Se på kortet
Plaza Mayor, Colonia del Sacramento Colonia, Uruguay
Læs om byen
Colonia del Sacramento er en hyggelig by, der samtidig er en af de ældste i Uruguay og kendt for den gamle bydel, der er optaget på UNESCO's liste af verdensarv. Colonias historie var fra begyndelsen præget af koloniale territoriekampe med Portugal og Spanien. Colonia var en del af Portugal, mens spanske kolonihære flere gange belejrede og besejrede Colonia i slutningen af 1600-tallet og gennem 1700-tallet. Flere fredsslutninger gav byen tilbage til Portugal, indtil Spanien fik Colonia med i sit imperium.
Colonia var i første halvdel af 1700-tallet blevet udbygget betydeligt med befæstninger, og byen var den rigeste omkring Rio de la Plata. I det hele taget var Rio de la Plata-regionen økonomisk interessant for både det spanske og det portugisiske imperium.
I 1777 blev den første San Ildefenso-traktat indgået for at fastlægge grænser i Sydamerika mellem Spanien og Portugal. Spanien afstod med traktaten nogle områder i Brasilien mod at få det nuværende Uruguay og derved Colonia. I 1816 blev Uruguay en del af Brasilien, før landet blev selvstændigt i 1828.
I dag er en tur til Colonia som at træde ind i det historiske, koloniale Sydamerika fra tiden, hvor Spanien og Portugal kæmpede om byen. Den gamle bydel, Barrio Histórico, er den store seværdighed, og her gælder det blot om at gå på opdagelse i de smalle gader mellem de gamle huse.
Centrum i Barrio Histórico er pladsen Plaza Mayor, og her ligger byens gamle kirke, Basilica del Santisimo Sacramento, og andre kendte bygninger fra byens kolonitid. Tæt herpå kan man se en genrejst del af byens forsvarsmur og byport; Portón del Campo.
Overalt kan man se de små, men væsentlige forskelle på spanske og portugisiske byggerier. Portugiserne byggede huse i natursten, men spanierne brugte mursten, og de spatnske gader havde afløb i siderne i stedet for de omvendt anlagte portugisiske brolægninger.
Tyrefægterarenaen Plaza de Toros Real de San Carlos (Avenida Mihanovich) er en anderledes seværdighed, der ligger få kilometer nord for det historiske centrum. Arenaen blev åbnet i 1910 med plads til 10.000 tilskuere og var en del af et nybygget turistkompleks, der også rummede et hotel, en jai alai-bane og en væddeløbsbane.
Tyrefægterarenaen lukkede efter kun otte kampdage, da tyrefægtning blev forbudt i Uruguay i 1912. I stedet åbnede bygherren bag opførelserne, Nicolás Mihanovich, et kasino, der tiltrak borgere fra ikke mindst Buenos Aires. Mihanovich anlagde da også en mole ved komplekset, og han igangsatte dampskibstrafik fra den argentinske hovedstad.
