Site logo
Se på kortet
  • Plaza de la Constitución (Matríz), Juan Carlos Gomez, Montevideo, Uruguay

Læs om byen

Montevideo er Uruguays hovedstad og samtidig er en af Sydamerikanske store, spændende metropoler i det historiske land mellem spanske og portugisiske kolonier. Byen ligger smukt på den nordlige bred af Río de la Plata på det sted, hvor spaniere grundlagde den i 1724.

Fortet Fortaleza General Artigas ligger på det højeste punkt i Montevideo, og herfra er der en storslået panoramaudsigt over hele hovedstaden og Río de la Plata, der på dette sted ligner et hav. Herfra kan turen gennem hovedstadens hyggelige kvarterer starte, og de gamle gader og skønne pladser i Ciudad Vieja er et naturligt udgangspunkt. Her kan man fx nyde en strøgtur ad Peatonal Sarandí eller følge livet fra en af byens plazaer.

Plaza Zabala, Plaza de la Constitución og Plaza Independencia ligger som perler på en snor, og pladser hører til de vigtigste i Montevideo. Omkring den kan man bl.a. se byens katedral og det arkitektoniske vartegn Palacio Salvo.

Rambla snor sig langs kysten rundt om Ciudad Vieja og Montevideos andre bydele. Sammen med byens parker er udgør den Montevideos populære rekreative områder, og man kan naturligvis også tage på sejltur; fx til argentinske Buenos Aires på den modsatte side af floden.

Topseværdigheder

    Forfatningspladsen
    Plaza de la Constitución

    Plaza de la Constitución er den ældste plads i Montevideo, og den kendes også som Plaza Matriz. Pladsen blev udlagt i 1726, hvilket var to år efter grundlæggelsen af Montevideo, og pladsen var Plaza Mayor i den befæstede by.

    I slutningen af 1700-tallet startede udbygningen for alvor rundt om Plaza de la Constitución. Det var på dette tidspunkt, byen domkirke blev opført, og snart efter fulgte Cabildo de Montevideo, der var byens rådhus. Det var således de væsentligste kirkelige og offentlige byggerier, der tog form her, og det understregede pladsens vigtighed.

     

    Byens Katedral
    Catedral Metropolitana

    Catedral Metropolitana er Montevideos katolske domkirke og sæde for byens ærkebiskop. Kirkens historie går tilbage til den spanske kolonitid, hvor der blev opført en mindre kirke her i 1740.

    Senere i 1700-tallet blev det besluttet at rejse en større domkirke her, og grundstenen til den nuværende katedral blev lagt i 1790. Indvielsen fandt sted i 1804, og pave Pius IX ophøjede dens status til basilika i 1870, og senere i 1800-tallet blev den byens katedral.

    Den store, nyklassicistiske kirkebygning var med dens to slanke tårne længe den højeste bygning i Montevideo. Det er ikke længere tilfældet, men katedralens facade er fortsat ganske imponerende og et smukt eksempel på kolonitiden byggerier.

     

    La Rambla

    La Rambla er et samlet navn for den boulevard, der løber langs vandet mod Rio de La Plata hele vejen fra øst til vest i den uruguayanske hovedstad. La Rambla er i alt over 22 kilometer lang, og den er inddelt i flere dele i Montevideos forskellige bydele og forstæder.

    Den mest besøgte del af La Rambla ligger umiddelbart syd for Montevideos gamle bydel, hvor der er en smuk udsigt over vandet fra promenaden. På dette stykke har La Rambla flere navne; fra vest mod øst kan man gå en tur ad blandt andet Rambla Francia, Rambla Gran Bretaña, Rambla República Helénica og Rambla República Argentina

     

    Uafhængighedspladsen
    Plaza Independencia

    Uafhængighedspladsen er Montevideos største plads, og den danner også centrum i Uruguays hovedstad. Det var militæringeniøren José M. Reyes, der udlagde pladsen i 1836, og året efter udarbejdede den italienske arkitekt Carlo Zucchi et design til den.

    Plaza Independencia ligger på grænsen mellem Montevideos gamle bydel, Ciudad Vieja, og det moderne downtown, hvor gaden Avenida 18 de Julio er en af de primære boulevarder.

    På pladsen midte er der et grønt anlæg, hvorfra man kan betragte de kendte, omkransende bygninger. I selve anlægget er der et mausoleum for og en rytterstatue af José Gervasio Artigas, der er nationalhelt og en af de afgørende personer i Uruguays uafhængighed fra spansk kolonistyre. Statuen blev udarbejdet af den italienske billedhugger Angelo Zanelli.

     

    General José Gervasio Artigas Mausoleum
    Mausoleo al General José Gervasio Artigas

    Dette er et mausoleum for nationalhelten José Gervasio Artigas, der var general og ledende person for den uruguayanske selvstændig i 1820erne. I mausoleet står de jordiske rester af Artigas i en urne som symbol på republikken Uruguay og landets frihed.

    Uruguays styre besluttede i 1974 at etablere mausoleet under Montevideos centrale plads, Plaza Independencia. Mausoleet blev indviet i 1977, og Artigas’ rester blev flyttet hertil. Han havde gennem mange år været stedt til hvile i Uruguays nationale panteon på Centralkirkegården/Cementario Central.

     

    Salvo Palæ
    Palacio Salvo

    Palacio Salvo er sammen med søsterbygningen Palacio Barolo i Buenos Aires en af de mest ikoniske og berømte skyskrabere i Sydamerika. Palacio Salvo stod færdig i 1928 efter italienske Mario Palantis design, og den har lige siden været en af Montevideos kendteste vartegn.

    Palanti var kommet til Argentina i 1909, hvor han tegnede den italienske pavillon til udstillingen Exposición Internacional del Centenario, der markerede 100-året for Argentinas uafhængighed fra Spanien.

    Efter at have bygget 100 meter høje Palacio Barolo i Buenos Aires i 1923 tegnede Palanti en lige så høj bygning i samme stil til brødrene Salvo i Uruguay. Byggestilen var en blanding af flere med tydelige detaljer fra 1800-tallets eklekticisme og 1900-tallet art deco.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Montevideo her.

Andre seværdigheder

    Museum for Præcolumbiansk og Indfødt Kunst
    Museo de Arte Precolombino e Indígena

    Dette er et museum, der udstiller spændende arkæologiske og etnografiske samlinger fra de oprindelige folk i Amerika. Udstillingerne skildrer kulturer fra forskellige folkeslag og perioder. Blandt de spændende temaer er faste udstillinger af blandt andet arkæologiske fund fra Uruguay og diverse præcolumbiansk kunst.

    Museumsbygningen blev opført i slutningen af 1800-tallet og designet af Emilio Reus. Stilen er eklektisk, og etagerne ligger omkring en central, overdækket gårdhave. Huset blev opført som center for medicin og hydro-terapi, og først senere blev det indrettet som museum.

     

    Admiral Graf Spee

    Admiral Graf Spee var navnet på et tysk panserskib, der blev taget i brug i 1936, og som på en måde skrev Montevideo ind i 2. Verdenskrig, da kaptajnen på skibet valgte at sænke det ud for byen.

    I 2004 blev en aktion sat i gang for at bjærge nogle vragdele fra Admiral Graf Spee, der lå på blot 11 meter vand. To af disse dele er i dag udstillet ved Montevideos havn. Her kan man se Admiral Graf Spees anker og telemeter, der målte afstanden i forbindelse med affyringer.

     

    Sarandí Gågade
    Peatonal Sarandí

    Gågaden Peatonal Sarandí er hovedstrøget i Montevideo. Den lange gade forbinder Puerta de la Ciudedela i øst med Rambla Francia ved kysten i vest, og undervejs passerer man Plaza de la Constitución. Under et besøg i byen bør man nyde en spadseretur her og nyde atmosfæren, de mange butikker og spisesteder eller blot kigge på de mange fine bygninger, der ligger langs gaden.

    Det drejer sig blandt andet om nabobygningerne Edificio Pablo Ferrando og Museo Torres García og Club Uruguay, Montevideos Cabildo og byen domkirke, der alle tre ligger langs Plaza de la Constitución.

     

    Solis Teater
    Teatro Solís

    Teatro Solís er Montevideo og Uruguays førende teaterscene, og her kan man opleve et rigt varieret program med opera, ballet, skuespil og koncerter. Det er også et af Sydamerikas største teatre, og de smukkeste rammer om forestillingerne er den store sal, der har en klassisk smuk udsmykning af blandt andet loftet og de mange loger i flere etager.

    Teaterbygningen blev opført fra 1842 og indviet i 1856, og det var den italienske arkitekt Carlo Zucchi, der designede hovedparten af teatret; Clemente César tegnede bygningens facade. Den arkitektoniske stil er et eksempel på en slags historicistisk eklekticisme, der var hyppigt anvendt i 1800-tallet.

     

    Citadelporten
    Puerto de la Ciudadela

    Citaldelporten er en rest fra hovedindgangen til Montevideos historiske citadel, der blev revet ned i 1829. Citadellet var et mægtigt fort, der med tykke mure virkede som forsvar af datidens Montevideo fra landsiden. Citadellet lå med voldgrave omkring bastioner, og der var bymure nord og syd for citadellet; de forbandt fæstningen og havet, hvormed hele byen var beskyttet af murene.

     

    18. Juli Boulevard
    Avenida 18 de Julio

    Umiddelbart øst for Montevideos gamle bydel ligger byens moderne centrum, som ikke mindst spreder som omkring pladsen Plaza Independencia og gaden Avenida 18 de Julio, der er en af de absolut vigtigste færdselsårer og indkøbsgader i den uruguayanske hovedstad.

    Avenida de 18 Julio er opkaldt efter Uruguays forfatning, der blev underskrevet den 18. juli 1830 i forbindelse med landets uafhængighed. Boulevarden blev udtænkt som den centrale akse i Den Nye By/Ciudad Nueva, der blev anlagt øst for Den Gamle By/Ciudad Viejas bymure.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Montevideo her.

Ture fra byen

    Piria Slot
    Castillo del Piria

    Castillo del Piria er et smukt slot, der ligger i hjertet af det agroindustrielle Piriápolis. Slottet stod færdigt i 1897 efter design af italienske Aquiles Monzani. Det borglignende slot blev opført som privat residens for Francisco Piria, der blandt andet var opfinder, forfatter, forretningsmand og politiker.

    Piria købte i 1890 et større stykke land, der strakte sig fra bjerge til strande, og det var her, han byggede Castillo del Piria. Det var også her, Piria grundlagde badebyen Piriápolis og senere anlagde strandboulevarden i byen og hoteller som Hotel Piriápolis og Argentino. Pirias slot og by er stadig særdeles populære udflugtsmål.

     

    Punta del Este

    Punta del Este er en badeby og en halvø, der ligger der, hvor Río de la Plata møder Atlanterhavet. Dens nyere historie startede i 1896, da Antonio Lussich købte 1.800 hektarer ubeboet jord og etablerede Arboretum Lussich, der udviklede sig til en stor botanisk have.

    Med sine lange sandstrande blev Punta del Este en stor turistby, der tiltrak jetsettet fra Uruguay og fra udlandet. Byen blev blandt andet kaldt Sydens Monaco, og den mondæne livsstil karakteriserede Punta del Este.

     

    Colonia del Sacramento

    Colonia del Sacramento

    Colonia del Sacramento er en hyggelig by, der samtidig er en af de ældste i Uruguay og kendt for den gamle bydel, der er optaget på UNESCO's liste af verdensarv. Colonias historie var fra begyndelsen præget af koloniale territoriekampe med Portugal og Spanien. Colonia var en del af Portugal, mens spanske kolonihære flere gange belejrede og besejrede Colonia i slutningen af 1600-tallet og gennem 1700-tallet. Flere fredsslutninger gav byen tilbage til Portugal, indtil Spanien fik Colonia med i sit imperium.

    Colonia var i første halvdel af 1700-tallet blevet udbygget betydeligt med befæstninger, og byen var den rigeste omkring Rio de la Plata. I det hele taget var Rio de la Plata-regionen økonomisk interessant for både det spanske og det portugisiske imperium.

    Læs mere om Colonia del Sacramento

     

    Palacio del Congreso, Buenos Aires

    Buenos Aires

    Buenos Aires er en storby og et møde med stemning og utallige pragtbygninger i europæisk stil, der gør byen enestående på det amerikanske kontinent. Byen blev udbygget efter parisisk forbillede, da Argentina var et af verdens rigeste lande, og det ses tydeligt i det store og charmerende centrum.

    Overalt er der storladen arkitektur, der matcher det bedste fra Europa og samtidig skaber byens helt egne atmosfære. De centrale pladser, Plaza de Mayo og Plaza Congreso samt den fantastisk smukke teaterbygning, Teatro Colon, er fine eksempler herpå. En strøgtur ad Florida er også et must, lige som tango i San Telmo også er populært.

    Læs mere om Buenos Aires

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Byen grundlægges

    I begyndelsen af 1680erne grundlagde Portugal byen Colonia do Sacramento i området nord for Buenos Aires og Río de la Plata. På dette tidspunkt var der endnu ingen spansk tilstedeværelse i området, men det ændrede sig i 1723, da spanierne befæstede højderne omkring Montevideo-bugten.

    Den spanske befæstning fik portugiserne ved feltmarskal Manuel de Freitas da Fonseca til at anlægge Montevieu-fortet, hvilket medførte, at der i 1724 blev udsendt en spansk ekspedition fra Buenos Aires. Spanierne tvang portugiserne væk fra Montevieu, og derefter startede den spanske bosætning af stedet, der fik navnet San Felipe y Santiago de Montevideo, og som udviklede sig til Montevideo.

    Bruno Mauricio de Zabala grundlagde byen, og de første bosættere var seks familier, der flyttede hertil fra Buenos Aires. De fik snart efter selskab af bosættere fra De Kanariske Øer. Inden udgangen af året boede der over 100 familier, der var kommet som tilflyttere, og mange fra lokale stammer. Efter få år var Montevideo hovedby i området nord for Río de la Plata, og den konkurrerede med Buenos Aires som bl.a. handelshavn.

     

    Slaget ved Montevideo

    I 1776 var Montevideo blevet flådebase for Spanien i det sydatlantiske område, Real Apostadero de Marina, og det gav naturligvis vækst i byen, der indtil starten af 1800-tallet dog stadig var en befæstet by begrænset i det område, der i dag kendes som Ciudad Vieja.

    I februar 1807 angreb England Montevideo med ca. 6.000 soldater, og briterne erobrede byen under Slaget ved Montevideo, der udgjorde en del af England erobringstogter mod Río de la Plata-området under Napoleonskrigene. Den britiske besættelse varede dog ikke længe, for i september samme år generobrede styrker fra Buenos Aires og vore dages Uruguay byen for Spanien.

     

    Majrevolutionen og uafhængighed

    Efter kampene i 1807 og den fra samme år følgende spanske selvstændighedskamp i Europa. oprettede Montevideos guvernør Francisco Javier de Elío en ny regering i opposition mod den nye spanske vicekonge i Río de la Plata, Santiago de Liniers. Elío opløste dog sin regering, da Baltasar Hidalgo de Cisneros afløste Santiago de Liniers.

    Oppositionen og oprøret mod det spanske styre ulmede dog, og det kom til udtryk i Majrevolutionen, der var en række hændelser i Buenos Aires i slutningen af maj 1810. Buenos Aires var hovedstad i vicekongedømmet Rio de la Plata, og det lokale oprør medførte, at vicekongen Baltasar Hidalgo de Cisneros blev afsat, og der blev indført en lokal regering, Primera Junta.

    Majrevolutionen markerede enden på det spanske vicekongedømme og etableringen af Provincias Unidas del Río de la Plata, der var en republik af forenede provinser. Der var dog stadig kampe mellem royalister og Buenos Aires, og under José Gervasio Artigas blev der erklæret krig mod spansk styre.

    Artigas var født i Montevideo, og med hjælp fra Buenos Aires overvandt han spanierne i 1811 i Slaget ved Las Piedras. Derefter startede han en belejring af sin fødeby. Den spanske vicekonge inviterede portugiserne til at gå ind i det nuværede Uruguay mod oprørerne, og idet Buenos Aires blev nervøse for at miste provinsen til Portugal, sluttede de fred med den spanske vicekonge.

    Briterne overtalte portugiserne til at trække sig tilbage senere i 1811, og derved blev Montevideo overladt til royalisterne. To år senere indledte Artigas en ny belejring af byen sammen med soldater fra Buenos Aires, og resultatet endte med Montevideos overgivelse til Río de la Plata.

    Herefter medvirkede Artigas til at danne Liga Federal, der samlede en del provinser i det nuværende Uruguay, Argentina og Brasilien. Artigas blev protektor for ligaen, der blandt andet gennemførte jordreformer. Den portugisiske regering iagttog ligaens succes og ville ikke have, at de republikanske strømninger bredte sig til kolonien Brasilien. Derfor gik Portugal militært ind i provinsen, og de erobrede Montevideo i 1817 og gjorde det nuværende Uruguay til den brasilianske provins Cisplatina.

    Brasilien etablerede sig som et uafhængigt kejserrige, og det gav næring til Uruguays frihedskamp. Den 19. april 1825 ankom de såkaldte 33 orientalere til Cisplatina, og de nåede Montevideo den 20. maj. Den 25. august erklærede den nyvalgte provinsforsamling i Montevideo uafhængighed fra Brasilien, hvilket fik brasilianerne til at indlede Den Cisplatinske Krig. Krigen blev afsluttet i 1828 med underskrivelse af Montevideo-traktaten, der etablerede Uruguay som en uafhængig stat mellem Argentina og Brasilien.

     

    Den nye hovedstad

    Med den uruguayanske selvstændighed blev Montevideo landets hovedstad, og allerede i 1829 startede nedrivningen af fæstningen, der begrænsede byens størrelse til Ciudad Vieja. På samme tid startede planlægningen af den nye bydel Ciudad Nueva.

    De nye planer blev dog forsinket af konfrontationer mellem rivalerne Manuel Oribe og Fructuoso Rivera, der begge var revolutionære ledere under kampene mod det brasilianske styre. Konfrontationerne ledte til en borgerkrig, der første sluttede i 1851. Inden da havde Montevideo været belejring fra 1843, og hvor byen måtte modtage forsyninger fra søsiden.

    Efter krigen kom der gang i Montevideos udvikling. I 1853 blev forskellige kvarterer i byen forbundet med en hestevognslinje, og samme år kom der også gaslamper i gaderne. I 1856 åbnede Teatro Solís, og fem år senere blev byen udvidet med indlemmelse af Aguada og Cordón i Ciudad Nueva. I 1866 blev en undersøisk telegraflinje til Buenos Aires indviet, og i det hele taget blev der bygget og etableret meget nyt gennem resten af 1800-tallet som fx hestetrukne sporvognslinjer og jernbaner.

     

    Starten af 1900-tallet

    I starten af 1900-tallet rundede indbyggertallet 300.000, og der kom hele tiden mange tilflyttere til byen. Det betød en hastig udbygning, og kvarterer som Villa del Cerro, Pocitos, Prado og Villa Colón blev en del af landets hovedstad.

    I 1910erne blev La Rambla etableret langs kysten omkring byen, og Montevideos nye havn blev taget i brug. Der blev også indført elektriske sporvogne, og de nye anlæg fortsatte i 1920erne, hvor blandt andet Palacio Legislativo blev opført.

    I 1920erne blev Uruguay olympiske mestre i fodbold i både Paris i 1924 og i Amsterdam i 1928. Som olympiske mestre blev Uruguay valgt som vært for de første verdensmesterskaber i fodbold, som skulle spilles i 1930. Til formålet blev Estadio Centenario bygget fra 1929 som stadion for mesterskabernes største kampe, og det var her, Uruguay blev verdensmestre ved at vinde 4-2 over Argentina.

     

    Graf Spee til i dag

    Under 2. Verdenskrig udspillede en kendt begivenhed sig i Montevideo. Den 13. december 1939 blev Slaget ved Río de la Plata udspillet til søs, og efter slaget fortrak det tyske lommeslagskib Graf Spee til Montevideo, der var en neutral havn. Kaptajn Hans Langsdorff fik 72 timer til igen at forlade Montevideo, og den 17. december sejlede han ud af Uruguays farvand og sænkede Graf Spee. Søfolkene og Langsdorff blev sejlet til Buenos Aires, men Graf Spee gik til bunds.

    Efter 2. Verdenskrig kom der først økonomisk stagnation og siden afmatning til Montevideo og Uruguay. Senere gennemlevede landet også politiske omvæltninger med indførelse af et diktatur og siden gendannelse af landets demokrati. I 1980erne besøgte pave Johannes Paul II byen to gange, hvilket naturligvis var store begivenheder.

    Efter år 2000 har Montevideo været præget af vækst, og i 2003 blev byen rangeret som den sydamerikanske by med den højeste livskvalitet. Der er også blevet bygget nyt i byen i form af blandt andet byens nye regeringsbygning.