Brugge rejseguide

De første bosættelser

Det moderne Brugge tager sit historiske afsæt i en gallisk-romersk bosættelse i begyndelsen af vores tidsregning. Allerede på dette tidspunkt drev byen handel med England og den øvrige del af Gallien. I 700-tallet udbredte handlen sig til også at omfatte Skandinavien, og byen fik sit navn fra det nordiske navn for en anløbsplads, en brygge.

I midten af 800-tallet var der ud over en borg to sognekirker og andre opførelser, der udgjorde en egentlig by. Brugges navn finder man også på mønter fra den tid.

I 800-tallet var vikinger en trussel, og det fik grev Balduin I af Flandern til at forstærke de tidligere romerske forsvar, og både Brugge og den flamske kyststrækning var befæstet på dette tidspunkt.

På trods af truslen fra Skandinavien steg handelen de følgende århundreder, og det var blandt andet til England og netop vikingernes hjemlande. Byen var i denne tid et af de absolutte handelscentre.

Købstadsrettigheder og havadgang

Allerede fra midten af 1000-tallet havde tilsanding forårsaget en stadig besværligere vandvej fra Brugge til havet, og til slut var denne vej uden den betydning for handelen, som den tidligere havde haft.

Brugge fik købstadsrettigheder den 27. juli 1128, og der blev gravet nye kanaler og anlagt nye bymure. Brugge var således i vækst, da en stormflod i 1134 ændrede landskabet ved Brugges flamske kyst.

Zwin blev dannet som en ny fjord med forbindelse til Nordsøen. Zwin strakte sig helt til byen Damme, som er få kilometer fra Brugge, der genvandt den vigtige adgang til handel ad søvejen.

I denne tid blev der eksporteret flamsk uld og tekstilvarer fra Brugge til det meste af Europa. Den udbredte handel medførte etableringen af en større bank- og finansforretning i byen, og samlet set stod Brugge på spring til de kommende århundreders vækst.

Guldalder og nedgangstider

I 1384 blev Brugge underlagt det forenede Burgund og Flandern, og byens status som handelscentrum blev bevaret og udbygget i de følgende hundrede år.

Handelen blev udviklet i Brugge, der søgte internationale forbindelser. Det drejede sig blandt andet om handel med portugisiske krydderihandlende og om tekstiler.

I 1400-tallet var Brugge på sit højdepunkt. I den centrale by boede der 40.000-45.000 indbyggere, og Brugges væverier og spinderier hørte til de førende i verden.

Med Maria af Burgunds pludselige død i 1482 kom magten i hendes mands hænder; det var den østrigske ærkehertug Maximilian. Mod ham opstod et oprør, som politisk og militært lagde et betydeligt pres på Brugge de følgende år. Det skulle vise sig at blive starten på byens nedgangstider.

Brugges status som Flanderns primære handelscentrum overgik gradvist til Antwerpen, der ekspanderede med udgangspunkt i den nemme handel ad floden Schelde. Kun en mindre handel blev opretholdt gennem Brugge de følgende århundreder, og i slutningen af 1400-tallet var de fleste handelshuse flyttet til netop Antwerpen.

Faldende indbyggertal og stagnation

I 1500-tallet begyndte Zwin at sande til. Fjordkanalen var Brugges væsentligste økonomiske aktiv og forudsætning for den handel, der havde været og til dels fortsat var. I midten af århundredet var Zwins betydning dog så reduceret, at Brugge var en by i økonomisk forfald i forhold til storhedstiden, hvor handlende fra nord og syd mødtes her.

I 1584 blev Brugge og regionen delt fra de hollandske Nederlandene, og det reducerede Brugge til en provinsby uden særlig betydning. Århundrederne gik, og Brugge søgte at opretholde en vis maritim handel, og byens redere og købmænd handlede med de forskellige europæiske imperier.

Industrialiseringen i Europa gik i første omgang uden om Brugge, der i midten af 1800-tallet var en af landets fattigste byer, hvilket også blev afspejlet af indbyggertallet. Fra på et tidspunkt at have tiltrukket flere end 100.000 borgere faldt indbyggertallet løbende til omkring 50.000 omkring år 1900.

1900-tallet til i dag

Allerede i slutningen af 1800-tallet var der igangsat initiativer, der skulle vende udviklingen i Brugge, der blandt andet var og er kendt for sin kunst og kultur, der gennem mange år har tiltrukket utallige turister.

Brugges befolkning og industri forblev dog på beskedne niveauer gennem 1900-tallet. Udbygningen i området fandt i første omgang sted ved havet, som også tidligere var drivkraften for succes.

I 1907 blev byen og havnen Zeebrugge anlagt som Brugges nye havn, og herfra oplevede byen for alvor en vækst i trafik- og godsmængderne i slutningen af 1900-tallet.

Brugges guldalder og fortid med stor handel og deraf følgende rigdom samt kunsten og kulturen har desuden skabt grobund for en fortsat turisme, der hvert år bringer besøgende fra hele verden til den historisk internationale by, der har bevaret sit gamle bycentrum.