Dusjanbe Rejseguide

Dusjanbe er hovedstad og den største by i Tadsjikistan. Byområdet har været beboet siden århundrederne f.Kr., og der lå gennem århundreder en markedsplads her. Byen kendes nævnt første gang i 1676, og den var en mindre by på områdets handelsveje. Derfor var der et karavanserai i byen, der også havde flere moskéer, tehuse m.v. Ved den russiske erobring af Centralasien i 1800-tallet var Dusjanbe var dog fortsat en mindre by, og udviklingen kom først for alvor i gang med Sovjetunionen. Den sidste emir af Bukhara var flygtet fra det nye styre, og han etablerede sin residens i Dusjanbe i 1920. Derved blev Dusjanbe i en kort periode hovedstad i emiratet Bukhara.

Få måneder efter emirens ankomst etablerede bolsjevikkerne sig dog også i Dusjanbe, og efter en tid med modoprør kunne den autonome tadsjikiske sovjetrepublik under Usbekistan grundlægges i 1922 med Dusjanbe som hovedstad. Indbyggertallet var faldet betydeligt, og i 1924 boede der færre end 300 i byen. I 1929 blev Tadsjikistan en selvstændig sovjetrepublik, og samme år skiftede Dusjanbe navn til Stalinabad efter den sovjetiske statsleder, Josef Stalin. Herefter blev Stalinabad hurtigt udbygget, og i 1950 havde byen 145.000 indbyggere. Allerede fra starten af den sovjetiske æra var der etableret telefon og telegraf i Dusjanbe, hvorfra jernbanen til Termez blev anlagt fra 1926 med åbning i 1929.

Det sovjetiske styre gjorde Stalinabad til en industriby med bl.a. bomulds- og silkeproduktion, og der flyttede hele tiden mange nye indbyggere til byen. I 1940erne blev flere industrier evakueret til Stalinabad for at sikre dem fjernt fra 2. Verdenskrigs kampe, og efter krigen blev der bl.a. grundlagt et universitet i byen. I 1961 fik Stalinabad sit gamle navn tilbage, og i 1979 rundede Dusjanbe 500.000 indbyggere. Efter uro i 1990 erklærede Tadsjikistan sig selvstændigt i 1991, og Dusjanbe forblev hovedstad i den nye republik, der gennem 1990erne blev hærget af en borgerkrig og en afvandring af russiske indbyggere i hovedstaden.