Szczecin rejseguide

Byens begyndelse

Området omkring det nuværende Szczecin menes at være bosat af de germanske rugiere, som kom fra det sydvestlige Norge omkring år 100. Rugierne boede her nogle århundreder, før de i 400-tallet drog videre mod syd til Donau-området.

Byen Szczecins historie går tilbage til 700-tallet, hvor slaviske stammer bosatte sig på den nuværende slotshøj ved floden Oder. Det var en mindre bosættelse, hvor fiskere, håndværkere og handlende slog sig ned. Der var ikke en stor vækst, og byen vedblev med blot at være en mindre landsby de følgende århundreder.

Stetinum boomer

Bosættelsen Stetinum var til begyndelsen af 1100-tallet en mindre by, der lå i skyggen af den nærliggende Wolin, hvis betydning faldt på denne tid. Det medførte en stor vækst i Stetinum, der voksede til omkring 5.000 indbyggere. Byen var derved hurtigt blevet en af de vigtigste på den sydlige Østersøkyst.

I vinteren 1121-1122 blev området erobret af den polske kong Boleslaw III, og han lod indbyggerne i Stetinum kristne i 1124; få år senere kunne den første kristne kirke tages i brug.

Polen var et kongerige, men samtidig sad en hertug i Stetinum, Wartislaw I, som udvidede hertugdømmets territorium mod vest, så det kom til at danne det senere pommerske område. Wartislaw I var den første hertug i hertugdynastiet, som gennem århundreder sad på tronen i Pommern og Szczecin, som siden da har fastholdt sin position som pommersk hovedstad. Overherredømmet over byen og regionen har dog skiftet flere gange; fx blev Stetinum underlagt Det Tysk-Romerske Rige i 1187.

1200-tallets vækst og handel

Fra årtierne omkring år 1200 inviterede hertugerne i byen tyskere til byen og området for at udbygge det, og i 1237 blev den tyske minoritet bosat væk fra den slaviske majoritet. Det skete under hertug Barnim, som også indførte købstadsrettigheder efter forbillede fra Magdeburg i 1243. Rettighederne introducerede væsentlige nye økonomiske muligheder for byen og for borgerne.

Byens position ved havet skabte en meget stor handel med øvrige lande og byer langs Østersøen, og Szczecin opnåede medlemskab af Hanseforbundet i 1278. Hansen gav ny vækst i mange byer, og det samme var tilfældet for Szczecins vedkommende. De første århundreder af byens historie var således en lang periode med opblomstring og vækst i både byen og i hertugdømmet.

Brydninger i 1500-tallet

Handel med korn, sild og salt var ikke mindst det, der havde gjort Szczecin rig og betydende. Oplandet var stort og dækkende ikke blot Pommern, men også Brandenburg og Storpolen.

Andre byer voksede også disse år, og også de ønskede en del af den lukrative handel. Szczecin kom derfor i stigende grad til at føre handelskrige mod byer som fx Greifenberg og Stargard, der i dag hedder Gryfino og Stargard Szczeciński, og det kom også til en toldkrig med Frankfurt an der Oder.

1500-tallet var nedgangstider for Szczecin, idet noget af eksporten og handlen med korn gled byen af hænde. På samme tid faldt markedet for sild betragteligt, og det ledte også til nedgange i økonomien i byen, der ellers havde kunnet opføre fine kirker og andre byggerier i de seneste århundreders hansetid.

Der skete også andre ting i Szczecin i 1500-tallet. Den protestantiske reformation nåede byen i 1534, og i 1570 blev Freden i Stettin indgået som afslutning på Syvårskrigen, der havde raset siden 1563 mellem Danmark-Norge og Sverige.

Den svenske tid

Trediveårskrigen i årene 1618-1648 blev et vendepunkt for Szczecin. I 1630 erobrede Sverige byen og området, og de opretholdt den militære kontrol med hertugdømmet.

Den sidste hertug i Gryfici-dynastiet, Boguslav XIV, døde i 1637, og tropper fra Det Tysk-Romerske Rige invaderede Pommen for at sikre Brandenburgs arvefølge til hertugtronen. Svenskerne slog dog angrebet tilbage og fastholdt deres position i regionen.

Trediveårskrigen sluttede med Den Westfalske Fred i 1648, og med den opnåede Sverige store indrømmelser i det nordtyske område. Sverige fik blandet andet Forpommern, Rügen og udmundingen af Oder; områderne forblev dog tyske rigslen. Kurfyrsten af Brandenburg fik den øvrige del af Pommern, og derved var Szczecins tidligere terrtorium opdalt i to.

Med Szczecintraktaten i 1653 blev grænsen mellem Brandenburg og Szczecin fastsat, og den svenske konge blev hertug i Pommern. Tiden under svenskerne blev ikke langvarig, for allerede i 1713 begyndte en ny æra i byens udvikling.

Den tyske havneby

I 1713 blev Szczecin erobret af det Preussiske Kongerige, og byen blev hurtigt væsentlig for Preussen som en garnisonsby og en vigtig handelsby ved Østersøen. Preussen var gået ind i byen for at overvåge en aftalt våbenstilstand, men de blev i byen, som formelt blev preussisk i 1720.

Preussen udbyggede Szczecin som statens vigtigste havneby. De anlagde et stort fæstningsanlæg i og omkring byen, og handelsmæssigt blev vandvejen til Swinoujscie åbnet; den skabte grobund for en større udvikling af søfarten. Det var i 1731, floden Swine blev omlagt, og i 1739 anlagdes de første havneanlæg i kystbyen Swinemünde; dagens Świnoujście.

Szczecins placering skabte også en stor transithandel af polske varer, der blev sejlet ad Oder-floden og andre vandveje fra blandt andet Warszawa, Wroclaw og Poznan til Berlin og Magdeburg. Trafikken skabte en stor økonomisk vækst i Szczecin.

Byens industrialisering

1800-tallet betød en ny udvikling for Szczecins økonomi. Der blev gennemført store ændringer i Preussens administrative systemer som fx nedlæggelse af en række toldbarrierer. Samtidig blev øvrige regler for industrien blev lempet væsentligt. Det stimulerede en vækst i hele området og således også i Szczecin, hvis position som en ledende handelsby blot blev udbygget. Befolkningsmæssigt havde der boet omkring 6.000 indbyggere i 1720, og i starten af 1800-tallet var det stedet til over 20.000.

Szczecin var inden for Preussen Berlins havneby, og i 1843 blev der anlagt en jernbane mellem de to byer. Kort tid efter blev jernbanen forlænget til Stargard Szczecinski og videre til Poznan og Wroclaw. Szczecin lå centralt på jernbanen, og den igangværende industrialisering i de nuværende polske områder skabte et endnu større grundlag for Szczecins succes som handelsby. Byen blev endnu yderligere attraktiv med bortfaldet af skat på varer i 1857.

Midten af 1800-tallet blev også tiden for igangsættelsen af en større industrialisering af byen. I 1851 grundlagde to ingeniører fra Hamburg et skibsværft og maskinfabrikker i forstaden Drzetowo. Seks år efter grundlæggelsen blev skibsværftet til stålskibsværftet Vulcan, der blev Tysklands førende helt indtil 1900-tallets start. Værftet og byens øvrige mange nye industrier, inden for stort set alle industrielle retninger, skabte en fortsat god økonomi i havnebyen.

1900-1945

I 1898 havde tyske kejser Wilhelm II åbnet Stettins nye frihavn, hvilket gav et godt startskud til det nye århundrede, der skulle blive det sidste under tysk herredømme. I år 1900 og igen i 1911 blev flere forstæder langt ind under Stettin, der var i rivende udvikling.

I 1913 blev kanalen mellem Szczecin og Berlin åbnet, og det betød yderligere transporter gennem byen, der fortsatte som knudepunkt indtil 2. Verdenskrig. Efterdønningerne efter 1. Verdenskrig kunne dog mærkes i Tyskland og også i Stettin. Det var blevet nedgangstider, og den ændrede økonomiske situation fik fx Vulcan-værftet til at dreje nøglen om i 1928.

I 1933 boede der 272.000 personer i Stettin, der igen voksede i 1939. Her blev der lagt flere forstæder ind under Stettin, der arealmæssigt blev Tysklands tredjestørste på det tidspunkt. 1939 blev også året, hvor en del baltiske tyskere kom til havnen i Stettin. Med den tysk-sovjetiske aftale om Baltikum blev en del tyskere genbosat flere steder i Tyskland, og en del af del kom sejlende til Stettins havn på den vej.

2. Verdenskrig startede også i 1939, og krigen kom hurtigt til Stettin som vigtig tysk havneby. De første bombardementer af byen fandt sted i 1940, men disse udrettede dog ikke større skader i forhold til dem, der fandt sted senere i krigen.

I 1943 og særligt i 1944 blev bombardementerne optrappet, og inden krigens afslutning var havnen og omkring 90 % af den gamle bydel lagt i grus. Kampene om byen varede nærmest til afslutningen af 2. Verdenskrig, og efter tysk overgivelse af byen, kunne sovjetiske tropper indtage Stettin uden kamp den 26. april 1945.

Efter krigsafslutningen indsatte de sovjetiske myndigheder en kommunistisk orienteret tysk borgmester, og den tysk-styrede tid i den ødelagte havneby varede de følgende måneder.

Den polske havneby

Efter 2. Verdenskrig skulle Szczecin integreres i Polen, som fik myndigheden over byen og området den 5. juli 1945. Her blev den første polske borgmester indsat, og den 21. september samme år blev den nye polsk-tyske grænsedragning trukket. Før denne havde der boet omkring 80.000 tyskere og 6.000 polakker i Szczecin. Tyskerne fraflyttede, og allerede med udgangen af det følgende år boede der flere end 100.000 polakker i byen.

Opgaven var stor for Polen, og ud over en genopbygning skulle Szczecin bevare betydningen som en af de væsentligste havnebyer ved Østersøen. Det lykkedes, og det skete ikke mindst grundet afskibningen af polske varer fra Schlesiens betydelige industrier.

Årtierne efter krigen blev Szczecin ikke i samme grad som andre polske storbyer genopbygget i gammel stil. Der blev genrejst nogle få større bygninger som fx det gamle hertugslot og nogle middelalderkirker, men byens udtryk blev en blanding af det moderne Polen med brede boulevarder, grønne områder og i forstæderne store nye boligområder til de mange polske tilflyttere og en bykerne med konturerne fra den gamle tyske handelsby.

Gennem årtierne med kommunisme i Polen blev der etableret en lang række uddannelsessteder i Szczecin, som også blev industrialiseret; blandt andet blev der anlagt et stort skibsværft i byen.

Med Polens medlemskab af EU i 2004 og senere optagelse i Schengensamarbejdet er grænserne helt åbnet, og Szczecin på grænsen mellem Polen og Tyskland er på ny rigtig international og den samlende by for hele regionen i området. Med over 400.000 indbyggere er Szczecin da også regionens største by og derved det naturlige centrum.