Gdansk rejseguide

Gdansks tidlige historie

Den første permanente bosættelse i området ved det nuværende Gdansk fandt sted i 600-tallet, da en række små fiskersamfund blev etableret. Dateringen stammer fra arkæologiske udgravninger, der desuden fastsætter startstedet for byen til at være der, hvor Długa-pladsen fører til floden Motława.

I 979 blev Pommern og derved Gdansk erobret af den polske prins Mieszko I, og han grundlagde en fæstning i byen. Selve grundlæggelsen af Gdansk regnes officielt for at have fundet sted i år 997, da Prags biskop Adelbert kom til regionen og kristnede borgerne og området, der ikke mindst talte stammen af preussere. Gdansk var allerede her en vigtig handelsby på grund af sin strategisk gode placering tæt ved flere floders mundinger i Østersøen.

I 1025 anerkendte Gdansk sammen med en række andre polske områder Boleslav I som den første konge. I 1100-tallet kom dominikanermunke fra Krakow til byen, hvilket styrkede både den økonomiske og kulturelle vækst i byen. Politisk var denne tid dog præget af skiftende regenter, og Polen blev på et tidspunkt i 1100-tallet opdelt i flere mindre hertugdømmer.

I 1221 erobrede Danmarks kong Valdemar II Gdansk, men fire år senere vandt Swantopolk II området tilbage på polske hænder. Gdansk udviklede sig fortsat primært gennem sin handel, og i 1220erne kom købmænd fra Lübeck, der under Swantopolk II indførte købstadsrettigheder, der ledte til en yderligere stigning i handelen. Med mange skibsanløb fra England, Sverige og øvrige søfartsnationer var Gdansk ved at blive en betydningsfuld regional havn. I denne tid havde Gdansk 8.000 indbyggere, og dens tyske befolkning kaldte stedet for Stadt Danzig.

Den Tyske Orden og Hanseforbundet

Fra 1226 startede Den Tyske Ordens indflydelse med deres første indtog i Gdansk-regionen. Polen var da svækket, og fra øst kom et angreb fra tatarer i 1241. I 1308 belejrede Brandenburg Gdansk, og Władysław Łokietek fik hjælp af Den Tyske Orden. I kølvandet på de efterfølgende kampe besatte ordenen Gdansk og erobrede derved magten i byen. Ordenen påbegyndte opførelsen af det kolossale borganlæg i Malbork, som de gjorde til deres administrative centrum; deres hovedstad.

Tyskerne styrkede markant Gdansks handelsposition, og specielt efter medlemskabet af Hanseforbundet i 1361 blomstrede havnen og samhandlen med andre byer i Østersøområdet. Der var dog løbende stridigheder med Polen, og polsk-litauiske styrker overvandt Den Tyske Orden i 1410, og det stoppede ordenens ekspansion mod øst. Efter sejren blev tyskerne udfordret i de polske områder, og i 1454 gjorde Gdansks borgere oprør og tilsluttede sig på ny Polen.

1500-1600-tallene

1500-tallet blev en lang opgangsperiode for Gdansk, der forinden havde opnået monopol på den vigtige kornhandel. Der herskede nu politisk stabilitet og udpræget frihed under kong Sigismund II. Kornhandlen skabte en stor eksport og mange varehusbyggerier i havneområderne, der blev kendt som Europas kornkammer.

Gdansk blev i tiden Polens største by, og den blomstrede også kulturelt. Videnskaben trivedes, og der kom resultater, fx opdagede Nikolaj Kopernikus i Gdansk Jordens rotation om Solen. Byen havde også taget reformationen til sig allerede i 1523.

I 1570erne kom det dog til et opgør, da Stephan Báthory blev ny polsk konge. Gdansk ville ikke anderkende ham og rettede sig i stedet mod Det Tysk-Romerske Rige, der kunne yde bystaten betydelige kommercielle fordele. Báthory døde i 1576, men Gdansk anerkendte stadig ikke den følgende polske konge, og det kom til en belejring i 1577. Byen forsvarede sig så stærkt, at den polske konge nøjedes med at modtage en undskyldning og en bod på 200.000 floriner.

I 1600-tallet hærgede svenske hære det polske område. Som en af de eneste byer kom Gdansk ekspansivt gennem tiden og nåede op på 77.000 indbyggere. De lange krigshandlinger fik dog efterhånden en effekt; pengekassen blev tømt og byen forgældet.

Stagnation og nedtur i 1700-tallet

1700-tallet blev en periode med nedgang for det Polsk-Litauiske Rige. Ruslands zar, Peter den Store, belejrede Gdansk i 1734, og 30 år senere blev Stanislav kronet som den konge, der skulle blive den sidste i riget. I 1772-1773 skete den første deling af Polen mellem Rusland, Preussen og Østrig, og her blev Gdansk omringet af Preussen.

Med delingen mistede Gdansk sit handelsmæssige opland og dermed sin centrale placering på de polske handelsveje. Det medførte hurtigt en nedgang i Gdansks økonomi og udvikling. I 1793 blev den anden deling af Polen gennemført, og denne gang kom Gdansk til Preussen som byen Danzig.

Napoleon og 1800-tallet

Preussen besatte Hannover i 1806, og den afstedkom en krigserklæring fra Sverige og Storbritannien. Det gik ud over Danzig som preussisk by; landets flåde blev ødelagt, og byens havn blev blokeret. Dette skete under Napoleonskrigene, som bragte Danzig og Preussen ind i flere kampe.

I Napoleonstiden blev Gdansk oprettet som en fristad, og franske tropper blev stationeret her. Efter Napoleons senere nederlag fandt en ny deling af de polske områder sted. Det var på Wienerkongressen i 1815, og Danzig blev en del af Østpreussen, hvor hovedbyen var Königsberg; det nuværende Kaliningrad. Ved en ny deling året efter ophørte Polen med at eksistere som land.

På trods af at Danzig nu var afskåret fra det tidligere Polen samt belagt med høje preussiske skatter, var Danzig en vigtig by, og i 1878 blev den gjort til hovedstad i Vestpreussen. Det var en region, som var opstået efter opdeling af Østpreussen i to områder, hvilket ikke mindst skete af militære årsager.

Antallet af borgere steg dog støt i disse årtier; fra omkring 65.000 i 1850 til flere end 140.000 i år 1900. Sporvognene kørte i gaderne, der var præget af stigende travlhed. Den kommunale forvaltning startede også flere større anlægsarbejder fra 1860erne som fx kloakering og nye vandværker.

Den 21, september 1903 blev et monument for kejser Wilhelm indviet i Danzig, og kejseren var selv til stede. Monumentet blev set som et manifest symbol på, at Danzig var en del af den preussiske og derved tyske stat, hvilket dog kom til at blive ændret de følgende år.

1900-tallets verdenskrige

Tyskland var en væsentlig del af 1. Verdenskrig, og efter det tyske nederlag i krigen blev det preussiske Danzig etableret som Fristaden Danzig af Folkeforbundet i 1920. Indbyggerne var i langt overvejende grad tyskere, og rundt om byen lå den såkaldte polske korridor, der ledte op til Gdynia som Polens eneste mulige større havneby. Den nye polske republik anlagde Gdynias havn i 1920erne, og med landets begrænsede adgang til Østersøen i øvrigt fandt en betydelig vækst sted her.

For Danzigs vedkommende boomede byen i starten af tiden som fristat, men økonomien vendte hurtigt grundigt toldbarrierer, manglende industrialisering og generel svækkelse af den internationale økonomi.

I denne tid varetog Polen en del af Danzigs drift som fx byens havn og internationale jernbaneforbindelser. Polen havde også et posthus i byen, og den polske tilstedeværelse skabte stadig større opposition på samme tid, som nogle søgte tilnærmelser til nabolandet.

I 1933 kom nazisterne til magten, men grundet delvis international kontrol og styring, blev deres politiske magt reduceret indtil 1936-1937. Herefter blev Danzig mere afhængig af Tyskland, hvor Adolf Hitler var fører.

Danzig skrev sig snart igen ind i historiebøgerne. Den polske militærpost ved Westerplatte tæt på byen var stedet, hvor 2. Verdenskrig officielt startede i 1939, og den 20. september samme år kunne Adolf Hitler blive tiljublet efter sit indtog i Danzigs gader.

Gennem krigen og specielt i 1945, hvor der var kampe i forbindelse med den Røde Hærs fremmarch mod Berlin, blev store dele af Danzig ødelagt. 2. Verdenskrig medførte også et voldsomt fald i byens indbyggertal. I 1939 boede der cirka 250.000 her, og tallet lå i 1946 på 118.000. Kun omkring 5 % af førkrigsbefolkningen blev i byen efter krigen.

Efterkrigstiden til i dag

En storstilet genopbygning af den ødelagte bykerne fandt sted efter afslutningen af 2. Verdenskrig, og den moderne polske storby voksede omkring bykernen. Allerede inden 1960 havde indbyggertallet overhalet niveauet fra før 2. Verdenskrig, og tallet rundede 450.000 i 1980. I årtierne var mange forstæder blevet udbygget med store boligområder, og polske Gdansk var i vækst.

Gdansk blev en polsk storby, og den kom igen i centrum i verdens medier og på den politiske front gennem 1970-1980erne, hvor fagforeningen Solidaritet med Lech Walesa i spidsen blev oprettet på Lenin-skibsværftet. Walesa og Solidaritet var en af de faktorer, der i løbet af et årti bragte det kommunistiske styre til et fald.

Efter systemskiftet i Polen omkring 1990 har Gdansk på ny etableret sig som et attraktivt sted for turister. Hoteller, kulturinstitutioner og øvrige aktiviteter er skudt op både i byen og i hele Trojmiasto, som det økonomisk vigtige område bestående af Gdansk, Gdynia og Sopot hedder. Blandt de mange internationale begivenheder i byen de senere år var Europamesterkaberne i fodbold i 2012, hvor Gdansk var vært for fire kampe.