Se på kortet

Gent, Belgium

Læs om byen

Belgiske Gent har en fortid som en af Europas største byer. Den var centrum for Europas uld- og tekstilhandel, og her skete tidligt en kraftig urbanisering og industrialisering. Sammen med købmændenes succes skabte det kolossal velstand, der resulterede i fx mange af de smukke bygninger, man kan se i det stemningsfulde centrum.

Katedraler, kirker, klostre, pladser, købmandspalæer og museer ligger i stort antal mellem kanaler i den gamle bydel, der har bevaret sit middelalderpræg. De store byggerier ligger som perler på en snor, og bycentrum er fint forbundet med ikke mindst en del sammenhængende åbne byrum.

En af de fineste indramninger af stemningen er gaderne Graslei og Korenlei, der ligger langs Gents kanaler. De er indbegrebet af flamsk kanalstemning med takkede gavlhuse, tårne og selvfølgelig vandet. I de to gader er der altid et skønt leben.

Vandet gør også Gent som oplagt mål for en kanalrundfart, hvor man får set den smukke by fra nye vinkler. Graslei og Korenlei er blandt de steder, hvor man kan starte sejladser, og et af turens højdepunkter er den smukt bevarede greveborg; Het Gravensteen.

Gent ligger i øvrigt i hjertet af Belgien, og den er en god base for at besøge andre af de flamske kultur- og købmandsbyer som fx Antwerpen, Brugge og Bruxelles. De ligger alle i kort afstand til Gent og nærmest bugner af seværdigheder.

Andre seværdigheder

    Staadhuis

    • Rådhuset/Staadhuis: Gents rådhus, Staadhuis, er en af byens mange seværdige bygninger. Bygningen består af to fløje, der er bygget i henholdsvis sengotik i årene 1519-1539 og i renæssance fra 1595 til 1618.
    • Sankt Nikolaj Kirke/St-Niklaaskerk: Den nuværende St-Niklaaskerk blev opført fra det tidlige 1200-tal på stedet, hvor der gennem et par århundreder havde ligger to andre kirkebygninger. Kirken er det bedste eksempel i Belgien på Schelde-gotik.

    Groot Vleeshuis

    • Det Store Kødhus/Groot Vleeshuis: Groot Vleeshuis betyder Det Store Kødhus, og der var da også byens eneste kødmarked fra sin opførelse i årene 1407-1419 til slutningen af 1800-tallet. I dag er der et blandet marked i de gamle rammer.
    • Lieve Kanal/Kanaal de Lieve: Lieve er navnet på en kanal, der blev gravet 1251-1269 som forbindelse mellem Gent og havet ved Zwin ved Brugge. Det var den første kunstige forbindelse til Nordsøen.

    Vrijdagmarkt

    • Fredagsmarkedet/Vrijdagmarkt: Vrijdagmarkt er en af Gents smukkeste pladser. Den er omgivet af gavlhuse og andre bygninger, der hver især og tilsammen giver et smukt hele under trækronerne.
    • Gent Bymuseum/Stadsmuseum Gent: På Gents bymuseum kan man opleve byens rige historie og udvikling gennem tiden. Det sker gennem en fin udstilling af arkæologiske fund, kort og mange andre effekter.

    Sint Pieterskerk

    • Vor Frue Sankt Peter Kirke/Onze-Lieve-Vrouw-Sint-Pieterskerk: Denne kirke ligger på det højeste punkt i Gent; det når 28 meter over havet. Kirken afløste en tidligere kirke i romansk stil, og den var inspireret stilmæssigt af Roms mange store kirker.
    • Museum for Skønne Kunster/Museum voor Schone Kunster: Dette er Gents førende kunstmuseum, hvor man kan se en fin samling kunst fra 1300-1900-tallene. Den centrale del af samlingen er billedkunst fra den sydlige del af Nederlandene.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Gent her.

Historisk overblik

    De tidligste bosættelser
    Bosættelser i området, hvor floderne Leie og Schelde løber sammen, har været beboet både i stenalderen og jernalderen. Nogle historikere mener da også, at det senere Gent fik sit navn fra det keltiske ord Ganda, der netop betyder sammenløb.

    Arkæologiske fund har påvist, at der også gennem romertiden har været aktivitet her, og den blev forstærket, da frankerne fra slutningen af 300-tallet invaderede romersk land. Med det blev gammel hollandsk sprog og kultur indført i stedet for latinsk og keltisk.

    Gent grundlægges
    Byen Gents historie går tilbage til midten af 600-tallet, hvor Sankt Amand grundlagde to klostre på stedet; dedikeret til henholdsvis Sankt Peter og Sankt Bavo. Det satte gang i byens tidlige udvikling, som skete både omkring klostrene og på et sted, hvor byernes handel var koncentreret.

    Byen ekspanderede relativt hurtigt og blev i 800-tallet et mål for vikingernes plyndringer. I 851 og igen i 879 blev byen således angrebet af de skandinaviske vikinger, og det satte naturligt nok en dæmper for byens vækst.

    Ny opblomstring
    I 1000-tallet blomstrede Gent igen, og efter datidens målestok voksede byen sig kolossalt stor de følgende hundrede år, hvor Flandern var et af Europas mest urbaniserede områder.

    Flere end 60.000 mennesker boede inden for bymurene, og i Europa var kun Paris større. I Gent blev der opført flere mægtige bygningsværker som fx Sankt Bavo Katedral, Sankt Nikolaj Kirke og byens klokketårn.

    En væsentlig del af den gode økonomi gennem middelalderen skyldtes byens status som centrum for tekstiler, som gennem århundreder nærede flere byer i regionen. Området omkring Gent var særligt godt for fårehold, og det gav både produktion og handel med uldvarer. På et tidspunkt var industrien endda så udviklet, at der måtte importeres uld fra England for at udnytte fabrikkernes kapacitet.

    Magten skifter
    I slutningen af 1300-tallet blev Gent en del af det forenede Burgund og Flandern, og langsomt men sikkert overgik det økonomiske dominans fra Gent og Brugge til byerne Antwerpen og Bruxelles. Gent fastholdt en vis økonomisk styrke, men gennem 1400-tallet var byens tidligere styrke også socialt og kulturelt reduceret kraftigt i forhold til de nye centre.

    Gent kom under områdets spanske styre, og utilfredsheden hermed mundede ud i Revolten i Gent i 1539. Revolten skyldtes ikke mindst høje skatter, der gik til den spanske centralmagt. Gent blev overvundet, og den spanske kong Karl V, der var født i Gent, kom personligt til byen for at fejre sejren ved blandt andet at lade Gents aristokrati gå foran sig med bare fødder og løkke om halsen.

    Firsårskrigen brød ud i 1568 som det hollandske oprør mod det spanske styre. En overgang fra 1577-1584 fungerede Gent som en bystat, hvor der var indgået fred mellem protestanter og katolikker.

    Krigen fortsatte og varede til 1648, og udgangen blev en deling af Nederlandene i en nordlig hollandsk republik og De Spanske Nederlande, hvorunder Gent hørte. Med delingen blev Gents rolle i den internationale handel i det store hele udspillet, idet byen mistede sin vitale adgang til havet. En kanal til Brugge fra 1623 kompenserede ikke for den tidligere primære søvej.

    Ny vækst
    I 1714 var Gent og De Spanske Nederlande overgået til Østrig som følge af Den Spanske Arvefølgekrig. Den status varede indtil Freden i Campo Formio, der blev underskrevet 18. oktober 1797. Med fredaftalen blev det nuværende Belgien fransk.

    De politiske skifter påvirkede dog ikke Gents økonomiske udvikling, der efter nogle århundreder med spredte religiøse konflikter og en vis vækst for alvor kom i gang med tekstilindustrien igen i 1700- og 1800-tallene.

    I slutningen af 1700-tallet var den økonomiske vækst så stor, at byen tiltrak mange nye borgere og industrier. En overgang var Gent således den største by i det nuværende Belgien.

    Napoleonstiden og Nederlandene
    I 1794 erobrede franske tropper under Napoleon Flandern og derved også Gent, der under Napoleonstiden tiltrak flere borgere og voksede både økonomiske og indbyggermæssigt.

    Den 28. december 1814 blev Gent-traktaten underskrevet i byen. Traktaten skrev sig ind i verdenshistorien som aftalen, der formelt afsluttede krigen mellem Storbritannien og USA.

    Året efter blev Napoleonskrigene afsluttet, og for Gents vedkommende betød det, at byen blev en del af De Forenede Nederlande, som var en statsdannelse indtil etableringen af Belgien i 1830.

    1800-tallets første halvdel var en tid med stor udvikling i Gent. Byens universitet blev grundlagt i 1814, og i årene 1825-1827 blev der gravet nye kanaler mellem Gent og Terneuzen ved floden Schelde; derved fik Gents tekstilindustri nemmere adgang til nye markeder. 1827 var også året, hvor byen opførte et gasværk, der gav energi til omkring 700 moderne gaslamper i gaderne.

    Belgien
    Den såkaldte belgiske revolution ledte i 1830 til landet Belgien, der i modsætning til de hollandske Nederlande var karakteriseret ved en høj grad af industrialisering, og Gent var en af de absolut førende byer. Indbyggertallet var på det tidspunkt omkring 83.000.

    Omkring 1860 blev Gents bymure og voldanlæg sløjfet, og det gav ny udvikling, idet industrien kunne brede sig. Det skabte stigende indbyggertal med mange nye boligkvarterer uden for den hidtidige bykerne. Antallet af bysbørn nåede således over 160.000 inden slutningen af 1800-tallet.

    1900-tallet til i dag
    I 1913 blev der holdt en verdensudstilling i Gent, der dermed for en tid blev et af verdens centre. 130 hektarer land gav plads til en række nye bygninger på selve udstillingsområdet og i selve Gent. Her stod hovedbanegården Gent-Sint-Peters færdig i 1912 som byens nye indgangsport for de mange tilrejsende.

    Under begge 1900-tallets verdenskrig blev Gent besat af tyske tropper. Begge gange slap byen gennem handlingerne uden kolossale ødelæggelser; under 2. Verdenskrig varede besættelsen til 6. september 1944. Gents middelbykerne og de mange senere århundreders fornemme bygningsværker stod tilbage, og de blev senere løbende renoveret til fordel for turismen.

    I dag er Gent en by, der byder mange turister velkommen til sin typiske flamske bykerne med en vidunderlig atmosfære, hvor en stor del er bilfri og derfor lidt mere autentisk end øvrige af de smukke og historiske flamske byer.

Topseværdigheder

    Gravensteen

    • Greveborgen/Het Gravensteen: Gents greveborg blev opført omkring år 1180 af Filip af Alsace, der var greve af Flandern. Inspirationen kom fra de korsridderborge, som Filip oplevede under et af korstogene til det hellige land.
    • Sankt Bavo Katedral/St-Baafskathedraal: Dette er Gents katedral med Jan van Eycks berømte altertavle, Het Lam Gods, fra 1430-1432. Katedralen blev oprindeligt opført i 900-tallet, men allerede mindre end 100 år senere blev den udbygget.

    Graslei & Korenlei

    • Graslei & Korenlei: Graslei og Korenlei er navnene på to gader langs Gents kanaler. Stemningen her en indbegrebet af flamsk kanalstemning med takkede gavlhuse, tårne og selvfølgelig vandet.
    • Klokketårnet/Het Belfort: Het Belfort er Gents 91 meter høje klokketårn, der blev opført fra 1313 som et symbol på byens uafhængighed. I tårnets nederste etage blev dokumenterne for Gents købstadsrettigheder opbevaret i århundreder.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Gent her.

Ture fra byen

    Markt

    • Brugge: Brugges rige købmands- og søfartshistorie har skabt en turistperle i det vestlige Flandern. Byens centrale pladser er Markt og Burg, og i bykernen kan man se arkitektur fra mange århundreder. Det mest kendte er tårnet Het Belfort.
    • Bruxelles: Belgiens hovedstad med utallige store seværdigheder. Byens centrum er Grote Markt/Grand Place, der regnes som en af verdens smukkeste pladser fra sin tid. Og kun få minutters gang herfra tisser Manneken Pis.

    Antwerpen Centraal

    • Antwerpen: Byen Antwerpens historie går tilbage til 100-200 tallene i den gallisk-romerske tid. Det er i dag en flamsk handelsby med utallige seværdigheder. Her ligger bl.a. borgen Het Steen og mange smukke kirker.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Gent Zuid, Wilsonplein 4, www.gentzuid.be
    • Inno Galeria, Veldstraat 86, www.inno.be
    • Indkøbsgader: Veldstraat, Nederkouter, St.-Niklaasstraat, Voldersstraat, Zonnestraat, Brabantdam, Bennesteeg, Magaleinstraat, Burgstraat

Med børn
Gode links