Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Madrid er en imponerende by og Spaniens centrum. Byen i midten af den Iberiske Halvø har været Spaniens samlende politiske enhed i århundreder, og det sætter sit tydelige præg på den gennem en lang række fantastiske bygningsværker med kongeslottet som et af de absolutte højdepunkter.

Turister bliver på en gang mødt af en storhed af historisk vingesus og af en stemningsfyldt sydlandsk atmosfære, hvor man kan gå på eventyr i de smalle gader i det gamle Madrid i nærheden af pladserne Puerto del Sol og Plaza Mayor.

Madrid er både kongernes by og en by, hvor folk rejser til for at besøge de fantastiske kunstmuseer, der blandt andet tæller Prado-museet. De store europæiske mestre er utallige, og tæt herpå er der skøn afslapning i nogle af de mange storslåede parkanlæg, som byen også er berømt for.

Madrid er også hjemsted for flere store fodboldhold inklusive historiens mest succesrige klub, Real Madrid, hvis kampprogram mange da lige vil tjekke inden ankomsten til den spanske hovedstad, der med sine flere end tre millioner indbyggere og mange aktiviteter byder på oplevelser for alle.

Topseværdigheder

    Plaza Mayor

    Plaza Mayor

    Plaza Mayor er en af de smukkeste pladser i Europa fra sin tid. Den rektangulære plads måler 129x94 meter og blev tegnet i 1581, da kong Filipe II ville sanere området Plaza del Arrabel, som stedet hed dengang.

    Anlæggelsen startede dog ikke før 1617, da kong Filipe III satte arbejdet i gang. Den plads, man ser i dag, blev dog anlagt fra 1790, hvor brande havde hærget kvarteret. Rytterstatuen i midten er fra 1616; den forestiller Filipe III og blev opstillet her i 1848.

    Siden opførelsen har Plaza Mayor spillet en central rolle i Madrids historie. Der har fundet store festivaler, kongekroninger og tyrefægtninger sted her. Den dag i dag foregår der fortsat forskellige aktiviteter og forestillinger på Plaza Mayor, og det er en speciel oplevelse at overvære stemningen. Man kan også bare sidde og slappe af her i det pragtfulde byrum med de omkransende barokbygninger. Det er en sand oase kun få meter fra den hektiske metropols trafik.

     

    Puerto del Sol

    Pladsen Puerto del Sol er Madrids altid pulserende centrum, som man nemt når fra alle stationer på byens metronet. Puerto del Sol betyder Solporten, og her stod den østlige af byens porte i 1400-tallets bymure. Mod øst stod solen op, og sådan fik den sit navn.

    På sydsiden af Puerto del Sol ligger den mest markante og centrale bygning på pladsen. Den er et tidligere posthus, Real Casa de Correos, som blev opført i årene 1766-1768. Bygningen var indrettet som indenrigsministerium under Francisco Francos regeringsæra, og i dag huser den en del af Madrids administration.

    Pladsen Puerto del Sol er i øvrigt også hele Spaniens centrum, idet landets kilometerafstande måles herfra. Foran Real Casa de Correos mod syd kan man se selve kilometerstenen.

     

    Almudena Katedral

    Almudena Katedral
    Catedral de la Almudena

    Almudena Katedral er Madrids domkirke, og planerne om den går tilbage til 1500-tallet. I 1561 blev Spaniens hovedstad flyttet fra Toledo til Madrid, og i hoffets nye by var der på det tidspunkt ingen katedral. Planerne om en ny kirke i Madrid måtte dog i første omgang vige for det økonomiske hensyn, der var til at udvikle de spanske kolonier, og grundet senere udskydelser, kom opførelsen først i gang i 1879.

    Stedet for byggeriet blev valgt til at være umiddelbart overfor det spanske kongeslot. På dette sted lå der formodentlig en moské før den spanske generobring af Den Iberiske Halvø fra de muslimske maurere; Alfonso VI kæmpede Madrid tilbage til Spanien i 1083.

    I 1879 gik opførelsen i gang, og den madrilenske domkirke var et stort byggeri. Arkitekten bag planerne var Francisco de Cubas, der tegnede kirken i nygotisk stil. Byggeriet var ikke færdigt, da den spanske borgerkrig brød ud i 1936, og med krigen stoppede opførelsen, og kirken henlå til 1950.

    Fernando Chueca Goitia overtog ansvaret for færdiggørelsen af Almudena Katedral, og han ændrede de oprindelige nygotiske planer til barok arkitektonisk stil for at matche facaderne på kongeslottet og derved en stilmæssig harmoni. Catedral de la Almudena stod herefter færdigbygget, og den blev velsignet af paven i 1993.

    Interiøret er en meget moderne og farverig udgave af nygotik, og det er en interessant oplevelse. I 2004 blev billeder fra katedralen i øvrigt set over hele verden, idet kirken lagde gulv til brylluppet mellem den spanske kronprins Felipe og Letizia Ortiz. De blev gift i nogle imponerende rammer, idet kirkens dimensioner er 102 meter i længde, 68 meter i bredden og 73 meter i højden.

    Almudena Katedrals formelle navn er Santa Maria La Real de La Almudena, og den er sæde for Madrids biskop. Landets kirkelige centrum forblev nemlig i Toledo i 1561, da Madrid blev spansk hovedstad. Kirken er dedikeret Jomfruen af Almudena, der er Madrids skytshelgen.

     

    Prado Museum
    Museo del Prado

    Museo del Prado er det væsentligste nationale spanske kunstmuseum, og det er verdenskendt for sine fine, store samlinger af ikke mindst billedkunst og skulpturer. Museet hører til verdens førende inden for europæisk kunst fra 1100-tallet til omkring år 1900, og det er her, man blandt andet kan opleve den største samling spansk kunst fra perioden i verden.

    Prado-museets mange kunstværker går tilbage til de kongelige spanske samlinger, og selve museet blev etableret allerede i 1819 som museum for malerier og skulpturer. Museumsbygningen blev opført i slutningen af 1700-tallet og skulle have været anvendt til naturhistoriske formål, men kong Ferdinand VII besluttede, at de flotte rammer skulle være kunstmuseum.

    For besøgende er Museo del Prado et overflødighedshorn af kunstværker, og utallige store mestre er repræsenteret. Man kan således se kreationer af blandt andre Goya, Rembrandt, Rubens, Raphael, El Greco, Tizian og Velázquez.

    Der er mange særlige værker, man kan besøge museet for at se. Det måske mest kendte er Diego Velázquez’ maleri Hofpigerne/Las Meninas, som regnes for at være kunstnerens hovedværk og også et højdepunkt i malerkunstens europæiske barok. Man mener, at Velázquez med billedet malede en hverdagsscene fra slottet Alcázar i Madrid. Man kan også se Diego Valázquez selv; han ses som maleren i venstre side, mens betragteren ses centralt som et spejlbillede.

     

    Kongeslottet

    Kongeslottet
    Palacio Real

    Dette er Spaniens kongeslot, og det er i fortsat anvendelse af den spanske monark. Palacio Real er med sine flere end 2.000 værelser desuden et af Europas største kongeslotte, og det er et fantastisk skue, der venter besøgende i slottets rum og sale.

    Bygningskomplekset Palacio Real blev opført ad flere gange, og før det nuværende slot lå der et fæstningsværk på stedet allerede i maurernes tid i byen. Efter maurerne fastholdt spanierne stedet som fæstningsværk for byen.

    Efter selve fæstningsborgen opstod med tiden et stort residensslot. De ældste dele af slottet lå omkring Kongens Gård/Patio del Rey, og de stammer fra middelalderen. Senere blev Det Kongelige Kapel/Capilla Real, gallerierne Galería del Cierzo og Galería del Rey, tårnene Torre de Carlos I, Torre Dorada og Torre de la Reina samt fløjene omkring Dronningens Gård/Patio de la Reina bygget til.

    Det store anlæg gik i brand juleaftensdag i 1734, og branden hærgede i fire dage, før den blev slukket. Ilden ødelagde det gamle anlæg, og det tilbageværende mure blev revet ned i 1738.

    Arkitekten Filippo Juvarra designede et storladent nyt kongeslot, men han døde, før arbejdet gik i gang. Derfor gik Giovanni Battista, der var Juvarras elev, videre med mesterens tegninger og stod i spidsen for det nye slot, der dog allerede blev udvidet i 1760 efter arkitekten Francesco Sabatinis nyklassicistiske linjer. I 1800-tallet fik slottet dele af dets nuværende indretning; dette skete hovedsageligt med inspiration fra den victorianske stil i England.

    Slottet var kongelig residens indtil 1931, men benyttes i dag fortsat til større kongelige ceremonier. Man bør unde sig selv et besøg i Palacio Real, der er et af Madrids mest uforglemmelige steder rent indretningsmæssigt; Palacio Reals beliggenhed og tilhørende park, dets smukke interiør og den fine kunstsamling med malerier af blandt andre Goya, Rubens og Velázquez giver en fantastisk helhedsoplevelse.

    Palacio Reals hovedfacade mod Plaza de la Armeria domineres af rækken af joniske søjler og fire centrale doriske søjler, der samlet giver et stringent klassicistisk udseende. Balustraden på topppen var tidligere kronet med en række statuer af konger og helgener, men disse lod kong Carlos III nedtage for at give slottet mere et stilrent ydre. Plaza de Armeria fik i øvrigt sit udseende i 1890erne, men den har været udlagt siden 1553.

    Bag slottets storslåede arkitektoniske ydre udfolder der sig en utrolig detaljerigdom og mangfoldighed i de mange sale, man kan besøge. Turen starter på imponerende vis med Francesco Sabatinis store 1700-tals trappe, hvis loft er prydet af fornemme fresker af Corrado Giaquinto. Trappen leder op til slottets forgemakker og til tronsalen, der i sine røde, varme farver er et lille vidunder i sig selv.

    De mange følgende rum er så forskellige i dekorationer og interiør, at man kan bruge timer på at udforske paladsets mange detaljer. Læg mærke til de udstillede genstande, der blandt andet omfatter dansk Flora Danica-porcelæn og adskillige violiner bygget af Stradivarius.

    Det Kongelige Kapel/Real Capilla blev designet i 1748 af arkitekterne Sacchetti og Ventura Rodríquez. Kapellet er smukt udsmykket med blandt andet loftmalerier af Corrado Giaquinto og et alterværk af Ramón Bayeu.

    Husk også at besøge det gamle kongelige apotek fra slotsgården. Apoteket giver et godt indtryk af helbredelsesmetoder fra de seneste århundreder og giver et andet perspektiv på slottet end de kongelige rum og sale.

     

    Thyssen-Bornemisza Museum
    Museo Thyssen-Bornemisza

    Thyssen-Bornemisza Museum er et stort og berømt museum, der åbnede i 1992 med baggrund i baron von Thyssen-Bornemiszas store samling af malerier. Værkerne stammer fra perioden 1200-tallet til 1900-tallet, og det er derved en ganske bred museumssamling, man kan opleve her.

    Samlingen spænder over en betydelig mængde værker af italienske, flamske og hollandske kunstnere fra 1300-1400-tallene. Her er også europæiske malerier fra renæssancen, barokken og rokokotiden. Man kan også opleve amerikanske 1700-1800-talskunstnere og megen kunst fra impressionismen og postimpressionismen.

    Den lange række af berømte kunstnere, der er repræsenteret på Museo Thyssen-Bornemisza, tæller blandt andre Alfred Sisley, Claude Monet, van Gogh, Miró, Picasso, Rafael, Tizian, Tintoretto, Albrecht Dürer og Van Dyck.

     

    Dronning Sofia Nationale Kunstcenter
    Museo Nacional Centre de Arte Reina Sofia

    Reina Sofia-kunstcentret supplerer Madrids to øvrige store kunstmuseer på Paseo del Prado med moderne kunst fra 1900-tallet. Det er Spaniens nationale kunstmuseum for denne periode, og man kan ikke mindst opleve værker af spanske kunstnere i museets fine udstilling.

    Her er en permanent udstilling med fornemme kunstværker af Salvador Dalí, Pablo Picasso med flere. Picasso er manden bag museets mest berømte værk, Guernica. Guernica måler 776x349 cm og blev malet i 1937. Det store oliemaleri forestiller Picassos udlægning af bombardementet af den baskiske by Guernica samme år.

    Man kan opleve mange spanske 1900-talskunstnere, og her er også værker af internationale berømtheder som blandt andre Paul Klee, Henry Moore, Diego Rivera, Damien Hirst og René Magritte.

    Ud over Reina Sofia-museets egen permanente samling bliver der løbende arrangeret skiftende udstillinger med et niveau, der gør stedet til et af verdens store museer for moderne kunst og samtidskunst.

    Museets centrale bygning er indrettet i et tidligere hospital, som kong Ferdinand VI satte byggeriet i gang af i midten af 1700-tallet. Hospitalet blev åbnet i 1805, og det fungerede som sådan til 1969.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Madrid her.

Andre seværdigheder

    Gran Via

    Gran Via

    Gran Via er Madrids mondæne forretningsstrøg, og den blev anlagt som et storstilet projekt i 1920erne mellem pladserne Plaza de Cibeles og Plaza de España. Mange af Spaniens førende virksomheder søgte at overgå hinanden i tidens dyre byggeri, og derfor står gaden i dag som en lang perlerække af imponerende bygningsværker. Husk endelig at lægge mærke til de mange detaljer og variationer mellem de enkelte opførelser, hvoraf der her kun nævnes de mest kendte.

    Fra østenden mødes man af Metropolis-bygningen, Edificio Metrópolis, der blev opført 1907-1911. På toppen af den rigt ornamenterede kuppel kan man se den bevingede sejrsgudinde. Længere mod vest står huset Edificio Grassy fra 1917, og igen et stykke videre ligger den 88 meter høje Telefónica-bygning, der efter opførelsen 1926-1929 var byens højeste.

    Det sted, hvor Gran Via knækker mod nordvest, ved Plaza del Callao, ligger en række traditionsrige biografer, hvoraf Capitol er et af Madrids smukke art deco-huse.

     

    San Miguel Marked
    Mercado de San Miguel

    Mercado de San Miguel er et hyggeligt marked, der er interessant med sin indretning i en stemningsfuld smedejernsbygning, som blev opført 1913-1916. Markedsbygningen gennemgik en stor renovering før stedets genåbning i 2009. I dag er Mercado de San Miguel et populært sted at nyde gourmettapas og andre delikatesser fra det spanske køkken.

     

    Sankt Isidro Basilika
    Basilica de San Isidro

    Denne store, totårnede kirke er en af Madrids kendte kirker. Den blev opført som jesuiterkirke, og den fungerede som midlertidig katedral, mens Catedral de la Almudena blev opført.

    Det var arkitekten Pedro Sánchez, der tegnede kirken, som blev opført med delvis inspiration fra Gesukirken i Rom. Byggeriet blev igangsat i 1622, og den smukke bygning stod færdig i 1664. Den var dog allerede blevet kirkeligt indviet i 1651. På stedet har der før den nuværende også ligget en kirke, som var blevet indviet i 1567.

    Basilica de San Isidro er opkaldt efter Madrids skytshelgen Sankt Isidro. Sankt Isidro levede i perioden 1070-1130 og var kendt for sin barmhjertighed for dyr og fattige. I kirken har resterne af Sankt Isidro været opbevaret siden 1769, hvor kirken i øvrigt også stoppede med at være jesuiterkirke i forbindelse med denne ordens uddrivelse fra Madrid.

     

    San Francisco el Grande

    Sankt Frans den Store Kongelige Basilika
    Real Basílica de San Francisco el Grande

    Basilikaen San Francisco el Grande var en af Madrids vigtigste kirkebygniner før åbningen af Catedral de la Almudena. Den blev opført som klosterkirke for det franciskanerkloster, der blev grundlagt på stedet allerede i 1200-tallet.

    Den nuværende kirke er noget nyere end klostret, idet den blev opført i sidste halvdel af 1700-tallet. Udgangspunktet blev tegnet af arkitekten Francisco Cabezas, og både Antonio Pló og Francesco Sabatini arbejdede videre med designet, hvis resultat blev en rigt udsmykket nyklassicistisk arkitektur.

    Udefra imponerer den meget store kuppel, og indvendigt kan man beundre en række kunstværker som blandt andet Goyas maleri af Bernadinus af Siena.

     

    Orientpladsen
    Plaza de Oriente

    Plaza de Oriente er en storslået og elegant plads, der blev anlagt efter parisisk forbillede under Josef Bonapartes regeringstid. Tidligere lå der en række boligkarréer på stedet. De blev saneret, og tanken var, at der også skulle anlægges en boulevard som Champs-Élysées. Den del af Bonapartes plan nåede dog ikke at blive realiseret.

    Der er mange ting at se på pladsen. Det gælder ikke mindst de 44 statuer, der står opstillet i to rækker. De forestiller konger og dronninger, der har været regenter på den iberiske halvø. Centralt kan man se en rytterstatue af kong Felipe IV. Af bygninger ligger Det Kongelige Teater/Teatro Real og Kongeslottet/Palacio Real på hver sin side af pladsen.

     

    Templo Debod

    Debod Tempel
    Templo de Debod

    Templo de Debod er noget så specielt som et originalt egyptisk tempel midt i Madrid. Det blev opført i Philea i det sydlige Egypten i 100-tallet f.Kr. under kong Tabriqo, og det blev senere udbygget af diverse konger og under de romerske kejsere Augustus og Tiberius.

    Da man ville opføre Aswan-dæmningen i Egypten, bad landet om hjælp til at beskytte de enestående skatte, der ville blive oversvømmet. Som tak for spansk hjælp med flytningen af Abu Simbel-templerne gav den egyptiske stat Templo de Debod til Spanien i 1968. Det blev genopført i smukke omgivelser i Madrid og åbnet i 1971.

     

    Arkæologisk Nationalmuseum
    Museo Arqueológico Nacional

    Dette er Spaniens nationale arkæologiske museum, som udstiller en lang række effekter, der er fundet over hele landet samt også visse udenlandske effekter. Et af højdepunkterne er den islamiske samling, der med maurernes lange periode i Spanien naturligt nok er voluminøs.

    Museet blev grundlagt i 1867 efter bestemmelse af dronning Isabella II. I 1895 flyttede det til den nuværende bygning, der blev opført 1868-1892, og som deles mellem museet og Det Spanske Nationalbibliotek.

    Når man går på opdagelse i bygningens udstilling, kan man blandt andet opleve Pozo Moro Mausoleum/Sepulcro de Pozo Moro, der blev rejst som gravmæle i 500-tallet f.Kr. Her er også smukt bevarede statuer fra 300-tallet f.Kr., den spændende Guarrazar-skat og meget mere.

     

    Puerto de Alcalá

    Alcalá Port
    Puerto de Alcalá

    På Madrids uafhængighedsplads ligger Alcalá-porten, Puerto de Alcalá, der blev opført i 1778 som den første europæiske triumfbue siden Romerrigets opførelser af buer i dets tid.

    Porten blev indviet som en integreret del af Madrids bymure på det sted, hvor vejen mod byen Alcalá lå. Det var kong Carlos III's idé at gøre byen smukkere mod øst, og derfor blev en tidligere port afløst af den nye, smukke port.

     

    Retiro Park
    Parque del Retiro

    Den 1,4 km² store Retiro Park ligger i centrum af Madrid og er et meget populært sted for madrilenere at tage en spadseretur eller for at nyde tiden sammen med familien.

    Parken blev anlagt som slotspark for Madrids Alcázar-slot i 1632, og dengang lå den uden for byen. Man kan stadig se linjerne af den gamle park, selv om den er ændret siden da. Selve slottet blev ødelagt under Napoleonskrigene og kan ikke længere opleves.

    Haver, springvand og blomster omgiver besøgende, der også kan lægge turen forbi bygningerne Palacio de Velázquez og Palacio de Cristal, der begge blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Den fine glasbygning Krystelpaladset/Palacio de Cristal blev i øvrigt opført med inspiration fra Crystal Palace i London.

    Centralt i parken kan man se et imponerende monument for kong Alfonso XII 1901. Det består af en halvcirkelformet kolonnade, der omgiver kongen, som er afbilledet i form af en højt hævet rytterstatue. Monumentet står ved bredden af en stor kunstig sø, hvor man kan leje både. Rundt om søen er der adskillige dejlige serveringssteder, så der er alle muligheder for at nyde en del tid i parken.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Madrid her.

Ture fra byen

    Segovia

    Segovia

    I byen Segovia kan man opleve mange facetter af Spaniens historie. Indtryk får man fra landets romerske og spanske tid, gennem middelalderen og renæssancen til i dag, og den gamle bydel med alle de spændende steder er da også på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

    Byens måske bedst kendte monument er den romerske akvædukt, Acueducto de Segovia (mellem Plaza del Azoguejo og Plaza Díaz Sanz), fra omkring år 100. Den skærer sig ind til bycentrum fra den østlige side og blev i sin tid opført for at transportere vand fra bjergene 17 km. væk og ind til Segovia. I midten af byen opnår byggeriet en imponerende højde på 28 meter.

    Byens store gotiske katedral, Catedral de Segovia (Plaza Mayor), blev bygget i perioden 1522-1577, og den tårner sig op over den gamle bydel og kan derved ses viden om. Katedralen betragtes som den sidst opførte af Europas store gotiske katedraler.

    Segovias fæstning, Alcázar de Segovia (Plazuela de Juan Guás), blev grundlagt i 1000-tallet og ligger betagende på et klippefremspring yderst mod vest i byen. Gennem tiden er fæstningen blevet udvidet løbende, ikke mindst fordi Castillens konger ofte boede her og ville sætte sit præg på det.

     

    El Escorial

    El Escorial er et af verdens største slotskomplekser med imponerende 30.000 m² i et grundplan, der måler 244x153 meter. Hele hovedkomplekset El Escorial rummer et slot, et kloster, et bibliotek samt diverse funktioner knyttet hertil. Ud over denne del ligger der en jagthytte nogle kilometer væk. Den hedder La Granjilla de La Fresneda.

    Det var kong Felipe II, der beordrede El Escorial bygget efter sejren over Frankrig i 1557. Byggeriet startede i 1563 på et plateau ved en lille landsby, der senere har udviklet sig til dagens større bebyggelse El Escorial. Komplekset blev bygget strengt symmetrisk og med en storladenhed, der skulle understrege de spanske kongers styre og magt. El Escorial stod færdigt i 1584.

    Husk endelig at afsætte god tid til besøget og få set alle de spændende dele af bygningsværket, der er at opleve. Nogle af slottets højdepunkter er de royale gemakker med kongens og dronningens værelser; de giver et godt indtryk af, hvordan kongefamiliens privatliv var. En indgang går via Hovedtrappen/Escalera Principal, hvis loftfresker er meget imponerende.

    Der er flere store sale, som er tematisk indrettet, og en af de mest fornemt udsmykkede er den 60x6 meter store sal Sala de las Batallas, der afbilleder forskellige spanske slag og sejre.

    I El Escorials krypt ligger konger og dronninger begravet, og den er et af slottets smukkeste og mest uforglemmelige rum. Stort set hele den spanske kongerække ligger her, og de fleste dronningers grave er også i krypten.

    Klostret i El Escorial fungerer fortsat som kloster, og der er derfor begrænset adgang for besøgende til denne del af det store kompleks. Den smukke El Escorial Basilika/Basílica de El Escorial i centrum af klosteret er dog åben, og den er en oplevelse. Af kirkens interiør er det særligt det 28 meter høje alterparti, der med sine mange farver og fine udsmykning er interessant.

    Det er også værd at besøge biblioteket med dets imponerende samlinger, og det giver et godt indtryk af omfanget af arbejdet på et sted som El Escorial. Biblioteket er indrettet i en 54 meter lang sal, der har 10 meter op til det buede loft. Marmor på gulvet og malerier overalt på loftet gør det til et af kompleksets absolut mest seværdige rum.

    El Escorials samling af europæisk kunst er righoldig, og en del af værkerne kan ses på stedets kunstgalleri. Man kan blandt andet se værker af Tizian, Hieronymus Bosch, van der Weyden, El Greco og Diego Velázquez.

     

    Toledo

    Toledo

    Byen Toledos beliggenhed på en lille bjergtop på den castillanske højslette er unik og særdeles malerisk. Tajo-floden snor sig i bogstavelig forstand rundt om klippen, hvor den gamle bydel ligger. Allerede ved dette syn kan man godt forstå, at byen er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Toledo var områdets hovedstad fra 561 til 711, og igen fra middelalderen til 1561, hvor kong Felipe II flyttede hoffet til Madrid. Toledo er dog fortsat det religiøse centrum i landet, hvilket understreges af den imponerende katedral, der bør ses, når man besøger byen. Et af de historiske særkender ved byen var også, at kristen, jødisk og maurisk kultur gennem tiden levede og blomstrede ved siden af hinanden.

    Der er mange seværdigheder i byen, og en af dem af de smalle gader og stræder, som man blot bør nyde ved at gå på opdagelse og nyde Toledos atmosfære, de hyggelige pladser, betagende udkigspunkter og alt det andet, der ligger her. I centrum af labyrinten af stemningsfulde gader ligger pladsen Plaza del Ayuntamiento, hvor man kan se Toledos rådhus, der blev opført fra slutningen af 1500-tallet til starten af 1700-tallet. Mod nord på samme plads kan man ærkebiskoppernes palæ, der bygningsmæssigt står som et resultat af flere århundreders udvidelser og ombygninger, siden Alfonso VIII donerede nogle huse til formålet i 1200-tallet.

    På Plaza del Ayuntamiento finderr man også den mest imponerende af Toledos kirker, Catedral de Toledo. Opførelsen af den store kirke begyndte i 1226, og arbejdet tog 267 år, før kirken i 1493 stod færdig. Interiøret er imponerende, og det gælder både selve kirkerummet og ikke mindst højalteret, der kaldes El Transparente. Alteret er et fantastisk syn i forskellige farver marmor, stukkatur, diverse kunstværker og meget mere, der danner et fornemt hele.

    Læs mere om Toledo

     

    De Faldnes Dal
    Valle de los Caidos

    Valle de los Caidos er et stort mindesmærke, der blev anlagt til minde om de faldne på begge sider i Den Spanske Borgerkrig. I selve dalen ligger op mod 40.000 soldater begravet. Stedets historie startede i 1940, hvor det blev besluttet at bygge et monument bestående af et højt granitkors og en monumental kirke i Guadarrama-bjergenes 1.300 meters højde. Begge bygningsværker stod begge færdige i 1959.

    Mindesmærkets kors vejer mere end 200.000 tons, det er 152 meter højt, og armene er 46 meter brede. De dimensioner siger lidt om monumentets storslåethed, som enhver besøgende ikke kan undgå at blive imponeret af. Størrelsen var et symbol på Francisco Francos kapacitet som en stor leder. Arkitekturen er inspireret af blandt andet Albert Speers og Benito Mussolinis pragtbyggerier i Tyskland og Italien, og det er et fornemt eksempel på efterkrigstidens store offentlige spanske byggerier.

    Kirken blev sprængt 250 meter ind i klippen og virker som en lang tunnel. Ved alteret for enden blev Francisco Franco og José Antonio, der var grundlæggeren af det falangistiske parti, begravet. Kirkerummet blev bygget som verdens længste, men paven har kun indviet et rum, der er lidt kortere end Peterskirken i Rom, som officielt kirkerum. Ved den lejlighed gjorde paven stedet til basilika med navnet Santa Cruz.

     

    Palacio Aranjuez

    Aranjuez Palads
    Palacio de Aranjuez

    Aranjuez Palads er et af Spaniens mest elegante slotte. Kong Felipe II begyndte opførelsen i 1560, men det var kong Felipe V, der skabte det nuværende udseende i 1700-tallet.

    Inden for i slottet er Porcelænssalen/Gabinete de Porcelana og Spejlsalen/Gabinete de Espejos særligt bemærkelsesværdige. Slotshaven/Jardín de la Isla er yndefuld og samtidigt storstilet anlagt og også en tur værd. Her kan man blandt andet se en række italienske springvand fra 1500-1600-tallene. I området ligger desuden museer, der viser livet på slottet, kongelige køretøjer med videre.

    Vejen til Aranjuez kan i sommerhalvåret tages med Jordbærtoget/Tren de la Fresa, der afgår fra banegården Atocha i Madrid. Toget er smukt og gammelt og skal illudere rejsen fra banens tid i 1800-tallet.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Badeland

    Aquasur
    Carretera Andalucía, Aranjuez, 45 km S

     

    Badeland

    Aquópolis
    Avenida de la Dahesa, Villaneuva de la Cañada, 35 km V
    aquopolis.es

     

    Luftfart

    Museo del Aire
    Carretera Extremadure
    museodelaire.com

     

    Jernbanemuseum

    Museo del Ferrocarril
    Paseo de las Delicias 61
    museodelferrocarril.org

     

    Naturhistorie

    Museo Nacional de Ciencias Naturales
    Calle José Gutiérrez Abascal 2
    mncn.csic.es

     

    Forlystelsespark

    Parque de Atracciones
    Casa de Campo
    parquedeatracciones.es

     

    Dyrepark

    Safari Park
    Carretera de Extremadura, Aldeo del Fresno

     

    Temapark

    Warner Bros. Movie World
    San Martin de la Vega, 25 km S
    warnerbrospark.com

     

    Zoologisk have og akvarium

    Zoo Aquarium Madrid
    Casa de Campo
    zoomadrid.com

Gode links
Historisk overblik

    Den tidlige historie

    Grundlæggelsen af det, der siden skulle blive til Madrid, kendes ikke med sikkerhed, men det menes, at romerne etablerede en bosættelse her i 100-tallet f.Kr. Bosættelsen menes at være kaldt Magerit, hvilket dannede udgangspunkt for dagens navn Madrid.

    Efter Romerrigets fald kom flere folk til området i midten af Den Iberiske Halvø. Det gjaldt både vandaler og visigoter, der regerede, før den islamiske erobring af regionen. Den fandt sted i midten af 800-tallet, hvor maurerne kom til at herske fra Cordoba. De anlagde befæstninger i det, de kaldte Mayrit; blandt andet en mindre borg på det sted, hvor det spanske kongeslot står i dag.

    Maurernes emirat holdt fast i området indtil 1000-tallet, hvor Castillen fra nord erobrede stadigt flere områder i den kristne genindtagelse af Den Iberiske Halvø. Under Alfonso VI blev de arabiske maurere tvunget mod syd, og i 1085 erobrede Castillen Madrid. Byen var dog fortsat en mindre betydningsfuld landsby på dette tidspunkt, og sådan vedblev den at være en tid endnu.

     

    Landets nye hovedstad

    Madrid voksede støt efter 1000-tallets generobring, og den fik tilført midler gennem den armenske kong Levon V, der fik en adelstitel fra Madrid af Castillens kong Juan I i 1383.

    Levon var kommet til hoffet i Medina del Campo og fik tildelt byen Madrid som sin ejendom for livstid samt midler til at investere. Levon regerede kun kort tid, men fik igangsat byggerier, der øgede Madrids vigtighed. Han udbyggede blandt andet byens borg.

    Efter nogle år blev Madrid ramt af en større brand, og kong Henrik III igangsatte en genopbygning. Madrid fastholdt derved sin nye position som en af Castillens vigtige byer.

    På den tid var der to store riger på Den Iberiske Halvø; Castillen og Aragonien. I 1469 blev de slået sammen til et kongerige gennem brylluppet mellem Isabella I af Castillen og Ferdinand II af Aragonien. Af paven opnåede de tilmed titlen De Katolske Monarker.

    I en periode foretrak de følgende monarker forskellige byer, men Madrids status som defacto hovedstad blev indført i 1561 af Kong Felipe II, da han flyttede hoffet hertil. Den position blev starten på, at byens indbyggertal og generelle aktivitet steg dramatisk.

     

    Habsburgernes kunst

    Med Filipe IIs etablering i Madrid i 1561 tog udviklingen af byen for alvor fart. Der blev opført store monumenter, og byplanen blev udviklet med fx pladsen Plaza Mayor. Tiden med det habsburgske kongehus har således givet byen mange af de seværdigheder, man kan se i dagens Madrid.

    Med kongen og Madrid i centrum blev Spanien udviklet, og i hovedstaden florerede kunsten også. Det var en periode med økonomisk velstand, som kom fra blandt andet Spaniens store kolonirige i Amerika.

    1600-tallet var den spanske guldalder, det såkaldte gyldne århundrede/siglo de oro. Her udfoldede kunsten sig litterært og inden for billedkunsten, og store kunstnere flyttede til Madrid; fx Cervantes og Velázquez.

     

    1700-tallets Madrid

    Den sidste habsburgske konge var Carlos II, der døde i år 1700. Hans død startede den spanske arvefølgekrig, der endte med, at Frankrig fik indsat Bourbonerne som regenter.

    Bourbonerne igangsatte tydeligt franskinspirerede byggeprojekter, og i første halvdel af 1700-tallet blev større anlæg som kongeslottet Palacio Real igangsat. Slotsbyggeriet startede i 1739 under Felipe V, og det stod færdigt i Carlos IIIs regeringstid.

    Der blev anlagt nye områder i Madrid, og området omkring Pradomuseet blev for en stor dels vedkommende anlagt af Carlos III i netop 1700-tallet. Et eksempel er Puerto del Alcala, der var en del af den nye by, og i tiden deltog franske arkitekter og rådgivere hyppigt i byggerierne.

     

    Napoleonstiden

    Omkring år 1800 var der store spændende i Europa, der de følgende år var præget af franske Napoleons ekspansive politik. Dette blev også tilfældet for Spanien, som blev inddraget i periodens kampe.

    Spanien indgik en aftale med Napoleon i 1807. Med aftalen fik franske tropper adgang gennem Spanien mod Portugal, der ikke havde villet deltage i en international blokade mod England.

    Frankrig benyttede aftalen til at gå ind i Spanien, som blev besat undervejs, som tropperne kom frem. Madrid blev indtaget i 1808, og Napoleon tvang de spanske konger til at abdicere til fordel for Josef Bonaparte, der var Napoleons bror og Spaniens nye konge.

    Som regent kom Josef Bonaparte til at sætte sit præg på Madrids bybillede i form af det fornemme og franskinspirerede anlæg af pladsen Plaza Oriente. Forbilledet var elegancen i den franske hovedstad Paris.

    Frankrig blev tvunget til retræte efter få år, og i 1813 kunne spanske Fernando VII indsættes som ny konge. Kongen accepterede i 1820 Spaniens første forfatning, der gjorde op med enevælden.

     

    1800-tallets vækst

    Isabella II blev regent efter Fernando VII i 1833, og de følgende årtier var præget af omskiftelige politiske retninger og flere politiske statskup. Den politiske bevidsthed i Madrid og den stigende økonomiske velstand gjorde afstanden til monarkiet stadigt større, og i 1873 kulminerede det med udråbelsen af Spanien til republik.

    Regimet varede dog kort, og allerede i 1875 blev monarkiet genindført. Madrid gennemgik i flere årtier en markant økonomisk fremgang, i starten uden store uoverensstemmelser mellem regenten og politikerne.

    Politisk og økonomisk gik det ned ad bakke i Alfonso XIIIs regeringstid. Kongen valgte en politisk løsning med indførelsen af et diktatur under Primo de Rivera i 1923. Økonomisk gik det dog fortsat stærkt tilbage for byen og for landet, og udviklingen kulminerede i 1931, hvor Spanien igen blev udråbt til republik.

     

    Francisco Franco til i dag

    Spanien og ikke mindst Madrid med sin store befolkning var præget af samme politiske strømninger, som påvirkede store dele af Europa i 1930erene.

    Arbejderklassens synspunkter vandt frem i Madrid i samme år, som general Francisco Francos nationalistiske tropper indtog en stadig større del af Spanien og nærmede sig byen under den spanske borgerkrig, som udbrød i 1936. Der blev kæmpet om Madrid helt frem til afslutningen af den spanske borgerkrig i 1939.

    Francisco Franco blev indsat som diktator i Spanien, og han skulle komme til at regere landet i mere end 35 år. De første år efter afslutningen på den spanske borgerkrig var økonomisk meget hårde for Madrid og for Spanien. Der var krig i Europa, mens Spanien på mange måder skulle opbygges på ny.

    For Madrids vedkommende blev der gennem Francos tid igangsat byggerier af store boligområder, og syd for Madrid blev der etableret store nye produktionsfaciliteter sammen med boliger og genrelt udbygning.

    Efter Francos død i 1975 blev Juan Carlos indsat som konge, og Madrid blev igen en kongeby. På samme tid blev der indført demokrati i Spanien. De første valg blev holdt i 1977.

    Igennem 1980erne blomstrede Madrid op kulturelt, og både byen og landet gennemgik en stor økonomisk udvikling; blandt andet gennem medlemskab af EF og senere EU. I Madrid gik tingene stærkt, og byen blev i 1992 valgt som europæisk kulturby. Dette og mange andre kulturelle initiativer har været medvirkende til at danne den charmerende og flotte metropol, man som besøgende oplever i dag.