De tidligste bosættelser
Bosættelser i området, hvor floderne Leie og Schelde løber sammen, har været beboet både i stenalderen og jernalderen. Nogle historikere mener da også, at det senere Gent fik sit navn fra det keltiske ord Ganda, der netop betyder sammenløb.
Arkæologiske fund har påvist, at der også gennem romertiden har været aktivitet her, og den blev forstærket, da frankerne fra slutningen af 300-tallet invaderede romersk land. Med det blev gammel hollandsk sprog og kultur indført i stedet for latinsk og keltisk.
Gent grundlægges
Byen Gents historie går tilbage til midten af 600-tallet, hvor Sankt Amand grundlagde to klostre på stedet; dedikeret til henholdsvis Sankt Peter og Sankt Bavo. Det satte gang i byens tidlige udvikling, som skete både omkring klostrene og på et sted, hvor byernes handel var koncentreret.
Byen ekspanderede relativt hurtigt og blev i 800-tallet et mål for vikingernes plyndringer. I 851 og igen i 879 blev byen således angrebet af de skandinaviske vikinger, og det satte naturligt nok en dæmper for byens vækst.
Ny opblomstring
I 1000-tallet blomstrede Gent igen, og efter datidens målestok voksede byen sig kolossalt stor de følgende hundrede år, hvor Flandern var et af Europas mest urbaniserede områder.
Flere end 60.000 mennesker boede inden for bymurene, og i Europa var kun Paris større. I Gent blev der opført flere mægtige bygningsværker som fx Sankt Bavo Katedral, Sankt Nikolaj Kirke og byens klokketårn.
En væsentlig del af den gode økonomi gennem middelalderen skyldtes byens status som centrum for tekstiler, som gennem århundreder nærede flere byer i regionen. Området omkring Gent var særligt godt for fårehold, og det gav både produktion og handel med uldvarer. På et tidspunkt var industrien endda så udviklet, at der måtte importeres uld fra England for at udnytte fabrikkernes kapacitet.
Magten skifter
I slutningen af 1300-tallet blev Gent en del af det forenede Burgund og Flandern, og langsomt men sikkert overgik det økonomiske dominans fra Gent og Brugge til byerne Antwerpen og Bruxelles. Gent fastholdt en vis økonomisk styrke, men gennem 1400-tallet var byens tidligere styrke også socialt og kulturelt reduceret kraftigt i forhold til de nye centre.
Gent kom under områdets spanske styre, og utilfredsheden hermed mundede ud i Revolten i Gent i 1539. Revolten skyldtes ikke mindst høje skatter, der gik til den spanske centralmagt. Gent blev overvundet, og den spanske kong Karl V, der var født i Gent, kom personligt til byen for at fejre sejren ved blandt andet at lade Gents aristokrati gå foran sig med bare fødder og løkke om halsen.
Firsårskrigen brød ud i 1568 som det hollandske oprør mod det spanske styre. En overgang fra 1577-1584 fungerede Gent som en bystat, hvor der var indgået fred mellem protestanter og katolikker.
Krigen fortsatte og varede til 1648, og udgangen blev en deling af Nederlandene i en nordlig hollandsk republik og De Spanske Nederlande, hvorunder Gent hørte. Med delingen blev Gents rolle i den internationale handel i det store hele udspillet, idet byen mistede sin vitale adgang til havet. En kanal til Brugge fra 1623 kompenserede ikke for den tidligere primære søvej.
Ny vækst
I 1714 var Gent og De Spanske Nederlande overgået til Østrig som følge af Den Spanske Arvefølgekrig. Den status varede indtil Freden i Campo Formio, der blev underskrevet 18. oktober 1797. Med fredaftalen blev det nuværende Belgien fransk.
De politiske skifter påvirkede dog ikke Gents økonomiske udvikling, der efter nogle århundreder med spredte religiøse konflikter og en vis vækst for alvor kom i gang med tekstilindustrien igen i 1700- og 1800-tallene.
I slutningen af 1700-tallet var den økonomiske vækst så stor, at byen tiltrak mange nye borgere og industrier. En overgang var Gent således den største by i det nuværende Belgien.
Napoleonstiden og Nederlandene
I 1794 erobrede franske tropper under Napoleon Flandern og derved også Gent, der under Napoleonstiden tiltrak flere borgere og voksede både økonomiske og indbyggermæssigt.
Den 28. december 1814 blev Gent-traktaten underskrevet i byen. Traktaten skrev sig ind i verdenshistorien som aftalen, der formelt afsluttede krigen mellem Storbritannien og USA.
Året efter blev Napoleonskrigene afsluttet, og for Gents vedkommende betød det, at byen blev en del af De Forenede Nederlande, som var en statsdannelse indtil etableringen af Belgien i 1830.
1800-tallets første halvdel var en tid med stor udvikling i Gent. Byens universitet blev grundlagt i 1814, og i årene 1825-1827 blev der gravet nye kanaler mellem Gent og Terneuzen ved floden Schelde; derved fik Gents tekstilindustri nemmere adgang til nye markeder. 1827 var også året, hvor byen opførte et gasværk, der gav energi til omkring 700 moderne gaslamper i gaderne.
Belgien
Den såkaldte belgiske revolution ledte i 1830 til landet Belgien, der i modsætning til de hollandske Nederlande var karakteriseret ved en høj grad af industrialisering, og Gent var en af de absolut førende byer. Indbyggertallet var på det tidspunkt omkring 83.000.
Omkring 1860 blev Gents bymure og voldanlæg sløjfet, og det gav ny udvikling, idet industrien kunne brede sig. Det skabte stigende indbyggertal med mange nye boligkvarterer uden for den hidtidige bykerne. Antallet af bysbørn nåede således over 160.000 inden slutningen af 1800-tallet.
1900-tallet til i dag
I 1913 blev der holdt en verdensudstilling i Gent, der dermed for en tid blev et af verdens centre. 130 hektarer land gav plads til en række nye bygninger på selve udstillingsområdet og i selve Gent. Her stod hovedbanegården Gent-Sint-Peters færdig i 1912 som byens nye indgangsport for de mange tilrejsende.
Under begge 1900-tallets verdenskrig blev Gent besat af tyske tropper. Begge gange slap byen gennem handlingerne uden kolossale ødelæggelser; under 2. Verdenskrig varede besættelsen til 6. september 1944. Gents middelbykerne og de mange senere århundreders fornemme bygningsværker stod tilbage, og de blev senere løbende renoveret til fordel for turismen.
I dag er Gent en by, der byder mange turister velkommen til sin typiske flamske bykerne med en vidunderlig atmosfære, hvor en stor del er bilfri og derfor lidt mere autentisk end øvrige af de smukke og historiske flamske byer.
