Hobart rejseguide

Port Arthur

Port Arthur er en tidligere straffefangekoloni, der nu står smukt som en af Australiens fornemste samling ruiner fra den tidligere engelske tid. Port Arthur blev ved etableringen opkaldt efter guvernørløjtnanten i Van Diemen's Land, George Arthur.

Starten var i 1830, og dengang var Port Arthur tømmerstation. Anlæggets mest kendte funktion og tid blev rollen som modtagersted for nogle af de hårdeste britiske kriminelle. De ankom fra 1833 til 1850erne, og Port Arthur var velvalgt grundet blandt andet beliggenheden på en halvø, der kun var forbundet med resten af Tasmanien ad en smal landtange.

Da Port Arthur blev lukket som fængsel, udviklede en mindre by sig omkring de gamle bygninger, og turisme til det store fængselsområde blev hurtigt en indtægtskilde.

Den mest kendte ruin i Port Arthur er den store fængselsbygning penitentiary, der ligger langs vandet Mason Cove. Det er ikke langt fra bådterminalen, som er en af adgangsvejene til stedet. Rundt omkring ligger der mange andre bygninger, der har virket som en del af fængslet eller som administration.

Mount Wellington

Mount Wellington er et bjerg, der ligger som bagtæppe vest for Hobart, og overalt fra er der nærmest udsigt til den 1.270 meter høje top. Indtil 1832 hed bjerget Table Mountain. Det var et navn, der var kommet fra dets lighed med Cape Towns berømte højdedrag.

I 1832 besluttede man sig for at opkalde bjerget efter Arthur Wellesley, der var hertug af Wellington. Wellesley var kommandør i det sejrrige slag over Napoleon ved Waterloo i 1815.

Toppen af Mount Wellington er relativt ofte dækket af sne, også selv om vejret er lunt og fint i Hobart. Det går en vej op ad bjerget til et udsigtspunkt, hvorfra der er et enestående skue over hele Hobart og de omkringliggende øer og halvøer. I klart vejr er der også udsigt til den grønne vildmark, der ligger mange kilometer vest for Mount Wellington.

Richmond

Richmond er Australiens bedst bevarede georgianske landsby, hvor bygningsværkerne fra første halvdel af 1800-tallet fortsat dominerer gadebilledet. Den er et særdeles hyggeligt sted at besøge, og Richmond giver en fin kontrast til livet i storbyen Hobart.

Blandt Richmonds bygninger er der mange, der har været milepæle i Australiens historie. Man kan fx se landets ældste bro, der hedder Richmond Bridge (Bridge Street), og som blev opført 1823. To år senere blev fængslet Richmond Gaol (37 Bathurst Street) bygget, og det var også som Australiens første og derved ældste. Fængslet var i funktion i over hundrede år fra 1825 til 1928. Siden 1940erne har det været åbent for besøgende.

Den katolske kirke St. Johns Church (St. Johns Circle) blev opført fra 1836, og den står derved som landets ældste katolske kirkebygning. Kirken ligger ved Richmond Bridge, og om aftenen giver illuminering af de to bygninger en særlig stemning.

Man skal også gå i tur af Bridge Street, der er Richmonds hovedgade. Det er her, men finder de fleste af de gamle bygninger, som gør Richmonds historie nutidig. Her ligger også to populære attraktioner. Den ene er modelbyen af det gamle Hobart, Old Hobart Town (hjørnet af Bridge Street og Henry Street), der viser den tasmanske hovedstad i 1820erne. Længere mod sydvest ad Bridge Street kan man prøve kræfter med labyrinterne i Richmond Maze (Bridge Street 13).

Richmond ligger i dalen ved floden Coal River. Området er blandt Tasmaniens førende vinområder, og vinmarker og vingårde ligger rundt omkring landsbyen. Flere steder kan man se nærmere på og smage på druerne, og det gælder også langs vejen mellem Hobart og Richmond.

Launceston

Launceston er en by, der med over 100.000 indbyggere er Tasmaniens næststørste by efter hovedstaden Hobart. Forløberen til Launceston blev grundlagt i 1804, men først efter to flytninger etablerede man byen Patersonia i 1806. Patersonia var opkaldt efter den lokale garnisons kommandant Paterson, men Paterson omdøbte selv byen Launceston efter New South Wales' guvernør, der var født i engelske Launceston i Cornwall.

I dag er Launceston en af de byer i landet, hvor man kan se flest huse i victoriansk stil. Gadebilledet er dog fint blandet, og derfor kan man også se eksempler på fx Tasmaniens tidlige koloniarkitektur og 1900-tallets art deco.

Et par af byens centrale bygninger er rådhuset, City Hall (Civic Square), og posthuset, General Post Office (Cameron Street). Rådhuset blev bygget i italiensk inspireret stil i 1864-1867, og det er siden blevet udvidet en del gange. General Post Office blev opført i 1880erne, dog blev tårnet først bygget til i begyndelsen af 1900-tallet.

På museet Queen Victoria Museum & Art Gallery (Invermay Road) kan man se en række tasmanske kunstværker, en samling fra straffefangetiden og en udstilling om øens naturhistorie. Museet ligger på arealet for den historiske Inveresk-jernbane, og på stedet er da også en samling sporvogne og motorkøretøjer.

Forretningen The Old Umbrella Shop (60 George Street) hører til de sidste butikslokaler, hvor indretningen fra begyndelsen af 1900-tallet i vid udstrækning står intakt.

Launceston er også en grøn by, hvor parkerne er et stort aktiv. I Byparken City Park (Tamar Street) kan man se bygningen Albert Hall, og langs floden Tamar River ligger parkerne Royal Park og Kings Park. Det er værd at tage en spadseretur i en eller flere af parkerne.

Umiddelbart vest for Launcestons centrum ligger naturperlen Cataract Gorge, som der blandt andet er udkig til fra broen Kings Bridge. Broen blev opført i 1890erne, og den var i mange år byens eneste vej mod nord over floderne. Mod sydvest fra Kings Bridge kan man tage en stolelift over den smukke natur (Basin Road). Liftens rute er 457 meter, og dens længste spænd er 308 meter.

Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park

Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park er en 161.443 hektarer store nationalpark, der ligger i det centrale Tasmaniens bjergrige højland. Den er kendt for sin naturskønhed og som udflugtsmål for vandreture ad blandt andet stien Overland Track, der strækker sig 65 kilometer gennem parken mellem bjerget Cradle Mountain og søen Lake St. Clair.

Naturen er allestedsnærværende i nationalparken, og omkring halvdelen af floraen er endemisk for parken, der også rummer en del dyreliv som mindre kænguruarter, wombat, quoll, possum, myrepindsvin, tasmanske djævle og en lang række fugle. Selve parken blev oprettet i 1922 af en østriger, og derfor kan man se nogle tyske navne her.

Hovedparten af parkens gæster kommer fra nord, hvor søen Dove Lake ligger som en perle umiddelbart neden for det 1.545 meter høje Cradle Mountain. Ved parkens indgang ligger der et besøgscenter, og man kan enten gå eller blive kørt til Dove Lake herfra.

Turen omkring Dove Lake tager et par timer til fods, og den byder på en varieret natur og masser af smukke udsigter over søen og til områdets kuperede terræn. Det er et særligt syn, når Cradle Mountain spejler sig i det blikstille vand.

Umiddelbart nord for nationalparkens besøgscenter og indgang ligger der et center for tasmanske djævle; Devils@Cradle (Cradle Mountain Road). Centret arbejder for at beskytte djævlene, der i naturen er truet grundet ikke mindst en dødelig sygdom, der har spredt sig voldsomt blandt øens fritlevende djævle. Centret formidler viden om djævlene og arbejdet med at sikre en levedygtig bestand. Sidst på dagen er der fodring af djævlene, og det kan gå ganske voldsomt til.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Hobart og Tasmanien her.