Rzeszów rejseguide

Rynek & Podziemna Trasa Turystyczna

Rynek er Rzeszóws markedsplads, som blev anlagt i middelalderen, da byen i 1354 fik købstadsrettigheder af kong Kasimir den Store. Torvet blev organiseret efter en regulær kvadratisk plan med udmålt plads til rådhus, handelshuse og boder. Gaderne, der udgår fra torvet, blev udlagt i retvinklede akser og skabte grundlaget for byens videre udvikling. Rådhuset lå centralt, og pladsen fungerede i århundreder som centrum for handel og administration.

Bygningerne omkring torvet var oprindeligt træhuse, men i 1500- og 1600-tallene blev de gradvist udskiftet med murstensbyggerier. Mange af facaderne fik barokke og klassicistiske udtryk efter ombygninger i 1700- og 1800-tallene, og flere af husene blev opført med kældre, hvor købmænd kunne opbevare varer som vin, salt og korn. Torvet blev brugt til markeder, hvor bønder og købmænd fra hele regionen samledes, og det var her, byens vigtigste begivenheder udspillede sig.

Under torvet findes et omfattende system af kældre og gange, der er kendt som Podziemna Trasa Turystyczna. De første anlæg blev gravet i 1400- og 1500-tallene og blev udvidet i de følgende århundreder. Kældrene fungerede som lagerrum for de handlende, hvor varer kunne opbevares køligt og sikkert. Systemet omfatter korridorer, trapper og rum i flere niveauer, med vægge og hvælvinger af mursten og sten. Under urolige tider kunne anlægget desuden bruges som tilflugtssted.

I dag er anlægget restaureret og tilgængeligt som turistattraktion, hvor besøgende kan gå gennem en omkring 370 meter lang rute. Undervejs ses bevarede konstruktioner, udgravninger og fund fra middelalderens byliv, og der er opstillet udstillinger, som formidler byens handels- og håndværkstraditioner. Kombinationen af torvets historiske bebyggelse ovenfor og de underjordiske strukturer nedenfor gør området til et af de mest centrale og dokumenterede kulturmiljøer i Rzeszów.

Ratusz

Ratusz er Rzeszóws rådhus, og det nævnes første gang i byens dokumenter fra 1427. Den oprindelige rådhusbygning var af træ og blev ødelagt i den store brand, som hærgede i 1576. I 1591 byggede Mikołaj Spytek Ligęza et nyt rådhus i mursten, og dette murstensbyggeri blev beskadiget under det såkaldte Rakoczi-angreb i 1657.

I 1700- og 1800-tallene blev rådhuset restaureret og ombygget flere gange. Omkring 1730 under Karol Henryk Wiedemann blev rådhuset udstyret med klassicistiske træk. I midten til slutningen af 1800-tallet blev facader og interiør ændret, og i perioden 1895-1898 fandt en større ombygning sted, som gav bygningen stiltræk fra nygotik og nyrenæssance.

Ratusz er i dag en treetagers bygning med kældre og et varierende udtryk. Facaderne er pudsede og rigt dekorerede med ornamenter, balkoner og dekorative gavle. Bygningen huser stadig byens administration og bruges også til kulturelle formål. En større renovering blev afsluttet i 1996 med det formål at genetablere udsmykningen fra slutningen af 1800-tallet.

Pałac Lubomirskich

Pałac Lubomirskich er et palæ, der blev opført i slutningen af 1600-tallet som sommerresidens for familien Lubomirski. I årene 1757-1760 gennemførte arkitekten Karol Henryk Wiedemann en ombygning, der gav anlægget et senbarokt og rokokopræget udtryk. Palæet blev et af de vigtigste adelige anlæg i regionen og fungerede både som bolig og repræsentativ ramme for familiens liv.

Bygningen er udformet i en H-plan med to sidefløje og en midterbygning. Den har to etager, mansardtag og symmetrisk opbyggede facader. Dekorationen omfatter portrætbuster af Lubomirski-familiens medlemmer, der blev udført som klassicistiske skulpturer i romersk stil. Vinduer og portaler er indrammet af profilerede karme, og rundt om palæet lå en fransk have med akser, alléer og plæner, mens undergrunden rummede tunneler og kældre, der knyttede anlægget til byens befæstninger.

Interiøret var organiseret efter en barok grundplan med en repræsentativ midterakse. Den centrale bygning husede store festsale på første sal. De var udsmykket med stuk og fresker, mens sidefløjene rummede private værelser, spisesale og kontorer. Trapperummet var dobbeltløbende og understregede symmetrien. I 1700-tallets ombygning blev interiøret præget af rokokoens former med rocailler, parketgulve i geometriske mønstre og pejse med marmorindfatninger, og de store vinduer fremhævede vægmalerier og stukarbejder.

Efter ombygninger i 1800- og 1900-tallene blev mange detaljer ændret, men planløsningen blev bevaret. En restaurering i 1980erne genskabte dele af udsmykningen og tilpassede palæet til ny brug. Bygningen fungerer i dag som musikskole, hvor de store sale anvendes til koncerter og de mindre rum til øvelokaler og kontorer, hvilket betyder, at palæet fortsat anvendes til en kombination af repræsentation og funktion.

Zamek w Rzeszowie

Zamek w Rzeszowie er navnet på residensslottet i Rzeszów. Det står på et sted, hvor der allerede i 1500-tallet lå en befæstet residens, der i begyndelsen af 1600-tallet blev udbygget af Mikołaj Spytek Ligęza. Han omdannede anlægget til et palads i palazzo in fortezza-stil med bastioner, ringmure og boligfløje. I det 17. og 18. århundrede overgik ejendommen til familien Lubomirski, der videreførte byggeriet og gjorde anlægget til centrum for deres magt i regionen.

Mellem 1902 og 1906 blev der opført en ny slotsbygning, da den ældre var nedslidt. Arkitekturen fra denne periode forener historicistiske elementer med referencer til tidligere fæstningsværker. Bygningen er firfløjet og omkranser en gårdsplads. Hjørnerne markeres af bastioner, og anlægget er omgivet af voldgrav og mure, hvilket fastholder slottets karakter af befæstet kompleks, selv om det nu fungerer som administrationsbygning.

Indvendigt blev slottet indrettet med repræsentative sale, mødesale og kontorer. Hovedindgangen fører til en vestibule og trappeopgang med høje lofter, mens de største rum på første sal blev brugt til fester og repræsentation. I dag er de omdannet til retssale, men flere stuk- og trædetaljer fra begyndelsen af 1900-tallet er bevaret. I kældrene lå der tidligere fængselsceller og opbevaringsrum med tøndehvælvede lofter og tykke mure, og korridorerne under bastionerne vidner om anlæggets fæstningsmæssige funktion.

Efter 2. verdenskrig fungerede slottet som fængsel og domhus, og det bruges i dag som sæde for regionsretten. Restaureringer har bevaret en række oprindelige detaljer, og slottet fremstår som et markant symbol på Rzeszóws historie som residensby.

Synagoga Staromiejska & Nowomiejska

Synagoga Staromiejska er en synagoge, der blev opført i anden halvdel af 1600-tallet. Den fungerede som det vigtigste religiøse centrum for det jødiske samfund i Rzeszów, der i perioden udgjorde en stor del af byens befolkning. Bygningen blev anlagt i renæssancebarok stil med en massiv grundplan og tykke mure, der gav både religiøs funktion og fæstningsagtig beskyttelse. Synagogen blev dog ødelagt under krige i 1700-tallet, men genopbygget og udvidet, så den gennem det 19. århundrede bevarede sin rolle som byens hovedsynagoge.

Synagoga Nowomiejska blev opført i 1700-tallet som supplerende bedehus til den voksende jødiske menighed, der spredte sig til den nye bydel. Denne bygning havde enklere proportioner, men var ligesom den ældre synagoge opført i mursten og med barokke træk i facaden. Indvendigt var rummet organiseret omkring bimaen i midten og aron ha-kodesh ved østvæggen, mens vinduer i høje, rundbuede åbninger sikrede lys. Begge synagoger fungerede frem til 2. Verdenskrig, hvor de blev ødelagt under den tyske besættelse.

Efter krigen blev bygningerne restaureret og omdannet til sekulære formål. Synagoga Staromiejska rummer i dag et arkiv og kulturinstitution, mens Synagoga Nowomiejska anvendes til udstillinger. Selvom det oprindelige interiør er gået tabt, står synagogerne som markante levn fra den tid, hvor Rzeszów var et vigtigt centrum for jødisk kultur i det sydøstlige Polen.

Kościół św. Krzyża

Kościół św. Krzyża, der betyder Helligkorskirken, blev opført i begyndelsen af 1700-tallet som klosterkirke for Piaristerordenen. Byggeriet blev gennemført under beskyttelse af Lubomirski-familien, som havde stor indflydelse på byens udvikling og dens religiøse og kulturelle liv. Ordenen drev skolevirksomhed knyttet til kirken, hvilket gjorde komplekset til et vigtigt centrum for uddannelse i regionen.

Arkitektonisk er kirken et eksempel på polsk barok med en grundplan som et latinsk kors, en høj kuppel og rigt profilerede facader. Hovedfacaden har pilastre, nicher og en trekantgavl, der markerer indgangen. Bygningen blev opført i mursten, pudset og hvidtet, og tagene blev dækket af tegl. Klosterfløjene, der omkranser en gårdsplads, er integreret med kirkens struktur og understreger helhedens funktion som klosterkompleks.

Indvendigt er rummet præget af barokke fresker og stukdekorationer, der dækker både lofter og vægge. Hovedalteret er udformet i barok stil med søjler og rigt udsmykkede ornamenter, mens sidealtrene har skulpturelle elementer og malerier fra 1700-tallet. Kirken har bevaret en række kunstværker knyttet til Piaristerordenens virke, og den fungerer i dag som sognekirke, samtidigt med at den er et eksempel på barokkens betydning for byens arkitektur.

Kościół Farny św. Wojciecha i Stanisława

Kościół Farny św. Wojciecha i Stanisława er en sognekirke i Rzeszów, der har rødder i middelalderen, hvor der allerede i 1400-tallet stod en trækirke på stedet. Den nuværende murstenskirke blev opført i anden halvdel af 1400-tallet og har gennemgået flere ombygninger. Den blev i 1600-tallet udvidet i forbindelse med byens vækst, og senere i 1700- og 1800-tallene tilføjede man barokke og klassicistiske elementer.

Bygningen blev opført som en treskibet basilika med gotiske murstensmure og spidsbuede vinduer. I baroktiden fik kirken et tårn og en rigere udsmykket facade, og senere klassicistiske ombygninger skabte en mere symmetrisk helhed. Taget blev lagt i tegl, og kirkens indre understøttes af piller, der opdeler skibene. Udenfor ligger kirkegården og præstegården, som sammen med kirken udgør et historisk sognekompleks.

Indvendigt bærer interiøret præg af de mange ombygninger. Hovedalteret er barokt med rigt udskårne figurer og søjler, mens flere sidealtre stammer fra klassicistiske renoveringer. Lofterne er hvælvede, og i flere af kapellerne findes epitafier og gravsten for lokale adelsfamilier. Kirken fungerer fortsat som byens sognekirke og er et af de ældste bevarede bygningsmonumenter i Rzeszów, hvor man kan aflæse udviklingen fra gotisk arkitektur til senere barokke og klassicistiske tilføjelser.

Multimedialna Fontanna

Multimedialna Fontanna er et multimediespringvand i Rzeszów, som blev indviet i 2013 som et af de mest moderne anlæg af sin art i Polen. Den er placeret i byens centrum ved Aleja Lubomirskich, tæt på Lubomirski-palæet og byens borg, og fungerer som både teknologisk installation og rekreativt samlingspunkt. Anlægget består af et bassin på omkring 1.000 m² med næsten 400 dyser, der kan styre vandstråler i forskellig højde og retning. Hertil kommer et avanceret system af LED-lys og projektorer, der muliggør multimedieshows, hvor vand, lys, billeder og musik kombineres.

Fontænen bruges til faste forestillinger i sommerhalvåret, hvor der afspilles programmer med temaer fra historie, kultur og natur. Showene kan vare fra 15 til 30 minutter og omfatter blandt andet fortællinger om Rzeszóws historie, polske nationale symboler og populære musikalske fremførelser. Systemet gør det muligt at projicere tredimensionelle billeder direkte på vandskærme, og fontænen er derfor en af de mest avancerede i Centraleuropa.