Kielce rejseguide

Markedspladsen
Rynek

Rynek i Kielce blev udlagt i det 14. århundrede i forbindelse med byens etablering og har siden været centrum for handel og administration. Området fungerede oprindeligt som torveplads med boder og et rådhus midt på pladsen. Efter en omfattende brand i 1800, der ødelagde store dele af bebyggelserne, blev Rynek omstruktureret. Fundamenterne fra det gamle rådhus kan i dag ses markeret i belægningen. I begyndelsen af det 21. århundrede gennemgik pladsen en omfattende revitalisering med ny granitbelægning, belysning og genskabelse af den historiske pręgierz som en detalje.

En pręgierz er en historisk straffesøjle, der blev brugt i mange polske byer fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Den bestod typisk af en sten- eller træsøjle placeret på torvet, hvor dømte personer offentligt blev bundet fast med jernringe eller kæder, og straffen kunne bestå i at blive udstillet til spot og skam, pisket eller påført mindre kropsstraffe foran byens borgere. Pręgierz fungerede både som et konkret afstraffelsesredskab og som en symbolsk påmindelse om byens lov og orden.

Arkitektonisk domineres pladsen i dag af omgivende bygninger fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor mange facader fik nybarokke og eklektiske træk. Det såkaldte Sołtyk-hus, Kamienica Sołtyków, fra 1765 er blandt de ældre bevarede byhuse og vidner om kontinuiteten i områdets bebyggelse. Flere huse blev opført efter bybrande i det 19. århundrede og bærer spor af den genopbygningstid, hvor Kielce udviklede sig til en vigtig regional by. Pladsens form adskiller sig fra mange andre polske torve, idet den ikke er kvadratisk, men trapezformet. Dette skyldes de ældre gadestrukturer og kvarterer, der voksede sammen om blandt andet byens kirker.

Rådhuset
Ratusz

Ratusz er Kielces rådhus. Det første af slagsen blev opført i første halvdel af 1500-tallet og lå midt på Rynek. Det var en toetagers bygning med et sydligt tårn, hvor der var fængselsceller. Foran stod byens såkaldte pręgierz, der blev brugt til offentlig afstraffelse. Bygningen blev ødelagt under branden i 1800 og revet ned i 1818, da den stod som ruin.

I 1834 blev det besluttet at indrette et nyt rådhus i en bygning på Ryneks vestlige side. Til formålet blev to ejendomme sammenlagt til én funktionel helhed. Denne bygning rummede både byens administrative kontorer, arrest og vagthus. I anden halvdel af 1800-tallet blev huset ombygget i nyrenæssancestil, der gav facaden et repræsentativt udtryk. Zinktaget og facadedekorationerne blev udført efter projekt af en statslig arkitekt.

Efter Anden Verdenskrig blev rådhuset restaureret, men de tidligere nyrenæssanceelementer blev forenklet, så facaden fik et mere klassicistisk udtryk. I dag fremstår bygningen som en markant ramme om Rynek og symboliserer de skiftende stilretninger, der har præget Kielces arkitektur. Det gamle 1500-talsrådhus kan ikke længere ses, men dets omrids er visualiseret i brolægningen af Rynek.

Ulica Henryka Sienkiewicza

Ulica Henryka Sienkiewicza er Kielces hovedgade og vigtigste handelsstrøg. Den blev anlagt i midten af 1800-tallet og fungerede oprindeligt som forbindelsesvej mellem banegården og byens centrale område. Gaden skiftede navn flere gange, men fik i 1919 sit nuværende navn til ære for forfatteren Henryk Sienkiewicz. Med en længde på omkring 1,3 kilometer er den et markant indslag i Kielces centrum.

Langs gaden blev der opført en række byhuse i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Arkitekturen er præget af eklekticisme, klassicisme og jugendstil, som afspejler den økonomiske vækst i Kielce i denne periode. Flere bygninger blev tegnet af lokale arkitekter og opført som boliger med butikker i stueetagen. I dag er Ulica Henryka Sienkiewicza centrum for bylivet med butikker, caféer, teatre og kulturinstitutioner.

Kielce Historiske Museum
Muzeum Historii Kielc

Muzeum Historii Kielc er et bymuseum, der blev grundlagt på basis af lokale historiske samlinger, der blev påbegyndt i 1908. Museet har til huse i en bygning fra 1840erne, der oprindeligt tilhørte et kreditinstitut. Museet er et godt sted at besøge, hvis man gerne vil vide mere om byen og dens udvikling, og en tur på museet kan være et godt udgangspunkt for at gå på opdagelse i Kielces gader efterfølgende.

Museets faste udstilling skildrer Kielces historie fra de tidligste bosættelser gennem middelalderen og perioden under Krakóws biskopper til industrialiseringen i 1800-tallet og byens rolle i det 20. århundrede. Genstandene omfatter bysegl, rådsprotokoller, håndværksredskaber, malerier, uniformer, fotografier og andet, som tilsammen dokumenterer byens udvikling. Der er desuden fokus på temaer som byens jødiske samfund, krigsårene og de økonomiske og sociale forandringer i nyere tid.

Slotshøjen
Wzgórze Zamkowe

Wzgórze Zamkowe eller Slotshøjen er et af de ældste og vigtigste historiske områder i Kielce. Området har fået sit navn fra biskoppernes palads, Pałac Biskupów Krakowskich, der blev opført mellem 1637 og 1641 som residens for Krakóws biskopper, og som i dag huset byens nationalmuseum. Paladset blev placeret på højdedraget som et dominerende anlæg sammen med katedralen og de tilhørende kirkelige bygninger. Højens beliggenhed havde både strategisk og symbolsk betydning, da den hævede komplekset over den øvrige bebyggelse og markerede byens religiøse og administrative centrum.

Ud over biskoppaladset rummer Wzgórze Zamkowe også Bazylika Katedralna Wniebowzięcia Najświętszej Maryi Panny, der er byens vigtigste kirke. Katedralen og paladset danner sammen med mindre kirkelige bygninger og tidligere administrative faciliteter et historisk ensemble, der gennem århundreder fungerede som et biskopligt sæde. Højen repræsenterer således både religiøs magt og verdslig administration, og den arkitektoniske helhed giver et enestående indtryk af byens udvikling siden middelalderen.

I nyere tid er dele af Wzgórze Zamkowe blevet knyttet til andre funktioner. I 1800- og 1900-tallene blev nogle af bygningerne på højdedraget anvendt til statslige og kommunale formål, herunder som fængselsbygninger. Disse bygningsdele blev i det 21. århundrede omdannet til kulturinstitutioner, hvor Ośrodek Myśli Patriotycznej i Obywatelskiej formidler byens politiske og patriotiske historie, og Instytut Dizajnu fungerer som centrum for moderne design og kreativitet.

Arkitektonisk fremstår Wzgórze Zamkowe i dag som en blanding af ældre og nyere lag. Det barokke biskoppalads er bevaret som en af de mest repræsentative bygninger i regionen, mens de tidligere institutionsbygninger er blevet restaureret med respekt for deres enkle murværk og funktionelle udtryk. Samtidig er der tilføjet moderne elementer som glasindgange og udstillingslokaler, der giver området en ny anvendelse uden at fjerne de historiske spor. Slotshøjen er i dag både et historisk monument og et dynamisk centrum for kultur og formidling i Kielce.

Biskoppernes Palads
Pałac Biskupów Krakowskich

Pałac Biskupów Krakowskich er paladset for Krakóws biskopper, som oprindeligt blev opført mellem 1637 og 1644 som residens for biskop Jakub Zadzik. Arkitekturen er præget af italiensk manierisme og barok med et symmetrisk anlæg bestående af en hovedbygning med fire hjørnetårne. I 1700-tallet blev komplekset udvidet med sidefløje, som ændrede gårdrummet og gav adgang til de tilstødende haver.

Indvendigt rummer paladset seværdigt interiør som fx et bemalet bjælkeloft fra 1640erne, der blev udført i Dolabellas værksted, stukdekorationer, pejse og portaler i barok stil. Den store spisesal er udsmykket med en portrætfrise af Krakóws biskopper, hvilket giver et interessant kig på beboerne i den fine residens. Disse interiører er blandt de bedst bevarede eksempler på barok udsmykningskunst i regionen og giver et enestående indblik i bygningens oprindelige pragt.

Efter perioder med forfald og skiftende anvendelse blev paladset restaureret og indrettet som museum. I dag huser det Kielces nationalmuseum, Muzeum Narodowe w Kielcach, med permanente samlinger, historiske interiører og midlertidige udstillinger. Den barokke have, som var anlagt i geometriske mønstre med frugttræer, blev rekonstrueret i begyndelsen af det 21. århundrede, hvilket har genskabt paladsets helhed som residens og repræsentativt bygningsanlæg. Man bør ved et besøg nyde en tur i den smukke park, hvorfra der er et smukt kig på biskoppernes bygning.

Kielce Nationalmuseum
Muzeum Narodowe w Kielcach

Muzeum Narodowe w Kielcach er avnet på det nationale museum i Kielce. Det har sin hovedafdeling i Biskoppernes Palads, der ligger på Slotshøjen i byen. Institutionens historie går tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede, hvor lokale samlere og videnskabelige selskaber begyndte at opbygge samlinger af kunst og arkæologi. Museet blev officielt etableret i 1971 og omfatter i dag flere afdelinger spredt over byen.

Samlingerne rummer polsk og europæisk malerkunst fra det 17. til det 20. århundrede, og man kan blandt andet se værker af Bernardo Bellotto, Józef Brandt og Jacek Malczewski. Desuden findes omfattende arkiver af historiske dokumenter, fotografier og kunsthåndværk. En vigtig del af museets udstillinger er dedikeret Kielces egen historie og Świętokrzyskie-regionens kultur.

Mariæ Himmelfart Katedralbasilika
Bazylika Katedralna Wniebowzięcia Najświętszej Maryi Panny

Bazylika Katedralna er Kielces katedral, som også er en af byens ældste bygninger, idet den blev grundlagt i det 12. århundrede af biskop Gedeon. Den første kirke var romansk og blev opført i lokale kalksten med et enkelt skib, halvcirkelformet apsis og tykke mure, som bar et fladt tag. Denne grundform blev senere ændret og udvidet i takt med byens vækst og kirkens stigende betydning. Allerede i middelalderen tilføjede man gotiske elementer i form af hvælvede kapeller og forstærkede vægge, hvilket gav bygningen et mere monumentalt udtryk.

I begyndelsen af 1600-tallet gennemgik katedralen en omfattende ombygning under biskop Jakub Zadzik. Den romanske grundstruktur blev bevaret, men interiøret blev indrettet i barok stil med stukdekorationer, fresker og nye sidekapeller. Højalteret fra denne periode blev udformet i barok med malerier, der blev bestilt af biskoppen selv, og det hører stadig til de mest markante elementer i kirken.

Ved siden af katedralen blev der mod nord opført et fritstående klokketårn, der i dag er en karakteristisk del af anlægget. Selve katedralens grundplan forblev et langhus uden tværskib, og bygningens ydre udtryk er i dag præget af den enkle rektangulære form, som kombinerer romanske og barokke træk. Flere renoveringer i det 19. og 20. århundrede sikrede bevarelsen af både de middelalderlige vægge og de senere barokke udsmykninger. I dag fungerer katedralen fortsat som bispesæde for stiftet i Kielce.

Sankt Adalbert Kirke
Kościół św. Wojciecha

Kościół św. Wojciecha eller Sankt Adalbert Kirke ligger på et sted i Kielce, hvor der ifølge traditionen allerede i det 11. århundrede eksisterede en trækirke. Den nuværende stenkirke blev opført i det 18. århundrede og afløste tidligere bygningsdele i træ og murværk, som gennem tiden var blevet nedslidt. Kirkens arkitektur er enkel og opført i barok stil med et langstrakt skib og et lille tårn over indgangen.

Kirken fungerede i århundreder som sognekirke for et af byens ældste kvarterer, som udviklede sig uden for katedralområdet. I det 19. århundrede blev interiøret fornyet, og der blev tilføjet sidealtre med skulpturer og malerier af lokale kunstnere. Bygningen blev også brugt som centrum for folkelige fester og processioner, hvilket gav den en særlig betydning i byens liv. I det 20. århundrede gennemgik kirken flere restaureringer som blandt andet var nødvendige efter skader under 2. Verdenskrig.

Stefan Żeromski Teater
Teatr im. Stefana Żeromskiego

Teatr im. Stefana Żeromskiego er Kielce klassiske teater. Det blev grundlagt i 1879 og er dermed en af de ældste permanente teaterinstitutioner i det sydøstlige Polen. Bygningen blev oprindeligt opført som et kulturhus og blev kort efter indviet som teater. Arkitekturen bærer præg af 1800-tallets historicisme med en enkel facade og en klassisk disponeret indgang, og interiøret blev indrettet med balkon, loger og scene efter datidens standarder for provinsteatre.

I 1945 fik teatret navnet Teatr im. Stefana Żeromskiego til ære for den polske forfatter, der ofte skildrede sociale konflikter og borgerlige miljøer i sine værker. Siden da har institutionen udviklet sig til en vigtig scene for moderne polsk dramatik såvel som klassiske forestillinger. Bygningen har gennemgået flere renoveringer, hvor sceneteknik og publikumsfaciliteter er blevet moderniseret, men hvor man bevarede de historiske rammer under tilføjelsen af nye funktioner.

Kadzielnia Naturreservat
Rezerwat Przyrody Kadzielnia

Kadzielnia er et fredet naturreservat, der ligger relativt tæt på den sydlige del af Kielces centrum. Området består af et kalkstensklippefremspring, der tidligere blev udnyttet som stenbrud. Stedet er geologisk vigtigt, da klipperne viser tydelige lag fra devontiden, og mange fossiler af koraller og andre havdyr er fundet her.

Stenbruddet blev opgivet i 1900-tallet, hvorefter området blev indrettet som et rekreativt anlæg. I midten af reservatet ligger en stor friluftsscene, der blev bygget i 1960erne, og som anvendes til koncerter og festivaler. Derudover er der anlagt stier og udsigtspunkter, hvorfra man kan se de stejle klippevægge, hvis lige er sjældent set i midten af moderne storbyer.

En særlig attraktion er de underjordiske grotter, som blev opdaget i forbindelse med stenbrydningen. Disse grotter er i dag tilgængelige for besøgende som en guidet tur, hvor man kan opleve geologien og de unikke underjordiske formationer. Man kan derfor besøge Rezerwat Przyrody Kadzielnia for en dejlig tur i den menneskeformede natur og samtidigt opleve industrihistorie.