Łódź rejseguide

Frihedspladsen
Plac Wolności

Plac Wolności ligger i den nordlige ende af Ulica Piotrkowska og blev anlagt i begyndelsen af 1820erne som en del af byens nye byplan. Pladsen fik en central rolle som forbindelsespunkt mellem hovedgaden og de ældre dele af byen, og den blev udformet som en ottekant, inspireret af klassicistiske byrumsidealer. Oprindeligt lå Łódźs rådhus her, og der var markedsaktiviteter, hvilket understregede pladsens funktion som byens nye administrative og kommercielle centrum.

Arkitektonisk er pladsen omgivet af bygninger fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, der blev opført i klassicisme, eklektisk stil og jugendstil. Et af de mest markante bygningsværker er den klassicistiske rådhusbygning fra 1827, der blev tegnet af Bonifacy Witkowski, som senere blev ombygget til at huse Muzeum Tradycji Niepodległościowych. Midt på pladsen står en stor statue af Tadeusz Kościuszko fra 1930, som markerer pladsens betydning.

Efter Første Verdenskrig fik pladsen sit nuværende navn, der betyder Frihedspladsen. Det var et symbol på den genvundne polske selvstændighed. Under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig blev pladsen omdøbt til Freiheitplatz, og Kościuszko-monumentet blev fjernet. Efter krigen fik den naturligt nok sit polske navn tilbage, og monumentet blev genopstillet.

Piotrkowska Gade
Ulica Piotrkowska

Ulica Piotrkowska er Łódźs hovedgade og blev anlagt som byens centrale akse omkring år 1823. Længden er cirka 4,2 kilometer, og gaden forbandt fra begyndelsen de to centrale pladser Plac Wolności og Plac Niepodległości, hvilket gjorde den til en vigtig trafik- og handelrute. Gaden blev udbygget i det 19. århundrede med lejlighedshuse, palæer for fabriksejerfamilier, butikker og offentlige bygninger. Mange af de ældre lejligheder og palæer bærer fortsat præg af historisme, eklekticisme og jugendstil, som har været nogle af de arkitektoniske retninger gennem tiden.

Arkitektonisk har Piotrkowska et varieret facadeudtryk. Der er huse med dekorative gesimser, balkoner, ornamentik omkring vinduer og hoveddøre kombineret med smalle sidegader og baggårde. Historisk har Piotrkowska været centrum for butikker, caféer, restauranter, kulturinstitutioner og forlystelser som fx festivaler og demonstrationer. Efter Anden Verdenskrig forfaldt dele af gaden, men efter 1990erne begyndte en restaurering.

Gutenberg Hus
Kamienica pod Gutenbergiem

Kamienica pod Gutenbergiem er en af Łódź' mest markante bygninger fra slutningen af 1800-tallet. Den blev opført i 1896 for den tyske forlægger og trykkeri-ejer Reinhold Richter og fungerede både som beboelsesejendom og som ramme om et af datidens største trykkerier i Łódź. Facaden er udsmykket i en blanding af nyrenæssance og nybarok, med rige detaljer, ornamenter og statuer, der afspejler bygningens tilknytning til bogtryk og litteratur. Det mest karakteristiske træk er en skulptur af Johannes Gutenberg, bogtrykkerkunstens fader, der har givet huset dets navn.

Bygningen blev hurtigt et kulturelt centrum og havde stor betydning for byens intellektuelle miljø. Herfra blev der trykt bøger, aviser og tidsskrifter, som bidrog til Łódź’ udvikling som moderne storby. Efter årtier med skiftende funktioner er Kamienica pod Gutenbergiem i dag fredet som et vigtigt arkitektonisk og historisk monument. Den står stadig som et symbol på byens rige kultur- og industrifortid og er et af de mest iøjnefaldende bygningsværker på gadn ulica Piotrkowska, hvor den minder besøgende om den tid, hvor Łódź blomstrede som et centrum for handel, kunst og idéudveksling.

Gammeltorv
Stary Rynek

Stary Rynek er den ældste markedsplads i Łódź og udgjorde byens centrum fra middelalderen indtil 1800-tallet. Den blev anlagt i begyndelsen af 1400-tallet, hvilket var kort efter, at Łódź fik købstadsrettigheder i 1423. Pladsen blev udformet som et kvadratisk byrum, der var omgivet af træhuse og senere murstensbygninger, hvor købmænd og håndværkere drev handel. Rådhuset, der lå ved pladsen, fungerede som centrum for bystyret, og selve torvet var ramme for ugentlige markeder og religiøse processioner.

I det 19. århundrede mistede Stary Rynek sin betydning, da den nye byplan fra 1820erne forskød Łódź’ centrum mod syd omkring Ulica Piotrkowska og Plac Wolności. Byens industrielle udvikling ændrede byens geografiske tyngdepunkt, og Stary Rynek blev i stigende grad et perifert område. Efter 2. Verdenskrig, hvor den historiske bebyggelse omkring pladsen blev stærkt beskadiget, besluttede myndighederne at ændre pladsens funktion. I 1950erne blev der opført nye boligblokke i datidens stil omkring pladsen, hvilket fjernede det meste af den gamle bebyggelse.

Arkitektonisk fremstår Stary Rynek derfor i dag som en åben plads omgivet af 1950ernes og 1960ernes boligblokke med enkle, funktionelle facader. Midten af pladsen er udformet som et grønt anlæg med monumenter og mindesmærker. Her stod blandt andet monumentet for Det Røde Hær fra 1960erne, som markerede Sovjetunionens rolle i befrielsen af Łódź, men monumentet blev fjernet i 1990erne efter systemskiftet i landet. Pladsen bruges i dag primært som et lokalt byrum og har ikke samme funktion som i middelalderen, men den repræsenterer et vigtigt historisk sted i byens udvikling.

Sankt Stanislaus Kostkas Ærkebasilika og Katedral
Bazylika archikatedralna św. Stanisława Kostki

Bazylika archikatedralna św. Stanisława Kostki er det formelle navn for den katolske katedral i Łódź. Kirken blev opført mellem 1901 og 1912, og byggeriet blev igangsat efter en beslutning i 1895. Hovedarkitekturen blev udformet af firmaet Wende & Zarske i samarbejde med arkitekterne Emil Zillmann med bidrag fra Józef Pius Dziekoński og Sławomir Odrzywolski-Nałęcz. Kirken står i nygotisk stil med mursten som hovedelement for facader og tårn. Hovedtårnet når 104,5 meter i højden, hvilket gør den til den højeste kirke i Łódź og en af de højeste i Polen.

Indvendigt er katedralen udformet som en treskibet basilika med et højt midterskib, der bæres af slanke søjler og spidsbuede arkader i overensstemmelse med nygotikkens formsprog. Koret afsluttes med en polygonal apsis, hvor højalteret står. Det blev udført i sten og rigt dekoreret med figurer af helgener og detaljer i forgyldning. Glasmalerierne, der blev indsat i begyndelsen af 1900-tallet, forestiller scener fra Kristi liv samt helgener forbundet med Polen som fx Sankt Stanislaus Kostka.

Sidekapellerne rummer mindre altre, der er dedikeret til forskellige helgener, og flere steder ses mindetavler over faldne polakker fra både Første og Anden Verdenskrig. Orglet blev installeret i 1920erne, er et af de største i regionen og bruges stadig ved kirkelige ceremonier og koncerter. Historisk blev katedralen opgraderet til rang af katedral i 1920, hvor den blev centrum for det katolske bispedømme i Łódź. Den overlevede i al væsentlighed både Første og Anden Verdenskrig.

Manufaktura

Manufaktura er et ombygget tekstilfabrikskompleks, der oprindeligt var ejet af fabrikanten Izrael Poznański. Det blev grundlagt i 1872, og inden for de første to årtier udvidede man med flere produktionsbygninger som fx spinderi, væveri, trykkeri samt byggede lagerhaller og arbejderboliger. Arkitekten Hilary Majewski stod for flere af de tidlige fabriksbygninger inden for komplekset. I perioden 1872-1892 blev området suppleret med servicebygninger som brandstation, jernbanespor til fabrikken og remiser. Mange af de oprindelige fabriksbygninger blev opført i mørke røde sten uden facadepuds med store vinduesbånd og høje lofthøjder, hvilket var typisk for tekstilindustrien i slutningen af 1800-tallet.

Efter at produktionsaktiviteten faldt i det 20. århundrede, lå komplekset delvis ubenyttet hen. I begyndelsen af det 21. århundrede blev det købt og revitaliseret som et multifunktionelt kulturelt og kommercielt center. I renoveringsperioden mellem 2003 og 2006 blev fabriksbygningerne omdannet til shoppingcenter, hotel (i den gamle spinderi), restauranter, museer (fx Museum Fabryki og Museum Sztuki MS2) og kulturfaciliteter. Arkitektonisk blev der lagt vægt på at bevare de industrielle strukturer, facader og rummenes originale proportioner, samtidig med at moderne glas- og stålinstallationer blev tilføjet i nogle dele for at skabe lysindfald og forbindelser mellem bygningerne.

I dag fungerer Manufaktura som en af Łódźs vigtigste samlingspunkter og kendte steder. Der er udendørs pladser og fontæner, som gør området indbydende for gående, og hvor der holdes forskellige offentlige arrangementer. Stedets store antal butikker og caféer er også med til at gøre det til både lokalt handelscentrum og turistdestination.

Kunstmuseet
Muzeum Sztuki

Muzeum Sztuki i Łódź blev grundlagt i 1930, og det er et af de ældste museer i verden dedikeret til moderne kunst. Museet blev til i en periode, hvor Łódź’ kunstmiljø blomstrede, og det modtog tidligt donationer fra kunstnere tilknyttet avantgardegrupper som “a.r.”, herunder Władysław Strzemiński, Katarzyna Kobro og Henryk Stażewski. Denne samling dannede grundlaget for, at museet hurtigt fik en international profil.

Museet har i dag tre hovedafdelinger: MS1 i gaden ul. Więckowskiego, som er den historiske museumsbygning, MS2 i Manufaktura-komplekset, hvor den nyere samling præsenteres i de tidligere fabriksbygninger, og Pałac Herbsta, der er et herskabspalæ, som udstiller 1800-tallets kunst og interiører. Arkitektonisk spænder museets bygninger derfor fra et klassisk palæ til postindustrielle fabriksrum, hvilket afspejler byens sociale og økonomiske historie. Samlingerne spænder fra klassisk europæisk kunst til polsk avantgarde, modernisme og samtidskunst. Museet har internationalt ry som et af de første steder, hvor moderne kunst blev integreret i en offentlig samling.

Geyers Hvide Fabrik
Biała Fabryka Geyera

Biała Fabryka blev opført i 1835-1837 af Ludwik Geyer, der var en af de tidligste industrimænd i Łódź. Den var den første store fabriksbygning i byen og regnes for det første eksempel på en moderne fabrik af sin slags i det daværende Kongrespolen. Navnet hvid skyldes facadens kalkede puds, som stod i kontrast til de senere røde teglfabrikker. Fabrikken var specialiseret i tekstilproduktion og særligt bomuldsvævning og -tryk. Den blev udvidet flere gange i løbet af det 19. århundrede og udviklede sig til et kompleks med værksteder, maskinhuse og arbejderboliger.

Arkitektonisk er Biała Fabryka et tidligt eksempel på industriel klassicisme. Bygningen blev opført i pudset murværk med en enkel rektangulær grundplan, regelmæssige vinduesrækker og en tydelig, symmetrisk facadeopdeling. Konstruktionen er lavere og mere horisontalt orienteret end de senere store fabrikker i byen, men indvendigt rummede den moderne maskiner, der gjorde det muligt at industrialisere tekstilproduktionen.

I dag rummer komplekset Det Centrale Tekstilmuseum/Centralne Muzeum Włókiennictwa, som blev etableret i 1960erne. Museet dokumenterer både tekstilindustriens tekniske udvikling og dens sociale betydning for Łódź. Bygningen er bevaret som et vigtigt vidnesbyrd om begyndelsen på byens industrialisering og repræsenterer overgangen fra håndværk til storindustri, og den er en naturlig ramme for netop byens tekstilmuseum.

Præstens Mølle
Księży Młyn

Księży Młyn er et samlet industrikvarter, der blev udviklet i anden halvdel af 1800-tallet som et integreret fabriks- og boligområde under ledelse af industrimagnaten Karol Wilhelm Scheibler. Oprindeligt lå der en gammel mølle på stedet, som tilhørte en præst, og deraf kommer navnet. Efter Scheiblers erhvervelse blev området omdannet til en af de største tekstilfabriksensembler i Europa. Produktionen omfattede spinderier, væverier og farverier, og for at understøtte den voksende arbejdsstyrke blev der bygget boligkvarterer, skoler, hospital, brandstation og butikker. Alt sammen inden for det samme kompleks.

Arkitektonisk er Księży Młyn et eksempel på industriel byplanlægning inspireret af engelske company towns. Fabriksbygningerne blev opført i røde sten med karakteristiske skorstene og store anlæg. Arbejderboligerne blev bygget som to- og treetagers blokke i mursten, og de blev organiseret langs parallelle gader, hvilket skabte et ensartet og funktionelt byrum. Direktørboligerne og villaer til ingeniører var mere prangende og præget af historistiske detaljer. Området har derfor en klar hierarkisk opdeling mellem funktioner, men samlet fremstår det som en enhed.

I dag er Księży Młyn bevaret som et kulturhistorisk område og et af de mest markante vidnesbyrd om Łódź’ industrielle storhedstid. Mange bygninger er blevet restaureret og huser nu kunstgallerier, lejligheder, caféer og kulturinstitutioner. Området betragtes som et levende museum over tekstilindustriens æra og tiltrækker både turister og lokale, der ønsker at opleve den industrielle arkitektur i dens oprindelige bymæssige kontekst. Derfor er Księży Młyn et godt sted for en hyggelig og interessant spadseretur.

EC1 Łódź - Kulturbyen
EC1 Łódź – Miasto Kultury

EC1 Łódź er et tidligere kraftværk, der blev opført i 1907 som Elektrische Centrala, og det var byens første centrale elektricitetsværk. Kraftværket blev gradvist udbygget gennem det 20. århundrede med flere haller, kedelrum, turbiner og kontrolbygninger. Anlægget var i drift indtil 2000, hvorefter det stod tomt i en periode. På baggrund af byens planer om revitalisering af postindustrielle områder blev det besluttet at omdanne komplekset til et kultur- og videnskabscenter under navnet EC1 Łódź – Miasto Kultury.

Bygningerne blev opført i mursten med store vinduer og stålkonstruktioner, som var typiske for industribyggeri fra begyndelsen af 1900-tallet. I forbindelse med ombygningen fra 2010 blev de oprindelige opførelser bevaret og suppleret med moderne arkitektur i glas og stål, der skaber kontrast til de gamle vægge. Hovedhallerne, hvor kedler og turbiner tidligere stod, er nu indrettet til udstillingsrum, mens sidebygningerne rummer biograf, planetarium og videnskabscenter. Der er også plads til kontorer, konferencelokaler og udstillinger af samtidskunst.

I dag udgør EC1 et af de største kulturcentre i Polen. Det kombinerer interaktive udstillinger, videnskabsformidling, koncerter og festivaler med arkitektonisk bevarelse af byens industrielle arv.

Izrael Poznański Plads
Pałac Izraela Poznańskiego

Pałac Izraela Poznańskiego er et palæ, der blev bygget mellem 1888 og 1903 som residens for tekstilmagnaten Izrael Kalmanowicz Poznański, der var en af de mest velhavende fabrikanter i Łódź. Byggeriet blev påbegyndt efter hans store succes med tekstilproduktion, og palæet blev placeret i umiddelbar nærhed af hans fabriksanlæg, hvor Manufaktura i dag ligger. Arkitekten Hilary Majewski stod bag de første tegninger, men senere blev bygningen udvidet og ændret af Adolf Zeligson og Julius Jung. Resultatet blev et af de mest imponerende industrimagnatpalæer i Polen.

Arkitektonisk er palæet et eksempel på eklekticisme med inspiration fra fransk barok og renæssance. Bygningen står opført i sten og puds med en monumental facade. Interiøret er rigt dekoreret med stuk, forgyldninger, spejlsale og træpaneler. Blandt de mest kendte rum er den store balsal, spisesalen, biblioteket og de private værelser, som afspejler Poznański-familiens rigdom og sociale status.

Efter familiens tid blev palæet anvendt til forskellige formål, og efter Anden Verdenskrig blev det overdraget til byens myndigheder. Siden 1975 har det huset Łódź' bymuseum, Muzeum Miasta Łodzi, som præsenterer byens historie, kultur og portrætter af kendte borgere. I dag fremstår palæet både som et symbol på Łódź’ industrielle storhedstid og som et museum, der på pspændende vis dokumenterer og formidler den sociale og kulturelle udvikling fra det 19. århundrede og frem.

Maria Himmelfartskirke
Kościół Wniebowzięcia Najświętszej Maryi Panny

Kościół Wniebowzięcia Najświętszej Maryi Panny er en af 1800-tallets kirker i Łódź. Den blev opført i 1888-1897 som sognekirke for det hurtigt voksende arbejderkvarter i den centrale del af byen. Kirkens arkitekt var Hilary Majewski, som også stod bag mange andre af byens markante bygninger. Byggeriet blev finansieret af de katolske indbyggere, som ønskede en stor og repræsentativ kirke i nærheden af de nye fabriksområder.

Kirken blev opført i nygotisk stil og er kendetegnet ved sine høje spidse tårne, murstensfacader og vinduespartier med farvede glasruder. Den treskibede basilika blev bygget i mursten med en grundplan, der var inspireret af middelalderlige gotiske katedraler. Tvillingetårnene rejser sig op over store dele af byen, og indvendigt er kirken udsmykket med blandt andet glasmalerier og altertavler, som blev tilføjet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Kirken overlevede både Første og Anden Verdenskrig uden større ødelæggelser, men blev i efterkrigstiden restaureret flere gange. Den spiller fortsat en vigtig rolle som sognekirke og som et markant arkitektonisk element i byens skyline. Den fungerer også som et historisk mindesmærke over den periode, hvor Łódź voksede fra en mindre provinsby til et af Østeuropas største industriknudepunkter.

Sankt Josefs Kirke
Kościół św. Józefa

Kościół św. Józefa i Łódź er en af de ældste kirker i byen og stammer fra anden halvdel af 1700-tallet. Den blev oprindeligt opført som en trækirke viet til Jomfru Maria, og den stod i den gamle bydel. Da Łódź voksede og ændrede karakter i takt med industrialiseringen, blev kirken i slutningen af 1800-tallet flyttet til sin nuværende placering ved gaden Ulica Ogrodowa. I begyndelsen af 1900-tallet blev den ophøjet til sognekirke med dedikation til Sankt Josef.

Kirken står opført i træ og har en enkel grundplan med et skib. Den fremstår beskeden i sin størrelse, men rummer en rigdom af detaljer som blandt andet et nybarokt hovedalter samt flere sidealtre. Indvendigt fornemmer man en blanding af traditionelle stiltræk og elementer fra senere tiders udsmykning. Det lille spir og den samlede konstruktion giver bygningen et harmonisk, næsten intimt præg, der adskiller sig tydeligt fra de senere storslåede kirke- og industribyggerier i Łódź.

I dag fungerer St. Josephs kirke både som sognekirke og som et vigtigt historisk monument. Den er et levende centrum for katolsk menighedsliv og samtidig en påmindelse om byens tid før industrialiseringen. Kirken er fredet som kulturarv og tiltrækker besøgende, der ønsker at opleve et af de få bevarede eksempler på Łódź’ tidligste arkitektur.

Aleksander Nevskij Katedral
Sobór św. Aleksandra Newskiego

Sobór św. Aleksandra Newskiego er en russisk-ortodoks katedral, der blev opført mellem 1884 og 1887 som centrum for den ortodokse menighed i Łódź under perioden med russisk kontrol over byen. Byggeriet blev finansieret af staten og lokale ortodokse borgere. Katedralen blev tegnet af arkitekt Jan Kacper Heurich i nybyzantinsk stil og repræsenterer til trods for dens mindre størrelse den officielle russiske arkitekturtradition med inspiration fra de byzantinske katedraler i Moskva og Kiev.

Bygningen har en central kuppel bag tårnet, der ligger over indgangen. Facaden og murene står opført med smuk dekoration og ornamenter, og indvendigt er kirken rigt dekoreret med freskomalerier, ikoner og altertavler. Kirkens ikonostas er udført i træ og forgyldt metal, og står som et smukt kirkerum. Efter Polens gendannelse i 1918 blev bygningen overdraget til den lokale ortodokse menighed, der har vedligeholdt katedralen, som er et af de få eksempler på ortodoks arkitektur fra den russiske periode i byen.