Site logo
    0

    Antwerpen rejseguide

    Grote Markt • Het Steen • Smukke Kirker

    Se på kortet
    Læs om byen

    Flamske Antwerpen er en storby, der er blevet rig på århundreders storstilet handel med hele verden, og det kan fortsat ses i dag med byens aktivitet og travle havn. Med Antwerpens strategisk gode beliggenhed, har den udviklet sig til at være en af Europas største.

    Bycentrum er smukt og præget af den rigdom, der er skabt gennem tiden i byens handelshuse. Fornemme bygninger på stribe ligger med Grote Markt som centrum. Det gælder blot om at gå på opdagelse i det centrale Antwerpen og nyde den fine arkitektur og den rare atmosfære, der er her.

    Kirker og bygninger er gennem tiden opført i varierende arkitektoniske stile, der kan genfindes i byen. Højdepunkterne i Antwerpens mange store kirker er for mange kunstværkerne, som blandt andet Peter Paul Rubens har skabt.

    Fra den gamle smukke arkitektur til nutidens moderne linjer udvikler byen sig nu. Det ses blandt andet i nogle af områderne ned til floden Schelde, og der bliver også udviklet langs de gamle havnebassiner tættest på centrum.

    Floden har altid været Antwerpens økonomiske livsnerve med det gods og den handel, søvejen til og på havene har skabt. Diamanter er blot en enkelt af de mange varer, Antwerpen gennem tiden er blevet associeret med, og som har bidraget til at skabe den rigdom, der har formet byen.

    Topseværdigheder

      Sint Pauluskerk

      Sankt Paul Kirke
      Sint-Pauluskerk

      Denne kirke var oprindeligt en del af et stort dominikanerkloster. Komplekset blev indviet 1571, men der er sket ændringer siden da. Efter en brand i 1679 blev kirkens tårn genopbygget i tidens barokke stil. Kirkens kunstværker har været stjålet og leveret tilbage, og under oprøret i 1830 blev bygningen stærkt beskadiget.

      Kirken er nu restaureret og står som et fantastisk smukt syn. Snedkerarbejder, utallige malerier og flere hundrede skulpturer er blot nogle af de detaljer, der møder en. Blandt kunstnerne er mange af Antwerpens berømtheder såsom Rubens og van Dyck.

       

      Grote Markt

      Grote Markt er hjertet af den gamle bydel i Antwerpen, og navnet betyder da også Den Store Plads. Mest interessant er rådhuset på pladsens vestlige side og de mange bygninger i flamsk renæssance på den nordlige side; de er opført af byens forskellige lav.

      Midt på pladsen står Brabo-springvandet, der blev udført af skulptøren Jef Lambeaux i 1887. Springvandet ærer den romerske soldat Silvius Brabo, der ifølge legenden overvandt kæmpen Druoon Antigoon, der skar hænder af de folk, der ikke ville betale told til ham for at passere den bro over floden Schelde, som han bevogtede. Brabo skar kæmpens egen hånd af og smed den i floden.

       

      Het Steen

      Het Steen

      Borgen Het Steen er Antwerpens ældste bygning. Den blev opført 1200-1225 og ligger ved floden Schelde. Med tårne og spir er den en rigtig eventyrborg. Oprindeligt var Het Steen kendt som Antwerpen Borg, men i starten af 1500-tallet fik den sit nuværende navn efter en større ombygning.

      I perioden 1303-1827 blev dele af Het Steen benyttet som fængsel. Fra 1952 lå Det Nationale Søfartsmuseum/Nationaal Scheepvaartmuseum her, og i dag anvendes borgen til udstillingsformål, og her ligger også en café. Rundt om borgen ligger der mange interessante både, og man kan også tage en tur ad den hævede promenade langs Schelde fra Het Steen.

       

      Vor Frue Katedral
      Onze-Lieve-Vrouwekathedraal

      Antwerpens gotiske Vor Frue Katedral blev i første omgang bygget 1351-1521, og på trods af storstilede udbygningsplaner er den aldrig blevet færdig. Det tydeligste eksempel på det er, at kun det ene af de to planlagte tårne er opført. Tårnet måler 123 meter i højden og er det mest markante byggeri i Antwerpens skyline.

      I katedralen kan man se malerier af forskellige kunstnere, ikke mindst tre værker Rubens, men også af blandt andre Otto van Veen og Marten de Vos.

       

      Havenhuis

      Havnehuset
      Havenhuis

      Denne spændende bygning kombinerer nyt og gammelt i interessant arkitektur og står som et af Antwerpens moderne vartegn. Bygningskomplekset ligger ned til floden og er hovedsæde for Antwerpens havnemyndigheder.

      Selve Havenhuis er en nybygning, der blev opført 2009-2016 efter design af Zaha Hadid på toppen af en forhenværende brandstation. De to bygninger danner et spændende hele, hvor former og udseende skifter afhængigt af, hvilken vinkel man se Havenhuis fra.

       

      Sankt Jakob Kirke
      Sint-Jacobskerk

      Sint-Jacobskerk er stedet, hvor Antwerpens verdensberømte bysbarn Pieter Paul Rubens ligger begravet. Hans grav ligger bag hovedalteret i Vor Frue Kapel/Onze Lieve Vrouwekapel. Maleriet af Vor Frue er malet af Rubens til netop denne lejlighed.

      Selve kirken er imponerende. Den blev opført 1491-1656 i en bydel, der var præget af en stor velstand med mange velbjergede købmænd og en del af aristokratiet. Derfor skulle kirkens tårn være byens højeste, hvilket også betød højere end katedralens. Byggeriet måtte dog opgives ved 55 meters højde grundet pengemangel, men tilbage står det meget bastante fundament til et tiltænkt højt spir.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Antwerpen her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Stadhuis

      Rådhuset
      Stadhuis

      Antwerpens smukke rådhus blev bygget i flamsk og italiensk renæssance i årene 1561-1565. På bygningens rigt ornamenterede midterparti kan man se en skulptur af Jomfru Maria samt to, der symboliserer klogskab og retfærdighed.

      Der er også tre våbenskjold for henholdsvis regionen Brabant, de spanske habsburgere og Antwerpen; set fra venstre. Indenfor i bygningen kan man se en række smukke sale, og i Leyszaal hænger der portrætter af hertugerne af Brabant.

       

      Handelsbørsen
      Handelsbeurs

      Antwerpens børs kaldes også for moderen af alle børser, og den oprindelige bygning blev opført i 1531 som afløser for den lille og 16 år ældre Gamle Børs/Oude Beurs. Den nuværende Handelsbeurs i sengotisk stil stammer fra 1872. Den tidligere bygning brændte i 1858.

       

      Carolus Borromeus Kirke

      Carolus Borromæus Kirke
      Carolus Borromeuskerk

      Carolus Borromeuskerk er en tidligere jesuiterkirke, der blev opført i tidstypisk barok 1615-1621. Inspirationen kommer fra jesuitternes hovedkirke; Gesukirken i Rom.

      Peter Paul Rubens deltog i udsmykningen af både facaden og indretningen gennem både egne kunstværker og værker af hans elever, der talte Anthony van Dyck med flere. Meget gik dog til grunde ved en brand i 1718, som blandt andet ødelagde Rubens’ 39 loftsmalerier.

       

      Rockoxhus
      Het Rockoxhuis

      Rockoxhuis har fået navn efter sin beboer i 1600-tallet, Nicolaas Rockox, der var borgmester i Antwerpen. Rockox var også ven af Rubens og en ivrig kunstsamler. I Rockoxhuis kan man i dag se en fornem kunstsamling med værker af blandt andre Rubens, Van Dyck og Breughel.

       

      Museum aan der Stroom

      Museet ved Strømmen
      Museum aan de Stroom

      Dette museum åbnede i 2011 og er indrettet i et af Antwerpens karakteristiske nyere bygningsværker. Det er 60 meter højt og har en blandet sten- og glasfacade. På Museum aan de Stroom kan man se en overvældende samling effekter, der er koncentreret omkring byen, energien, livet og Antwerpens lange historie som havneby.

      Museumsbygningen ligger selv ved den inderste del af byens enorme havneområder, der hører til blandt Europas største. Bassinet vest for museet er Bonapartedok, der er forbundet til floden Schelde via Bonapartesluis. Mod øst ligger Willemdok. Begge dokker er fra første halvdel af 1800-tallet; Bonapartedok er opkaldt efter Napoleon, der startede anlægningen af dokken i 1811.

       

      Slagtehuset
      Vleeshuis

      Vleeshuis er Antwerpens tidligere slagtehus og kødmarked. Bygningen blev opført i sengotik i årene 1501-1504. I dag er huset indrettet som et museum, hvor den lokale historie dokumenteres. Her vises arkæologiske fund, og nogle af byens traditioner inden for blandt andet keramik og glaskunst udstilles.

       

      Antwerpen Centraal

      Antwerpen-Centraal Station

      Antwerpens paladsagtige hovedbanegård blev opført 1895-1905, og den regnes for at være Belgiens smukkeste jernbanebyggeri. Ikke bare byggeriets mange detaljer i udsmykningen, men også størrelsen er imponerende. Banegården er 186x66 meter i grundplan med en højde, der når 43 meter.

      Banegården blev bygget som afløser for den første endestation på jernbanen Bruxelles-Mechelen-Antwerpen, der åbnede i 1836. Væsentligste udbygning siden åbningen i 1905 er højhastighedssporene, der ligger i en tunnel under byen og dermed også Antwerpen-Centraal. De åbnede i 2007.

       

      Den Flamske Opera
      Vlaamse Opera

      Helt siden 1661 har der været operaforestillinger i Antwerpen. Først fandt det sted i et teater på Grote Markt og senere på øvrige teatre som fx Bourla Teater.

      Den nuværende nybarokke operabygning blev opført 1904-1909; dog fandt indvielsen sted allerede i 1907. I begyndelsen var forestillingerne flamske/hollandske, men efter en fusion med de fransk/italienske operaer i 1981 bliver der nu opført et varieret udbud af forestillinger på flere sprog.

       

      Rubens Hus
      Rubenshuis

      Den verdensberømte kunstner Peter Paul Rubens er kendt som en af barokkens store malere. Ved et besøg her i hans paladslignende hjem kan man naturligvis se eksempler på det, men man får et meget nuanceret billede af Rubens oveni gennem en udstilling af ham som arkitekt, diplomat, videnskabsmand og andre af de gerninger, han brugte sin tid på.

      Rubens boede i huset i perioden 1611-1640. Byen Antwerpen købte stedet i 1937 og det gennemgik derefter en større renovering for at stå bedst muligt bevaret.

       

      Grand Café Horta

      Grand Café Horta

      Grand Café Horta er en café, som er indrettet i rammer, der delvist blev skabt fra arkitekten Victor Hortas kreationer. Victor Horta designede verdens første hus i stilen art nouveau, og hans arbejder kan ses flere steder i Bruxelles’ gader. Hans største værk var Folkets Hus/Volkshuis/Maison du Peuple i gaden Joseph Stevensstraat.

      Volkshuis blev indviet i 1899 og revet ned i 1965. For at kunne genopføre den arkitektoniske perle, blev huset demonteret og lagt på lager i byen Tervuren, men det blev aldrig genopbygget.

      I 1980erne var der i bydelen Jette planer om at bygge en Hortapavillon af delene fra Volkshuis, men kun få dele blev lagt ud i landskabet, og andre dele gik til grunde, før projektet blev opgivet.

      I 1988 kom de tilbageværende dele til Gent, men heller ikke her blev Hortapavillonen bygget. I stedet kom delene til Antwerpen, hvor en konkurrence om genbrug af delene i en ny bygning blev udskrevet. Bryggeriet Palm vandt med deres Grand Café Horta, der blev indviet i år 2000.

       

      Det Kongelige Museum for Skønne Kunster
      Koninklijk Museum voor Schone Kunsten KMSKA

      På dette kongelige kunstmuseum kan man se en perlerække af malerier, skulpturer og tegninger fra 1400-1900-tallene. Samlingen er særligt koncentreret om kunstnere fra Antwerpen, Belgien og Holland.

      Museumsbygningen blev opført i nyklassicisme 1884-1890, og i gallerierne kan man blandt andet se værker af kunstnerne van Eyck, Frans Hals, Rubens, Brueghel og Auguste Rodin.

       

      Waterpoort

      Vandporten
      Waterpoort

      Waterpoort var en af Antwerpens byporte, og som navnet antyder ledte denne til floden Schelde. Porten blev opført 1624 som triumfbue for kong Filip IV. Den stod oprindeligt på Vlasmarkt, men blev flyttet til et nyt sted i 1880 for igen i 1933 at blive flyttet. Tre år senere blev porten genopført på det nuværende sted.

       

      Justitspalæet
      Justitiepaleis

      Fra flere boulevarder kan man se Justitspalæets karakteristiske tag, der gør bygningen til en af de mest markante af byens nyere arkitektoniske opførelser.

      Bag tegningerne står Richard Rogers, der blandt andet også tegnede Millennium Dome i London. Formen set ovenfra er et hus med seks vinger, hvorfor det også kaldes Sommerfuglepalæet/Vlinderpaleis.

      På toppen af de enkelte retssale i bygningen står tagets spidse hatte. I alt der 6 store og 26 mindre af disse. Justitiepaleis blev indviet 28. marts 2006 med deltagelse af Belgiens kong Albert.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Antwerpen her.

    Ture fra byen

      Grote Markt Grand Place

      Bruxelles

      Bruxelles er som hjemsted for Europaparlamentet for mange et af symbolerne på Den Europæiske Union, men den belgiske hovedstad har også så meget andet at byde på fra sin flamske historie. Byens centrum er Grote Markt/Grand Place, der regnes som en af verdens smukkeste pladser.

      Kun få minutters gang herfra tisser figuren Manneken Pis videre efter mange århundreder, og i området folder hele den ældre bykerne sig ud i passende gåafstand fra sted til sted. Manneken Pis ses sæsonmæssigt med forskelligt tøj på og er altid genstand for mange turisters beundring.

      Den nyere tids Bruxelles er også meget seværdig. Den imponerende nationale basilika, den storslåede Jubelpark og vartegnet Atomium er blandt de steder, der tiltrækker besøgende. Jubelpark er et imponerende parkanlæg med storladne bygninger, der står som symbol på Belgiens bedrifter.

      Der er også mange gode gastronomiske valg at træffe på en tur til Bruxelles. Belgisk chokolade er berømt, og der findes ikke et større udbud end i Bruxelles, hvor den velsmagende belgiske øl heller aldrig er langt væk.

      Læs mere om Bruxelles

       

      Middelheim Museum

      Lidt syd for Antwerpens ringgade ligger Middelheim Museum, der er en smuk skulpturpark, som er anlagt omkring det lille slot Middelheim. Flere end 300 skulpturer er opstillet i det store parkområde, og man kan følge dem i kronologisk orden startende med Auguste Rodin. Mange kunstnere er repræsenteret; blandt dem er Henry Moore.

       

      Leuven

      Leuven er en af de kendte flamske kulturbyer i Belgien. Byen kendes nævnt første gang i 891 i forbindelse med Slaget ved Leuven. Gennem de følgende århundreder udviklede byen sig til at være en af de vigtigste handelsbyer i Hertugdømmet Brabrant, der var en stat i Det Tysk-Romerske Rige.

      Det var også en stor tekstilproduktion i 1300-1400-tallene, og 1400-tallet blev en guldalder for byen med grundlæggelse af universitetet i 1425 og opførelse af store bygninger som fx Leuvens rådhus. Byen fortsatte som videncenter, og bl.a. arbejdede Erasmus og Gemma Frisius her. Gennem 1700-1800-tallene blev Leuven udbygget kraftigt, og industrien udviklede sig med bl.a. bryggeriet Den Horn.

      I dag er Leuven en af Belgiens seværdige byer med et hyggeligt bycentrum, hvor man kan nyde mange spadsereture. Det bedste sted at starte er på pladsen Grote Markt, hvor Leuvens smukke rådhus ligger. Rådhuset blev opført i årene 1439-1469 i imponerende Brabantgotik. På facaden kan man se utallige nicher, hvor man i 1800-tallet indsatte statuer af personer med betydning for byen.

      Læs mere om Leuven

       

      Graslei & Korenlei

      Gent

      Gent har en fortid som en af Europas største byer. Den var centrum for Europas uld- og tekstilhandel, og her skete tidligt en kraftig urbanisering og industrialisering. Sammen med købmændenes succes skabte det kolossal velstand, der resulterede i fx mange af de smukke bygninger, man kan se i det stemningsfulde centrum.

      Katedraler, kirker, klostre, pladser, købmandspalæer og museer ligger i stort antal mellem kanaler i den gamle bydel, der har bevaret sit middelalderpræg. De store byggerier ligger som perler på en snor, og bycentrum er fint forbundet med ikke mindst en del sammenhængende åbne byrum.

      En af de fineste indramninger af stemningen er gaderne Graslei og Korenlei, der ligger langs Gents kanaler. De er indbegrebet af flamsk kanalstemning med takkede gavlhuse, tårne og selvfølgelig vandet. I de to gader er der altid et skønt leben.

      Vandet gør også Gent som oplagt mål for en kanalrundfart, hvor man får set den smukke by fra nye vinkler. Graslei og Korenlei er blandt de steder, hvor man kan starte sejladser, og et af turens højdepunkter er den smukt bevarede greveborg; Het Gravensteen.

      Læs mere om Gent

       

      Brugge

      Brugge er en af Europas gamle rige handelsbyer, hvor den fine købmands- og søfartshistorie har skabt en turistperle i det vestlige Flandern. Her har den flamske urbanisering gennem tiden gået hånd i hånd med kulturelle og økonomiske fremskridt, og det giver oplevelser.

      Byens centrale pladser med Markt og Burg i spidsen er fornemme steder at opleve århundreders arkitektur fra. Rundt og dem ligger kirker, byens rådhus og andre førende bygninger, der er bygget på handelens overskud.

      Blandt dem er klokketårnet Het Belfort, der med sin ottekantede top står som et vartegn for Brugge og som symbol på den rigdom, der fandtes i byen, der sammen med nærliggende Gent og Antwerpen var Europas handelscentre gennem århundreder.

      Brugges adgang til havet har været byens økonomiske dynamo gennem handel med andre dele af Europa og verden. En del af adgangen skete ad de kanaler, der i dag lægger vand til kanalrundfarter. Rundfarterne er en oplevelse for sig, og her ser man manges af Brugges smukke steder fra en ny vinkel og fra det perspektiv, der var krumtappen bag købmændenes succes.

      Læs mere om Brugge

       

      Rotterdam

      Rotterdam er Hollands næststørste by, og den er kendt for flere ting; ikke mindst for en strålende søfartshistorie og Europas største havn. Den er udviklet og anlagt fra byens centrum og hele vejen til udmundingen af Nieuwe Maas i Nordsøen vest for byen.

      De maritime oplevelser sætter præg på byen, der byder på mange dejlige miljøer langs vandet og omkring gamle havneanlæg. Hertil kommer nogle fremragende søfartsmuseer og naturligvis muligheden for at sejle en tur på havnen med en af byens mange rundfarter.

      Rotterdam er også en by med spændende moderne arkitektur, og den er derved en interessant kontrast til fx det gamle Amsterdam. Boligerne Kubuswonungen, broen Erasmusbrug og den uforglemmelige Markthal er gode eksempler, der danner byen sammen med enkelte partier fra det oprindelige Rotterdam.

      Læs mere om Rotterdam

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping

      Century Center

      de Keyserlei 58
      centurycenter.be

       

      Empire Shopping Centre

      Appelmansstraat

       

      Grand Bazar Antwerp

      Beddenstraat 2
      grandbazarantwerp.be

       

      Stadsfeestzaal

      Meir 78/Hopland 31
      stadsfeestzaal.com

       

      Indkøbsgader

      De Wilde Zee, Meir og sidegader, de Keyserlei og sidegader, Leopoldstraat, Chinatown, omkring Centraal Station, Eiermarkt/Melkmarkt/Korte Koepoortstraat, Lange Koepoortstraat, Klapdorp, Paardenmarkt

    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Grundlæggelsen

      Byen Antwerpens historie går tilbage til 100-200 tallene i den gallisk-romerske tid, hvilket forskellige fund fra udgravninger viser. I begyndelsen lå her to bosættelser, Aanwerp og Caloes, der efterhånden voksede sammen.

      I 600-tallet blev byen befæstet, og omkring samme tid kristnede Amand området. Normannere hærgede byen i 800-tallet, og borgen blev ved den lejlighed ødelagt.

       

      Befæstet grænseby

      Efter traktaterne i Verdun (843) og Mersen (870) blev Antwerpen grænseby i Det Tysk-Romerske Rige, og byen blev på ny befæstet, denne gang med forløberen til Het Steen, som man kan se ved floden Schelde i dag.

      Floden dannede grænsen mellem Flandern på den vestlige side og Brabant på Antwerpens østlige side. Der blev opført kirker og klostre, og byen voksede. Gadenettet i dag viser væksten, der foregik i koncentriske cirkler.

       

      Økonomisk boom

      I 1300-tallets første halvdel kom en betydelig økonomisk vækst i Antwerpen, der på den tid var blandt Vesteuropas førende byer. Det skete ikke mindst grundet den store havn, der gjorde Antwerpen til hele regionens finans- og handelscentrum.

      I 1356 blev Antwerpen en del af Flandern, og dermed mistede byen status til Brugge, der var hovedbyen. Efter et halvt århundrede vendte væksten og byens status tilbage. Nu var Antwerpens guldalder startet, og byen var et af verdens absolutte centre for både handel og kultur. Tiden var også der, hvor de flamske malere for alvor kom frem.

       

      Opgang i 1500-tallet

      I begyndelsen af 1500 var handelshuse flyttet fra Brugge til Antwerpen, og et af de vigtige produkter var sukker. Råvarer blev importeret og raffineret i byen af ikke mindst italienere og tyskere, der eksporterede det færdige sukker til fx Köln. Flere andre varer blev også handlet, og en egentlig børs blev etableret.

      Antwerpen stod for omkring 40 % af verdens handel, og byen var en overgang den rigeste i Europa. Flere økonomiske boom kom under denne tid, der markerede Antwerpens guldalder. De vigtigste varer var peber, amerikansk sølv og tekstiler, der alle skabte stor velstand.

       

      Nedgangstider

      I slutningen af 1500-tallet gik det den modsatte vej, ikke mindst grundet religiøse, politiske spændinger mellem de protestantiske Nederlande mod nord og det katolske Spanien, der var hersker på denne tid. Efter flere opgør faldt Antwerpen endeligt i 1585, og derefter lukkede de nordlige Nederlande for trafikken på Schelde.

      Økonomisk var det et tilbageslag for byen, og ud over det flyttede mange intellektuelle til andre steder, hvor de kunne leve med deres protestantiske tro.

       

      1600-1800-tallenes udfordringer

      På trods af de hårde økonomiske vilkår var der et fortsat blomstrende kulturliv i Antwerpen gennem 1600-tallet, hvilket blandt andet bragte malerne Rubens og Van Dyck frem.

      Fra slutningen af 1600-tallet og de følgende århundreder blev byen løbende reduceret til en egentlig provinsby. Fra flere end 100.000 indbyggere i 1500-tallet faldt og stagnerede befolkningstallet på omkring 50.000 helt indtil omkring år 1800.

      Det var ikke mindst den langvarige lukning af floden, der underminerede den mulige økonomiske udvikling. Traktatmæssigt var lukningen blevet manifesteret med Freden i Münster i 1648.

      Både under de østrigske habsburger (1715-1792) og under Frankrig (1792-1815) blev floden søgt åbnet for trafik, og da franskmændene lykkedes med dette forehavende, blev de blot mødt af en engelsk blokade under Napoleonskrigene.

       

      Floden åbnes, lukkes og åbnes

      Efter fredsslutningen i 1815 blev Nederlandene genforenet, og Antwerpen kunne igen blomstre i en åben økonomi. Nogle nye dokker blev anlagt; fx den centrale Napoleondok, der styrkede byens økonomi.

      Ved den belgiske revolution i 1830 blev Schelde igen lukket, men denne gang kun indtil 1863, og siden da har den været åben. Floden og flodtrafikken bragte en stadigt stigende velstand til Antwerpen, hvis havn i dag da også er en af Europas større.

      Den unge belgiske nation var afhængig af Antwerpens økonomi, og gennem 1800-tallet blev en forsvarsring med fremskudte forter anlagt omkring ti kilometer fra byen; disse kan fortsat ses i dag.

      Økonomien blomstrede, og med den som omdrejningspunkt blev byens kunnen vist for hele verden ved Verdensudstillingen Exposition Internationale d’Anvers, der blev gennemført med flere end tre millioner besøgende 5. maj-5. november 1894.

       

      1900-tallet til i dag

      Antwerpens havn er fortsat vokset, og fragtmængderne har her den fordel at kunne komme videre ad vej eller bane fra et centralt sted i hjertet af Europa.

      Kulturelt har byen også nået vidt. De første gymnastikverdensmesterskaber fandt sted her i 1903, de Olympiske Lege blev holdt her i 1920, og i 1993 var Antwerpen den europæiske kulturhovedstad for at nævne få eksempler.

      1900-tallets to verdenskrige satte også præg på byen, der i begge tilfælde besat af tyske tropper. Under 2. Verdenskrig var byens store havn strategisk vigtig, og fra maj 1940 til september 1944 kontrollerede Tyskland Antwerpen. Derfra og resten af krigen blev havnen forsøgt bombet af tyskerne. V2-bomber faldt i store mængder over området, hvor selve byen blev delvist ødelagt.

      En storstilet og moderne genopbygning fandt sted, og gennem de seneste år har dele af byen gennemgået en ny revitalisering. Det er blandt andet sket i bydelen Zuid, hvor moderne bygninger og byplanlægning er i højsædet.

      Du er måske også interesseret i..