Hala Stulecia

Hala Stulecia er en hal, der blev opført som Hundredårshallen/Jahrhunderthalle i Wrocławs tyske tid. Det var arkitekten Max Berg, der designede hallen, som blev bygget i armeret beton i årene 1911-1913. Konstruktionen med den store kuppel var den største af sin art i datidens Tyskland. Max Berg var bl.a. inspireret af Pantheon i Rom.

I 1913 var hallen centrum for Hundredårsudstillingen, der markerede den preussiske kong Friedrich Wilhelm III's proklamation til folket i 1813; An Mein Volk. Proklamationen var startskuddet til Preussens kamp mod Frankrig i Napoleonskrigene. Og hallens navn, Hala Stulecia, betyder da også Hundredsårshallen efter markeringen af denne proklamation, der fandt sted i netop Breslau; det nuværende Wrocław.

Til åbningen af Hala Stulecia blev verdens hidtil største orgel installeret i Hala Stulecia, og Max Reger komponerede et værk til begivenheden. Det var orgelbyggeren Wilhelm Sauer, der stod for konstruktionen, der efter 2. Verdenskrig blev nedtaget og opdelt i tre nye orgler. Orglet i Wrocławs katedral er et af de tre nye orgler.

Hala Stulecia blev i 2006 optaget på UNESCO's verdensarvsliste som ikke mindst et fornemt eksempel moderne arkitektur og ingeniørkunst i armeret beton.

Foran Hala Stulecia kan man se en 90 meter høj konstruktion, der bærer navnet Nålen/Iglica. Iglica blev designet af ingeniøren Stanisław Hempel og stillet op 1948 i forbindelse med en polsk udstilling i Wrocław, der markerede de genvundne områder, der var overgået fra Tyskland til Polen efter 2. Verdenskrigs afslutning.