Site logo
Se på kortet
  • Plaza de Mayo, Avenida Hipólito Yrigoyen, Buenos Aires, Argentina

Læs om byen

En tur til Buenos Aires er et møde med stemning og utallige pragtbygninger i europæisk stil, der gør byen enestående på det amerikanske kontinent. Buenos Aires blev udbygget efter parisisk forbillede, da Argentina var et af verdens rigeste lande, og det ses tydeligt i det store og charmerende centrum.

Overalt er der storladen arkitektur, der matcher det bedste fra Europa og samtidig skaber byens helt egne atmosfære. De centrale pladser, Plaza de Mayo og Plaza Congreso samt den fantastisk smukke teaterbygning, Teatro Colon, er fine eksempler herpå. En strøgtur ad Florida er også et must, lige som tango i San Telmo også er populært.

I byen bor der omkring 14 millioner mennesker, der kaldes Porteños. De er stolte af deres by, og de sætter tydeligt pris på at leve godt, hvilket man som besøgende også nyder godt af. Buenos Aires er fx et sandt paradis for kødspisere, og man kan gå på parisercafé på den elegante Tortoni.

Havneområderne omkring Puerto Madero, bydelen Recoleta og de mange smukke parker nordvest for byens centrum er alle nogle smukke steder og anlæg, der blandt andet byder på nogle af de mange gode museer i den argentinske hovedstad.

Andre seværdigheder

    Galerias Pacifico

    • Galerías Pacífico: Indkøbscentret Galerías Pacifico er en oplevelse af et indkøbscenter. Det åbnede som butiksarkaden Bon Marché Argentino i 1891, og inspirationen kom fra blandt andet Paris og Milano. Det var allerede ved åbningen en velbesøgt perle i byens indkøbsmijlø, og den status har stedet stadig.
    • Kongrespladsen/Plaza Congreso: Plaza de Congreso er en af Buenos Aires’ smukke pladser og også et af storbyens dejlige grønne områder. Pladsen ligger foran Kongrespaladset/Palacio del Congreso, og der er flere fine anlæg på den.

    Café Tortoni

    • Café Tortoni: Café Tortoni er en kendt café i Buenos Aires, hvis inspiration kom fra 1800-tallets fornemme parisercaféer i den franske hovedstad. Caféens historie er interessant, og mest af alt er den en arkitektonisk oplevelse med dens bevarede interiør fra slutningen af forrige århundrede.
    • General Güemes Galleri/Galería General Güemes: I starten af 1900-tallet udviklede det velstående Argentina sig hastigt, og fine butikker og arkader skød op I hovedstaden Buenos Aires. En af disse butiksarkader var Galería Güemes, der blev opført i stilen art nouveau med åbning i 1915.

    Estacion Peru

    • Perú Station/Estación Perú: Under gaden ligger der på dette sted en smuk seværdighed fra starten af 1900-tallet, hvor Buenos Aires etablerede Sydamerikas og den sydlige halvkugles første metro. Metroens første linje åbnede i 1913, og en af stationerne var Perú. Denne station er i dag blevet renoveret, så den står smukt som ved åbningen; det gælder både selve stationens opbygning og også udsmykning.
    • Madero Havn/Puerto Madero: Puerto Madero er et område, der ligger omkring de centrale havnebassiner, der åbnede i 1897 med Liverpools havn som forbillede. I dag er Puerto Madero byudviklet med nyindretning af gamle pakhuse, museumsskibe, beboelse, hoteller og meget andet.

    Fragata Sarmiento

    • Fregatten Sarmiento/Fragata Sarmiento: Fragata Sarmiento er et museumsskib, der blev bygget i 1897 i Birkenhead i England. Man kan i dag komme om bord på det smukke skib, der blev pensioneret efter mange års tjeneste i 1961. Skibet er i høj grad bevaret som ved søsætningen i slutningen af 1800-tallet, og det er dermed et smukt stykke flådehistorie, man kan opleve ved kajpladsen i Puerto Madero.
    • 9 Juli Avenue/Avenida 9 de Julio: Avenuen blev realiseret i årene 1935-1937, hvor den blev anlagt som verdens bredeste gade med hele 140 meter fra side til side. Den blev navngivet efter Argentinas uafhængighedsdag, den 9. juli 1816. Gaden har syv kørebaner i hver retning i midten, og på hver side er der grønne beplantninger og endnu en vej med 2 vejbaner.

    El Ateneo Grand Splendid

    • El Ateneo Grand Splendid: El Ateneo Grand Splendid er en særlig seværdighed i den argentinske hovedstad. Det er en boghandel, der er indrettet i nogle særdeles smukke og imponerende rammer, som stammer fra teatret Teatro Grand Splendid.
    • Botanisk Have/Jardín Botánico: Buenos Aires’ botaniske have er en overdådig oplevelse af planter og smukke anlæg på omkring 7 hektarer. Her er masser af små og større anlæg, som giver indtryk af både Argentinas flora og planter fra andre lande og kontinenter.

    San Telmo

    • San Telmo: San Telmo er et kvarter, der ligger syd for Buenos Aires' centrum. Det er byens ældste kvarter, og her hersker der en særlig stemning. Man kan finde tangobarer, antikbutikker, skønne pladser og meget mere, når man går rundt i de brostensbelagte gader. Centralt ligger pladsen Plaza Dorrego, hvor der ofte er tango.
    • San Telmo Marked/Mercado San Telmo: I det hyggelige San Telmo-kvarter ligger denne markedshal, der blev opført i 1897 af Juan Antonio Buschiazzo. Stedet fungerer fortsat som fødevaremarked med mulighed for at købe mange gode argentinske råvarer, og omkring det er der også andre boder og butikker.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Buenos Aires her.

Historisk overblik

    Den første ekspedition
    Buenos Aires’ og Argentinas historie kendes bedst fra alle årene med europæisk opdagelse og bosættelse, men der har også været en tidligere historie på regionens frugtbare sletter og kystområder. Der havde således været beboere i årtusinder, da de første europæere kom hertil.

    Det var spanske Juan Díaz de Solís, der som første europæer opdagede området ved at sejle op ad Sølvfloden, Río de La Plata, og det skete i 1516. Díaz de Solís’ togt blev dog kortvarigt, idet han og de øvrige sømænd menes dræbt undervejs af lokale charrúa-indianere i det nuværende Uruguay.

    Santa Maria del Buen Ayre
    Der gik 20 år efter Solís’ første sejlads ad Rio de La Plata, før en spansk ekspedition på jagt efter guld i 1536 grundlagde den første by ved dagens Buenos Aires. Pedro de Mendoza var ekspeditionsleder, og han navngav byen Ciudad de Nuestra Señora Santa Maria del Buen Ayre. Byen lå i det nuværende San Telmo-kvarter og derved ikke langt fra det moderne centrum af Buenos Aires, der kendes i dag.

    Hyppige angreb fra lokale indianere tvang dog bosætterne i Buen Ayre i defensiven, og i 1542 forlad den nye bys indbyggere deres huse for at flygte over havet og til Asunción, der var en befæstet bosættelse. Derved var området omkring Rio de La Plata igen uden europæisk kolonisering.

    Juan de Garays by
    Tiden uden europæere varede indtil 1580, hvor en permanent bosættelse blev etableret den 11. juni af Juan de Garay, der sejlede fra Asunción i det nuværende Paraguay ad Paraná-floden til Rio de La Plata.

    Juan de Garay grundlagde derved det nuværende Buenos Aires; dog gav han den navnet Ciudad de Trinidad med havnen Puerto de Santa Maria de los Buenos Aires. De første årtier etablerede både den spanske administration sig, og den katolske kirke kom også hurtigt til Buenos Aires. I 1591 blev der grundlagt et dominikanerkloster i byen, og i 1604 etablerede Franciskanerordenen sig.

    1600-tallets Buenos Aires
    Der blev grundlagt en del nye institutioner i Buenos Aires allerede fra starten, og det fortsatte i 1600-tallet med blandt andet et hospital i 1611. Derved steg havnebyens betydning i den spanske kolonitids Sydamerika, der dog blev regeret fra Peru.

    I 1620 blev Buenos Aires hovedstad i provinsen med samme navn, og byens vigtighed for den sydamerikanske handel var stærkt stigende. Den spanske koloniadministration søgte dog at få al handel fra Sydamerika til fysisk at gå gennem Lima i Peru; også selv om en del af udskibningen af fx sølv gik gennem Buenos Aires, der lå logistisk bedre på handelsvejen til Spanien og Europa end Lima ved Stillehavskysten.

    I slutningen af 1600-tallet var Buenos Aires en større by centreret omkring den vigtige havn ved Rio de La Plata. Mange nybygninger kom til i disse år, og en af de vigtigste var indvielsen af byens katedral i 1671.

    Stigende opposition mod Spanien
    Væksten i slutningen af 1600-tallet fortsatte gennem 1700-tallet, hvor Buenos Aires blev udbygget, og hvor flere større opførelser kom til. Byens rådhus, Cabildo, blev bygget i 1711, mens flere kirker, klostre og sygehuse blev opført og åbnet gennem århundredet.

    Det peruvianske handelsmonopol som havn for det spanske vicekongedømme i Sydamerika var dog i stigende grad en torn i øjet på handelsfolkene i Buenos Aires, som med ordningen ikke fik udnyttet de muligheder, de lå i den strategisk gode beliggenhed ved Rio de la Plata. Det medførte en øget modstand mod spanierne og det spanske kolonistyre fra byens indbyggere. Allerede på dette tidspunkt blev byens borgere kaldt Porteños, der betyder dem fra havnen, hvilket understregede vigtigheden af netop byens havn og derved handelspotentiale.

    I slutningen af 1700-tallet blev presset for en nemmere handel med omverdenen så stort, at den spanske kong Carlos III erklærede Buenos Aires for en frihavn. Desuden oprettede spanierne regionen omkring Buenos Aires som Vicekongedømmet Rio de la Plata med hovedstad i netop Buenos Aires. Det skete i 1776 og omfattede store dele af dagens Argentina, Uruguay, Paraguay, Chile og Bolivia.

    Det nye vicekongedømme blev skabt for dels at udnytte det kommercielle potentiale i Buenos Aires og dels for bedre at kunne forsvare området mod ikke mindst England og Portugals stigende interesse for de spanske områder i Sydamerika.

    Den nye status skabte dog ikke den umiddelbare store fremgang for byen, som der var håbet på, og desuden kom refomerne så sent, at oprørstankerne mod spansk styre var tydelige mange steder på kontinentet. Den franske revolution var en yderligere faktor, der styrkede de lokale sydamerikaneres tro på en succesrig modstand mod kolonimagten.

    Argentinas uafhængighed
    Spanien blev gradvist svækket, og Napoleonskrigene i Europa medførte en stigende grad af lokal autonomi i Sydamerika og derved også i Buenos Aires. I årene 1806-1807 invaderede Storbritannien Buenos Aires to gange, men lokale militære enheder overvandt begge gange briterne. Det var begivenheder, der gav yderligere tro på, at kolonien kunne stå på egne ben og forsvare sig selv.

    I 1810 udnyttede borgere i Buenos Aires den spanske svækkelse. De styrtede den spanske vicekonge, Baltasar Hidalgo de Cisneros, og etablerede en selvstændig provinsregering, der dog ikke straks var anerkendt som Argentinas regering. Handlingerne blev kendt som majrevolutionen, og den var begyndelsen til uafhængighed. Begivenheden fejres i dag som national revolutionsdag.

    Med revolutionen i 1810 flyttede spaniere hovedstaden i vicekongedømmet til Montevideo, men revolutionerne spredte sig til det meste af det spanske Sydamerika, og i 1814 opførte Rio de la Plata med at eksistere som spansk kolonirige. Efter 1810 var Argentina dog ikke blevet selvstændigt, og interne og for en dels vekdommende også kongetro styrker bekrigede hinanden, men landets uafhængighedskamp var i gang.

    I Buenos Aires styrede den såkaldte og revolutionære første junta, som indledte kampe mod andre dele af det spanske vicekongedømme. I det argentinske område var der fx stor forskel på by og land, hvor konservatismen i høj grad herskede, og blandt andet derfor tog det flere år at kæmpe sig til friheden.

    Det 9. juli 1816 fandt Tucumánkongressen sted i den nordargentinske by San Miguel de Tucumán. På kongressen erklærede det nuværende Argentina, Uruguay og dele af Bolivia sig selvstændigt fra det spanske imperium. Argentinas formelle selvstændighed var sikret, og arbejdet med at danne en egentlig stat fortsatte med Buenos Aires som hovedstad.

    1800-tallets Buenos Aires
    Buenos Aires var Argentinas absolutte centrum for handel, politik og befolkning. Byen var også stedet, hvor landets frisindede og liberalt tænkende tog til, og det skabte en kulturel afstand til den mere konservative befolkning i landprovinserne; det er en forskel, der fortsat hersker i dag.

    Der blev etableret nye administrative funktion i det nye land, og en del institutioner blev grundlagt i årene og årtierne efter uafhængigheden. Som et eksempel blev Buenos Aires’ universitet åbnet i 1821.

    Med landets selvstændighed var freden dog ikke sikret, og fra 1838 til 1850 søgte Frankrig og Storbritannien at styrke deres politiske positioner internationalt ved flere gange at belejre Buenos Aires, der dog ikke overgav sig. Derved forblev Argentina en uafhængig nation.

    I sidste halvdel af 1800-tallet blev det argentinske opland forbundet med jernbaner til Buenos Aires, og transporten af råvarer til forarbejdning i eller udskibning fra byen skabte en kolossal vækst, der gjorde Buenos Aires til en metropol, der kunne måle sig med Europas største.

    Med den økonomiske succes fulgte også en storstilet kulturel udbygning i Buenos Aires, der ikke ville stå tilbage for europæiske byer. Palæer blev opført, og Teatro Colón blev bygget som et af verdens førende operahuse. De store navne i verden lagde nu ofte vejen forbi Buenos Aires, der var Sydamerikas mest fremgangsrige by.

    I 1880 blev Buenos Aires’ status ændret til at være et føderalt område, og Casa Rosada blev sæde for den argentinske præsident. Det var en tid, hvor byens befolkning voksede kraftigt grundet en stor tilflytning, der primært kom fra Italien og Spanien.

    Fortsat vækst og nedgangstider
    I starten af 1900-tallet fortsatte Buenos Aires den vækst, der var startet i 1800-tallet. Kontinentets højeste bygning blev opført her, og den første metrolinje i Sydamerika og på den sydlige halvkugle blev anlagt i Buenos Aires. Argentina var ikke mindst grundet en overordentlig stor kødeksport blandt verdens rigeste lande, og det kunne ses i hovedstaden.

    I 1920erne kom der stadig mange europæiske immigranter til Argentina, og de fleste blev boende i og omkring Buenos Aires. Porteños befolkning stammer i dag i langt højere grad end andre sydamerikanske storbyers befolkninger fra europæiske folk og ikke fra de lokale indianere. I 1930erne kom der også mange tilflyttere fra den argentinske provins til hovedstaden, og befolkningstilvæksten begyndte at skabe problemer.

    Immigrationen skabte slumområder, idet midlertidige, dårlige boliger skød op omkring fabrikker i de såkaldte villas miseria. Det var starten på byens sociale problemer, som herskede de følgende årtier under skiftende styrer. De mange nye arbejdere blev dog også et politisk afsæt for Juan Perón og peronismen i Argentina.

    Hen mod midten af 1900-tallet var tidligere årtiers boomende økonomi afløst af nedgangstider, der kom i kølvandet på den internationale krise fra 1929 og efter øget konkurrence og deraf fald i eksporten fra Argentina.

    Juan Perón
    Argentina deltog ikke i 2. Verdenskrig, men der var ikke stilstand på den politiske front i 1940erne. Den 4. juni 1943 fjernede general Arturo Rawson den siddende præsident Ramón Castillo ved et kup. Juan Perón blev arbejds- og velfærdminister, hvor han hurtigt opnåede stor popularitet fra ikke mindst arbejderklassen.

    Perón blev tvunget til at gå af som minister i 1945 og arresteret kort tid efter. Som protest gik folk på gaden umiddelbart efter, den 17. oktober 1945, hvor masserne forlangte, at Juan Perón skulle løslades. Dagen indskrev sig i Argentinas historie som Loyalitetsdagen/Dia de la lealtad, der regnes som tidspunktet, hvor peronismen som politisk bevægelse blev skabt.

    Året efter blev Juan Perón præsident med over halvdelen af de argentinske stemmer. Hans politik sigtede mod at styrke vilkårene for landets arbejdere, der var Peróns politiske base.

    Præsidenten nationaliserede en del industri og søgte at fremskynde en industriel udvikling. På trods af Juan og hustruen Eva Peróns store popularitet og ambitiøse reformprogram gennemlevede Argentina fortsat en tid økonomiske problemer.

    Begivenheder i 1955 blev et andet historisk kapitel i Buenos Aires’ og Argentinas historie. Den 16. juni demonstrede mange argentinere som støtte for Juan Perón på Plaza de Mayo, som landets militær valgte at bombe fra luften. Under angrebet blev 364 argentinere dræbt. I september samme år afsatte militæret Juan Perón som præsident.

    På Plaza de Mayo er der lige siden 1945 blevet afholdt demonstrationer som følge af sociale problemer eller som reaktion mod skiftende regeringer og styreformer. Efter mange år i eksil kom Juan Perón tilbage til Argentina og blev valgt som præsident igen i 1973. Han døde i 1974, hvor Argentina overgik til et juntastyre.

    Buenos Aires i dag
    Gennem sidste halvdel af 1900-tallet blev der bygget meget nyt i Buenos Aires. Lufthavnene Aeroparque og Ministro Pistarini blev åbnet i henholdsvis 1948 og 1949, og i 1957 blev infrastrukturen udbygget med stationen Federico Lacroze. Byens metro blev også løbende udvidet fra åbningen af den første strækning i 1913.

    I 1967 blev Buenos Aires’ smukke japanske have anlagt, og året efter slog byens planetarium dørene op. Lokale og turister nød godt af de nye muligheder, og i 1971 kunne de også foretage indkøbsture ad strøggaden Florida, der dette år blev etableret som gågade.

    1970erne var også en tid med politiske spændinger, der kom til udtryk i kampe mellem revolutionære venstreorienterede og paramilitære højregrupper. Juan Perón var præsident en overgang fra 1973 til sin død i 1974, og fra 1976 blev landet styret af militæret efter et nyt kup.

    Landets og byens økonomiske vanskeligheder var fortsat en realitet, og på trods af en folkelig opblomstring med Argentinas verdensmesterskab i fodbold i 1978 på hjemmebane, var det svære tider for landet.

    Militærstyret kom i krig med Storbritannien i 1982, da Argentina invaderede Falklandsøerne, der under navnet Islas Malvinas altid har været anset som argentinske i det sydamerikanske land. Krigen blev tabt, og det var et af de skridt, der resulterede i et nyt politisk styre med demokrati i 1983.

    I 1980erne besøgte paven Buenos Aires to gange. Det skete i 1982 og igen i 1987, og begge gange samlede begivenheden nogle af de største antal indbyggere i byens historie. I samme periode oplevede Argentina og Buenos Aires en kulturel opblomstring, der blev suppleret af en ny økonomisk vækst, der var særligt tydelig i 1990erne. På dette tidspunkt var befolkningstallet i byområdet vokset til over ti millioner.

    Argentina og derved også hovedstaden blev ramt af en økonomisk krise i 1998 grundet blandt andet faldende landbrugsproduktpriser og et misforhold i valutakursen over for amerikanske dollar. Økonomien blev gradvist bedre fra særligt 2003, og selv om der løbende var finansielle udfordringer, oplevede byen ny optimisme med byggerier og investeringer, der fx kan opleves i det revitaliserede havnekvarter Puerto Madero. Indbyggertallet i byområdet Buenos Aires er samtidig steget, og der bor omkring 14 millioner mennesker i dag.

Topseværdigheder

    Palacio del Congreso

    • Kongrespaladset/Palacio del Congreso: Denne monumentale bygning er sæde for den argentinske kongres, der har navnet Congreso de la Nación Argentina. Beslutningen om opførelsen blev truffet i 1895, og selve byggeriet foregik i årene 1898-1906. Kongrespaladset blev opført i granit og marmor med en kobberkuppel på toppen, som når en højde på 80 meter.
    • Maj Avenue/Avenida de Mayo: Avenida de Mayo er Buenos Aires’ pragtgade, der over en strækning på 1,5 kilometer forbinder pladserne Plaza de Mayo og Plaza del Congreso. Derved løber den mellem Argentinas præsidents arbejdsbygning, Casa Rosada, og landets politiske forsamling, Congreso de la Nación.

    Plaza de Mayo

    • Maj Plads/Plaza de Mayo: Plaza de Mayo er det sted, hvor Juan de Garay grundlagde Buenos Aires i 1580. Plaza de Mayo er omgivet af en række smukke og historisk betydende bygninger; blandt andet præsidentens arbejdssted og Buenos Aires’ katedral.
    • Calle Florida: Gaden Calle Florida er Buenos Aires’ hovedstrøg, og den er et af byens mest besøgte steder. Her er der storbystemning med butikker, spisesteder, boder, kultur, kontorbygninger og meget mere, der giver atmosfære og aktivitet. En vandretur på gaden er på den måde et af byens gode steder for blot at nyde synet af befolkningen, porteñoerne, der også selv nyder at tage en slentretur ad Calle Florida.

    Catedral Metropolitana

    • Katedralen/Catedral Metropolitana: Da Juan de Garay grundlagde Buenos Aires i 1580 udlagde han byens nye centrum og reserverede i den forbindelse plads til byens vigtigste kirke på den centrale plads i byplanen. Indvendigt er katedralen indrettet med en grundplan som et latinsk kors. Væggene og lofterne er udsmykket med forskellige bibelske scener.
    • Obelisken/Obelisco: Obelisco er et af Buenos Aires’ mest berømte monumenter. Den markante obelisk står centralt på den mægtige gade, Avenida 9 de Julio, der blev anlagt som verdens bredeste boulevard. Obelisken blev rejst i 1936 som minde om Pedro de Mendozas første grundlæggelse af byen 400 år tidligere.

    Teatro Colón

    • Colón Teater/Teatro Colón: Det nye smukke Teatro Colón blev åbnet i 1908, og det signalerede, at byen kulturelt var på højde med steder som Paris og New York. Interiøret er overdådigt med et trappeparti i portugisisk marmor, franske møbler og store lysekroner.

    Cementerio de Recoleta

    • Recoleta Kirkegård/Cementerio de Recoleta: Cementerio de Recoleta er en kirkegård i kvarteret Recoleta. Det er samtidig også Argentinas mest kendte og en verdens smukkeste kirkegårde med et utal af smukke monumenter over mange berømte argentinere. Højdepunktet for mange besøgende på Recoleta-kirkegården er Eva ”Evita” Peróns grav. Her går mange argentinere forbi med blomster.
    • Historisk Nationalmuseum/Museo Histórico Nacional: Dette museum skildrer Argentinas historie og giver et fornemt indblik i de væsentlige begivenheder, som har skabt det sydamerikanske land. Det drejer sig blandt andet om den argentinske kamp for uafhængighed fra Spanien. Museet blev grundlagt i 1889, og det åbnede to år senere.

    Caminito La Boca

    • Caminito: Caminito er La Bocas største attraktion. Det er gaden med de mange farvestrålende huse, der tidligere husede immigranter. Husene kaldes conventillos, og de blev oprindeligt så farverige, fordi de blev bemalet med rester af skibsmaling fra den nærliggende havn.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Buenos Aires her.

Ture fra byen

    Museo de Arte Tigre

    • Tigre: Byen Tigre er en by nordvest for Buenos Aires. Den ligger nærmest som en resortby med flere museer, butikscenter, forlystelsespark og nem adgang til spændende sejlture i det floddelta, der breder sig nord for byen. En af de store attraktioner i Tigre er Frugthavnen/Puerto de Frutos (Sarmiento), der i dag er et område med mange små butikker, caféer og værksteder, og hele området ligger til flodbredden.
    • Tigre Delta/Delta de Tigre: Floden Paraná danner i området nordvest for Buenos Aires et kolossalt delta. Deltaet er naturligvis en naturperle, men selve livet i deltaet er også særdeles at følge på en af de mange sejlture, man kan tage gennem de utallige flodgrene, der er tilgængelige her.

    Colonia del Sacramento

    • Colonia del Sacramento: Colonia del Sacramento er en hyggelig by, der samtidig er en af de ældste i Uruguay og kendt for den gamle bydel, der er optaget på UNESCO’s liste af verdensarv. Den gamle bydel, Barrio Histórico, er den store seværdighed, og her gælder det blot om at gå på opdagelse i de smalle gader mellem de gamle huse.
    • Montevideo: Montevideo er Uruguays hovedstad. Den ligger på den nordlige bred af La Plata-floden, og man kan sejle dertil på en endagstur fra Buenos Aires’ havn. Montevideo er en meget hyggelig by, hvor man kan starte turen på den centrale plads, Plaza Independencia. Her ligger byens vartegn, den karakteristiske skyskraber fra 1928, Palacio Salvo, på 84 meter.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Abasto, Avenida Corrientes 3247
    • Alto Palermo, Avenida Santa Fe 3251
    • Galerias Pacifico, Calle Florida, Avenida Córdoba, www.galeriaspacifico.com.ar
    • Patio Bullrich, Avenida de Libertador 750
    • Recoleta Mall, Vicente López 2050, Recoleta
    • Indkøbsgader: Calle Florida, Avenida Santa Fe, Avenida Alvear, Calle Quintana

Med børn

    • Børnemuseum: Museo de los Niños, Avenida Corrientes 3247, Centro Abasto, www.museoabasto.org.ar
    • Dyrepark: Temaiken Tierra de Vida, Ruta Provincial 25, Escobar, www.temaiken.com.ar
    • Forlystelsespark: Parque de la Costa, General B. Mitre 2, Tigre, www.parquedelacosta.com.ar
    • Fregat: Fragata Presidente Sarmiento, Av. Alicia Moreau de Justo 900, Puerto Madero

Gode links