Se på kortet

Hobart TAS, Australia

Læs om byen

Tasmanien er Australiens sydlige naturperle med de vidtstrakte tempererede regnskove, masser af dyr i vildmarken og nye pittoreske steder rundt om hvert eneste sving på vejen i centrum og omkring den velbeliggende by.

For den historisk interesserede byder Tasmanien på en lang række byer fra de tidlige britiske bosættelser; øens to største byer, Hobart og Launceston, er fx landets anden og tredje ældste by, men også de mange hyggelige landsbyer er værd at besøge.

Hobart er østatens hovedstad og den største by. Historiske bygninger, grønne parker, shoppingcentre, markeder samt gastronomiske oplevelser venter overalt i byen, hvis umiddelbare omgivelser blandt andet tæller det 1.270 meter høje bjerg, Mount Wellington, hvaler i Sydhavet og straffefangekolonien Port Arthur.

I Hobart kan man opleve fornemme beboelsesområder fra 1800-tallet, og i mange byer på vejen mellem Hobart og Launceston står gadebillederne nærmest som de oprindeligt anlagte. Det kan ikke opleves i samme intensitet andre steder i Australien.

Andre seværdigheder

    Victoria Dock, Hobart

    • Victoriahavnen/Victoria Dock: Havnen Victoria Dock blev anlagt i 1840 på dronning Victorias foranledning. Den var tiltænkt Hobarts fiskere, og den store og spraglede fiskerflåde holder fortsat til her.
    • Forfatningshavnen/Constitution Dock: Constitution Dock er kendt for at være målet i den årlige sejlads, Sydney to Hobart Yacht Race, hvor starten på de 630 sømil går i Sydney 26. december.

    St David's Park, Hobart

    • St David's Park: St. David’s Park er en formelt anlagt park, der tidligere var byens første kirkegård. Den blev omlagt til park i 1926, og ved denne lejlighed blev mange af de tidlige gravsten beholdt og indbygget i nye anlæg; fx en rundmur.
    • Mariæ Katedral/St. Mary’s Cathedral: St. Mary’s Cathedral er domkirke i ærkebispesædet i Hobart for den romersk-katolske kirke. Katedralen går tilbage til 1860-1866. Katedralens arkitektoniske stil er gotisk, og i byggeriet kan man se mange karakteristiske træk fra stilen.

    Cascade Brewery, Hobart

    • Cascade Bryggeri/Cascade Brewery: Bryggeriet Cascade er Australiens ældste; det er etableret i 1824. Bryggeriet producerer blandt andet øl, cider og juice, og på etiketterne kan man finde en afbildning af den tasmanske tiger. Bryggeriet ligger meget malerisk i udkanten af Hobart med bjergene i baggrunden. Der bliver arrangeret rundture her, og man kan også smage på produkterne i besøgscentret.
    • Tasmaniens Søfartsmuseum/Maritime Museum of Tasmania: Som et øsamfund har Tasmanien altid været aktiv inden for søfart, og på dette museum i Hobart kan man se den rige søfartshistorie beskrevet.

    Mount Nelson, Hobart

    • Mount Nelson: Bjerget Mount Nelson er et af højdedragene omkring Hobart, og som også fra andre steder er her en fin udsigt over byen og området omkring floden Derwent River.
    • Elizabeth Street Mole/Elizabeth Street Pier: Molen Elizabeth Street Pier er den eneste bevarede af Hobarts mange havnemoler fra tiden, hvor der var travlhed i inderhavnen med fiskeri, fragt og andet, der kom ind ad søvejen.

    Elizabeth Street Mall, Hobart

    • Elizabeth Street Mall: Gaden Elizabeth Street er en af Hobarts hovedgader, og centralt ligger gågaden Elizabeth Street Mall mellem gaderne Collins Street og Liverpool Street.
    • De Kongelige Tasmanske Botaniske Haver/Royal Tasmanian Botanical Gardens: Hobarts botaniske have er etableret i 1818 og breder sig på et område på 14 hektarer. Der er mange forskellige haver i haven, der naturligt nok rummer et stort udvalg af tasmansk flora.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Hobart og Tasmanien her.

Historisk overblik

    Europæisk opdagelse og landgang
    Tasmaniens europæiske historie startede den 24. november 1642, da den hollandske opdagelsesrejsende, Abel Tasman, fik øje på det land, der nu kendes som Tasmanien. Abel Tasman gav det nye land navnet Anthoonij van Diemenslandt (Van Diemens Land) efter den hollandske generalguvernør i Hollandsk Indien, Anthonie van Diemen.

    Der skulle dog gå mange år, før der kom europæere på land. En fransk ekspedition gik i land i 1772, og blandt flere andre søfarere gennem årene sejlede også engelske James Cook forbi; det var i 1777.

    I 1798 fastslog George Bass og Matthew Flinders, at Van Diemens Land var adskilt fra fastlandet, hvor kolonien New South Wales var etableret. Det faktum gjorde, at det britiske krav på østkysten af Australien ikke inkluderede Vand Diemens Land, der var genstand for øget fransk interesse i det, som briterne troede kunne blive en konkurrerende koloni.

    Ved denne tid menes der at have boet nogle tusinde aboriginer fordelt på otte forskellige stammegrupper. Ved de første europæiske landgange på øen bød aboriginerne de besøgende velkommen, men efter de permanente bosættelser steg spændingerne mellem de to befolkningsgrupper. Europæernes våben og effektivitet gjorde det hurtigt af med størstedelen af aboriginerne. I 1831 var der et par hundrede tilbage, i 1847 44, og i 1876 døde Truganini, der blev den sidste fuldblods aboriginer fra Tasmanien.

    Bosættelse på Tasmanien
    Den første europæiske bosættelse fandt sted i 1803, hvor New South Wales’ guvernør, Philip Gidley King, ikke ville risikere en fransk base på Vand Diemens Land. Derfor sendte han den 23-årige løjtnant John Bowen med besætning afsted på skibet HMS Albion. Bowen etablerede en bosættelse ved Risdon Cove, nord for det nuværende Hobart, og efter det gjorde Storbritannien krav på hele Van Diemens Land.

    Bowen var sendt afsted på guvernør Kings eget initiativ, han turde ikke vente på godkendelser fra London, som dog godkendte bosættelsen af det nye land. En official bosættelsesekspedition blev sendt med kaptajn David Collins i spidsen. Collins kom til Sullivan’s Cove, centrum i det nuværende Hobart, den 16. februar 1804. Her skulle byen ligge, idet der var lettere adgang til ferskvand og mindre tidevand end ved Risdon Cove, som blev forladt. Det nye sted blev Australiens blot anden by. Collins’ bosættelse kom til at hedde Hobart Town og Hobarton, opkaldt efter den britiske koloniminister på den tid, Lord Hobart.

    De tidligere bosættere på Tasmanien, der dengang blev kaldt Van Diemens Land, var hovedsageligt straffefanger og deres fangevogtere. Deres opgave var samtidigt med deres strafafsoning at bidrage med at etablere landbrug og industri. De første 50 år blev der således sendt 75.000 fanger til Tasmanien. Flere fangelejre blev oprettet; de mest kendte er Port Arthur og Sarah Island, men mange steder på øen var der fanger. I Hobart Town var der også et særligt kvindefængsel. Langt hovedparten af fangerne var dog ikke internerede i fængsler, men arbejdede derimod på forskellige bygge- og anlægsarbejder som fx dæmningen Sorell Causeway.

    I 1825 blev Van Diemens Land udskilt som en selvstændig koloni, og den hørte derved ikke længere under kolonien New South Wales på det australske hovedland. I 1856 opnåede kolonien en form for selvstyre med eget parlament, og ved den lejlighed skiftede kolonien navn til Tasmanien, opkaldt efter Abel Tasman.

    Hobart vokser
    Hobart Town var fra starten i 1804 koloniens hovedby, også selv om der også kom andre tidlige bosættelser såsom Launceston, der også så sin start i 1804. Hobart Towns beliggenhed som perfekt havn for et indbringende fiskeri var en af årsagerne til dominansen. Ved folketællingen i 1835 boede 13.826 af koloniens i alt 36.505 indbyggere i Hobart Town.

    Starten havde dog ikke været let. Hobart Town og Van Diemens Land lå langt fra resten af det britiske imperium, forsyninger var ikke stabile, arbejdskraften var ikke uddannet, og der var ofte fare for angreb fra øens oprindelige beboere. Hobart Town voksede dog, og i 1842 blev den anerkendt som by. Ved det øgede selvstyre i 1856 blev byen hovedstad i kolonien, og i 1875 fik den sit nuværende navn, Hobart.

    Hobarts isolerede beliggenhed set fra store dele af verden, også fra Australien, har været medvirkende til, at byen trods vækst ikke oplevet samme rivende udvikling som fx Melbourne og Sydney. Gennem 1800-tallet var nogle af de store erhverv hvalfangst og skibsbygning. Fra 1891 var Henry Jones’ marmeladefabrik også en stor arbejdsgiver, som eksporterede fra Hobart til det britiske imperium.

    Den stigende handel fra midten af 1800-tallet skabte et nærmest konstant pres på havnen i Hobart, der flere gange måtte udvides med nye bassiner, kajer og magasinbygninger. Efter byens status som hovedstad blev der desuden opført en række administrationsbygninger, og de mange byggerier gav fornyet vækst efter nogle år, hvor guldfundene i kolonien Victoria havde været efterstræbt; også af tasmansk arbejdskraft.

    Nye forstæder kom til; blandt andet de fornemme kvarterer Battery Point og Sandy Bay samt flere andre. Offentlig transport blev stort tænkt til at få folk rundt i byen, og i 1893 kørte byens første sporvogn på en af den sydlige halvkugles første elektriske sporvognsnet.

    Hobart i 1900-tallet
    Efter en økonomisk nedtur i 1890erne, kom der igen vækst i Hobart fra begyndelsen af 1900-tallet. Havnen voksede igen, og nye store bygninger som hovedpostkontoret og toldbygningen skød op. Det var også i disse år, Tasmaniens vandkraft tog sin begyndelse. Med inspiration fra Tysklands brug af vandkraft i Ruhrområdet, blev anlæg bygget på Tasmanien. Politikernes ønske var at tiltrække industrier med adgang til billigere strøm end mange andre steder, og flere etablerede fabrikker her; fx Cadburys med en chokoladefabrik i 1920. Landbrug og fiskeri blev dog ved at spille en stor rolle for statens økonomi.

    Langt ind i 1900-tallet lå byen på den vestlige bred af floden Derwent, men allerede i 1832 havde den første plan om en bro over den brede flod været fremme. I 1943 åbnede pontonbroen Hobart Bridge, og byen kunne pludselig udvikle sig på nye lettilgængelige områder mod øst. Udviklingen gik stærkt, og i 1950erne var presset på Hobart Bridge så stort, at en ny og større bro blev planlagt. Tasman Bridge åbnede efter fire års byggeri i 1964 og skabte en forbindelse mellem bydelene, som kunne håndtere de store trafikmængder, som turismen også gjorde sit til.

    Turisme og dagens Hobart
    I 1956 åbnede Hobarts lufthavn, og få år senere blev bilfærgen Princess of Tasmania sat ind som det første af en ny serie færger mellem Tasmaniens Devonport og Melbourne på det australske fastland. Kapaciteten blev stærkt forøget og adgangen til og fra østaten meget nemmere. Turismen boomede, og som et resultat af fokus på dette felt åbnede Australiens første kasino i 1973.

    I dag er Hobart fortsat en vigtig fiskerihavn, og den er også forsyningshavn for Australiens og andre landes videnskabelige sejladser til Antarktis. Turismen har også fortsat sin vækst de senere år, og med den lange historie i europæisk-australsk målestok er der meget historie at opleve. Byen har de senere år også satset kraftigt på kultur, hvor der i dag er et varieret udbud af oplevelser.

Topseværdigheder

    St David's Cathedral, Hobart

    • Sankt Davids Katedral/St. David's Cathedral: Den nygotiske, anglikanske St. David’s Cathedral blev opført i perioden 1868-1936, den blev dog indviet allerede i 1874. Katedralen rummer et af Australiens fineste orgler, og der er løbende koncerter i kirkerummet, hvor fx kor og symfoniorkester synger og spiller.

    Franklin Wharf, Hobart

    • Franklin Kaj/Franklin Wharf: Franklin Wharf er gaden, der løber langs Hobarts centrale havneområde, og herfra er der udsigt til alt livet omkring havnen og på vandet. Mange restauranter byder sig til, og herfra kan man også tage på bådudflugter.

    Salamanca Place, Hobart

    • Salamanca Place: Det langstrakte område, Salamanca Place består af en række sandstensbygninger, der oprindeligt var magasiner for den nærliggende havn. Hver lørdag danner Salamanca Place rammen om et af Australiens kendteste markeder, Salamanca Market, hvor der er mange interessante boder for både lokaler og turister. De mange barer og restauranter gør også stedet populært for en tur i byen.

    Battery Point, Hobart

    • Battery Point: Battery Point er en bydel i Hobart, hvor man ved en spadseretur i gaderne kan fornemme 1800-tallets tidligere bosættelse, Hobart Town. Det er et hyggeligt kvarter, som ligger blot få minutters gang fra Hobarts moderne centrum.
    • Hobart Kenotaf/Hobart Cenotaph: Hobart Cenotaph er Tasmaniens væsentligste militære mindemonument. Hobart Cenotaph blev indviet 13. december 1925; oprindeligt til minde om Tasmaniens 522 faldne under 1. Verdenskrig. Siden da er den 23 meter høje obelisk udvidet med andre opførelser til at være monument for faldne i alle Australiens krige.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Hobart og Tasmanien her.

Ture fra byen

    Port Arthur, Tasmania

    • Port Arthur: Port Arthur er en by og tidligere straffefangelejr på Tasmanien. Byen blev grundlagt i 1830, og tre år senere åbnede Port Arthur som destination for nogle af de hårdeste kriminelle i Australien. Stedet fungerede som fængsel indtil 1877, og i dag er stedet UNESCO-verdenarv, og man kan se en del bevaret fra 1800-tallet.
    • Mount Wellington: Bjerget Mount Wellington ligger som et bagtæppe vest for Hobart, og overalt er der udsigt til den 1.270 meter høje top. Toppen af Mount Wellington er relativt ofte dækket af sne, også selv om vejret er lunt og fint i Hobart. Det går en vej op ad bjerget til et udsigtspunkt.

    Richmond Bridge, Tasmania

    • Richmond: Denne by ligger nordøst for Hobart, og den er et populært udflugtsmål i omegnen af den tasmanske storby. I Richmond er der en hyggelig stemning og smukke huse, og det er også her, man kan se Richmond Bridge fra 1823-1825, som derved er Australiens ældste bro.
    • Launceston: Launceston er med over 100.000 indbyggere Tasmaniens næststørste by efter hovedstaden Hobart. I dag er Launceston en af de byer i landet, hvor man kan se flest huse i victoriansk stil. Gadebilledet er dog fint blandet af blandt andet den tidlige koloniarkitektur og 1900-tallets art deco.

    Cradle Mountain, Tasmania

    • Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park: Denne 161.443 hektarer store nationalpark ligger i det centrale Tasmaniens bjergrige højland. Den er kendt for sin naturskønhed og som udflugtsmål for vandreture; blandt andet ad stien, Overland Track, der strækker sig 65 kilometer gennem parken mellem bjerget Cradle Mountain og søen Lake St. Clair.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Hobart og Tasmanien her.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Centrepoint Shopping Centre, 70 Murray Street
    • Eastlands, Bligh Street, www.eastlandsshopping.com.au
    • Myer, 179 Macquarie Street, www.myer.com.au
    • Northgate, 387 Main Road, Glenorchy
    • Indkøbsgader: Elizabeth Street Mall, Cat & Fiddle Arcade, Liverpool Street, Murray Street, Collins Street, Salamanca Place, Salamanca Square

Med børn

    • Modeljernbane: Alpenrail Swiss Model Village, 82 Abbotsford Road, Claremont, www.alpenrail.com.au
    • Antarktis-oplevelse: Antarctic Adventure, 2 Salamanca Square
    • Dyrepark: Bonorong Wildlife Park, Briggs Road, Brighton, www.bonorong.com.au
    • Pirater: Dead Man’s Gold, 17 Hunter Street
    • Temaland: The Fun Factory, 6 Bayfield Street, Rosny Park
    • Modelby: Old Hobart Town Model Village, 21 Bridge Street, Richmond
    • Labyrint: Richmond Maze, 13 Bridge Street, Richmond

Gode links