Se på kortet

Sydney NSW, Australia

Læs om byen

Australien er en drømmedestination for de fleste, og for manges vedkommende starter et besøg down under med storbyen Sydney, der er smukt beliggende med nogle af landet mest kendte bygninger som vartegn.

Sydneys Opera House og Sydney Harbour Bridge er ikoner, de fleste kan nikke genkendende til. De to værker ligger centralt ved den gamle bydel The Rocks og byens forretningskvarters skyskrabere.

Det var her, den første flåde med bosættere lagde til, da kolonien New South Wales tog nogle af de første skridt til det moderne Australien, der strækker sig over et kolossalt område.

Sydney er landets største by, og det måske vigtigste visitkort for turisme til landet, og her er da også meget at opleve. Kolonihistorien bliver meget levende, når man går en tur i centrum, hvor opførelser som kirker, boliger og administrationsbygninger ofte er bygget i dimensioner, der på daværende tidspunkt var en langt større by værdig.

Sydney er vokset med tiden og bredt sig rundt om naturhavnen Sydney Harbour og Port Jackson. Fra højderne i Sydney Tower kan man få et overblik, og på en sejltur i havnen kan man se det hele fra den søside, der har været afgørende for byens placering og vækst. Alt sammen tæt på begyndelsen, der fandt sted i Botany Bay.

Andre seværdigheder

    The Rocks

    • The Rocks: The Rocks et af Sydneys mest stemningsfulde kvarterer med sine mange bevarede historiske bygninger. Bydelen blev grundlagt kort tid efter Sydney. De oprindelige bygninger blev opført i lokale sandsten, hvilket gav området sit navn.
    • Darling Havn/Darling Harbour: Darling Harbour er gået fra et nedslidt havneområde til i dag, hvor Darling Harbour er et must under et besøg i Sydney; både for hyggelige spadsereture og for at nyde nogle af de mange oplevelser, der ligger omkring havnebassinet.

    St Mary's Cathedral, Sydney

    • Maria Katedral/Saint Mary’s Cathedral:  Dette er Sydneys store katedral. Grundstenen til den nuværende kirkebygning blev lagt i 1868. Indvielsesgudstjenesten blev holdt i 1883, men kirken blev først færdiggjort i år 2000.
    • Sankt Andreas Katedral/Saint Andrew’s Cathedral: Den anglikanske Saint Andrew’s Cathedral er Australiens ældste katedral og er sæde for Australiens ærkebiskop. Byggeriet af katedralen blev allerede planlagt under guvernør Lachlan Macquarie, der forudså, at Sydney ville vokse sig stor.

    Queen Victoria Building

    • Dronning Victoria Bygning/Queen Victoria Building: Denne imposante bygning med den markante kuppel blev opført i 1898 i victoriansk stil med inspiration fra byzantinske paladser. Den store arkade er et af Sydneys smukkeste byrum.
    • Sydney Fiskemarked/Sydney Fish Market : Sydney Fish Market har ligget på stedet siden 1945 med salg til blandt andet butikker og restauranter. Spisesteder og forretninger ligger også ved markedet, så besøgende selv kan nyde de friske råvarer.

    Museum of Contemporary Art, Sydney

    • Museum for Samtidskunst/Museum of Contemporary Art: Sydneys museum for samtidskunst udstiller en række varierede værker af blandt andet kunstnerne Andy Warhol, Christo og Robert Rauschenberg. Den imponerende museumsbygning blev opført i sandsten 1949-1952.
    • Sydney Museum/Museum of Sydney: På Sydneys bymuseum kan man opleve byens historie fra før den europæiske kolonisering over grundlæggelsen i 1788 til nutiden. Museet ligger på netop det sted, hvor guvernør Arthur Phillip i 1788 opførte den første regeringsbygning.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Sydney her.

Historisk overblik

    Den oprindelige bosættelse
    Området, hvor Sydney ligger i dag, har været beboet gennem 40.000 år af Australiens oprindelige befolkningsgruppe; aboriginerne.

    De kom med både fra det nuværende Indonesien til det nordlige Australien. Herfra vandrede de og bosatte sig over hele det australske landområde.

    Omkring Sydney boede flere stammer, og de har med nogle af verdens fineste helleristninger i den lokale sandsten efterladt tydelige spor til nutiden.

    Europæernes ankomst
    Den europæiske interesse for området startede med den britiske opdagelsesrejsende James Cooks ankomst til den nuværende Botany Bay i 1770. Han dirigerede sit skib ind på det sted syd for Sydney, hvor den medrejsende botaniker, Joseph Banks blev så overvældet af naturens arter, at navnet blev Botany Bay.

    Cook sejlede videre mod nord og udråbte besiddelse af den australske østkyst i kong Georg IIIs navn. Det skete på Possession Island, og med den gerning kunne en egentlig kolonisering finde sted.

    Den britiske regering besluttede at grundlægge en ny koloni på stedet, og i 1788 blev en straffefangekoloni etableret af kaptajn Arthur Phillip. Phillip kom i januar 1788 med den såkaldte første flåde, der bestod af 11 skibe med nybyggere og straffefanger. I alt var der flere end 1.000 personer med på skibene, og de udgjorde en volumen, der kunne etableres en koloni på. Flåden havde sejlet til Botany Bay, men efter få dage slog de sig i stedet ned i Port Jackson ved den nuværende by.

    Arthur Phillip opkaldte byen efter den britiske minister Thomas Townshend, der bar titlen Lord Sydney. Townshend havde initieret den nye koloni efter tabet af en del af Storbritanniens nordamerikanske territorier til det nye land, USA.

    Arthur Phillip hejste Storbritanniens flag, og i løbet af få år kom tre store flåder med kolonister. Deres arbejdskraft kun i begrænset omfang det meget hårde liv i kolonien, hvor der var fødevaremangel og kun meget sjældne forsyninger.

    I 1792 boede her allerede 4.000 mennesker, og i koloniens første tid var straffefanger i flertal. De blev sendt hertil for at hurtigst muligt bidrage til at bygge en større by, der kunne overleve de barske betingelser.

    Den tidlige vækst
    Byen bredte sig til områderne omkring floden Parramatta River, som gav en bedre fødevareproduktion end ved Sydney Cove, der udviklede sig som den centrale havn og det administrative og økonomiske centrum.

    Udviklingen gik stærkt i den unge koloni, og politisk var guvernøren den bestemmende kraft. Det kom også til oprør; mest kendt er Rum Rebellion, hvor hærens New South Wales Corps afsatte guvernør William Bligh i 1808. Efter Bligh kom en tid med militærstyre, før den sidste autokratiske guvernør blev sat ind i 1810 i person af Lachlan Macquarie, der kom til at sætte stort præg på byens udvikling.

    Lachlan Macquarie var guvernør i årene 1810-1821, og hans styre blev fra London set som kontroversielt. Dels havde han store ambitioner om Sydneys udvikling og størrelsen af byens offentlige byggerier, og dels sidestillede han i mange tilfælde straffefanger med nybyggere. Det blev også til nogle ansættelser af fanger; blandt de mest kendte er koloniarkitekten Francis Greenway, der kom til at stå bag mange af byens værker.

    Inden for de første 25 år var der fx etableret banker, markeder, havnefaciliteter og en del nye boliger. Indbyggertallet voksede også stærkt, idet der løbende kom mange skibe med nybyggere fra primært Storbritannien og Irland. I 1847 boede der knapt 40.000 mennesker i Sydney, og mængden af straffefanger var nede på omkring 3 %.

    Ny styreform og nyt boom
    Med ophøret af de selvbestemmende guvernører blev der i 1820erne etableret flere politiske institutioner. I 1825 blev et råd udpeget som rådgivere for guvernøren, hvis beføjelser var ændret.

    I 1829 blev koloniens parlament indrettet i sygehuset Rum Hospital, der var den største bygning i byen på det tidspunkt.

    Elleve år senere blev Sydneys byråd etableret. Det var ikke demokratisk efter vores dagens opfattelse, idet kun velhavere kunne stille op, og ejere af landområder fik tildelt op til fire stemmer.

    I 1850erne blev et valgt parlament efter britisk mønster indført, og fra 1857 kunne alle mandlige briter her stemme, hvilket med årene stabiliserede den politiske udvikling.

    Tiden var ikke blot præget af politisk udvikling, men også af økonomisk og befolkningsmæssig. Det helt store boom startede i forbindelse med guldfundet i Bathurst i New South Wales i 1851. Immigranter kom til i kolossale tal, og mange af disse rejste til området, hvor guldfeberen hærgede. Selve Sydneys befolkning blev dog også mere end femdoblet på bare tyve år, og der boede omkring 200.000 indbyggere her i 1870.

    Staten tjente mange penge på at udstede midlertidige licenser for at grave guld, og det var med til at udvikle Sydney i endnu højere grad, end før de værdifulde forekomster blev gravet op af undergrunden.

    Med den bedrede økonomi begyndte byens industrialisering også for alvor i 1850erne. Den første jernbane blev indviet i 1855, og den forbandt Sydney med den nærliggende by Parramatta.

    Slutningen af 1800-tallet
    De sidste årtier inden år 1900 blev der etableret flere store byggerier og projekter, der supplerede det allerede eksisterende Sydney.

    Saint Mary’s Cathedral blev allerede tænkt stor under Lachlan Macquarie, og grundstenen til den nuværende og anden katedral her blev lagt i 1868. Byens kunstmuseum og den fornemme markedsbygning, Queen Victoria Building, er andre eksempler.

    Det var således et moderne Sydney, der afholdt den britiske interkoloniale udstilling i 1870, og allerede ni år efter var byen igen rammen om en verdensomspændende begivenhed, den store Sydney International Exhibition, der var kronen på værket af manges års ubrudte opgangstider.

    I 1890erne oplevede den australske koloni en økonomisk nedgang efter mange års velstand gennem ikke mindst naturforekomster og nye tilflytteres initiativ og aktivitet.

    Årtierne var også tiden for udvikling af Sydneys netværk af sporvogne, der på sit højdepunkt blev det største i Commonwealth uden for London. Fra den første, hestetrukne vogn i 1861 gik ekspansionen og den teknologiske udvikling hånd i hånd. I 1879 startede dampdrevne sporvogne, og fra 1898 skete en elektrificering af ruterne, der efterhånden bandt de fleste kvarterer og forstæder sammen med det centrale Sydney.

    Australien dannes
    I 1901 blev den nye stat, Commonwealth of Australia etableret, og Sydney og New South Wales var en del heraf. Det blev blandt andet fejret med fyrværkeri ved byens rådhus.

    Fra en status som kolonihovedstad blev Sydney nu hovedstad i staten New South Wales. De to storbyer, Sydney og Melbourne, var rivaler i kampen om at blive landets hovedstad; en status ingen af dem fik med aftalen om at etablere Canberra som føderalt område og landets hovedstad.

    Til trods for selvstændigheden forblev båndene til Storbritannien dog stærke, hvilket ikke mindst kom til udtryk under 1. Verdenskrig, hvor flere end 60.000 australske soldater døde under kampene i Europa.

    Depression og en ny krig
    I de første årtier af 1900-tallet blomstrede Australiens økonomi ellers atter. Der blev opført store offentlige institutioner, og der blev stadig fundet nye rige naturforekomster i det store land. Væksten var høj indtil depressionen i slutningen af 1920erne.

    Den økonomiske nedgang varede dog ikke længe, og allerede i 1932 blev det igen gode tider, hvilket ikke mindst skyldtes en stigning i priserne på uld, der var et af landets store eksportprodukter. Samme år blev Sydney Harbour Bridge færdig. Den var en stor ingeniørmæssig bedrift og noget af det, der etablerede nye arbejdspladser i en presset tid. Broen er stadig i dag en af byens mest karakteristiske opførelser og står som centrum for byens nytårsshow, som bliver vist i billeder verden over.

    I 2. Verdenskrig deltog Australien igen på britisk side, men ved Japans ekspansion i Stillehavsregionen øgede landet også sit eget forsvar, blandt andet med en befæstelse af Sydneys havn. I 1942 kom det til kampe i byen, da japanske ubåde kom helt ind i havnen, men på trods af enkelte bombardementer slap Sydney relativt uskadt gennem perioden.

    Efterkrigstiden til i dag
    Efter krigens ophør startede en ny bølge af immigration til Sydney og til Australien. De mange nye indbyggere bragte vækst og fornyet velstand til landet. Sydney voksede endnu en gang kraftigt på kort tid, og primært de vestlige forstæder blev opført gennem de følgende årtier.

    Efter 2. Verdenskrig knyttede Australien tættere bånd til USA, hvilket landet indtil da hovedsageligt havde gjort med Storbritannien. Den australske deltagelse i USAs Vietnamkrig etablerede fra midten af 1960erne byen som rekreationssted for amerikanske soldater, og det satte sit naturlige præg på gadebilledet. I 1972 blev de australske tropper trukket hjem igen.

    Et af verdens mest kendte bygningsværker, Sydneys operahus, stod færdigt i 1973 efter den danske arkitekt Jørn Utzons tegninger. Bygningsværket har siden indvielsen været byens vartegn og står som et afverdens mest ikoniske bygningsværker.

    1980erne blev et årti med investeringer i mange nye skyskrabere. Det var i denne tid, byens nuværende skyline for alvor blev etableret, og på toppen blev Sydney Tower opført; det ses fortsat vidt omkring med dets placering centralt i forretningskvarteret.

    Væksten i byen fortsatte gennem store arrangementer; først i forbindelse med byens 200 års jubilæum i 1988 og senere i år 2000, hvor Sydney var vært ved de Olympiske Lege. Det understregede byens kapacitet, og de mange fine tilbud til turister blev vist verden over. Sydneys nærmest konstante vækst har indtil videre givet plads til de nu næsten fem millioner indbyggere, og hvert år flokkes turister til den australske storby, der er opstået fra ingenting siden blot 1788.

Topseværdigheder

    Sydney Harbour Bridge

    • Sydney Havnebro/Sydney Harbour Bridge:  Broen Sydney Harbour Bridge er et af byens mest karakteristiske bygningsværker. Den i alt 1.150 meter lange bro forbinder det centrale forretningskvarter på sydsiden af Sydney Harbour med områderne i North Shore.
    • Sejltur i Sydney Harbour/Sydney Harbour Cruise:  En sejlads i Sydneys havn giver deltagere en enestående udsigt til den moderne skyline og ikke mindst til byens vartegn, Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House. Man kan også tage til mange byer og forstæder på den måde.

    Sydney Opera House

    • Sydney Operahus/Sydney Opera House:  Sydneys operahus er Australiens mest kendte bygning og berømt over hele verden for sit enestående design skabt af danskeren Jørn Utzon. Designet med de mange hvide skaller giver en fornemmelse af skibe for fulde sejl.
    • Det Australske Museum/The Australian Museum: Dette museum er Australiens nationalmuseum for antropologi og naturhistorie, og det er med grundlæggelse i 1827 landets ældste museum. Her er samlinger om bl.a. den oprindelige australske befolkning.

    Sydney Tower

    • Sydney Tower/Sydney Tower: Det 309 meter høje Sydney Tower blev påbegyndt bygget i 1970 og indviet i 1981 som den sydlige halvkugles højeste tårn. Fra tårnets observationsdæk kan man nyde fantastiske panoramaudsigter over Sydney og områderne omkring Sydney Harbour.
    • Sydney Akvarium/Sydney Aquarium: Sydney Aquarium er en centralt beliggende oplevelse af ikke mindst australske fisk og andre dyr, der lever i eller omkring landets vandområder. Blandt de tusindvis af dyr i det store akvarium er hajer, rokker, krokodiller, pingviner og næbdyr.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Sydney her.

Ture fra byen

    Bondi Beach

    • Bondi Strand/Bondi Beach : Den en kilometer lange Bondi Beach er en af de mest berømte strande i verden. Den smukke og brede sandstrand ligger tæt på Sydneys centrum og er et dejligt udflugtsmål fra byen.
    • Sydney Heads: Sydney Heads er navnet på indsejlingen fra Stillehavet til Sydney Harbour og dermed også til selve byen. Mod nord ligger North Head og Quarantine Head, og mod syd ligger South Head og Dunbar Heads.
    • Manly: Forstaden Manly ligger på nordsiden af Sydney Harbour tæt på indsejlingen fra Stillehavet gennem Sydney Heads. Manlys historie tager fart fra midten af 1800-tallet, hvor Henry Gilbert Smith ønskede at udvikle byen til et mondænt udflugtsmål.

    Blue Mountains

    • Blue Mountains Nationalpark: De Blå Bjerge har fået sit navn pga. det blålige skær, eukalyptustræernes dampe giver. I dag er det en nationalpark, og oprindeligt var bjergene den australske kolonis vestlige grænse for europæerne indtil 1813.
    • Taronga Zoo: Taronga Zoo er Sydneys zoologiske have og en fornem mulighed for at stifte bekendtskab med det rige og anderledes dyreliv, der er i Australien. Ud over disse dyr som fx kænguru og wombat, kan man også opleve mange dyr fra andre kontinenter.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links