Se på kortet
Cathédrale Sainte-Croix d'Orléans, Place Sainte-Croix, Orléans, Frankrig
Læs om byen
Orléans er en by ved floden Loire i det centrale Frankrig. Netop beliggenheden langs floden var årsagen til byens grundlæggelse i 100-tallet f.Kr. Floden var en vigtig handelsvej, og Orléans opstod som et handelssted på denne vej, og byen udviklede sig, indtil Julius Cæsar ødelagde den i år 52 f.Kr. Den romerske kejser Aurelian genopbyggede byen i sidste del af 200-tallet og opkaldte den Civitas Aurelianorum efter sig selv. I 400-tallet kom det til kampe flere steder i Gallien og således også i Orléans, hvor alanerlederen Goar regerede en tid.
Gennem den følgende merovingiske tid blev Orléans hovedstad i kongeriget af samme navn, før det indgik i det forenede frankiske rige som blandt andet et hertugdømme. Byens vigtighed blev understreget af, at kong Louis VI blev kronet i Orléans’ domkirke i 1108, hvilket var en af de få kongekroninger, der ikke blev foretaget i Reims. Byen fastholdt sin position gennem middelalderen, idet den var den tætteste by for Paris ved Loire-floden.
Under Hundredårskrigen i 1300-1400-tallen var størsteparten af Frankrig besat af England, og den engelske konge gjorde krav på den franske trone. Jeanne d’Arc spillede en afgørende rolle i befrielsen af Frankrig, da hun blev sat i spidsen for den franske hær og vandt et slag ved Orléans i 1429, som senere ledte til, at den franske tronfølger kunne krones som ny fransk konge, og at englænderne kom på retræte. Jeanne d’Arc fik tilnavnet Jomfruen fra Orléans for sin bedrift, og hun blev siden fransk nationalhelgen.
Efter afslutningen på Hundredårskrigen kom der ny vækst i Orléans grundet broafgifter for passage af Loire, handel og landbrugsproduktion. Tidens velhaverturisme til Loire-dalen med kongen i spidsen bidrog også til en voksende økonomi. Byen satte også sit aftryk på Frankrigs kolonier, idet hovedstaden i de amerikanske områder blev navngivet Nouvelle-Orléans efter hetugen af Orléans, der en overgang var landets regent. Byens indbyggertal voksede støt, og i midten af 1800-tallet åbnede jernbanen mellem Paris og Orléans.
I dag er Orléans en by med hyggelige byrum og mange seværdigheder. Det gamle centrum ligger på Loires nordlige bred, og her kan man gå nogle fine spadsereture. En af dem er ad Rue Jeanne d’Arc, der på mondæn vis leder til byens imponerende domkirke, Cathédrale Sainte-Croix. Kirken blev oprindeligt opført 1278-1329, og Jeanne d’Arc besøgte katedralen under sit ophold i byen. I 1568 blev bygningsværket delvist ødelagt, og mellem 1601 og 1829 blev den historisk vigtige kirke genopbygget. Man kan se fine glasmosaikker, der skildrer Jeanne d’Arcs handlinger i triumfen ved Orléans.
Langs den nordlige side af domkirken er der bevarede rester af muren fra 300-tallet, som tidligere omsluttede Orléans. Nordvest for kirken ligger byens rådhus og Hôtel Groslot, der hører til rådhuskomplekset. Hôtel Groslot blev bygget 1550-1555, og flere konger har taget ophold her gennem tiden, og det var her, kong François II døde i 1560. Fra domkirken og rådhuset kan man gå mod vest til Place du Martroi, der er Orléans' mest elegante plads. I centrum af pladsen står en rytterstatue af Jeanne d'Arc, som Denis Foyatier producerede i 1855. Statuen blev støbt af bronze fra ni tidligere kanoner.
Der er flere interessante museer i Orléans. Det drejer sig blandt andet om Maison de Jeanne d’Arc, der er et historisk museum dedikeret Jomfruen af Orléans. Museet ligger i et genopbygget byhus i middelalderstil fra 1965 på det sted, hvor et hus, som Jeanne d’Arc opholdt sig i under hendes heroiske bidrag til befrielsen af byen fra englændernes belejring i 1429. Tæt herpå ligger Musée des Beaux-Arts, der er et kunstmuseum med værker af mange kendte mestre og øvrig kunst fra 1400-1900-tallene. Det kan også anbefales at gå en tur ad fx Quai du Châtelet, hvorfra man kan nyde udsigten over Loire.