Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Bruxelles er som hjemsted for Europaparlamentet for mange et af symbolerne på Den Europæiske Union, men den belgiske hovedstad har også så meget andet at byde på fra sin flamske historie. Byens centrum er Grote Markt/Grand Place, der regnes som en af verdens smukkeste pladser.

Kun få minutters gang herfra tisser figuren Manneken Pis videre efter mange århundreder, og i området folder hele den ældre bykerne sig ud i passende gåafstand fra sted til sted. Manneken Pis ses sæsonmæssigt med forskelligt tøj på og er altid genstand for mange turisters beundring.

Den nyere tids Bruxelles er også meget seværdig. Den imponerende nationale basilika, den storslåede Jubelpark og vartegnet Atomium er blandt de steder, der tiltrækker besøgende. Jubelpark er et imponerende parkanlæg med storladne bygninger, der står som symbol på Belgiens bedrifter.

Der er også mange gode gastronomiske valg at træffe på en tur til Bruxelles. Belgisk chokolade er berømt, og der findes ikke et større udbud end i Bruxelles, hvor den velsmagende belgiske øl heller aldrig er langt væk. Flere ting folder sig ud i omegnen af byen; fx Waterloo og andre flamske byer som Leuven, Antwerpen og Gent.

Topseværdigheder

    Grote Markt

    Grote Markt
    Grand Place

    Grand Place, der også kendes som Grote Markt, er en af Europas smukkeste pladser fra sin tid, og her kan man nyde regionens flamske renæssancearkitektur, når den er bedst. Det er derfor ingen overraskelse, at pladsen har været optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv siden 1998.

    Det er et mageløst og uforglemmeligt syn, når man træder ind på Grand Place og ser rådhuset, de smukke huse og det imponerende kunstneriske islæt med guld og ornamentik, som de enkelte bygninger har. De mest kendte bygninger på pladsen er Bruxelles' rådhus og bygningen Broodhuis/Maison du Roi, der blev opført i 1536.

    Læs mere

     

    Manneken Pis

    Manneken Pis er en verdensberømt bronzestatue af en lille dreng, der tisser i et bassin. Den 61 centimeter høje Manneken Pis blev produceret i 1618 eller 1619 af Jérôme Duquesnoy l'Ancien, og den blev opstillet i 1619 som en drikkevandkilde til byens borgere. Den tissende dreng blev hurtigt mere og mere populær, og den er i dag et af Bruxelles' vartegn.

    Der er forskellige historier om baggrunden for opstillingen af statuen. En historie går på, at en dreng var blevet væk, og at drengens far ville rejse en statue for ham visende den situation, han fandt ham i. Drengen blev fundet tissende, og derved blev statuen af Manneken Pis til.

    Læs mere

     

    Sankt Michael og Gudula Katedral
    Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal
    Cathédrale des Saints-Michel et Gudule

    Sankt Michael og Gudula Katedral er den romersk-katolske domkirke i Bruxelles. Dens navn kommer fra domkirkens dedikation til Sankt Michael og Sankt Gudula, der er Bruxelles' skytshelgener, og den historie går tilbage til kirkens tidlige historie.

    Den store katedral bliver regnet som et af de fineste bygningsværker, som blev opført i den såkaldte Brabant-gotik. Denne form for gotik var en variant i Nederlandene, som opstod med byggeriet af Sint-Romboutskathedraal i byen Mechelen; den blev indviet i 1312.

    Læs mere

     

    Det Hellige Hjerte Nationalbasilika
    Nationale Basiliek van het Heilig Hart
    Basilique nationale du Sacré-Coeur

    Basilique nationale du Sacré-Coeur er en kolossal basilika, der ligger få kilometer fra Bruxelles’ centrum. Det var kong Leopold II, der ønskede at få opført Det Hellige Hjerte Nationalbasilika til den stadigt større befolkning i byen.

    Byggeriet af den store kirke blev påbegyndt i 1905, hvor Leopold II lagde grundstenen i anledning af 75-året for Belgiens uafhængighed. Grundet 1900-tallets to verdenskrige gik byggeriet i stå flere gange, og kirken blev først færdig i 1969, selv om den kirkeligt blev indviet i 1935.

    Læs mere

     

    Jubelpark

    Jubelpark
    Parc du Cinquantenaire

    Jubelpark, der hedder Parc du Cinquantenaire på fransk, er et imponerende park- og bygningsanlæg, der blev opført til verdensudstillingen i Bruxelles i 1880. Centralt i parken er en stor og majestætisk triumfbue med de sammenhængende fløje, der danner en stor hesteskoform omkring esplanaden, som er en yndet park blandt byens borgere.

    Det store område blev før byggeriet anvendt til militær eksercits, og det lå dengang uden for byen. Triumfbuen i midten af komplekset skulle være et symbol for 50-året for den belgiske stats grundlæggelse, men den stod faktisk først klar til 75-års jubilæet i 1905 i den nuværende version.

    Læs mere

     

    Atomium

    Atomium er et af Bruxelles vartegn, og det er kendt fra utallige fotografier af det ikoniske bygningsværk. Atomium blev bygget til verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, og det har form som et stort molekyle. Verdensudstillingen Expo'58 fandt sted i Laeken i den nordlige del af den belgiske hovedstad.

    Atomium blev designet af ingeniøren André Waterkeyn og arkitekterne André og Jean Polak. Værket er 102 meter højt, og hver af de ni kugler i atomet er 18 meter i diameter. Man kan komme ind i den særprægede bygning, hvor man bevæger sig rundt fra kugle til kugle.

    Læs mere

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bruxelles her.

Andre seværdigheder

    Galeries Saint-Hubert

    De Kongelige Sankt Hubertus-gallerier
    Koninklijke Sint-Hubertusgalerijen
    Galeries Royales Saint-Hubert

    Denne fine galleribygning blev opført på kong Leopold I's initiativ i 1846-1847, og den var Europas første egentlige moderne butikscenter. Gallerierne består af flere dele med to hovedbygninger i forlængelse af hinanden samt en sidegade. Fra syd er det henholdsvis Dronningens Galleri/Koninginnegalerij/Galerie de la Reine, Kongens Galleri/Koningsgalerij/Galerie du Roi og sidegaden Prinsegalleriet/Prinsengalerij/ Galerie des Princes.

    Bygningen er meget elegant med de lange arkader og den hvælvede glasoverbygning. Stilen er nyrenæssance. Gallerierne er i dag fortsat indrettet med butikker, spisesteder med mere, og de har givet inspiration til flere øvrige butikscentre rundt omkring i verden.

     

    Rådhuset
    Stadhuis
    Hôtel de Ville

    Rådhuset er Grand Places centrale og dominerende bygning, der blev opført i perioden 1402-1459 som den fornemste officielle bygning i landet. Den østlige fløj er den ældste og daterer sig fra 1402-1420, mens den lidt mindre vestlige fløj blev bygget på få år efter 1444.

    Som det sidste af komplekset stod det 96 meter høje tårn færdigt i 1455. Tårnet blev designet af Jan van Ruysbroek, og toppen prydes af Michaël/Michel, der er byens skytshelgen. Byggeriet er et overdådigt eksempel på stilen Brabantgotik, hvis navn kommer fra regionen Brabant.

    Læs mere

     

    Broodhuis

    Kongens Hus
    Broodhuis
    Maison du Roi

    Over for Bruxelles’ rådhus ligger Kongens Hus, der blev opført i årene 1504-1536. Det smukke hus blev opført som administrationsbygning af og for Brabants hertuger, og det var et modsvar på byen Bruxelles' imponerende rådhusbygning fra 1400-tallet.

    Kongens Hus hedder Maison du Roi på fransk, mens det hedder Broodhuis på flamsk. Dette navn kommer fra et træhus fra 1100-tallet, som husede et brødudsalg. Selv efter nedrivelsen og opførelsen af Maison du Roi fortsatte navnet Broodhuis efter det historiske bageri på stedet.

    Læs mere

     

    Bruxelles Bymuseum
    Museum van de Stad
    Musée de la Ville

    Bruxelles Bymuseum her ligget i den smukke bygning Kongens Hus siden 1887, og her kan man opleve mange spændende udstillinger fra højdepunkter af den belgiske hovedstads historie. Man får fx et godt indtryk af det tidlige Bruxelles og byen i rivende udvikling i 1500-tallet gennem to dioramaer.

    Man kan også se en del malerier af flamske og franske kunstnere som Aert van den Bossche og Charles Meynier. De to kunstnere arbejdede i henholdsvis 1400-tallet og 1700-tallet.

    Læs mere

     

    Sankt Katarina Kirke
    Sint Katelijne Kerk
    Eglise Sainte-Cathérine

    Kirken her er en af de ældste i Bruxelles. Den kendes nævnt første gang omkring år 1200, hvor kirken var det et kapel, der lå ved byens mure. Den nuværende kirke blev bygget fra 1854, men tårnet fra 1629 blev dog bibeholdt fra stedets tidligere kirke. Inden for finder man en skulptur fra 1300-tallet af den sorte madonna.

    Pladsen foran kirken er et af byens markeder; det var tidligere byens største fiskemarked, og her spiser man stadig gode fiske- og skaldyrsretter. Både fiskene og den relativt sene opførelsestid skyldes, at byens historiske havn strakte sig gennem flere bassiner hertil. Selve stedet, hvor kirken i dag ligger, udgjorde Sint-Katelijnedok/Bassin du Sainte-Catherine.

     

    Royal Palace

    Kongeslottet
    Koninklijk Paleis
    Palais Royal

    Det store kongepalads, Koninklijk Paleis/Palais Royal, blev oprindeligt opført i sidste halvdel af 1700-tallet, men den nuværende facade stammer fra 1900-tallet. Der har dog siden 1000-tallet været byggeri på stedet, som løbende blev opført af Brabants hertuger.

    Det var fx i et tidligere palads, at den kendte tronsal Magna Aula blev opført i 1400-tallet til Filip III. Det gamle kompleks brændte i 1731, og med byfornyelsen i området i 1770erne blev de sidste rester revet ned af det nu hedengangne palads.

    Paladset er i dag den belgiske kongefamilies officielle residens. Der er mange interessante og imponerende indrettede sale i paladset; fx kong Leopold II's tronsal, den Congo-inspirerede spejlsal, og Goyaværelset, hvor der er spanske gobeliner vævet efter Goyas tegninger.

     

    Kongressøjlen
    Congreskolom
    Colonne du Congrès

    Kongressøjlen er en søjle, der blev stillet op i 1850erne som minde om dannelsen af den belgiske stat af nationalkongressen i 1830. Søjlen var inspireret af Trajans Søjle i Rom, og toppen af det 47 meter høje monument er en statue af kong Leopold I.

    På piedestalen kan man se væsentlige datoer og begivenheder med betydning for den belgiske statsdannelse. Statuerne her repræsenterer de basale friheder i landet.

     

    Martyrpladsen

    Martyrernes Plads
    Martelarenplein
    Place des Martyrs

    Martyrpladsen er en elegant plads i den centrale by, og den hører til de smukkeste i Bruxelles. Når man kommer ind på pladsen, virker de gule sten nærmest som solskin og står i fin kontrast til de omkringliggende lyse huse.

    Martyrpladsen er opkaldt efter de faldne i de belgiske selvstændighedskampe i september 1830. Kampene førte til landets uafhængighed.

    Bygningerne omkring pladsen danner en homogen række af nyklassicistiske huse, der blev opført efter Claude Fiscos tegninger i årene 1774-1778. På pladsens midte står et fædrelandsmonument, og huset i den nordlige ende er den flamske regeringschefs kontor.

     

    Vor Frue af Zavel Kirke
    Onze-Lieve-Vrouw ten Zavel
    Église Notre-dame du Sablon

    Kirken Onze-Lieve-Vrouw ten Zavel regnes blandt Belgiens smukkeste. Den blev opført i gotik i perioden 1400-1550. Der er mange smukke detaljer i kirkens udsmykning og interiør, og de fantastiske vinduesmosaikker er særligt kendte.

    Mosaikkerne kan ses hele vejen rundt om kirkerummet. Der er fx 11 vinduer på hver 14 meter i højden i koret. Andre detaljer er gotiske elementer og det fornemme kapel ved siden af koret.

     

    Fine Arts Museum

    Det Kongelige Museum for Skønne Kunster
    Koninklijke Musea voor Schone Kunsten
    Musée Royaux des Beaux-Arts

    Dette er Belgiens største museum med fine samlinger inden for henholdsvis ældre (1400-1700) og moderne kunst (1800-). Selve museumsbygningen blev opført i nyklassicistisk stil i perioden 1874-1880. Museet blev dog oprindeligt stiftet af Napoleon i 1801, og det lå et andet sted først.

    Museets ældre afdeling er kendt for sin fine samling af flamsk kunst. Man kan se værker af blandt andre mestrene van Dyck og Rubens. Afdelingen for moderne kunst blev etableret i 1984. Samlingen er meget bred, og blandt højdepunkterne findes verdens største samling af René Magrittes kunstværker.

     

    Berlaymontbygningen
    Berlaymontgebouw
    Le Berlaymont

    Bruxelles er hovedbyen for den Europæiske Unions administration, og i området her ligger forskellige EU-institutioner. Berlaymontbygningen er måske det tætteste, EU kommer på et egentligt vartegn for det overnationale samarbejde. Bygningen, der blev opført i en 55 meter høj, firtakket stjerneform, huser EU-kommissionen. Her har ministerrådet også sin administration.

    På stedet lå der indtil 1960erne et nonnekloster, der med planerne for Berlaymontbygningen flyttede til Waterloo. Berlaymont blev opført i årene 1963-1969, og bygningen blev benyttet indtil 1991, hvor en renovering blev sat i gang. I 2004 kunne EUs organer igen flytte ind.

     

    Palais de Justice

    Justitspalæet
    Justitiepaleis
    Palais de Justice

    Justitspaladset, der huser Bruxelles’ domstole, er stort og imponerende som et slot. Bygningen blev opført i 1866-1883 efter kong Leopold II’s idéer om et nyt Bruxelles, og dimensionerne er imponerende. Grundplanet er 160x150 meter, og der er 105 meter til kuplen.

    Stedet, hvor Justitspaladset blev opført, var byens tidligere galgebakke. Den rejser sig 20 meter over det omkringliggende gadeplan, og her blev dødsdømte tidligere hængt. Med den høje beliggende er der en fin udsigt over byen fra promenaden på pladsen foran bygningen. Her kan man også se et monument, der mindes faldne under 2. Verdenskrig.

     

    Hortamuseum
    Musée Horta

    Mange steder i Bruxelles støder man på Victor Hortas monumenter i art nouveau-stil. Han var da også den arkitekt, der prægede byen mest i løbet af sin tid i årtierne omkring 1900. Huset her blev opført 1898-1901 af Victor Horta, der ikke blot tegnede huset, men også formgivningen af de fleste detaljer i interiøret.

    Huset og museet er en oplevelse i art nouveau-stilen på Hortas egen facon, hvor blandt andet materialevalg og formgivning er interessant. Læg særligt mærke til trappepartiet og indretningerne af rummene som fx spisestuen.

     

    Botanique

    Botanisk Have
    Kruidtuin
    Botanique

    Da Frankrig i slutningen af 1700-tallet annekterede Belgien, var et af de kulturelle resultater anlæggelsen af byens botaniske have. Den blev i 1796 etableret i parken fra det nu historiske slot Koudenberg/Coudenberg.

    Haven lukkede igen i 1826, men man bibeholdt dele af det fine anlæg. Således kan man i dag se flere skulpturer og anlæg fra 1800-tallet. Her er også det store smukke væksthus, der er stedets vartegn, og som i dag er indrettet som fransksproget kulturcenter. Her holdes løbende diverse udstillinger.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bruxelles her.

Ture fra byen

    Antwerpen

    Antwerpen

    Flamske Antwerpen er en storby, der er blevet rig på århundreders storstilet handel med hele verden, og det kan fortsat ses i dag med byens aktivitet og travle havn. Med Antwerpens strategisk gode beliggenhed, har den udviklet sig til at være en af Europas største.

    Bycentrum er smukt og præget af den rigdom, der er skabt gennem tiden i byens handelshuse. Fornemme bygninger på stribe ligger med Grote Markt som centrum. Det gælder blot om at gå på opdagelse i det centrale Antwerpen og nyde den fine arkitektur og den rare atmosfære, der er her.

    Kirker og bygninger er gennem tiden opført i varierende arkitektoniske stile, der kan genfindes i byen. Højdepunkterne i Antwerpens mange store kirker er for mange kunstværkerne, som blandt andet Peter Paul Rubens har skabt.

    Fra den gamle smukke arkitektur til nutidens moderne linjer udvikler byen sig nu. Det ses blandt andet i nogle af områderne ned til floden Schelde, og der bliver også udviklet langs de gamle havnebassiner tættest på centrum.

    Læs mere om Antwerpen

     

    Det Kongelige Museum for Centralafrika
    Koninklijk Museum voor Midden-Afrika
    Musée Royal de l’Afrique Centrale

    Belgiens tid som kolonimagt kan man opleve her på Det Kongelige Museum for Centralafrika. Fokus er Belgisk Congo, der var landets koloni indtil 1960, hvor det centralafrikanske land opnåede selvstændighed.

    Museet blev åbnet i 1899, og samlingerne er løbende udvidet siden da, så det i dag dækker Belgiens kolonihistorie på fornem vis. Der er også samlinger af genstande og dyr fra Afrika, og således giver museet også indblik i livet i kolonien.

     

    Leuven

    Leuven er en af de kendte flamske kulturbyer i Belgien. Byen kendes nævnt første gang i 891 i forbindelse med Slaget ved Leuven. Gennem de følgende århundreder udviklede byen sig til at være en af de vigtigste handelsbyer i Hertugdømmet Brabrant, der var en stat i Det Tysk-Romerske Rige.

    Det var også en stor tekstilproduktion i 1300-1400-tallene, og 1400-tallet blev en guldalder for byen med grundlæggelse af universitetet i 1425 og opførelse af store bygninger som fx Leuvens rådhus. Byen fortsatte som videncenter, og bl.a. arbejdede Erasmus og Gemma Frisius her. Gennem 1700-1800-tallene blev Leuven udbygget kraftigt, og industrien udviklede sig med bl.a. bryggeriet Den Horn.

    I dag er Leuven en af Belgiens seværdige byer med et hyggeligt bycentrum, hvor man kan nyde mange spadsereture. Det bedste sted at starte er på pladsen Grote Markt, hvor Leuvens smukke rådhus ligger. Rådhuset blev opført i årene 1439-1469 i imponerende Brabantgotik. På facaden kan man se utallige nicher, hvor man i 1800-tallet indsatte statuer af personer med betydning for byen.

    Læs mere om Leuven

     

    Brugge

    Brugge

    Brugge er en af Europas gamle rige handelsbyer, hvor den fine købmands- og søfartshistorie har skabt en turistperle i det vestlige Flandern. Her har den flamske urbanisering gennem tiden gået hånd i hånd med kulturelle og økonomiske fremskridt, og det giver oplevelser.

    Byens centrale pladser med Markt og Burg i spidsen er fornemme steder at opleve århundreders arkitektur fra. Rundt og dem ligger kirker, byens rådhus og andre førende bygninger, der er bygget på handelens overskud.

    Blandt dem er klokketårnet Het Belfort, der med sin ottekantede top står som et vartegn for Brugge og som symbol på den rigdom, der fandtes i byen, der sammen med nærliggende Gent og Antwerpen var Europas handelscentre gennem århundreder.

    Brugges adgang til havet har været byens økonomiske dynamo gennem handel med andre dele af Europa og verden. En del af adgangen skete ad de kanaler, der i dag lægger vand til kanalrundfarter. Rundfarterne er en oplevelse for sig, og her ser man manges af Brugges smukke steder fra en ny vinkel og fra det perspektiv, der var krumtappen bag købmændenes succes.

    Læs mere om Brugge

     

    Waterloo

    Slaget ved byen Waterloo den 18. juni 1815 er historisk verdensberømt. Det var her, Napoleon mødte hære fra England, Tyskland og Holland under ledelse af hertugen af Wellington.

    De store kampe udspillede sig over kun en enkelt dag, hvor de franske tropper blev drevet på flugt. Det var nederlaget, der førte til Napoleons fald. Den franske leder abdicerede og levede resten af sit liv på Atlanterhavsøen Sankt Helena.

    I dag kan man ikke se rammerne for det store slag i landskabet, men i stedet får man et godt overblik i Musée Wellington Museum samt øvrige steder med historisk tilknytning til begivenheden.

     

    Graslei & Korenlei

    Gent

    Gent har en fortid som en af Europas største byer. Den var centrum for Europas uld- og tekstilhandel, og her skete tidligt en kraftig urbanisering og industrialisering. Sammen med købmændenes succes skabte det kolossal velstand, der resulterede i fx mange af de smukke bygninger, man kan se i det stemningsfulde centrum.

    Katedraler, kirker, klostre, pladser, købmandspalæer og museer ligger i stort antal mellem kanaler i den gamle bydel, der har bevaret sit middelalderpræg. De store byggerier ligger som perler på en snor, og bycentrum er fint forbundet med ikke mindst en del sammenhængende åbne byrum.

    En af de fineste indramninger af stemningen er gaderne Graslei og Korenlei, der ligger langs Gents kanaler. De er indbegrebet af flamsk kanalstemning med takkede gavlhuse, tårne og selvfølgelig vandet. I de to gader er der altid et skønt leben.

    Vandet gør også Gent som oplagt mål for en kanalrundfart, hvor man får set den smukke by fra nye vinkler. Graslei og Korenlei er blandt de steder, hvor man kan starte sejladser, og et af turens højdepunkter er den smukt bevarede greveborg; Het Gravensteen.

    Læs mere om Gent

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Anspach

    Anspachlaan/Boulevard Anspach

     

    Basilix

    Keizer Karellaan 420/Avenue Charles Quint 420

     

    City2

    Nieuwstraat 123/Rue Neuve 123

     

    Inno

    Nieuwstraat 111/Rue Neuve 111
    inno.be

     

    Koninklijke Sint-Hubertusgalerijen/Galeries Royales Saint-Hubert

    Beenhouwersstraat/Rue de Bouchers

     

    Westland

    Boulevard Sylvain Dupuis 433
    westlandshopping.be

     

    Woluwe

    Woluwedal/Boulevard de la Woluwe
    woluweshoppingcenter.be

     

    Indkøbsgader

    Omkring Grote Markt/Grand Place, Beenhouwersstraat/Rue de Bouchers, Nieuwstraat/Rue Neuve, Zuidlaan/Boulevard du Midi, Waterloolaan/Boulevard de Waterloo, Louizalaan/Avenue Louise

Med børn

    Biludstilling

    Autoworld
    Jubelpark 11/Parc du Cinquantenaire 10
    autoworld.be

     

    Forlystelsespark

    Bruparck
    Eeuwfeestlaan/Boulevard du Centenaire
    bruparck.com

     

    Miniatureland

    Mini-Europa
    Bruparck
    minieurope.com

     

    Naturvidenskab

    Museum voor Natuurwetenschappen/Muséum des Sciences naturelles
    Vautierstraat 29/Rue Vautier 29
    sciencesnaturelles.be

     

    Badeland

    Oceade
    Bruparck
    oceade.be

     

    Transportmidler

    Museum voor het Stedelijk Vervoer/Musée du Transport urbain
    Tervuerenlaan 364/Avenue de Tervueren 364
    mtub.be

Gode links
Historisk overblik

    Grundlæggelsen

    Præsten Sankt Gorik byggede omkring år 580 et kapel på en ø i floden Zenne. Øen lå centralt i det nuværende Bruxelles til 1800-tallet, hvor Zenne blev overdækket. Øen hed Sankt Gorik Ø/Sint-Gorikseiland/île Saint-Géry, og Goriks kapel markerede starten på de, der senere skulle vokse til en egentlig bosættelse og by.

    Sankt Goriks kapel lå i marskområderne langs floden, og navnet Bruxelles menes da også at komme fra det gammelhollandske Broeksel, der betyder hjemmet i marsken. Bruxelles-regionens symbol er i øvrigt en iris, der var en typisk blomst i omegnen.

    Til trods for, at der allerede var opført et kapel, blev Bruxelles først grundlagt i 979, da Karl af Lothringen bragte relikvierne af Sankt Gudula fra byen Moorsel i Flandern til Sankt Goriks kapel. Ved den lejlighed anlagde Karl de første befæstninger, og de medførte en egentlig bosættelse.

     

    Byen vokser

    Omkring år 1000 fik Lambert I, greve af Leuven, kontrol med Bruxelles, idet han giftede sig med Karl af Lothringens datter. I midten af 1000-tallet blev byens forsvarsværker udbygget af Lambert II Baldric, der også opførte de første af byens udvidede forsvarsværker.

    Bruxelles lå centralt med sin beliggenhed ved floden Zenne og på handelsvejen mellem byerne Brugge og Gent i vest og Köln i øst.

    Handelen blomstrede, og med Bruxelles’ naturlige sted på handelsvejene, slog mange sig permanent ned i byen, der hurtigt bredte sig fra Sankt Gorik Ø til de bydele, der i dag udgør byens centrum. Disse kvarterer havde blandt andet den fordel, at de lå beskyttet mod de oversvømmelser, der ramte de flodnære huse.

     

    Bymure og mere vækst

    Det nuværende Flandern var gennem middelalderen et af Europas mest urbaniserede områder med en nærmest ustoppelig økonomisk, kulturel og befolkningsmæssig vækst, og det gjaldt også for Bruxelles.

    I 1200-tallet fik byen sine første bymure. De blev rejst af herskerne i Leuven, der nu var blevet hertugen. Murene skabte øget sikkerhed, hvilket igen var grobund for tilstrømning af nye tilflyttere. Der flyttede så mange til byen, at der allerede 1356-1383 måtte bygges nye og udvidede bymure.

    Mange lav blev dannet i disse århundreder, og virksomheder blev etableret. Også adelen oprustede i området med borge og forsvarsværker, så der var en tid med stor vækst. Politisk udkom Bruxelles’ første forfatning i 1229 under Henri I, der var en af Brabants hertuger.

     

    Magtskifte

    De hidtidige regenter var fra Brabant, men det skulle ikke fortsætte. I 1384-1477 sad Burgund således på magten i Bruxelles. Burgunderne var blandt andet kendte for deres gastronomi, og det kan stadig smages på det belgiske køkken.

    Gennem kongeligt ægteskab blev Bruxelles en del af habsburgernes rige. De habsburgske kejsere fortsatte udbygningen af byen; blandt andet med store kanalanlæg, der gav yderligere vækst.

    I 1516 blev Karl V udråbt som spansk konge i Bruxelles’ Sankt Michael og Gudula Katedral/Sint-Michiels-en-Sint-Goedelekathedraal/Cathédrale des Saints-Michel et Gudule. Karl havde været tronarving til Nederlandene siden 1509, og i 1519 blev han kronet som tysk-romersk kejser efter bedstefaderen Maximilian Is død.

    I 1555 frasagde habsburgerne sig ved Karl V magten over Bruxelles og overlod landet til Spanien og kong Felipe II. Modstanden mod kongen i den fjerne Madrid steg. Hollands William af Orange assisterede belgierne, og den spanske leder, Hertugen af Alva, måtte flygte for dog at komme tilbage otte år senere.

     

    Den franske brand

    I denne tid blev Spanien gradvist svagere, og i 1695 angreb den franske solkonge Louis XIV Bruxelles. Flere end 4.000 huse blev beskadiget ved den lejlighed, og Grote Markt/Grand Place blev nærmest helt ødelagt.

    Spanierne beholdt herredømmet indtil Utrecht-aftalen i 1713, der afsluttede Den Spanske Arvefølgekrig. De Spanske Nederlande, herunder Belgien, blev overdraget til habsburgerne i Østrig.

    I samme århundrede brød en ny arvefølgekrig ud. Denne gang fandt den sted i Østrig, og under den erobrede Frankrig Bruxelles i 1746. Den franske tilstedeværelse varede dog kun tre år.

    Det blev en stakket frist, for selv om østrigerne søgte at styrke udviklingen af Bruxelles, stod østrigerne svagere, og i Frankrig havde en revolution bragt nye ledere til, og de søgte ekspansion.

    Franske tropper invaderede byen i 1794, og året efter erklærede de området for fransk. Nye departementer blev oprettet, og Bruxelles blev hovedstad i regionen Dyle. Bruxelles var fransk indtil 1815, hvor Napoleons tid ved magten var ophørt.

    Efter Napoleons fald i 1815 ved Waterloo uden for Bruxelles, blev De Forenede Nederlande oprettet af Belgien, Holland og Luxembourg.

     

    Hovedstad i det selvstændige Belgien

    Allerede i 1830-1831 blev Belgien dog selvstændigt efter en frihedskamp mod de hollandske ledere. Leopold I blev udråbt til landets første konge i 1831, og Bruxelles blev hovedstad.

     

    1800-tallets udvikling

    En storstilet opbygning af det nye Belgien startede. De gamle bymure blev revet ned, og enorme byggerier blev opført. Samtidigt var der stor entusiasme i byen, der gerne ville holde internationale udstillinger, grundlægge videnskabelige institutter og andet, der kunne sikre landet en plads i Europa og verden. Det bragte fx kulturpersoner som Victor Hugo og Karl Marx til byen.

    Sidste halvdel af 1800-tallet var også Belgiens storhedstid som kolonimagt med kongemagten og Bruxelles i centrum. Kolonierne talte 70 gange Belgiens areal.

    I den fransk-tyske krig i 1870-1871 deltog Belgien ikke, men krigen var medvirkende til stigende nationalisme i landets flamske og franske dele; et forhold der stadig præger landet og den fælles hovedstad Bruxelles.

    Omkring samme tid var floden Zennes løb og forurening gennem det centrale Bruxelles blevet en for stor risiko for folkesundheden, og floden blev helt overdækket. Ved den anledning forsvandt Sankt Gorik Ø, men til gengæld kunne nye og brede boulevarder blive anlagt.

     

    1900-tallet til i dag

    Bruxelles var ved begyndelsen af 1900-tallet fortsat en hovedsageligt hollandsktalende by. Sproget, kulturen og historien var fortrinsvist kommet fra andre byer i Flandern, men det blev formelt ændret i 1921, hvor byen og landet blev opdelt i zoner. I nord lå og ligger det hollandsktalende Flandern, i syd det fransktalende Vallonien, mens Bruxelles som hovedstad officielt blev tosproget.

    De to verdenskrige i 1900-tallet bremsede ikke byens udvikling markant. Der blev fortsat bygget, og internationale relationer søgtes hele tiden udbygget.

    Blandt succeserne var de helt store udstillinger, og Bruxelles kom hele to gange til at være vært for verdensudstillinger. Det skete i 1935 og igen i 1958. Den femte Solvaykonference inden for fysik og kemi blev også holdt her; det var i 1927.

    I 1950erne gik Belgien med i Kul- og Stålunionen, der er forløber til dagens Europæiske Union, der i høj grad har præget kendskabet til Bruxelles internationalt. Byen er nemlig hovedby for dele af EUs administration. Kommissionen, Ministerrådet og en af parlamentets bygninger blev lagt i byen, da institutionerne skulle etableres, og herudover fik forsvarsalliancen NATO administrativt hovedsæde i byen.

    De seneste årtiers udvikling har primært taget sit omdrejningspunkt omkring det fortsat udvidede samarbejde i EU og den handel, økonomi og turisme, det medfører.