Radom rejseguide

Markedspladsen
Rynek

Rynek i Radom blev anlagt under Kazimierz den Store med byrettigheder omkring 1350–1351, da den gamle del af byen var blevet ødelagt, formodentlig ved litauiske angreb. Markedspladsen blev skabt som centrum for det nye Radom, kaldet Nowy Radom, efter byens regulering efter Magdeburgretten. Planen var typisk for middelalderbyer med et centralt torv med fire hovedgader ud fra næsten hvert hjørne samt to diagonale eller midterliggende gader. I løbet af 1400- og 1500-tallene voksede Rynek, og de første murede huse opstod omkring år 1500. Rynek blev siden centrum for markeder, handel og offentlige begivenheder som fx diplomatiske ceremonier som når stormesteren af Den Tyske Orden i 1489 aflagde ed til kongen.

Arkitekturen omkring Rynek bærer præg af udviklingen fra middelalderen over barok til klassicisme og stilhistoriske strømninger i 1800-tallet. De ældste bevarede bygninger inkluderer Dom Gąski og Dom Esterki. Et af de markante gamle komplekser er Piaristkollegiet/Kolegium Pijarów med tilhørende kirke, som blev opført i perioden 1737-1756. Det var et projekt af Antonio Solari, men facaden blev renoveret i klassicistisk stil i årene 1818-1820. Man kan også se det klassicistiske palæ Kamienica Deskurów fra 1820erne på den østlige side af torvet.

Den mest karakteristiske bygning er byens rådhus, Ratusz Miejski, der blev opført 1845-1848 i nyrenæssance med et markant rådhustårn. Det var arkitekten Henryk Marconi, der tegnede rådhuset, der når en højde på omkring 22 meter. Nyrenæssancen afspejler 1800-tallets romantiske genopblomstring af ældre arkitekturformer, hvilket især var tilfældet med renæssancens klare linjer, proportioner og ornamentik.

På midten af Rynek står monumentet Pomnik Czynu Legionów, der blev indviet i 1930 til minde om legionernes gerninger. Under den tyske besættelse fjernede besætterne monumentet i april 1940, men det blev genopført i 1998 og står igen centralt på pladsen. Rynek har tidligere haft andre navne, og blandt dem var Plac Legionów og Rathausplatz.

Piaristkollegiet
Kolegium Pijarów

Kolegium Pijarów er et bygningskompleks på Rynek i Radom. Det er et tidligere piaristkloster med kirke, skole og kollegium, som i dag huser museet Muzeum im. Jacka Malczewskiego. Piaristerne kom til Radom omkring 1682 og begyndte først at bruge eksisterende bygninger på markedspladsen, men senere blev der bygget en ny skole og kollegium. Fra omkring 1737 til 1756 blev de nuværende opførelser påbegyndt efter tegninger af Antonio Solari.

I begyndelsen af 1800-tallet blev den nordlige fløj tilføjet, og facaden mod Rynek blev ombygget i klassicistisk stil i årene 1818–1820. Kirkerummet, der senere blev opført, stod klart omkring 1824-25. I dag kan man se en arkitektur i komplekset, der kombinerer barokken med klassicistiske elementer med barok i form af dekorative detaljer og klassicisme i symmetri, søjler, facadeudsmykning og proportioner.

I dag fungerer komplekset som museum for byens historie med permanente udstillinger, der spænder over Radoms udvikling med fokus fra 800-tallet til midten af 1900-tallet. Udstillingerne omfatter blandt andet forskellige fund og genstande, dokumenter og billeder, og bygningerne selv er en del af udstillingen ved at vise ændringer i arkitektur og byplanlægning.

Radom Landsbymuseum
Muzeum Wsi Radomskiej

Muzeum Wsi Radomskiej blev formelt oprettet den 31. december 1976 af Radomski wojewoda med det formål at bevare kulturel og arkitektonisk arv fra de landsbyer, der lå i Radom-regionen. Det er en frilandsmuseum, der ligger på et godt 30 hektarer stort område, hvor man har samlet over 60 historiske bygninger. Man kan blandt andet se bondestuer, gårde, vandmøller, vindmøller, smedjer og et kapel, og der findes flere bygninger, der stadig venter på at blive flyttet og restaureret.

Museet rummer også en samling på ca. 16.000 flytbare genstande som fx landbrugsredskaber, tekstiler, keramik, udstyr til høst af birketræer og maskiner og køretøjer fra tidligere tider. Arkitektonisk gengiver museet byggestile, materialer og konstruktioner, der var typiske for landdistrikterne i Radom-regioen. Derved kan man opleve træbyggeri med bindingsværk, træpaneler og lokale tømmermetoder, og interiørerne i bondehusene er indrettet med originale møblerings- og inventartraditioner.

Museets planlægning og arkitektur er integreret med landskabet, idet bygningerne er placeret så de følger terrænets hældninger og naturlige vandveje, og der er anlagt stier, naturstier og udsigtssteder samt elementer som stakitter, haver og frugttræer, som var del af dagliglivet i det gamle bondesamfund. Der er også sektioner som et område med bier og bistadehåndværk, hvor traditionelle bistade-teknikker vises. Museet fungerer ikke kun som udstillingssted men også som levende formidler med markedsdage, høstfester, traditionel håndværksdemonstration og kirkelige og sæsonbestemte ceremonier.

Katedralen
Katedra

Katedralen i Radom blev opført i slutningen af 1800-tallet og stod færdig omkring 1911. Arkitekten var Józef Pius Dziekoński. Bygningens hovedstil er nygotik med inspiration fra fransk gotik i facaden og med tårne og enkelte elementer hentet fra gotiske traditioner som spidse vinduer, rosetvindue i hovedfacaden, og højt skib og tværskib. Tårnene når en højde på ca. 72 meter hver, hvilket gør dem til nogle af de højeste opførelser i byen.

Interiøret er præget af store, åbne rum med lysindfald gennem høje vinduer og rosettevinduet, der giver rummet en særlig belysning. Man kan se skulpturer af helgener som fx Sankt Kazimierz, der var prins af det jagiellonske dynasti og byens skytshelgen. Katedralens funktion har ændret sig over tid. Den blev oprindeligt bygget som en stor kirke og blev først ophøjet til katedralstatus i 1992, da Radom blev bispesæde. Det betød, at dens administrative og liturgiske rolle blev udvidet med bispedømmets klerus, kirkekontorer og Katedra Museum.

Elektrownia

Elektrownia er en bygning, der blev opført i år 1901 som Radoms centrale elektricitetsværk med navnet miejskie elektrownia. Værket leverede elektricitet frem til 1956, mens en del af bygningen senere blev brugt som varmeværk indtil 1998. I 2005 blev der truffet beslutning om at omdanne den gamle kraftværksbygning til centrum for samtidskunst, og ejendommen blev overdraget fra byens administration til regionen med henblik på den kulturelle brug. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence i 2006-07, og vinderprojektet blev udarbejdet af Andrzej Kikowski med team. Efter ombygning blev åbningen af det moderniserede kraftværk holdt i 2014.

Den oprindelige del af bygningen er nygotisk i sin industrielle stil. Facaderne med røde teglsten står bevaret uden at miste deres industrielle karakter, og til denne del er der tilføjet en ny fløj i moderne stil, som rummer udstillingssale, biograf, bibliotek, multimedieværksteder og administration.

Elektrownia fungerer i dag som regionens centrale institut for samtidskunst med en samling, der omfatter over 4.500 værker, som blev overført fra det tidligere Museum for Samtidskunst/Muzeum Sztuki Współczesnej, der var afdeling af Jacek Malczewski-museet, samt nyere erhvervelser fra 2005-2014. Materialerne spænder over maleri, tegning, fotografi, grafik, installationer, objekter og multimedia. Et spændende element er udstillingsrummet med den gamle ovn, som er bevaret og integreret som del af udstillingsarealet.