Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Bruxelles er som hjemsted for Europaparlamentet for mange et af symbolerne på Den Europæiske Union, men den belgiske hovedstad har også så meget andet at byde på fra sin flamske historie. Byens centrum er Grote Markt/Grand Place, der regnes som en af verdens smukkeste pladser.

Kun få minutters gang herfra tisser figuren Manneken Pis videre efter mange århundreder, og i området folder hele den ældre bykerne sig ud i passende gåafstand fra sted til sted. Manneken Pis ses sæsonmæssigt med forskelligt tøj på og er altid genstand for mange turisters beundring.

Den nyere tids Bruxelles er også meget seværdig. Den imponerende nationale basilika, den storslåede Jubelpark og vartegnet Atomium er blandt de steder, der tiltrækker besøgende. Jubelpark er et imponerende parkanlæg med storladne bygninger, der står som symbol på Belgiens bedrifter.

Der er også mange gode gastronomiske valg at træffe på en tur til Bruxelles. Belgisk chokolade er berømt, og der findes ikke et større udbud end i Bruxelles, hvor den velsmagende belgiske øl heller aldrig er langt væk. Flere ting folder sig ud i omegnen af byen; fx Waterloo og andre flamske byer som Leuven, Antwerpen og Gent.

Andre seværdigheder

    Galeries Saint-Hubert

    • De Kongelige Sankt Hubertus-gallerier/Koninklijke Sint-Hubertusgalerijen/Galeries Royales Saint-Hubert: Denne fine galleribygning blev opført af kong Leopold I 1846-1847, og den var Europas første egentlige moderne butikscenter.
    • Rådhuset/Stadhuis/Hôtel de Ville: Rådhuset er Grand Places centrale og dominerende bygning, der blev opført i perioden 1402-1459 som den fornemste officielle bygning i landet. Den østlige fløj er den ældste og daterer sig fra 1402-1420, mens den lidt mindre vestlige fløj blev bygget på få år efter 1444.
      Som det sidste af komplekset stod det 96 meter høje tårn færdigt i 1455. Tårnet blev designet af Jan van Ruysbroek, og toppen prydes af Michaël/Michel, der er byens skytshelgen. Byggeriet er et overdådigt eksempel på stilen Brabantgotik, hvis navn kommer fra regionen Brabant. Læs mere

    Broodhuis

    • Kongens Hus/Broodhuis/Maison du Roi: Over for Bruxelles’ rådhus ligger Kongens Hus, der blev opført i årene 1504-1536. Det smukke hus blev opført som administrationsbygning af og for Brabants hertuger, og det var et modsvar på byen Bruxelles' imponerende rådhusbygning fra 1400-tallet.
      Kongens Hus hedder Maison du Roi på fransk, mens det hedder Broodhuis på flamsk. Dette navn kommer fra et træhus fra 1100-tallet, som husede et brødudsalg. Selv efter nedrivelsen og opførelsen af Maison du Roi fortsatte navnet Broodhuis efter det historiske bageri på stedet. Læs mere
    • Bruxelles Bymuseum/Musée de la Ville/Museum van de Stad: Bruxelles Bymuseum her ligget i den smukke bygning Kongens Hus siden 1887, og her kan man opleve mange spændende udstillinger fra højdepunkter af den belgiske hovedstads historie. Man får fx et godt indtryk af det tidlige Bruxelles og byen i rivende udvikling i 1500-tallet gennem to dioramaer.
      Man kan også se en del malerier af flamske og franske kunstnere som Aert van den Bossche og Charles Meynier. De to kunstnere arbejdede i henholdsvis 1400-tallet og 1700-tallet. Læs mere
    • Sankt Katarina Kirke/Sint Katelijne Kerk/Eglise Sainte-Cathérine: Dette er en af de ældre kirker i Bruxelles. Den kendes fra omkring år 1200 som et kapel ved byens mure. Den nuværende kirke blev bygget fra 1854, men tårnet fra 1629 er dog bibeholdt.

    Royal Palace

    • Kongeslottet/Koninklijk Paleis/Palais Royal: Dette er den belgiske kongefamilies officielle residens. Det store kongepalads blev oprindeligt opført i sidste halvdel af 1700-tallet, men den nuværende facade er fra 1900-tallet.
    • Kongressøjlen/Congreskolom/Colonne du Congrès: Kongressøjlen blev stillet op i 1850erne som minde om dannelsen af den belgiske stat af nationalkongressen i 1830. Søjlen var inspireret af Trajans Søjle i Rom.

    Martyrpladsen

    • Martyrernes Plads/Martelarenplein/Place des Martyrs: Martyrpladsen er en elegant plads i den centrale by, og den hører til de smukkeste i Bruxelles. Når man kommer ind på pladsen, virker de gule sten nærmest som solskin.
    • Vor Frue af Zavel Kirke/Onze-Lieve-Vrouw ten Zavel/Église Notre-dame du Sablon: Kirken her regnes blandt Belgiens smukkeste. Den blev opført i gotik i perioden 1400-1550 med mange smukke detaljer i kirkens udsmykning og interiør.

    Fine Arts Museum

    • Det Kongelige Museum for Skønne Kunster/Koninklijke Musea voor Schone Kunsten/Musée Royaux des Beaux-Arts: Dette er Belgiens største museum med fine samlinger inden for henholdsvis ældre (1400-1700) og moderne kunst (1800-).
    • Berlaymontbygningen/Berlaymontgebouw/Le Berlaymont: Bruxelles er hovedbyen for den Europæiske Unions administration, og der ligger forskellige EU-institutioner. Berlaymontbygningen er måske det tætteste, EU kommer på et egentligt vartegn.

    Palais de Justice

    • Justitspalæet/Justitiepaleis/Palais de Justice: Justitspaladset, der huser Bruxelles’ domstole, er stort og imponerende som et slot. Bygningen blev opført i 1866-1883 efter kong Leopold II’s idéer om et nyt Bruxelles.
    • Hortamuseum/Musée Horta: Dette er et museum for art nouveau-arkitekten Victor Horta, hvis værker man kan se mange steder i Bruxelles. Han var den arkitekt, der prægede byen mest i løbet af sin tid i årtierne omkring 1900.

    Botanique

    • Botanisk Have/Kruidtuin/Botanique: Da Frankrig i slutningen af 1700-tallet annekterede Belgien, var et af de kulturelle resultater anlæggelsen af byens botaniske have. Den blev i 1796 etableret i parken fra slottet Koudenberg.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Bruxelles her.

Historisk overblik

    Grundlæggelsen
    Præsten Sankt Gorik byggede omkring år 580 et kapel på en ø i floden Zenne. Øen lå centralt i det nuværende Bruxelles til 1800-tallet, hvor Zenne blev overdækket. Øen hed Sankt Gorik Ø/Sint-Gorikseiland/île Saint-Géry, og Goriks kapel markerede starten på de, der senere skulle vokse til en egentlig bosættelse og by.

    Sankt Goriks kapel lå i marskområderne langs floden, og navnet Bruxelles menes da også at komme fra det gammelhollandske Broeksel, der betyder hjemmet i marsken. Bruxelles-regionens symbol er i øvrigt en iris, der var en typisk blomst i omegnen.

    Til trods for, at der allerede var opført et kapel, blev Bruxelles først grundlagt i 979, da Karl af Lothringen bragte relikvierne af Sankt Gudula fra byen Moorsel i Flandern til Sankt Goriks kapel. Ved den lejlighed anlagde Karl de første befæstninger, og de medførte en egentlig bosættelse.

    Byen vokser
    Omkring år 1000 fik Lambert I, greve af Leuven, kontrol med Bruxelles, idet han giftede sig med Karl af Lothringens datter. I midten af 1000-tallet blev byens forsvarsværker udbygget af Lambert II Baldric, der også opførte de første af byens udvidede forsvarsværker.

    Bruxelles lå centralt med sin beliggenhed ved floden Zenne og på handelsvejen mellem byerne Brugge og Gent i vest og Köln i øst.

    Handelen blomstrede, og med Bruxelles’ naturlige sted på handelsvejene, slog mange sig permanent ned i byen, der hurtigt bredte sig fra Sankt Gorik Ø til de bydele, der i dag udgør byens centrum. Disse kvarterer havde blandt andet den fordel, at de lå beskyttet mod de oversvømmelser, der ramte de flodnære huse.

    Bymure og mere vækst
    Det nuværende Flandern var gennem middelalderen et af Europas mest urbaniserede områder med en nærmest ustoppelig økonomisk, kulturel og befolkningsmæssig vækst, og det gjaldt også for Bruxelles.

    I 1200-tallet fik byen sine første bymure. De blev rejst af herskerne i Leuven, der nu var blevet hertugen. Murene skabte øget sikkerhed, hvilket igen var grobund for tilstrømning af nye tilflyttere. Der flyttede så mange til byen, at der allerede 1356-1383 måtte bygges nye og udvidede bymure.

    Mange lav blev dannet i disse århundreder, og virksomheder blev etableret. Også adelen oprustede i området med borge og forsvarsværker, så der var en tid med stor vækst. Politisk udkom Bruxelles’ første forfatning i 1229 under Henri I, der var en af Brabants hertuger.

    Magtskifte
    De hidtidige regenter var fra Brabant, men det skulle ikke fortsætte. I 1384-1477 sad Burgund således på magten i Bruxelles. Burgunderne var blandt andet kendte for deres gastronomi, og det kan stadig smages på det belgiske køkken.

    Gennem kongeligt ægteskab blev Bruxelles en del af habsburgernes rige. De habsburgske kejsere fortsatte udbygningen af byen; blandt andet med store kanalanlæg, der gav yderligere vækst.

    I 1516 blev Karl V udråbt som spansk konge i Bruxelles’ Sankt Michael og Gudula Katedral/Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal/Cathédrale des Saints-Michel et Gudule. Karl havde været tronarving til Nederlandene siden 1509, og i 1519 blev han kronet som tysk-romersk kejser efter bedstefaderen Maximilian Is død.

    I 1555 frasagde habsburgerne sig ved Karl V magten over Bruxelles og overlod landet til Spanien og kong Felipe II. Modstanden mod kongen i den fjerne Madrid steg. Hollands William af Orange assisterede belgierne, og den spanske leder, Hertugen af Alva, måtte flygte for dog at komme tilbage otte år senere.

    Den franske brand
    I denne tid blev Spanien gradvist svagere, og i 1695 angreb den franske solkonge Louis XIV Bruxelles. Flere end 4.000 huse blev beskadiget ved den lejlighed, og Grote Markt/Grand Place blev nærmest helt ødelagt.

    Spanierne beholdt herredømmet indtil Utrecht-aftalen i 1713, der afsluttede Den Spanske Arvefølgekrig. De Spanske Nederlande, herunder Belgien, blev overdraget til habsburgerne i Østrig.

    I samme århundrede brød en ny arvefølgekrig ud. Denne gang fandt den sted i Østrig, og under den erobrede Frankrig Bruxelles i 1746. Den franske tilstedeværelse varede dog kun tre år.

    Det blev en stakket frist, for selv om østrigerne søgte at styrke udviklingen af Bruxelles, stod østrigerne svagere, og i Frankrig havde en revolution bragt nye ledere til, og de søgte ekspansion.

    Franske tropper invaderede byen i 1794, og året efter erklærede de området for fransk. Nye departementer blev oprettet, og Bruxelles blev hovedstad i regionen Dyle. Bruxelles var fransk indtil 1815, hvor Napoleons tid ved magten var ophørt.

    Efter Napoleons fald i 1815 ved Waterloo uden for Bruxelles, blev De Forenede Nederlande oprettet af Belgien, Holland og Luxembourg.

    Hovedstad i det selvstændige Belgien
    Allerede i 1830-1831 blev Belgien dog selvstændigt efter en frihedskamp mod de hollandske ledere. Leopold I blev udråbt til landets første konge i 1831, og Bruxelles blev hovedstad.

    1800-tallets udvikling
    En storstilet opbygning af det nye Belgien startede. De gamle bymure blev revet ned, og enorme byggerier blev opført. Samtidigt var der stor entusiasme i byen, der gerne ville holde internationale udstillinger, grundlægge videnskabelige institutter og andet, der kunne sikre landet en plads i Europa og verden. Det bragte fx kulturpersoner som Victor Hugo og Karl Marx til byen.

    Sidste halvdel af 1800-tallet var også Belgiens storhedstid som kolonimagt med kongemagten og Bruxelles i centrum. Kolonierne talte 70 gange Belgiens areal.

    I den fransk-tyske krig i 1870-1871 deltog Belgien ikke, men krigen var medvirkende til stigende nationalisme i landets flamske og franske dele; et forhold der stadig præger landet og den fælles hovedstad Bruxelles.

    Omkring samme tid var floden Zennes løb og forurening gennem det centrale Bruxelles blevet en for stor risiko for folkesundheden, og floden blev helt overdækket. Ved den anledning forsvandt Sankt Gorik Ø, men til gengæld kunne nye og brede boulevarder blive anlagt.

    1900-tallet til i dag
    Bruxelles var ved begyndelsen af 1900-tallet fortsat en hovedsageligt hollandsktalende by. Sproget, kulturen og historien var fortrinsvist kommet fra andre byer i Flandern, men det blev formelt ændret i 1921, hvor byen og landet blev opdelt i zoner. I nord lå og ligger det hollandsktalende Flandern, i syd det fransktalende Vallonien, mens Bruxelles som hovedstad officielt blev tosproget.

    De to verdenskrige i 1900-tallet bremsede ikke byens udvikling markant. Der blev fortsat bygget, og internationale relationer søgtes hele tiden udbygget.

    Blandt succeserne var de helt store udstillinger, og Bruxelles kom hele to gange til at være vært for verdensudstillinger. Det skete i 1935 og igen i 1958. Den femte Solvaykonference inden for fysik og kemi blev også holdt her; det var i 1927.

    I 1950erne gik Belgien med i Kul- og Stålunionen, der er forløber til dagens Europæiske Union, der i høj grad har præget kendskabet til Bruxelles internationalt. Byen er nemlig hovedby for dele af EUs administration. Kommissionen, Ministerrådet og en af parlamentets bygninger blev lagt i byen, da institutionerne skulle etableres, og herudover fik forsvarsalliancen NATO administrativt hovedsæde i byen.

    De seneste årtiers udvikling har primært taget sit omdrejningspunkt omkring det fortsat udvidede samarbejde i EU og den handel, økonomi og turisme, det medfører.

Topseværdigheder

    Grote Markt

    • Grand Place/Grote Markt: Grand Place, der også kendes som Grote Markt, er en af Europas smukkeste pladser fra sin tid, og her kan man nyde regionens flamske renæssancearkitektur, når den er bedst. Det er derfor ingen overraskelse, at pladsen har været optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv siden 1998.
      Det er et mageløst og uforglemmeligt syn, når man træder ind på Grand Place og ser rådhuset, de smukke huse og det imponerende kunstneriske islæt med guld og ornamentik, som de enkelte bygninger har. Læs mere
    • Manneken Pis: Manneken Pis er en verdensberømt bronzestatue af en lille dreng, der tisser i et bassin. Den 61 centimeter høje Manneken Pis blev produceret i 1618 eller 1619 af Jérôme Duquesnoy l'Ancien, og den blev opstillet i 1619 som en drikkevandkilde til byens borgere. Den tissende dreng blev hurtigt mere og mere populær, og den er i dag et af Bruxelles' vartegn.Der er forskellige historier om baggrunden for opstillingen af statuen. En historie går på, at en dreng var blevet væk, og at drengens far ville rejse en statue for ham visende den situation, han fandt ham i. Drengen blev fundet tissende, og derved blev statuen af Manneken Pis til. Læs mere

    • Sankt Michael og Gudula Katedral/Cathédrale des Saints-Michel et Gudule/Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal: Sankt Michael og Gudula Katedral er den romersk-katolske domkirke i Bruxelles. Dens navn kommer fra domkirkens dedikation til Sankt Michael og Sankt Gudula, der er Bruxelles' skytshelgener, og den historie går tilbage til kirkens tidlige historie.
      Den store katedral bliver regnet som et af de fineste bygningsværker, som blev opført i den såkaldte Brabant-gotik. Denne form for gotik var en variant i Nederlandene, som opstod med byggeriet af Sint-Romboutskathedraal i byen Mechelen; den blev indviet i 1312. Læs mere
    • Det Hellige Hjerte Nationalbasilika/Basilique nationale du Sacré-Coeur/Nationale Basiliek van het Heilig Hart: Basilique nationale du Sacré-Coeur er en kolossal basilika, der ligger få kilometer fra Bruxelles’ centrum. Det var kong Leopold II, der ønskede at få opført Det Hellige Hjerte Nationalbasilika til den stadigt større befolkning i byen.
      Byggeriet af den store kirke blev påbegyndt i 1905, hvor Leopold II lagde grundstenen i anledning af 75-året for Belgiens uafhængighed. Grundet 1900-tallets to verdenskrige gik byggeriet i stå flere gange, og kirken blev først færdig i 1969, selv om den kirkeligt blev indviet i 1935. Læs mere

    Jubelpark

    • Parc du Cinquantenaire/Jubelpark: Jubelpark, der hedder Parc du Cinquantenaire på fransk, er et imponerende park- og bygningsanlæg, der blev opført til verdensudstillingen i Bruxelles i 1880. Centralt i parken er en stor og majestætisk triumfbue med de sammenhængende fløje, der danner en stor hesteskoform omkring esplanaden, som er en yndet park blandt byens borgere.
      Det store område blev før byggeriet anvendt til militær eksercits, og det lå dengang uden for byen. Triumfbuen i midten af komplekset skulle være et symbol for 50-året for den belgiske stats grundlæggelse, men den stod faktisk først klar til 75-års jubilæet i 1905 i den nuværende version. Læs mere
    • Atomium: Atomium er et af Bruxelles vartegn, og det er kendt fra utallige fotografier af det ikoniske bygningsværk. Atomium blev bygget til verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, og det har form som et stort molekyle. Verdensudstillingen Expo'58 fandt sted i Laeken i den nordlige del af den belgiske hovedstad.
      Atomium blev designet af ingeniøren André Waterkeyn og arkitekterne André og Jean Polak. Værket er 102 meter højt, og hver af de ni kugler i atomet er 18 meter i diameter. Man kan komme ind i den særprægede bygning, hvor man bevæger sig rundt fra kugle til kugle. Læs mere
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Bruxelles her.

Ture fra byen

    Antwerpen

    • Antwerpen: Byen Antwerpens historie går tilbage til 100-200 tallene i den gallisk-romerske tid. Det er i dag en flamsk handelsby med utallige seværdigheder. Her ligger bl.a. borgen Het Steen og mange smukke kirker.
    • Det Kongelige Museum for Centralafrika/Koninklijk Museum voor Midden-Afrika/Musée Royal de l’Afrique Centrale: Belgisk Congo var Belgiens koloni indtil 1960, hvor landet opnåede selvstændighed. På museet her kan man se mere om Belgiens tid som kolonimagt.
    • Leuven: Den flamske by Leuven er provinshovedstad i Vlaams-Brabant. De væsentligste seværdigheder er Stadhuis og Sint-Pieterskerk, der begge ligger på pladsen Grote Markt.

    Brugge

    • Brugge: Brugges rige købmands- og søfartshistorie har skabt en turistperle i det vestlige Flandern. Byens centrale pladser er Markt og Burg, og i bykernen kan man se arkitektur fra mange århundreder. Det mest kendte er tårnet Het Belfort.
    • Waterloo: Slaget ved byen Waterloo den 18. juni 1815 er verdensberømt. Det var her, Napoleon mødte hære fra England, Tyskland og Holland under ledelse af hertugen af Wellington.

    Graslei & Korenlei

    • Gent: Gent er en af Flanderns storbyer med en skøn atmosfære i den hyggelige bykerne. Byens historie går tilbage til 600-tallet, hvor Sankt Amand grundlagde to klostre på stedet. I dag er der en masse fine seværdigheder.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Anspach, Anspachlaan, Boulevard Anspach
    • Basilix, Keizer Karellaan 420/Avenue Charles Quint 420
    • City2, Nieuwstraat 123/Rue Neuve 123
    • Inno, Nieuwstraat 111/Rue Neuve 111, www.inno.be
    • Koninklijke Sint-Hubertusgalerijen/Galeries Royales Saint-Hubert, Beenhouwersstraat/Rue de Bouchers
    • Westland, Boulevard Sylvain Dupuis 433, www.westlandshopping.be
    • Woluwe, Woluwedal/Boulevard de la Woluwe, www.woluweshoppingcenter.be
    • Indkøbsgader: Omkring Grote Markt/Grand Place, Beenhouwersstraat/Rue de Bouchers, Nieuwstraat/Rue Neuve, Zuidlaan/Boulevard du Midi, Waterloolaan/Boulevard de Waterloo, Louizalaan/Avenue Louise

Med børn

    • Biludstilling: Autoworld, Jubelpark 11/Parc du Cinquantenaire 10, www.autoworld.be
    • Forlystelsespark: Bruparck, Eeuwfeestlaan/Boulevard du Centenaire, www.bruparck.com
    • Miniatureland: Mini-Europa, Bruparck, www.minieurope.com
    • Naturvidenskab: Museum voor Natuurwetenschappen/Muséum des Sciences naturelles, Vautierstraat 29/Rue Vautier 29, www.sciencesnaturelles.be
    • Badeland: Oceade, Bruparck, www.oceade.be
    • Transportmidler: Museum voor het Stedelijk Vervoer/Musée du Transport urbain, Tervuerenlaan 364/Avenue de Tervueren 364, www.mtub.be

Gode links