Se på kortet
Copacabana - Avenida Atlântica - Copacabana, Rio de Janeiro, Brasilien
Læs om byen
Få byer i verden vækker så megen livsglæde som Rio de Janeiro. Her er der sambafodbold, det farvestrålende årlige karneval, strandene Copacabana og Ipenema, Corcovado-banen og mange andre oplevelser, som blot venter på besøgende.
Højdepunkterne i byen er bogstaveligt talt det markante bjerg Sukkertoppen og den imponerende Kristusstatue, der står favnende og skuer over hele Rio de Janeiro. En tur til statuen er et must på en rejse til den charmerende brasilianske metropol. Statuen og udsigten er uforglemmelig.
Rio de Janeiro er udover de gode muligheder for badning og afslapning også en by med et stort kulturudbud. Fine museer og interessante kirkebygninger kan nævnes, og så er der naturligvis alle cariocaerne, som er det lokale navn for Rio de Janeiros indbyggere. Deres humør kan heldigvis ikke undgå at smitte.
Man ofte ofte i Zona Sul som turist i byen. Bydelene Botafogo, Catete, Flamengo og Gloria er steder med megen cariocasjæl, og Santa Teresa er ganske seværdig. Vil man opleve mere fra det historiske Brasilien og samtidig komme lidt ud af storbyen, kan man nyde en tur til portugisiske Parati.
Topseværdigheder
Kristusstatuen
Cristo Redentor
Cristo Redentor er Rio de Janeiros verdenskendte Kristusstatue, der står på toppen af det 710 meter høje bjerg Morro do Corcovado. Den 30 meter høje statue er byens vartegn, og det er ofte et must med en tur til statuen for besøgende i byen. Turen op til statuen er i sig selv en oplevelse, og fra toppen er udsigten uforglemmelig.
Det var hovedsageligt den brasilianske ingeniør Heitor da Silva Costa og Carlos Oswald, der designede statuen, mens den franske billedhugger Paul Landowski skabte Cristo Redentor ud fra tegningerne. Statuen blev opført på bjergtoppen i årene 1922-1931. Her blev den 30 meter høje statue med de 28 meter brede arme bygget på toppen af en sokkel på 8 meter i højden.
Det første forslag om en statue på toppen af Corcovado blev fremsat i 1850erne af ordenspræsten Pedro Maria Boss. Forslaget blev ikke godkendt, og da Brasilien blev en republik med adskilt stat og kirke i 1889, blev forslaget skrinlagt. I 1920 foreslog katolikker i Rio de Janeiro igen en plan for en Kristusstatue på bjerget, og det blev en succes.
I dag står Cristo Redentor på toppen af Rio de Janeiro, og stedet ser nærmest utilgængeligt ud, men det er nemt at komme op for foden af statuen. Den bedste måde er at tage toget Trem do Corcovado, der er en tandhjulsbane, som kører mellem Cosme Velho og toppen af Corcovado. Fra bjergstationen er der trapper det sidste stykke vej til udsigtsplatformen, hvor Kristusstatuen står.
Copacabana
Copacabana er navnet på en bydel i området Zone Sul. Indtil midten af 1700-tallet hed stedet Sacopenapã på det lokale tupi-sprog, men herefter fik det navnet Copacabana. Det skete efter opførelsen af en kapel dedikeret Jomfruen af Copacabana, og jomfruens navn kom selv fra byen Copacabana ved Titicacasøen.
Copacabana er mest kendt for den cirka fire kilometer lange strand, der er en af de mest kendte i verden. Stranden ligger billedskønt langs Atlanterhavet mellem Fort Duque de Caxias mod nord og Fort Copacabana mod syd. Man kan gå langs Copacabana i vandkanten eller ad promenaden langs Avenida Atlântica, hvor der er en portugisisk-inspireret mosaikbelægning i geometriske bølger.
Langs Copacabana er der hoteller, restauranter og caféer og naturligvis en dejlig udsigt til Atlanterhavet. Der er også en levende strandliv, og Copacabanas strand er også tit centrum for diverse arrangementer for fx verdensmesterskaber i strandfodbold, koncerter og folkefester som nytårsaften, hvor man mener, at op mod to millioner mennesker samles langs stranden for at se byens storslåede fyrværkerishow.
Byens Katedral
Catedral Metropolitana
Catedral Metropolitana er Rio de Janeiros katolske domkirke. Den er sæde for ærkebiskoppen af São Sebastião do Rio de Janeiro og derved dedikeret Sankt Sebastian, der er byens skytshelgen. Den moderne kirke står som en katolsk kirke og også som en af de mest karakteristiske opførelsen i den brasilianske storby.
Katedralen blev designet af Edgar de Oliveira da Fonseca i en arkitektur, der var inspireret af mayaernes pyramider. Byggeriet blev igangsat i 1964, og katedralen stod færdig i 1979, og den afløste ved dens ibrugtagning den række af kirker, der siden 1676 havde haft status af katedral i Rio de Janeiro.
Den modernistiske katedral har en indre diameter på 96 meter og en ydre på 106 meter. Højden er 75 meter, og i det store kirkerum er der plads til 5.000 siddende eller 20.000 stående kirkegængere. Kirkens interiør er domineret af den store rum, materialevalget og af de fire glasmosaikker, der hver er 64 meter høje. De er et aktiv i kirken, og de giver besøgende en seværdig oplevelse.
Det Nationale Historiske Museum
Museu Historico Nacional
Museu Historico Nacional er et nationalhistorisk museum, der gennem en stor samling beskriver Brasiliens historie på spændende og levende vis. Museet blev grundlagt af præsident Epitácio Pessoa i 1922, og siden da er udstillingerne løbende blevet udvidet. Museet er indrettet i bygninger fra 1700-1800-tallets Rio de Janeiro.
Blandt de mange temaer er Oreretama, der er dedikeret Brasiliens indfødte befolkning fra den fjerneste fortid til i dag. I udstillingen Portugueses no Mundo kan man lære mere om den portugisiske kolonisering af Brasilien og kolonitidens økonomiske og kulturelle udvikling med nedslag på blandt andet navigation, landbrug, minedrift og ankomsten af det portugisiske hof til Brasilien.
Man kan også opleve temaet A Construção do Estado, der skildrer Brasiliens uafhængighed, kejsertiden og immigrationen i det 19. århundrede, og man kan blandt andet se kareter fra kejsertiden og Pedro II's tronstol. Temaet A Construção da cidadania giver et overblik over landets historie fra republikkens proklamation til nutidshistorien.
São Bento Kloster
Mosteiro de São Bento
Mosteiro de São Bento er et kloster, der blev grundlagt af benediktinermunke, der var kommet til Rio de Janeiro fra Bahia i 1590. Munkene fik et jordstykke af Manoel de Brito og hans søn Diogo de Brito som donation, så de kunne etablere en kirke og et kloster på et velbeliggende sted.
Der gik dog nogle år, før opførelsen af Mosteiro de São Bento gik i gang. Munkene tjente penge til byggeriet gennem blandt andet dyrkning af sukkerrør, og de satte med årene den portugisiske militæringeniør Francisco Frias de Mesquita til at designe klostret, hvis første bygninger blev opført af ingeniøren fra 1617.
Den overdådigt udsmykkede klosterkirke blev bygget fra 1633, og den arkitektoniske inspiration kom fra den portugisiske manierisme, der var en stilart mellem renæssancen og barokken. Planen var, at kirken skulle stå færdig i 1671, men der blev bygget på den ind i 1700-tallet. Derved strakte den indre udsmykning med blandt andet mange forgyldninger sig ind i perioderne med barok og rokoko.
Sukkertoppen
Pão de Açúcar
Pão de Açúcar betyder Sukkertoppen, og det er et berømt granitforbjerg på 396 meter i højden. Bjerget har form som en gammeldags sukkertop, der er fast krystalliseret sukker i kegleform. Pão de Açúcar står meget smukt i naturen ud mod Atlanterhavet, og det er et af Rio de Janeiros naturlige vartegn.
I 2006 blev Pão de Açúcar en del af naturmonumentet Monumento Natural Dos Morros Do Pão De Açúcar e Da Urca, der også dækker det afrundede bjerg Morro da Urca, som ligger i forlængelse af Sukkertoppen. De to bjerge lå som en ø indtil 1697, hvor opfyldning gjorde øen til en halvø, der hang sammen med den centrale del af Rio de Janeiro.
Navnet Sukkertoppen stammer fra 1500-tallet, hvor den portugisiske sukkerrørshandel var på toppen i Brasilien. Siden da har det markante bjerge fungeret som navigationspunkt for indsejlingen til den brasilianske havneby, og i dag er det lystbåde der besejler den centrale del af Rio de Janeiro.
I 1907 fik den brasilianske ingeniør Augusto Ferreira Ramos idéen om at forbinde toppene på halvøen med en svævebane, og i 1912 var den første udgave af svævebanen færdig. Man kan stadig nyde turen til toppen på en betagende svævebanetur med enestående og uforglemmelige udsigter undervejs i moderne 360°-kabiner. Fra byen tager man først til Morro da Urca og derfra til toppen af Pão de Açúcar.
Den Gamle Katedral
Antiga Sé
Antiga Sé er en smuk kirke i det central Rio de Janeiro, der tidligere havde status som byens domkirke. Kirkens historie startede som et lille kapel, der blev bygget af Karmeliterordenen efter dennes etablering i Rio de Janeiro i 1590. Gennem 1600-1700-tallene udvidede ordenen kapellet med klosterbygninger og en større kirke, før den nuværende Antiga Sé blev opført fra cirka 1761.
Kirken blev indviet i 1770 med et smukt rokokointeriør, som blev udført af Inácio Ferreira Pinto, der var blandt tidens førende kunstnere inden for sit fag i Rio de Janeiro. Kirkens status ændrede sig efter den senere kong João VI's ankomst til byen i 1808. Kronprinsen havde sit hof med, og familiens skulle bruge bygninger til residenser m.v. Karmeliterkirken blev ved den lejlighed gjort til kongeligt kapel, og den opnåede hurtigt status som Rio de Janeiros domkirke.
Efter Brasiliens uafhængighed fra Portugal i 1822 og etableringen af landet som kejserrige fandt der mange væsentlige begivenheder sted i katedralen. Kejserkroningerne af Pedro I i 1822 og Pedro II i 1841 blev holdt her, og det var også her, Brasiliens forfatning blev underskrevet af Pedro I. Med overgangen fra monarki til republik i 1889 mistede kirken sin status som kejserligt kapel, men den fortsatte med at være Rio de Janeiros katedral helt til 1976.
I dag kan man stadig nyde den gamle katedrals fantastiske kirkerum med forgyldte træudsmykninger. Inácio Ferreira Pinto smukke træarbejder suppleres af hans tilsvarende fine hovedalter. Man kan også lægge mærke til José Leandro de Carvalhos ovale malerier af Jesu disciple, som er placeret mellem kirkens balkoner.
