Site logo
    0

    Dusjanbe Rejseguide

    Nationalmuseet • Rudaki Park • Uafhængighedsmonumentet

    Se på kortet
    Læs om byen

    Dusjanbe er hovedstad og den største by i Tadsjikistan. Byområdet har været beboet siden århundrederne f.Kr., og der lå gennem århundreder en markedsplads her. Byen kendes nævnt første gang i 1676, og den var en mindre by på områdets handelsveje. Derfor var der et karavanserai i byen, der også havde flere moskéer, tehuse m.v.

    Ved den russiske erobring af Centralasien i 1800-tallet var Dusjanbe var dog fortsat en mindre by, og udviklingen kom først for alvor i gang med Sovjetunionen. Den sidste emir af Bukhara var flygtet fra det nye styre, og han etablerede sin residens i Dusjanbe i 1920. Derved blev Dusjanbe i en kort periode hovedstad i emiratet Bukhara.

    Få måneder efter emirens ankomst etablerede bolsjevikkerne sig dog også i Dusjanbe, og efter en tid med modoprør kunne den autonome tadsjikiske sovjetrepublik under Usbekistan grundlægges i 1922 med Dusjanbe som hovedstad. Indbyggertallet var faldet betydeligt, og i 1924 boede der færre end 300 i byen.

    I 1929 blev Tadsjikistan en selvstændig sovjetrepublik, og samme år skiftede Dusjanbe navn til Stalinabad efter den sovjetiske statsleder, Josef Stalin. Herefter blev Stalinabad hurtigt udbygget, og i 1950 havde byen 145.000 indbyggere. Allerede fra starten af den sovjetiske æra var der etableret telefon og telegraf i Dusjanbe, hvorfra jernbanen til Termez blev anlagt fra 1926 med åbning i 1929.

    Det sovjetiske styre gjorde Stalinabad til en industriby med bl.a. bomulds- og silkeproduktion, og der flyttede hele tiden mange nye indbyggere til byen. I 1940erne blev flere industrier evakueret til Stalinabad for at sikre dem fjernt fra 2. Verdenskrigs kampe, og efter krigen blev der bl.a. grundlagt et universitet i byen.

    I 1961 fik Stalinabad sit gamle navn tilbage, og i 1979 rundede Dusjanbe 500.000 indbyggere. Efter uro i 1990 erklærede Tadsjikistan sig selvstændigt i 1991, og Dusjanbe forblev hovedstad i den nye republik, der gennem 1990erne blev hærget af en borgerkrig og en afvandring af russiske indbyggere i hovedstaden.

    De seneste årtier har Dusjanbe været præget af en enorm byggeaktivitet, som har forvandlet centrum af den relativt unge hovedstad. Store parker og anlæg, imponerende monumenter og en lang række moderne nyklassicistiske bygninger er blevet opført, og i samme proces har man revet mange af byens smukke sovjetiske opførelser ned fra 1930erne og 1940erne, som også var en periode med mange byggerier.

    Topseværdigheder

      Rudaki Park
      Боғи устод Рӯдакӣ

      Rudaki Park er et stort parkanlæg, der ligger som en del af det centrale Dusjanbe. Parken er opkaldt efter digteren Rudaki, der regnes som den første kendte poet, der skrev på moderne persisk sprog. Rudaki levede i 800-900-tallene og blev født i et område, der er en del af det vestlige Tadsjikistan i dag. I midten af parkens smukt anlagte øst-vest-akse kan man se en statue af netop Rudaki.

      Der er mange fine grønne anlæg i Rudaki Park, og man kan nyde den store parks mange vandrestier og bænke som en tur i det grønne, og der er også en del springvand, byggerier og monumenter, man kan se undervejs. Mens Rudaki-monumentet står langs den øst-vestlige-akse, kan man se Nationens Palads/Қасри миллат som det vestlige fikspunkt i aksen. Paladsen er den officielle residens for Tadsjikistans præsident.

      I den sydøstlige del af Rudaki Park står Ismail Samani Monument/Муҷассамаи Исмоили Сомонӣ, der er et stort monument for Ismail Samani, der var emir i Transoxanien fra 892 til 907. I Ismail Samanis tid var Samanidriget en magtfaktor i regionen, og umiddelbart vest for det store monument kan man se et kort over riget som en del af brolægningen. Fra kortet er der store springvandsanlæg mod vest, hvor man også kan se parkens høje uafhængighedsmonument.

      Nord for Nationens Palads ligger der endnu et smukt anlæg i parken, der i denne del hedder Flagstangsparken/Боғи парчами миллӣ. Her kan man gå langs en sø, hvor Dusjanbes kendte flagstang står. Flagstangen blev indviet med første flaghejsning 24. maj 2011 i det, der dengang var verdens højeste flagstang. Højden på stangen er 165 meter, og i den vejer et tadsjikisk flag med en størrelse på 60x30 meter. Dusjanbe Flagstang var den højeste i verden indtil 2014.

       

      Tadsjikistans Nationalmuseum
      Осорхонаи миллии Тоҷикистон

      Tadsjikistans Nationalmuseum er et spændende museum, der ligger i den tadsjikiske hovedstad Dusjanbe. Museet blev indrettet i den moderne museumsbygning ved denne færdiggørelse i 2013, og formålet med nationalmuseum er at formidle den interessante historie og kulturhistorie, som har formet Tadsjikistan, der blot har været en selvstændig stat siden 1991.

      Museets udstillinger er inddelt i forskellige temaer, der blandt andet spænder over arkæologiske fund gennem tiden fra før den islamiske ekspansion i regionen til nyere tid. Blandt højdepunkterne er gamle vægmalerier fra Panjakent. Man kan også se temaer inden for landets naturhistorie, hvilket giver et godt indtryk af denne del af Tadsjikistan, og der er også forskellig samtidskunst på museet.

      Nationalmuseets historie og samlinger går tilbage til Sovjetunionen i 1934, hvor der blev udstedt en resolution om dannelsen af museer i Tadsjikistan. Samlingen bestod første år af 530 effekter, hvilket naturligvis hurtigt steg, og med årene blev museet flyttet til at større museumsbygning, der var nationalmuseets sæde indtil 2013, hvor den moderne opførelse blev bygget med et fint interiør.

       

      Tadsjikistans Parlament
      Парлумони Тоҷикистон

      Tadsjikistans Parlament er navnet for den lovgivende forsamling i landet. Det nuværende parlament blev oprettet med etableringen af det uafhængige Tadsjikistan i 1991, og før det år var landet en socialistisk sovjetrepublik, hvor republikkens øverste sovjet udgjorde parlamentet.

      Den smukke parlamentsbygning i Dusjanbe blev da også opført til at huse den øverste sovjet i republikken. Det skete i periode, hvor der skete en kraftig udbygning af Dusjanbe med det ene nyklassicistiske byggeri efter det andet langs Raduki Boulevard, der var byens hovedgade.

      Den øverste sovjet havde til huse i parlamentsbygningen, hvor en statue af Lenin stod umiddelbart over for på den modsatte side af gaden. Det tadsjikiske parlament får dog en ny bygning, der ligger mod nord ved den østlige ende af aksen gennem Rudaki Park. På dette sted lå Dusjanbes ligeledes smukke rådhus tidligere, men det er et af mange sovjetiske bygningsværker, der er blevet revet ned de senere år.

       

      Uafhængighedmonumentet, Dusjanbe

      Uafhængighedsmonumentet
      Монумент Истиклол

      Uafhængighedsmonumentet er et stort monument i centrum af en park og et anlæg, der er dedikeret Tadsjikistans uafhængig i 1991. Anlægget og monumentet ligger i et stort område nord for Rudaki Park og skal ikke forveksles med søjlen for uafhængighed i den sydlige del af netop Rudaki Park.

      Det kolossale monument blev indviet i 2022, og det er 121 meter højt. De 121 meter er velvalgte, idet den 30 meter høje nederste del repræsenterer 30-året for uafhængigheden, mens den øverste del på 91 meter står for 1991, der var året for Tadsjikistans selvstændighed efter Sovjetunionen.

      I den nederste del af monumentet er der flere indgange, hvor man kan komme ind i udstillingssale med udstillinger fra Dusjanbes historie. Man kan også komme op til en observationsplatform i 94 meters højde, hvorfra man kan nyde en fremragende udsigt over byen. Øverst krones monumentet af en otte meter høj titaniumkrone, der er et symbol på staten, uafhængighedens og det tadsjikiske folks historie.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Nationens Palads
      Қасри миллат

      Nationens Palads er et moderne palads, der ligger i hjertet af Dusjanbe som en del af den store Rudaki Park mod øst, og vest for paladset løber floden Varzob. Det blev relevant at indrette et præsidentpalads i Dusjanbe, da landet blev selvstændigt i 1991, hvor der blev etableret en position som tadsjikisk præsident.

      Det første præsidentpalads lå langs Rudaki Boulevard, og det var en imponerende bygning, der tidligere havde været sæde for ministerrådet i den Tadsjikiske Sovjetiske Socialistisk Republik. Ministerrådsbygningen blev revet ned i 2021 og stod på det sted, hvor landets parlament ligger i dag.

      Opførelsen af et nyt præsidentpalads startede i år 2000. Undervejs i byggeriet blev Tadsjikistans eneste synagoge revet ned for at give plads til paladset, der stod færdigt i 2008. Siden da har landets præsident haft residens her, og paladset kendes blandt andet for at pryde landets 500 somoni-pengeseddel, som kom i cirkulation årene efter åbningen.

       

      Ajni Opera og Balletteater
      Театри опера ва балети Айнӣ

      Ajni Opera og Balletteater er et operahus i Dusjanbe, som er opkaldt efter den tadsjikiske digter Sadriddin Ajni. Teatret blev grundlagt i 1936 som Det Tadsjikiske Musikteater, og det fik sit nuværende navn fire år senere. I 1941 blev teatret tildelt Leninordenen, og det er fortsat den vigtigste musikscene i landet.

      Selve operabygningen blev opført med nyklassicistisk inspiration fra slutningen af 1930erne, og i 1939 blev den første tadsjikiske operaforestilling sat op på teatret. Repertoiret har siden da været særdeles varieret og udviklet sig med tiden, og naturligvis har der også været mange klassiske opsætninger her.

       

      Sejrsparken
      Боғи Ғалаба

      Sejrsparken er et stort grønt område og en park, der ligger i den østlige del af Dusjanbe, hvor der er et kuperet terræn. Parken blev anlagt som monument for Sovjetunionens sejr over Tyskland i 2. Verdenskrig. Det skete i 1975 som minde om 30-året for sejren i krigen.

      Den centrale del af parken er et stort mindeområde, som man går op til ad nogle trapper, hvorefter området åbner sig. Trappen fungerer som heltenes allé til ære for soldater, der var Sovjetunionens helte. For oven af trappen er der blandt andet en stjerne med en flamme og en plads, hvor der mindes ceremonier i forbindelse med sejren i 1945.

      Sejrsparken er et yndet udflugtsmål for byens borgere, fordi man hurtigt kan komme ud i naturen og bakkerne omkring byen. Fra toppen af det store mindemonument kan man gå til stedets udsigtsterrasse, hvorfra man kan nyde en fin udsigt. Monumentet og anlægget blev dog ikke færdigbygget, idet der blandt andet skulle have været springvand og kaskader på vej mod toppen.

       

      Tadsjikistans Nationalbibliotek
      Китобхонаи миллии Тоҷикистон

      Tadsjikistans Nationalbibliotek er en af de store opførelser, der udgør Dusjanbes moderne centrum omkring Rudaki Park. Den store og imposante bygning åbnede i 2012 i en nyklassicistisk inspireret arkitektur, der som grundform skal ligne en opslået bog.

      Biblioteket specialiserer sig naturligt nok i at bevare og formidle en del af den tadsjikiske kulturhistorie. Det blev etableret i 1933, og langs den centrale facade af den nuværende bygning kan man se buster af tadsjikiske berømtheder fra regionens historie og inden for videnskab og litteratur.

       

      Ismail Samani Monument
      Муҷассамаи Исмоили Сомонӣ

      Ismail Samani Monument er et stort monument for Ismail Samani, der var emir i Transoxanien fra 892 til 907. I Ismail Samanis tid var Samanidriget en magtfaktor i regionen, og umiddelbart vest for det store monument kan man se et kort over riget som en del af brolægningen.

      Monumentet består af flere dele, hvoraf selve statuen af Ismail Samani måler 13 meter i højden. Han står under en 43 meter høj bue toppet af en krone, og Samani holder et scepter i sin hånd. På sceptret er der syv stjerner, der også kan ses på landets nationale emblem.

      Statuen blev stillet op i 1999 på netop det sted, hvor der var opstillet en statue af Vladimir Lenin i Tadsjikistans sovjetiske tid. Det var en ganske speciel Lenin-statue, idet han i Dusjanbe viste vejen med venstre hånd, mens han normalt gjorde det med højre hånd. Lenin-statuen blev væltet i 1991 i forbindelse med Tadsjikistans uafhængighed.

       

      Botanisk Have
      Боғи гиёҳшиносӣ

      Botanisk Have i Dusjanbe er en af den tadsjikiske hovedstads dejlige rekreative områder. Haven ligger i den nordlige del af byen, og den blev grundlagt i 1933 som en af de tidlige haver i Sovjetunionen. De mange anlæg og arter i haven blev løbende plantet og vedligeholdt af Tadsjikistans videnskabsakademi.

      Med en størrelse på 30 hektarer er den botaniske have en af Dusjanbes største parker. Havens indgang har form som en pisjtak, og i haven kan man blandt andet nyde et orangeri og over 2.000 forskellige slags planter. Der er fx utallige roser som nogle af mange smukke anlæg.

       

      Borbad Koncertsal, Dusjanbe

      Borbad Koncertsal
      Кохи Борбад

      Borbad Koncertsal er Dusjanbes førende koncertsal fra byens sovjetiske tid. Den store sal blev opført i 1975 i en tidstypisk arkitektur med anvendelse af store betonflader som ydre udsmykning af den afrundede bygning.

      Der er to publikumssale i bygningen, hvoraf den største har plads til knap 2.000 tilskuere. Borbad Koncertsal er og har gennem årene været ramme om mange store koncerter, filmfremvisninger og andre begivenheder i Dusjanbe.

       

      Dusjanbe Cirkus
      цирки Душанбе

      Dusjanbe Cirkus er en cirkusbygning, der åbnede i 1977 i en futuristisk UFO-stil med fine og tidstypiske udsmykninger både indvendigt og udvendigt. Det var et projekt, der blev udviklet af det sovjetiske kulturministerium og opført fra 1971.

      Det var et meget moderne cirkus, der åbnede i Dusjanbe. De 2.000 tilskuere kunne nyde forestillinger med anvendelse af teknologi til brug for fx cirkus på is og med vand. Cirkusbygningen afløste en tidligere træbygning fra 1937, som brændte, og før 1937 benyttede artister forskellige lokaler i byen.

       

      Etnografisk Museum
      Осорхонаи мардумшиносӣ

      Etnografisk Museum er et spændende museum i Dusjanbe, som udstiller gamle klædningsdragter og tekstiler fra det tadsjikiske folk og kulturs udvikling gennem tiden. I udstillingerne kan man blandt andet se tøj, som blev anvendt til hverdag, til fest og til diverse ceremonier.

      Museet blev grundlagt i 1979, og det åbnede i 1981. Starten bød på samlinger, som blev overført fra landets historiske museum, og siden da er det kommet mange effekter til. I udstillingerne er der dragter og tekstiler, men også andet fra folkloren og den kulturelle udvikling som fx keramik, smykker, værktøj og kunsthåndværk.

    Ture fra byen

      Hisor Fort
      Қалъаи Ҳисор

      Hisor Fort ligger i området vest for den tadsjikiske hovedstad Dusjanbe, og det er et af de bedst bevarede historiske steder i landet. Fortet ligger strategisk godt i landskabet, og det blev anlagt i sin oprindelige udgave for cirka 2.500 år siden. Siden da er fortet blevet både ødelagt, genopbygget og udbygget flere gange med regionens skiftende herskere tæt på den vigtige silkevej.

      Ved anlægget var Hisor Fort den vigtigste bosættelse i denne region, og det fortsatte sådan gennem mange århundreder, hvor Dusjanbe som kontrast blot var en lille by helt til begyndelsen af 1900-tallet. Gennem tiden har Hisor Fort oplevet både mongoler og arabere, og det siges også, at Aleksander den Store erobrede fortet. Hisor havde på et tidspunkt også status som khanat, og i en anden periode blev fortet anvendt som vinterpalads af Bukharas emir.

      I dag kan man se et smukt fæstningsanlæg på højdedraget, hvor Hisor Fort ligger. Den mægtige indgangsport til anlægget står imponerende, og det samme gør fæstningsmurene, og inden for porten og murene kan man se forskellige bygninger. Hovedparten af det fort, man kan se i dag, stammer fra 1500-tallet, og det velbevarede anlæg skyldes omfattende renoveringer, der blev påbegyndt i 1980erne.

      Når man er ved Hisor Fort, kan man også se nogle andre interessante bygninger, som ligger umiddelbart over for fortets store indgangsport. Her ligger der to koranskoler og en moské, hvis historie går tilbage til 700-tallet. Den gamle madrassa fungerer som museum om tadsjikisk historie og kultur, og det er også værd blot at se bygningsensemblet, og der ligger også et 1700-tals karavansarai, der var et herberg for handelsrejsende.

       

      Shah-i-Zinda, Samarkand

      Samarkand

      Samarkand er en usbekisk by, der emmer af en fantastisk stemning og atmosfære, som nærmest er taget ud af historiebøgerne om Silkevejen og Amir Timurs store rige. Overalt i byen er der storslåede spor fra herskerens tid i form af bygningsværker i smuk islamisk stil.

      Registan er midtpunktet i det Samarkand, der gennem mange år har været optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Registan er den mest berømte plads i Usbekistan og måske endda i hele Centralasien. Omkring pladsen står tre madrassaer, der hver især er overdådigt dekoreret med de kendte blå kakler i rig mønstervariation.

      Læs mere om Samarkand

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev

      Du er måske også interesseret i..