Se på kortet

Milano, Metropolitan City of Milan, Italy

Læs om byen

Milano er Italiens økonomiske dynamo, der både har et islæt af centraleuropæisk atmosfære og af middelhavsområdets stemning. Den lombardiske hovedstad er en storby med alt, hvad det indebærer af muligheder for seværdigheder, hyggelige pladser, god shopping osv.

Milanos historie vidner om byens centrale beliggenhed på Poslettens krydsningsveje mellem alle verdenshjørner. Romerske ruiner og gamle fæstninger fra tiden som det uafhængige Lombardiets hovedstad er nogle af de spændende ting at gå på opdagelse i i byen.

Byens verdensberømte domkirke er byens vartegn og et must for besøgende. Den er Italiens største kirke og berømt for sit ydre, der matches af af spændende interiør. Kirkens dimensioner og detaljerede udsmykning er uforglemmeligt.

I Milano ligger der også stribevis af andre kirker og andre historiske bygninger, der er værd at besøge; og man kan se enestående kunstværker som fx Den Sidste Nadver. Kunstmuseer og kunstværker er der også mange af, og her ligger noget så nutidigt som arenaen San Siro, der er en af Europas sande fodboldmæssige heksekedler.

Uden for Milano er der både interessante kulturbyer og en meget skøn natur. Der er hverken langt til Alperne eller til Middelhavet, og endnu tættere på ligger søerne Lago di Como og Lago Maggiore, der begge er omkranset af små hyggelige og charmerende byer omgivet af billedskønne scenarier.

Andre seværdigheder

    Piazza del Duomo, Milano

    • Domkirkepladsen/Piazza del Duomo: Piazza del Duomo er Milanos hjerte og det bedste udgangspunkt for en tur i den lombardiske hovedstad. Her ligger mange smukke bygninger som fx byens domkirke og Galleria Vittorio Emanuele II, der er opkaldt efter kongen, som man kan se en rytterstatue af på Piazza del Duomo.
    • Det Kongelige Palads/Palazzo Reale: Dette elegante palæ har haft flere funktioner gennem tiden. I middelalderen var det sæde for bystyret, og senere benyttede Milanos hertuger det som residens. I dag er det åbent som museum.

    Palazzo della Ragione, Milano

    • Markedspladsen/Piazza dei Mercanti: Piazza dei Mercanti var middelalderens centrum i Milano og rammen om en række smukke bygninger. Man kan bl.a. se Palazzo della Ragione med buegangene fra 1200-tallet og Loggia degli Osii fra 1300-tallet.
    • Poldi Pezzoli Museum/Museo Poldi Pezzoli: Museo Poldi Pezzoli har en af Milanos fineste udstillinger af kunstværker og diverse historiske artikler. Museumsbygningen er et tidligere adelspalæ, og her kan man bl.a. se mange malerier.

    Teatro alla Scala, Milano

    • Scala Teater/Teatro alla Scala: Teatro alla Scala eller blot La Scala er et af de mest berømte opera- og ballethuse i verden. Her har et utal af stjerner har optrådt gennem de seneste århundreder, og man kan fortsat opleve fornemme opsætninger.
    • Sankt Ambrosius Basilika/Basilica Sant’Ambrogio: Dette er en af Milanos ældste kirker. Stilen er lombardisk-romansk, og kirken stod færdig i år 1099. Man kan bl.a. se kejser Ludovico II’s grav fra år 875 i kirken.

    Arco della Pace, Milano

    • Fredsbuen/Arco della Pace: For enden af det grønne område Parco Sempione står buen Arco della Pace. Oprindeligt blev buen tænkt som monument for Napoleons sejre, men det blev færdiggjort som symbol på fred i Europa.
    • Corso Sempione: Gaden Corso Sempione udgår fra buen Arco della Pace og borgen Castello Sforzesco. Den blev anlagt under Napoleon som en milanesisk udgave af franske Champs Elysées, og her kan man nyde en dejlig spadseretur.

    Colonne San Lorenzo, Milano

    • Sankt Laurentius Store Basilika/Basilica di San Lorenzo Maggiore: Basilikaen her blev grundlagt omkring år 370 og var derved en historisk tidlig kirke. Indvendigt er der et stort kirkerum med blandt andet fine kapelmosaikker og loftsmalerier. Foran kirken kan man se en kolonnade af gamle romerske søjler. De blev flyttet hertil i 300-tallet.
    • Arkæologisk Museum/Museo Archeologico: Milanos arkæologiske museum udstiller forskellige interessante ting fra den forgangne tid. Byhistorisk er det fx spændende med en udstilling fra det romerske Milano, Mediolanum.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Milano her.

Historisk overblik

    Keltisk og romersk oprindelse
    Milano-regionen har været beboet i årtusinder, men først da kelterne omkring år 400 f. Kr. bosatte sig i området Po-floden, begyndte en varig udvikling af det, der i dag er blevet til Milano.

    Romerne besejrede kelterne i 222 f. Kr., og den nu tidligere keltiske bosættelse blev af romerne døbt Mediolanum, der henviser til beliggenheden midt på sletten.

    Mediolanum blev hurtigt betydningsfuld i Romerriget som vigtigt bindeled mellem Rom og det nordvestlige Europa, hvor en del af rigets ekspansion foregik.

    Milano blev løbende mere integreret i Romerriget, og efter århundreders positiv udvikling, blev byen i 286 gjort til hovedstad i Det Vestromerske Rige af kejser Diocletian, der selv bosatte sig i Nicomedia i Det Østromerske Rige.

    Romersk storhed og fald
    I juli 285 udråbte kejser Diocletian Maximian til ny co-kejser, og hans administration styrede Det Vestromerske Rige fra Milano. Maximian var en krigerkejser, hvis egen residens lå i Trier, men han lod en række store byggerier opføre i den nye hovedstad.

    Således fik Milano et stort Circus med Roms som forbillede, store badeanlæg og en række paladskomplekser. Dimensionerne var imponerende; særligt at Circus, der målte 470×85 meter i grundflade.

    Milano voksede og var efter Rom Vesteuropas vigtigste by. I 313 gjorde Konstantin I kristendommen til officiel religion, og byens religiøse og kulturelle indflydelse voksede anseligt. Kirken vandt betydeligt større politisk magt disse år.

    Der skulle dog ikke gå mange år, før Milanos romerske vækst blev standset. Da vestgoterne belejrede byen i 402, blev kejserresidensen og dermed en stor del af regeringsadministrationen flyttet til Ravenna. I 452 stormede hunnerne byen, og 24 år senere skiftede magten med Det Vestromerske Riges fald i 476.

    Lombardiets rødder
    Rigets fald betød nedgangstider for Milano, der ikke længere var hovedstad, og den blev fortsat jævnligt angrebet nordfra af blandt andet goterne. Milano allierede sig med goternes fjender i Byzans og tabte.

    Goterne hærgede byen og dens befolkning i 539, og Milano måtte begynde forfra med at udvikle sig. Byzans erobrede dog byen og området tilbage fra goterne i 568, men efter kort tid overtog de germanske longobarder byen. Longobarderne er dem, der kom til at præge og lægge navn til den norditalienske region Lombardiet.

    Der skete i de år ingen større genopbygning af byen, hvor en del af de romerske strukturer fortsat var i anvendelse.

    I 774 erobrede frankerne Milano, og frankerkongen Karl den Store gav sig selv titel af Lombardiets konge. Med frankerne og Karl den Store blev Milano en del af Det Tysk-Romerske Rige, og det skabte stabilitet og ny udvikling.

    En øget handel og en større købmandstand voksede frem, og det skabte fundamentet for Milanos videre vækst. Milano blev bystat i 1042, og byen blev igen regionens omdrejningspunkt.

    Nye fjender
    Som bystat var Milano ikke langt fra fremmede magter, og af ydre fjender var det nu Det Tysk-Romerske Rige og kejser Frederik I Barbarossa, Milano skulle forsvare sig mod. I 1162 besejrede Barbarossa Milano, og byen blev igen ødelagt fuldstændigt.

    Efter nederlaget dannedes i området Den Lombardiske Liga i 1167 med Milano i spidsen. Barbarossa blev nu besejret af Den Lombardiske Liga, og efterfølgende genvandt ligaens bystater deres delvise selvstændighed.

    Med Freden i Konstanz i 1183 mellem Frederik I Barbarossa og Den Lombardiske Liga blev Freden i Venedig fra 1177 bekræftet. Her havde kejseren blandt andet måttet anerkende Milano og andre byers vidtgående uafhængighed i kejserriget, og fra 1183 blev det videreført i form af videreførelse af Den Lombardiske Liga og selvbestemmelse i byerne; blot formelt stadig som en del af Det Tysk-Romerske Rige. Milano fik status af et hertugdømme.

    Vækst og kunst
    Fra midten af 1200-tallet og flere århundreder frem blev Milano styret af velstående familier; Torriani, Visconti og Sforza. Familierne opførte som store monumenter og bygningsværker, og de hentede førende kunstnere og arkitekter til byen. Kulturen blomstrede og var sammen med Firenze ledende i det norditalienske.

    De magthavende familier støttede aktivt kunst, kultur og udvikling; specielt under Milanos hertug Lodovico Sforzas regeringstid i slutningen af 1400-tallet. Dette bragte blandt andet Leonardo da Vincis arbejde til Milano.

    I årene Lodovico Sforzas tid efter oplevede Milano og det italienske område en nedgangstid. De øvrige stormagter i Europa var blevet stærkere og byen blev løbende angrebet. I 1525 blev Milano således en provins i Karl V’s spanske kejserrige, idet François I blev besejret i Slaget ved Pavia. Milanos tid under habsburgsk ledelse var nu startet.

    Spansk, fransk og østrigsk styre
    Det spanske styre byggede forsvarsværker rundt om Milano, og i den styrkede by steg indbyggertallet i begyndelsen. Økonomien gik dog senere i stagnation, og da byen blev ramt af en pestepidemi 1629-1631 blev økonomien stærkt forværret, og befolkningen blev halveret.

    I 1556 havde Karl V abdiceret til fordel for sin bror, der blev regent i Det Tysk-Romerske Rige, og sin søn Filip II, der dannede den spanske gren af habsburgerne, hvorunder Milano var kommet under.

    Med Karl II’s død i 1700 uddøde den spanske linje af habsburgerne, og året efter blev Den Spanske Arvefølgekrig udløst. Der var et fransk krav om den spanske trone, og samtidig ekspanderede Østrig, som med Freden i Utrecht i 1713 kunne annektere de spanske besiddelser i Norditalien; herunder Lombardiet og Milano.

    Med østrigerne genrejste Milano sig, og især på det kulturelle område skete det hastigt. Det varede ved, indtil Napoleon og dermed Frankrig invaderede byen i 1796.

    Napoleon og 1800-tallets fem dage
    Under Napoleon blev Milano hovedstad i den Cisalpinske Republik, og Napoleon lod sig i 1804 krone i byens domkirke i det nyskabte Kongeriget Italien. Efter Napoleons fald kom Milano indtil 1859 igen under østrigsk herredømme.

    I 1848 gjorde Milano oprør mod det østrigske styre, og under de såkaldte Fem Dage blev feltmarskal Radetzky tvunget til at trække sine tropper tilbage fra byen. Selv om Østrig og Radetzky efter nogle måneder besejrede norditalienerne og dermed kunne genindtage byen og området, var vejen mod italiensk samling og selvstændighed banet.

    En alliance mellem Kongeriget Sardinien og Frankrig besejrede østrigerne i Slaget ved Solferino i 1859, og derved blev Milano og Lombardiet en del af det italienske kongerige Sardinien, som efterhånden vandt kontrollen over det meste af halvøen. I 1861 blev riget omdøbt og etableret som Kongeriget Italien.

    Østrig havde efterladt en by i udvikling med en god infrastruktur. Denne udvikling fortsatte i den atter italienske by, og den blev landets økonomiske centrum. Byens indbyggertal voksede dramatisk med industrialiseringen, og byen bredte sig med blandt andet mange jernbanebyggerier til regionen og omegnen.

    Internationalt set blev Milano tættere forbundet områderne nord for Alperne med åbningen af Sankt Gotthard-tunnelen i 1881, og det var blot med til at manifestere byen som regionens førende.

    I 1898 blev der strejket i Milano i protest med blandt andet stigende priser og fødevaremangel. Strejken udviklede sig til en massakre, hvor flere end 100 blev dræbt, da hærenheder blev sat ind for at genskabe roen i byen.

    1900-tallet til i dag
    Gennem mange år var Benito Mussolini Italiens leder, og hans bevægelse blev startet i Milano, hvor sortskjorterne blev organiseret. Mussolinis første offentlige stormøde fandt sted 1919 på pladsen Piazza San Sepolcro. I 1922 fandt Mussolinis fascistiske march mod Rom sted med udgangspunkt i Milano.

    Under 2. Verdenskrig blev Milano kraftigt bombet på grund af en store industri, og Benito Mussolini blev likvideret i byen i 1945.

    Efter krigen satte den videre industrialisering igen gang i Milanos udvikling, og den lombardiske hovedstad blev genopbygget. Både byen og regionen Lombardiet blev nogle af Europas førende og rigeste – hvilket de stadig er i dag som det økonomiske lokomotiv i Italien.

    I 2010 blev Milano udpeget som hjemsted for den kommende verdensudstilling Expo 2015, som har bragt nye projekter og byggerier til byen.

Topseværdigheder

    Duomo, Milano

    • Domkirken/Duomo: Milanos femskibede domkirke er et enestående syn med alle dens statuer, spir og detaljer i udsmykningen. Den er Italiens største kirkebygning med et imponerende kirkerum, og her opbevares Det Hellige Søm fra Jesu korsfæstelse.
    • Brera Pinakotek/Pinacoteca di Brera: Dette pinakotek er et museum, der rummer en af Italiens fineste kunstsamlinger med flere mesterværker af blandt andet Rafael, Andrea Mantegna og Tintoretto.

    Galleria Vittorio Emanuele II, Milano

    • Vittorio Emanuele II Galleri/Galleria Vittorio Emanuele II: Midt i Milano ligger denne kolossale butiksarkade, der blev opført 1865-1877 og opkaldt efter Italiens første konge. Bag de monumentale facader og smukke støbejernshvælvinger ligger de fine butikker.
    • Jomfru Maria Taksigelse Kirke/Santa Maria delle Grazie: Dette er et kirke- og dominikanerklosterkompleks, som blev opført af hertug Francesco I Sforza. Selve kirken er ganske seværdig, men højdepunktet er Leonardo da Vincis værk, Den Sidste Nadver.

    Castello Sforzesco, Milano

    • Sforza Borg/Castello Sforzesco: Castello Sforzesco er en kolossal borg med voldgrav, mure og tårn i et imponerende anlæg, der blev anlagt gennem 1300-1400-tallene og senere udvidet til et af Europas største borganlæg. Selve borgen og dens omgivelser er smukke, og der er flere museer indrettet her.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Milano her.

Ture fra byen

    Santa Maria Maggiore, Bergamo

    • Bergamo: Charmerende Bergamo er en by med et gammelt middelalderkvarter, der ligger smukt på en bakketop hævet over de moderne bydele. Fra Bergamo Alta er der en smuk udsigt, og bydelens smalle gader og fine pladser indbyder til dejlige spadsereture. Et af højdepunkterne er kirken Santa Maria Maggiore.
    • Verona: Verona var en af Romerrigets vigtige byer, og det sætter sit tydelige præg på byen. Der er således mange ruiner at se, og den mest kendte er arenaen, der fortsat bruges. Julies hus fra Romeo og Julie er en anden af byens populære seværdigheder.

    Bellagio, Italien

    • Comosøen/Lago di Como: De store søer nord for Milano er fantastisk smukke med deres beliggenhed mellem Posletten og Alperne. Lago di Como er den tætteste på Milano og byder på dejlig natur, afvekslende seværdigheder og hyggelige byer som fx Bellagio og Cernobbio.
    • Lugano: Schweiziske Lugano ligger smukt ved søen af samme navn og helt mod syd i Alpelandet. Byen er den største italiensktalende by uden for Italien, og den byder på en elegant bymidte med promenader langs søen.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Coin, Piazza 5 Giornate 1A, Piazzale Loreto 16, Corso Vercelli 30-32, Piazza Cantore 12, www.coin.it
    • D Magazine Outlet, Via Montenapoleone 26, www.dmagazine.it
    • Fiordaliso, Via Curiel, Rozzano, www.fiordaliso.net
    • Galleria Vittorio Emanuele, Piazza del Duomo
    • Marni Outlet, Via Tajani Filippo 1, www.marni-international.com
    • Rinascente, Piazza Duomo, Viale Certosa, www.rinascente.it
    • Indkøbsgader: Via Montenapoleone, Via della Spiga, Via Sant’Andrea, Via Manzoni, Via Borgospesso, Via Santo Spirito, Corso Vittorio Emanuele, Corso Buenos Aires, Via Torino, Corso di Porta Ticinese

Med børn
Gode links