i midten af 1700-tallet, efter at jesuitterne var blevet inviteret til Toruń som led i modreformationen. Kirken blev bygget mellem 1756 og 1758 i barok stil med en klassisk rektangulær grundplan, et enkelt skib og et markant tårn mod vest. Facaden blev opført som et fint eksempel i sin tid med pudset murværk med pilastre, nicher og en segmentgavl.

Interiøret er præget af barok og rokoko med stukdekorationer, fresker og et højalter udført i marmor og træ. Der er flere sidealtre i kirken, og man kan også bemærke prædikestolen og orglet fra det 18. århundrede. Dekorationerne blev udført af kunstnere knyttet Jesuiterordenen og afspejler tidens barokke æstetik, hvor religiøse scener og symboler understregede kirkens funktion. Det var også hensigten med modreformationen og derved fundamentet for byggeriet af Kościół św. Ducha.

Efter Jesuitteordenens ophævelse i 1773 blev kirken overtaget af andre katolske ordener og senere anvendt som sognekirke. I det 20. århundrede blev den gennemrestaureret og fremstår i dag som et af de vigtigste barokke kirkerum i Toruń. Kościół św. Ducha udgør et eksempel på den jesuitiske kirkearkitektur i Polen og er et væsentligt element i den arkitektoniske udvikling af Rynek Staromiejski.

Dwór Artusa

Dwór Artusa på Rynek Staromiejski blev opført mellem 1891 og 1894 som et repræsentativt samlingshus for byens elite. Bygningen erstattede en tidligere renæssancestruktur fra det 14. århundrede, der i århundreder havde tjent som mødested for byens købmænd og brødreskaber. Den nuværende bygning blev tegnet i nygotisk stil, der skulle understrege Toruńs historiske status som hansestad.

Arkitektonisk fremstår bygningen monumental med høj facade, kamtakkede gavle og rigt dekorerede vinduespartier. Indvendigt blev der indrettet store sale med høje lofter, paneler og kunstneriske udsmykninger, som afspejlede bygningens funktion som kulturelt og socialt centrum. Bygningen havde også repræsentative rum for byens selskaber og institutioner.

Bazylika katedralna św. Jana Chrzciciela i św. Jana Ewangelisty

Bazylika katedralna św. Jana Chrzciciela i św. Jana Ewangelisty er det formelle navn på katedralen i Toruń. Navnet henviser til, at katedralen er viet til Johannes Døberen og evangelisten Johannes, og den blev påbegyndt i anden halvdel af 1200-tallet og udbygget frem til 1400-tallet. Den er et eksempel på gotisk murstensarkitektur og blev opført som en treskibet basilika med høje, spidse vinduer, støttepiller og et massivt vesttårn. Kirken blev byens vigtigste religiøse centrum og var tæt knyttet til Toruńs status som en fri hansestad.

Interiøret er præget af gotiske hvælvinger og omfattende vægmalerier, hvoraf nogle stammer fra det 14. og 15. århundrede. Katedralen rummer betydelige kunstværker som fx det sengotiske højalter fra begyndelsen af 1500-tallet, barokke sidealtre, epitafier og skulpturer. Kirken har også et døbefont, hvor Nicolaus Kopernicus blev døbt i 1473. Vinduerne er udstyret med både middelalderlige og nyere glasmalerier, og orglet er blandt de største i regionen.

Bygningen blev ophøjet til katedral i 1992, da bispedømmet Toruń blev etableret. Gennem århundrederne har den gennemgået flere restaureringer, hvilket især skete efter skader under krigene i det 17. århundrede og under den preussiske periode. Arkitekturen og udsmykningen gør den til et af de mest betydningsfulde eksempler på gotiske kirker i Polen og en central del af UNESCO-bydelen i Toruń.

Rynek Nowomiejski

Rynek Nowomiejski er den nye markedsplads, og den blev anlagt i 1264 i forbindelse med grundlæggelsen af Nowe Miasto. Pladsen har en kvadratisk form på 95 x 95 meter og var omgivet af borgerhuse og værksteder. Midt på pladsen lå en rådhusbygning, som senere er blevet revet ned. Pladsen fungerede som centrum for håndværk og handel i den nye by, der havde en selvstændig administration indtil sammenlægningen med Stare Miasto i 1454 til det, vi i dag blot kender som Toruń.

Arkitektonisk er pladsen præget af bebyggelse i mursten, hvoraf mange bygninger er blevet ombygget gennem tiden. En af de vigtigste bygninger er Sankt Jakobs Kirke/Kościół św. Jakuba fra det 14. århundrede, der ligger på pladsens østlige side. Den fungerede som sognekirke for den nye by. På midten af pladsen kan man se kirken Trinitatis Kirke, Kościół św. Trójcy, der blev indviet i 1824. Det var på dette sted, den nye bys oprindelige rådhus lå, og den første Trinitatis Kirke blev indrettet i 1668 i rådhusbygningen.

I det 18. og 19. århundrede blev Rynek Nowomiejski omdannet til et mere reguleret byrum med klassicistiske og senere eklektiske facader. I dag er torvet et vigtigt historisk sted, der afspejler Toruńs byudvikling. Pladsens proportioner og struktur er bevaret, og de omgivende bygninger viser lagene af middelalderlig, barok og moderne arkitektur. Den fungerer som et supplement til Rynek Staromiejski, der er den gamle bys markedsplads, og torvet er en integreret del af den samlede gamle bykerne.

Kościół św. Trójcy

Kościół św. Trójcy er en kirke, der blev opført i årene 1819–1824 efter tegninger af arkitekten Karl Friedrich Schinkel. Den blev bygget på pladsen Rynek Nowomiejski på netop det sted, hvor det tidligere gotiske rådhus for Nowe Miasto stod. Det var blevet omdannet til en luthersk kirke i 1668, og det gamle kirketårn blev ødelagt i 1787. Herefter kom bygningen til at fungere som lazaret under Napoleonskrigene, hvorefter den på grund af forfald blev revet ned i 1818.

Den nye kirke blev opført i rundbuestil, der var en stilretning i 1800-tallet, som efterlignede den romanske stil fra middelalderen. Stilen var ikke mindst populær i Tyskland og andre tyske områder. I løbet af det 19. og 20. århundrede har kirken skiftet funktion ad flere omgange. Den blev benyttet som både luthersk og uniatisk kirke frem til 1927, hvorefter den fungerede som ortodoks kirke frem til 1939. Under og efter 2. Verdenskrig blev bygningen anvendt som lager, og efter 1989 overtog kultur- og kunstfonden Tumult kirken, og den er i dag omdannet til en sal for film, kunst og offentlige arrangementer.

Kościół św. Jakuba

Kościół św. Jakuba i Toruń blev opført i første halvdel af det 14. århundrede som sognekirke for Nowe Miasto, der på dette tidspunkt var sin egen selvstændige by adskilt fra Stare Miasto. Kirken blev grundlagt i 1309, og opførelsen varede flere årtier, så den i dag står som et fuldt udviklet eksempel på teglstensgotik med basilikaform. Byggeriet blev finansieret af byens borgere og lokale håndværkergilder, hvilket afspejles i kirkens betydelige dimensioner og dens rige udsmykning.

Arkitektonisk er kirken en treskibet basilika med et højt centralt skib og lavere sideskibe, som er adskilt af kraftige piller. Den blev opført med karakteristiske gotiske vinduer med spidsbuer, og den har bevaret flere af de oprindelige dekorative elementer. Særligt bemærkelsesværdig er den flerfarvede udsmykning, som stadig er bevaret i dele af kirkens indre, samt de hvælvede lofter, der afspejler gotikkens konstruktive principper. Tårnet blev rejst som en integreret del af vestfacaden.

I løbet af historien har kirken gennemgået flere ændringer. Efter Reformationen blev den i perioder brugt af protestanter, og i det 19. århundrede foretog man restaureringsarbejder, hvor man styrkede konstruktionen og tilpassede interiøret. I dag fremstår Kościół św. Jakuba som en af de bedst bevarede teglstensgotiske kirker i regionen.

Brama Mostowa

Brama Mostowa, der betyder broporten, er en byport, der blev opført i midten af det 15. århundrede som en del af Toruńs befæstninger. Den fungerede som hovedport til byens bro over Wisła-floden, som var en af de vigtigste forbindelser mellem Toruńs gamle by og områderne syd for floden. Porten blev bygget i gotisk mursten med blændingsfelter, tandfriser og et karakteristisk tårnlignende udtryk.

Porten havde både en militær og administrativ funktion. Den blev anvendt til kontrol af handel og transport, da broen var en central rute for korn- og træhandel. Bygningen var udstyret med porte, vindebro og forsvarselementer, der sikrede adgang til byen. Over porten var der opholdsrum for vagtmandskab, og konstruktionen var forbundet med bymuren.

I dag er Brama Mostowa en af de bedst bevarede byporte i Toruń. Den står som et vidnesbyrd om byens befæstningssystem og dens betydning som handelsknudepunkt. Porten markerer overgangen mellem den middelalderlige bykerne og floden og indgår i den samlede UNESCO-beskyttede del af byen.

Krzywa Wieża

Krzywa Wieża er det lokale navn for Toruńs berømte skæve tårn, der blev opført i det 13. eller 14. århundrede som en del af byens defensive befæstningsanlæg. Tårnet var en integreret del af den mur, der omgav Stare Miasto og havde til opgave at overvåge og beskytte et af de svagere punkter i forsvarslinjen. Det blev opført i mursten på en rektangulær grundplan og var oprindeligt lodret. Det begyndte tidligt at hælde på grund af ustabil jordbund og undergrundens forskydninger.

Arkitektonisk adskiller tårnet sig ved sin tydelige hældning, som i dag er på omkring 1,5 meter i forhold til lodlinjen. Tårnet er opført i gotisk stil og havde flere etager, hvoraf de nederste fungerede som vagtrum og depot, mens de øverste var udstyret med skydeskår. Det havde en vigtig funktion i byens forsvarssystem, indtil murene gradvist mistede deres militære betydning i 16.-17. århundrede.

Efter at forsvarsanlægget blev opgivet, fik tårnet andre funktioner. Det blev anvendt som bolig og senere som lager og værksted. I det 19. og 20. århundrede blev det bevaret som et af de mest særprægede bygningsværker i Toruń, og det er i dag en del af den samlede middelalderlige bykerne, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Tårnet er i dag et af de mest genkendelige arkitektoniske vartegn i Toruń.

Kościół Mariacki

Kościół Mariacki med det formelle navn Kościół Wniebowzięcia Najświętszej Marii Panny er en kirke, der blev opført i 1300-tallet af franciskanerne, der havde slået sig ned i byen som en del af den ekspanderende ordens tilstedeværelse i handelsbyerne langs Østersøen. Opførelsen begyndte omkring 1343 og fortsatte ind i 1400-tallet, hvilket afspejles i kirkens store volumen og de arkitektoniske detaljer, der er karakteristiske for teglstensgotikken. Efter reformationen i 1557 blev kirken overdraget til de evangelisk-lutherske menigheder og fungerede som deres vigtigste gudstjenestested i byen i næsten 300 år, indtil den i 1724 blev tilbageført til katolikkerne efter uroligheder i Toruń.

Bygningen er en treskibet hallekirke uden markant adskillelse mellem skibene, hvilket skaber et stort, samlet rum under de hvælvede lofter. Facaden blev opført i rød tegl med gotiske spidsbuer og støttemure, der stabiliserer de høje mure. Det oprindelige tårn ved vestfacaden blev aldrig fuldført, og kirkens østlige del afsluttes med en polygonal korafslutning, der var typisk for franciskansk arkitektur. Kirkerummet rummer en række værdifulde elementer, blandt andet gotiske epitafier, middelalderlige gravsten og rester af vægmalerier, der afspejler både klosterlivets og byens historie.

I dag fungerer kirken som en dominerende del af Toruńs skyline og står som en af de største og bedst bevarede teglstenskirker fra tiggerordenernes byggetradition i Polen. Den er integreret i UNESCO-verdensarvsområdet og er et centralt eksempel på, hvordan franciskanske kirker blev opført i hansestæderne.

Brama Klasztorna

Brama Klasztorna er en byport, der blev opført i anden halvdel af det 13. århundrede som en del af Toruńs befæstningsanlæg og ligger på nordsiden af den gamle bykerne. Navnet henviser til dens placering tæt på et tidligere dominikanerkloster. Porten tjente som en af de vigtigste passager fra byen til Wisła-floden, hvor varer blev lastet og losset. Den blev bygget i mursten i gotisk stil med spidsbuede portåbninger og forsynet med en forsvarsmekanisme, der omfattede både gitter og dobbelte porte.

Bygningsmæssigt er porten kendetegnet ved sit rektangulære tårn, der oprindeligt havde flere etager, hvorfra man kunne overvåge flodtrafikken og kontrollere ind- og udgang. Arkitekturen kombinerer praktiske funktioner med dekorative elementer som mønstermuring og spidsbuede blændinger. Den havde både en militær funktion og en økonomisk betydning, da told og afgifter kunne opkræves ved gennemgangen.

Efter at bymuren mistede sin militære rolle i det 17. og 18. århundrede, blev porten gradvist reduceret i betydning. I det 19. århundrede blev nogle af de tilstødende mure nedrevet, men selve porten blev bevaret og fungerer i dag som en del af Toruńs middelalderlige bygningsværker.

Brama Kętrzyńska

Brama Kętrzyńska er en byport, der tidligere var kendt som Brama Św. Jakuba. Den blev opført i 1300-tallet som en del af befæstningsringen omkring byen Nowe Miasto. Den var en af de mindre byporte, men spillede en vigtig rolle for forbindelsen mellem byen og de vestlige forstæder samt de veje, der førte mod Chełmno. Porten var opført med en rektangulær grundplan med et portløb flankeret af massive mure.

Arkitektonisk repræsenterer Brama Kętrzyńska den enkle gotiske byggestil, der blev anvendt i de mindre porte. Tårnet havde oprindeligt flere etager og var udstyret med skydeskår, hvilket gav mulighed for at forsvare indgangen effektivt. Den fungerede både som kontrolpunkt for trafik og som en del af byens samlede forsvarssystem. I takt med at bymurene mistede deres strategiske betydning, blev porten gradvist nedlagt som funktionelt indgangssted. I dag fungerer Brama Kętrzyńska som et synligt minde om Nowe Miastos middelalderlige befæstning og er en af de få bevarede byporte fra denne del af Toruń.

Dom Kopernika

Dom Kopernika er et gotisk borgerhus fra anden halvdel af det 15. århundrede, der er kendt om Nicolaus Kopernicus' fødehjem. Bygningen består af to sammenbyggede huse, der blev forbundet i det 19. århundrede. De repræsenterer den klassiske type købmandshus med høj facade, spidsgavl og en dyb grundplan, hvor stueetagen oprindeligt blev anvendt til handel, mens de øvre etager rummede beboelse.

Historien har knyttet huset til Nicolaus Kopernicus’ fødsel i 1473, og siden 1900-tallet har bygningen været indrettet som museum. Museet dokumenterer Kopernicus’ liv og virke samt det bymiljø, han voksede op i. Det sker med rekonstruerede interiører fra senmiddelalderen og den tidlige renæssance. Arkitektonisk er facaden kendetegnet ved høje, slanke vinduer med gotiske profiler, dekorative blændinger i murværket og bevarede hvælvede kældre.

Zamek Krzyżacki

Zamek Krzyżacki er Det Tyske Ordens borg i Toruń. Den blev opført i anden halvdel af 1200-tallet som den første korsridderborg i regionen, efter at Den Tyske Orden etablerede sig i området. Borgen blev anlagt som en halvåben konstruktion i form af et ufuldstændigt firkantanlæg, tilpasset terrænet ved Wisła. Den omfattede en højborg med beboelsesfløje, kapel, køkken og forsvarstårne samt en borggård omgivet af mure og økonomibygninger.

Borgen fungerede som administrativt og militært centrum for ordenen, indtil byen gjorde oprør mod korsridderne i 1454 under Den Preussiske Forbundskrig. Efter kampene besluttede byens borgere at rive store dele af borgen ned for at forhindre fremtidig brug, hvilket gør Toruń til et af de få steder, hvor borgødelæggelsen skete systematisk. Kun ruinerne af den sydlige fløj og dele af murene står tilbage.

I dag fremstår ruinerne som et arkæologisk og kulturhistorisk område, der giver indblik i korsriddernes bygningskultur og deres historie i regionen. Stedet bruges til udstillinger og forskellige arrangementer, hvilket understreger borgens rolle som både historisk mindesmærke og levende del af byens kulturtilbud. Dertil kommer, at borgområdet er et fint sted for en spadseretur.

Planetarium Toruń

Planetarium Toruń blev etableret i 1994 i en tidligere gasbeholder fra det 19. århundrede. Bygningen, der blev opført i 1860erne som en del af byens gasværk, er et eksempel på industriel arkitektur med en typisk cylindrisk grundplan, kuppelformet tag og kraftige murstensmure. Efter gasværket blev nedlagt, stod bygningen ubrugt, indtil den blev tilpasset til sit nuværende formål.

Indvendigt blev der installeret moderne teknologi til et planetarium, der muliggør projektion af astronomiske shows på kuplens inderside. Anlægget blev valgt netop på grund af byens stærke tilknytning til Kopernicus, hvilket gør placeringen til en del af en bredere kulturstrategi, hvor videnskab og turisme forbindes.

Spichlerze nad Wisłą

Langs Wisła-floden, der løber gennem Toruń, findes en række pakhuse fra det 14. til det 17. århundrede, som blev brugt til opbevaring af korn, tømmer og andre handelsvarer. Pakhusene er typiske for hansestædernes økonomiske struktur og vidner om Toruńs rolle som et vigtigt handelsknudepunkt.

Bygningerne blev opført med flere etager og uden store vinduesåbninger for at beskytte varerne. Nogle af pakhusene har bevarede hejseværker og skodder, som viser, hvordan varerne blev transporteret op gennem etagerne. Arkitekturen er funktionel, men samtidig integreret i bybilledet og bærer dekorative elementer som mønstermurværk og kamtakkede gavle. I dag er flere af pakhusene bevaret og indrettet til museer, kontorer og boliger.

Most Kolejowy

Most Kolejowy er en jernbanebro, der krydser Wisła i Toruń. Den blev bygget mellem 1870 og 1873 under Preussen og var på det tidspunkt en af de længste murstensbroer i Europa. Broen blev anlagt for at forbinde de vigtigste jernbanelinjer i regionen og dermed styrke byens rolle som transportknudepunkt og binde trafikken sammen i regionen.

Broen består af en lang række murstenspiller, der bærer de oprindelige jernkonstruktioner. Under 2. Verdenskrig blev broen beskadiget, men den blev genopbygget efter krigen og moderniseret i flere omgange. Den er opkaldt efter ingeniøren Ernest Malinowski, der også er kendt for at have konstrueret jernbanen over Andesbjergene i Peru. I dag er broen fortsat en vigtig jernbaneforbindelse, og den er også et teknisk monument, der repræsenterer 1800-tallets ingeniørkunst.