Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Washington er USA’s hovedstad, og fra starten blev den storladent tænkt og anlagt i bedste amerikanske stil. Byen er ulig enhver anden by i USA og verden med sine mange pragtbyggerier, politiske magtcentre, mindesmærker, enestående museer og ikke mindst kendte bygninger fra utallige tv-transmissioner i alverdens nyhedsudsendelser.

En vandretur i Washington vil utvivlsomt virke spændende og bekendt for mange, der kan nikke genkendende til scener fra film og tv. National Malls plæner er fx som et hop ind i en tv-nyhed. Alle steder virker bekendte, ikke mindst Det Hvide Hus og Capitol, og mange andre steder som fx FBI-bygningen kan også nemt genkendes.

Washingtons nationalmuseer, der er samlet under Smithsonian Institution, er alle blandt de fornemste af sin slags i verden, og de righoldige samlinger gør besøg særdeles berigende. Det gælder alt fra amerikansk historie og kunst til hovedstadens enestående fly- og rumfartsmuseum.

Washington byder også på ældre miljøer som i Georgetown og i forskellige gader rundt om i centrum. National Cathedral giver samme indtryk; stærkt inspireret af europæiske katedraler.

Topseværdigheder

    Det Hvide Hus

    Det Hvide Hus
    The White House

    Det Hvide Hus er residens og arbejdssted for USA’s præsident. Palæet er uden tvivl en af verdens mest kendte bygninger. Det blev opført i nyklassicistisk stil efter beslutningen i 1790 om at etablere District of Columbia (D.C.) som landets forbundshovedstad. George Washington var landets første præsident, og han var med til at vælge stedet for opførelsen af det sandstenspalæ, hvis grundsten blev lagt i 1792.

    Inspirationen blev blandt andet hentet fra Leinster House i Dublin. I år 1800 stod Det Hvide Hus færdigopført. Det var dog først under præsident Theodore Roosevelt, at palæet i 1901 fik sit nuværende navn.

    Det Hvide Hus er i alt på 5.100 kvadratmeter fordelt på 132 værelser og sale. Det mest kendte sted i huset er The Oval Office, Det Ovale Værelse, der er den amerikanske præsidents arbejdsværelse.

     

    National Mall

    National Mall er det store plæne- og parkområde, der strækker sig mellem Potomac-floden og USA’s Capitol-bygning. Rundt om på det store område ligger forskellige monumenter, der spejler sig i de vidtstrakte refleksionssøer, og den vestlige del (West Potomac Park) er med sine japanske kirsebærtræer meget smuk i forårets blomstringstid.

    Det brede grønne bælte blev udlagt af Pierre Charles L’Enfant i hans plan fra 1791 for den nye amerikanske hovedstad. Dengang var det dog som en central boulevard i stedet for de anlæg, der i første omgang blev realiseret med Andrew Jackson Downings planer fra 1850erne. Små anlæg, bygninger, drivhuse og en jernbane med tilhørende station var blandt det, der var skudt op i 1800-tallet. Det blev radikalt ændret med en plan i 1901, som var resultatet af en generel forskønnelsesbevægelse i byen.

    I denne periode blev National Mall ryddet, og de nuværende åbne plæner blev anlagt som de centrale i Washingtons byplan. Der er cirka tre kilometer fra Lincoln Memorial til Capitol, og hele turen er værd at gå. På turen kan man blandt andet se Det Hvide Hus, Washington Monument og en række af Washingtons berømte museer.

    På National Mall har der gennem tiden været store festligheder som fx ved indsættelser af nye præsidenter. Der har også været demonstrationer, fx en i 1963 for borgerrettigheder, hvor Martin Luther King foran Lincoln Memorial holdt sin berømte tale med: ”I have a dream”.

     

    Lincoln Memorial

    Lincoln Mindesmærke
    Lincoln Memorial

    Ud til Potomoc-floden ligger Lincoln Memorial, der er monumentet for Abraham Lincoln, som var unionspræsident under den amerikanske borgerkrig. Abraham Lincoln var USA’s 16. præsident, og han er siden da løbende blevet vurderet af den amerikanske befolkning som en af de bedste amerikanske præsidenter i landets historie.

    Lincoln Memorial blev bygget i græsk tempelstil i årene 1915-1922. Der er 36 doriske søjler i det, og det er samme antal som stater i USA ved Abraham Lincolns død, og ved hver søjle er en stats navn skrevet. Bygningen blev designet af Henry Bacon, mens statuen af den siddende Abraham Lincoln blev udført af Daniel Chester French. Man kan se tekster fra Lincolns mest berømte taler i monumentet, der i historien har dannet ramme for Martin Luther Kings ”I have a dream”-tale den 28. august 1963.

     

    Det Nationale Kunstgalleri
    National Gallery of Art

    National Gallery of Art er Washingtons nationale kunstmuseum, og det rummer en meget fin samling værker fra middelalderen til i dag. Stort set alle kunstformer er repræsenteret, og her er alt fra gamle europæiske mestre til nutidens kunstnere.

    Kunstgalleriet er beliggende i to bygninger, der henholdsvis er fra 1941 og 1978. Den ældste bygning, der ligger mod vest, blev bygget i nyklassicisme i marmor fra staten Tennessee.

    Designet stod John Russell Pope for, og i det indre har han i den centrale rotunde ladet sig inspirere af Pantheon i Rom. I den vestlige bygning kan man finde samlinger, der strækker sig fra middelalderen til 1800-tallet. Blandt de repræsenterede kunsterne kan Jan Vermeer, Rembrandt, Vincent van Gogh og Leonardo da Vinci nævnes.

    Bygningen mod øst blev tegnet af arkitekten Ieoh Ming Pei med anvendelse af geometriske former overalt i byggeriet. Af kunst er der i denne bygning moderne kunst og samtidskunst, og man kan blandt andet opleve værker af Pablo Picasso, Roy Lichtenstein og Andy Warhol.

     

    Kongressen

    USA's Capitol
    United States Capitol

    Bygningen United States Capitol er hjemsted for den amerikanske lovgivende forsamling, Kongressen, der består af Repræsentanternes Hus og Senatet. De holder til i henholdsvis den sydlige og den nordlige fløj af den imponerende bygning. Der arbejder 100 senatorer og 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus i bygningen, og dertil kommer en række embedsmænd m.v.

    Capitol er et af Washingtons vartegn, og bygningen står som et af de mest storladne bygningsværker, der illustrerer USA's kunnen. Grundstenen blev lagt af George Washington i 1792, og de første møder blev holdt her i år 1800. Allerede 11 år senere stod bygningen færdig. Efter nogen ødelæggelse i krigen mod briterne i 1812 blev Capitol genopbygget i lettere ombygget udgave i perioden 1815-1830.

    I 1850erne blev bygningen udvidet væsentligt, blandt andet blev kuplen gjort meget større end den oprindelige. I dag er kuplen 29 meter i diameter og med 88 meter til toppen, hvor man kan se Thomas Crawfords Frihedsstatue/Statue of Freedom. Den har stået her siden 1863 og måler seks meter i højden. Statue of Freedom er en allegorisk kvinde med blandt andet sværd og laurbær.

    Med ombygningerne i 1850erne fik Capitol det nuværende udseende, der er fornemt både udvendig og indvendigt. Det var også på denne tid, at nord- og sydfløjene til de politiske kamre blev opført.

    Selve navnet Capitol insisterede Thomas Jefferson på, og det refererer til Kapitolhøjen i Rom, hvor det oprindeligt stod et romersk tempel dedikeret Jupiter Optimus Maximus. På den måde var der storhed i navnet, som ellers var tænkt som blot Kongresbygningen/Congress House. Europa var også inspiration for designet med den store kuppel, og her blev der skævet til ikke mindst St Paul’s Cathedral i engelske London.

    I 2008 åbnede besøgscentret Capitol Visitor Center under gadeplan foran Capitols østlige indgang. Herfra går vejen til bygningens smukke interiør, hvor der centralt er en rotunde, Capitol Rotunda. Herfra breder rum, gange og sale sig mod nord og syd og derved Senatet og Repræsentanternes Hus. Man kan også fornemme konturerne af Capitol før udbygningerne i 1800-tallet.

    Der er mange bygningsmæssige detaljer, der imponerer, og det samme gælder for kunsten i bygningen. I Capitol Rotunda kan man se otte store malerier, der skildrer USA's udvikling som nation. Man kan også beundre Constantino Brumidis fresker flere steder i bygningen, der også rummer samlingen National Statuary Hall Collection. Samlingen består af 100 statuer, hvor hver af de 50 amerikanske stater har givet to statuer, der viser vigtige personer for disse staters udvikling.

     

    Washington Nationale Katedral
    Washington National Cathedral

    Washington National Cathedral er domkirke i USA's epopiskale kirke, der er den ældste anglikanske kirke udenfor De Britiske Øer. Den er på alle måder et imponerende bygningsværk med sine dimensioner, udsmykning og indretning. National Cathedral er en af både verdens og USA's største kirkebygninger og bør være et must at se på et besøg i byen.

    Domkirkens grundsten blev lagt i 1907, og efter 83 år blev byggeriet afsluttet i 1990. Den blev opført et andet sted end oprindeligt tænkt af byplanlæggeren Pierre L’Enfant, der havde afsat plads til en storladen national kirke på det sted, hvor National Portrait Gallery blev bygget. I 1891 blev der holdt et møde for at igangsætte fornyede planer om domkirken, og to år senere fik kirken tilladelse af Kongressen til at etablere kirken. Herefter blev den fine placering på højdedraget Mount Alban valgt.

    Det var præsident Theodore Roosevelt, der lagde grundstenen. Efter fem år blev Betlehem Kapel/Betleham Chapel indviet i 1912, og derved var kirken officielt blevet åbnet. Byggeriet fortsatte dog til 1990, og både byggeriet og vedligeholdelsen af den blev og er finansieret af private midler.

    Stilmæssigt er kirken en blanding, men hovedsageligt kan man genfinde europæisk gotik med inspiration fra flere af de europæiske katedralbygninger fra middelalderen. Kirken har form som et kors, og herover hviler tårnet Gloria in Excelsis Tower på 91 meter i højden. Toppen af tårnet kommer op i 206 meter over havet, og det er det højeste punkt i den amerikanske hovedstad. Udsmykningen har tårne, spir og skulpturer af gargoiler og såmænd også Darth Vader på tårnet mod nordvest. Inden i er der gotiske hvælvinger og mosaikvinduer.

    National Cathedral har dannet rammen om mange store ceremonier siden dens åbning. Den har blandt andet lagt rum til begravelserne af præsidenterne Dwight D. Eisenhower, Gerald Ford og Ronald Reagan og til mindehøjtideligheder for Harry Truman og Richard Nixon.

     

    Arlington Nationale Kirkegård
    Arlington National Cemetery

    Arlington National Cemetery er en militærkirkegård, der blev grundlagt under den amerikanske borgerkrig på jorden til general Robert E. Lees hus. Faldne fra alle USA’s krige er siden da blevet begravet på den kolossale kirkegård.

    Blandt de seværdige steder på Arlington er De Ukendtes Grav, som minder faldne soldater og andre under amerikansk militær service. Der brænder også en evig flamme ved tidligere præsident John F. Kennedys grav. Ved siden af John F. Kennedy ligger hans kone, Jacqueline, og nærved ligger også Robert Kennedy begravet.

    En anden af seværdighederne på Arlington-kirkegården er det imponerende vagtskifte, der udføres med jævne mellemrum. Vagtskiftet er indøvet som et show og er interessant at overvære.

    På kirkegårdsgrunden kan man også se Arlington House. Denne bygning i græsk-nyklassicistisk stil var sydstatsgeneral Robert E. Lees bolig. Palæet blev opført i perioden 1802-1818. Ved udbruddet af den amerikanske borgerkrig drog Lee til Richmond, der var hovedstad i Amerikas Konfødererede Stater. Lee blev senere begravet i Lexington, Virginia.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Washington her.

Andre seværdigheder

    Washington Monument

    Washington Monument

    Washington Monument er et monument, der blev rejst til ære for USA’s første præsident George Washington. Den 169 meter høje obelisk blev bygget i perioden 1848-1884 i granit, marmor og sandsten. Der var pause i opførelsen i årene 1854-1877, hvilket kan ses i beklædningen i 46 meters højde.

    Ved indvielsen i 1884 var Washington Monument verdens højeste bygning. Højden overgik domkirken i tyske Köln, og denne status blev bevaret til 1889, hvor Eiffeltårnet blev åbnet i Paris.

    Monumentet står centralt og nærmest på toppen af National Mall, og det giver en fin udsigt til områdets og plæner og bygninger. Oprindeligt var det planen at rejse en rytterstatue af George Washington, men denne plan blev droppet til fordel en tanke om et storladent monument, der symboliserede Washingtons betydning. Processen gik i gang i 1832, som var 100-året for præsidentens fødsel. Robert Mills designede monumentet i 1836, og det var tænkt med både obelisk, kolonnade og en række statuer af helte fra den amerikanske frihedskamp. Kun obelisken blev realiseret.

     

    Corcoran Kunstgalleri
    Corcoran Gallery of Art

    Kunstsamlingerne på Corcoran Gallery of Art består hovedsageligt af historisk og moderne amerikansk kunst, men her er også en fin europæisk samling. Thomas Gainsborough, Edward Hopper, Joan Mitchell, Pablo Picasso og Claude Monet er blandt de repræsenterede kunstnere.

    Corcoran Gallery of Art lukkede som eget museum i 2014, hvor samlingerne overgik til National Gallery of Art, der også ligger i Washington.

    Museet var blevet åbnet i 1874 og er grundlagt på filantropen William Wilson Corcorans samling af malerier og skulpturer, som han donerede til byen. Efter at have ligget på et mindre sted i byen, der i dag en indrettet som Renwick Gallery (1661 Pennsylvania Avenue), blev en egentlig museumsbygning opført med åbning i 1897. Museumsbygningen blev designet af Ernest Flagg i fornem fransk beaux art med elementer fra græsk arkitektur.

     

    Nationalmuseet for Amerikansk Historie
    National Museum of American History

    National Museum of American History er et museum, der har en righoldig samling af alle slags effekter, der hver især repræsenterer dele af den amerikanske historie. Her er lokomotiver, indbo, kunst, computere etc., og man kan ofte se spændende temaudstillinger om særlige ting, steder eller personer.

    Der er udvalgte højdepunkter i de mange effekter og samlinger. Blandt disse er Robert Stephensons lokomotiv John Bull fra 1831 og et af de borde, der i Woolworth i North Carolina i 1960 blev en del af ophævelsen af reaceadskillelsen i USA.

     

    Det Nationale Luft- og Rumfartsmuseum
    National Air and Space Museum

    National Air and Space Museum er uden tvivl et af verdens bedste museer inden for luftfart og rumfart. Effekterne i samlingen imponerer, og meget er udstillet i bygningen ved National Mall. En anden del som fx større fly er udstillet på museets Steven F. Udvar-Hazy-Center, der ligger uden for byen.

    Blandt flyene på National Mall er de tyske Messerschmidt 109 og 262A, en engelsk Spitfire og brødrene Wrights fly fra 1903. Uden for byen kan man fx se Boeing-bombemaskinen Enola Gay, der kastede verdens første atombombe over Hiroshima den 6. august 1945. Af andre effekter er de tyske raketter V1 og V2, SS-20 missiler, en replika af Sputnik, Jurij Gagarins rumdragt fra træninger for hans historiske rumflyvning for Sovjetunionen og en skalamodel af den imponerende Saturn V-raket.

    Museet blev etableret i 1946, og den nuværende udstillingsbygning på National Mall blev åbnet i 1976. National Air and Space Museum er en del af nationalmuseet Smithsonian Institution.

     

    Højesteret

    Højesteret
    Supreme Court

    Supreme Court er USA’s højesteretsbygning. Den blev indviet i fornem og monumental klassicistisk stil i 1935. Indtil åbningen havde højesteret haft til huse i United States Capitol siden valget af Washington som føderal hovedstad. Tidligere lå landets højeste retsinstans først i New York og siden i Philadelphia.

    Bygningens højde er 28 meter, og facaden mod vest blev opført i marmor fra staten Vermont. Beklædningen af facaderne mod de indre gårde er af marmor fra Georgia, og der er marmor fra Alabama indvendigt. Der er forskellige kunstværker i og omkring Supreme Court. Blandt dem er statuerne The Comtemplation of Justice mod nord foran bygningen og The Authority of Law mod syd.

     

    Union Station

    Den grandiose Union Station i Washington er en af USA's største jernbanestationer, og det er også her, selskabet Amtrak har sit hovedsæde. Banegården blev åbnet som byens samlende jernbaneknudepunkt i 1907, og før dette tidspunkt havde de enkelte baneselskaber og derved linjer haft deres egne stationer rundt omkring i byen.

    Det var Pennsylvania Railroad og Baltimore and Ohio Railroad, der i 1901 bekendtgjorde, at de var blevet enige om at opføre den nye Union Station sammen. Med stationen kunne man sikre et stort banegårdsbyggeri, der matchede andre store bygningsværker i hovedstaden, og med den kunne man også fjerne de spor og arealer, der var anvendt på National Mall.

    Banegården blev åbnet med 32 spor, hvoraf 12 lå i underetagen, hvortil der var anlagt en tunnel under Capitol Hill. Det første tog ankom til perronerne om morgenen 27. oktober 1907. Bygningen er imposant, og mange stilarter har givet inspiration og bidrag til udsmykningen; hovedsageligt blev banegården dog opført i beaux arts. Ud over den store banegårdshal blev der bygget en præsidentiel modtagelsessal, hvor officielle gæster i byen kunne blive modtaget.

     

    Fords Teater
    Ford’s Theatre

    Ford’s Theatres er en teaterbygning, hvis rødder er en kirkebygning fra 1833, der var den første bygning på stedet. Efter ombygningen fra kirke til teater, slog teatret dørene op 1863, og det blev den 14. april 1865 rammen om mordet på USA’s præsident Abraham Lincoln. Han blev skudt, mens han overværede en forestilling på teatret.

    Abraham Lincoln blev efter skuddet båret over gaden til Petersen House, hvor han døde den følgende morgen. Petersen House er som Ford’s Theatre også åbent for besøgende, og samlet giver de to steder en indsigt i præsidentens sidste dage. Ford’s Theatre drejede nøglen om, men efter 103 år genåbnede stedet i 1968, og der er nu atter forestillinger på scenen.

     

    Library of Congress

    Kongresbiblioteket
    Library of Congress

    Library of Congress er USA’s nationalbibliotek, og det er blandt verdens største biblioteker. I den smukke bygning er der millioner af bøger, og blandt dem er der en af Gutenbergs originale bibler.

    Bibliotekets historie går tilbage til 1800, og den nuværende hovedbygning blev opført i 1897. Interiøret er særdeles smukt, og særligt er den store runde læsesal en seværdighed, der af mange regnes som en af byens absolutte arkitektoniske perler.

     

    Sankt Matthæus Katedral
    St Matthews Cathedral

    St Matthews Cathedral er ærkebispesæde for Washington i den katolske kirke. Den smukke romanske kirke med byzantinske elementer blev indviet i 1895 efter byggestart to år tidligere, og med sin beliggenhed på et højdedrag kan den ses vidt omkring. Det var i øvrigt her, ceremonien ved den myrdede præsident John F. Kennedys begravelse fandt sted. Senatoren Joseph McCarthy blev også begravet fra katedralen, som pave Johannes Paul II besøgte i 1979.

    Kirken er ganske smuk indvendigt, hvor der er en del fin udsmykning. Marmor og malerier er noget af det, der præger indtrykket, og Edwin Blashfields 11 meter høje mosaik af evangelisten Matthæus bag alteret er et godt eksempel på kirkens kunstværker.

     

    Georgetown

    Bydelen Georgetown er en hyggelig bydel, der ligger som en kontrast til Washingtons storladne bygningsværker. Blot få kilometer fra centrum af den amerikanske hovedstad ligger den stemningsfulde Georgetown og venter med sin lave bebyggelse og gamle byhuse. M Street er en gade, der ligger centralt i den gamle del af Georgetown, og den bør man tage en slentretur ad.

    Syd for M Street og ned mod Potomac-floden ligger det moderne center Georgetown Harbor, hvor der er en anderledes og meget god stemning. Herfra kan man sejle på floden til blandt andet byen Alexandria mod syd.

    Georgetown blev grundlagt i 1751 i det, der dengang var staten Maryland. Derved er byen flere årtier ældre end Washington D.C., der fik sit territorium fra såvel Maryland som Virginia; området fra Virginia blev dog returneret i 1847. Georgetown fastholdt sin status som selvstændig by til 1871, hvor USA's kongres etablerede en ny og samlet styreform for hele District of Columbia, som Georgetown var og er en del af.

    Flere kendte mennesker har gennem tiden boet kortere eller længere tid i Georgetown. Blandt dem var Benjamin Franklin, Alexander Graham Bell, John F. Kennedy og Elizabeth Taylor.

     

    Marineinfanteriets Krigsmindesmærke
    Marine Corps War Memorial

    Marine Corps War Memorial er en statue i form af et berømt bronzemonument, der viser tropper, som rejser det amerikanske flag på Mount Suribachi under slaget ved Iwo Jima under 2. Verdenskrig i februar 1945. Monumentet er et mindesmærke til alle i US Marine Corps, der er faldet siden 1775. Det er et af de få steder, hvor Stars & Stripes vejrer hele døgnet rundt, oplyst om natten. Figurerne er ti meter høje, mens flagstangen måler atten meter.

    Monumentet blev designet af Horace W. Peaslee, og billedhuggeren Felix de Weldon har produceret skulpturgruppen. Det er baseret på det berømte fotografi Raising the Flag on Iwo Jima, som blev taget den 23. februar 1945 af Joe Rosenthal. Monumentet blev indviet i 1954.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Washington her.

Ture fra byen

    Alexandria

    Alexandria

    Alexandria er en by, der ligger i området syd for Washington. Alexandrias gamle bydel er som at træde nogle hundrede år tilbage i tiden. Den første beboelse opstod her i 1695, og den egentlige by voksede frem gennem 1700-tallet.

    I dag er store dele af den gamle bykerne ned mod Potomac-floden bevaret eller opført i gammel stil. King Street er hovedgaden, og blandt byens seværdigheder er general Robert E. Lees barndomshjem og kirken, hvor den tidligere præsident George Washington blev begravet fra.

    Havnen er også en oplevelse med sit maritime miljø, spisesteder og butikker. Man kan sejle mellem Georgetown i Washington og Alexandria ad Potomac-floden, hvilket er en smuk oplevelse, hvor man kommer tæt på mange af byens monumenter. Man kan også sejle sydpå til George Washingtons Mount Vernon.

     

    Mariæ Undfangelse Nationale Basilika
    The Basilica of the National Shrine of the Immaculate Conception

    Dette imponerende bygningsværk er en katolsk basilika. Den er en af verdens største kirkebygninger og efter obelisken Washington Monument den højeste bygning i den amerikanske hovedstad.

    Forhistorien til kirken var, at biskop Thomas Joseph Shahan, der også var rektor på det katolske universitet i Washington, foreslog pave Pius X et monument til Mariæ Undfangelse. Det var i 1913, og paven donerede personligt $400.

    Opførelsen stod på i perioden 1920-1961, og arkitektonisk kommer inspirationen fra hovedsageligt byzantinsk stil. Grundplanet måler 140x73 meter, og der er 72 meter til toppen af korset på kirkens kuppel. Indvendigt kan man nyde det store kirkerum og fornem loftsudsmykning.

     

    Hillwood Museum and Gardens

    Hillwood er en smuk palæbygning, der ligger i flot anlagte haver. I bygningen udstilles stedets fornemme samling af forskellige kunstværker. Her er keramik, glasvarer og metalarbejder, og man kan nyde en del russiske kunstværker som blandt andet flere Fabergé-æg.

    Hillwoods smukke haver er Marjorie Merriweather Posts værk. Hun startede i 1955 med at anlægge lysthaver til egen og gæsters glæde, og i dag kan besøgende glæde sig over mange forskellige anlæg. Her er fx en rosenhave, en japansk have, en fransk have og et sted, hvor der er opført et russisk sommerhus, en datja, der blev opført i 1969 til at rumme russisk kunst.

     

    Baltimore

    Baltimore

    Baltimore er den største by i den amerikanske stat Maryland. Dens historie startede med byens grundlæggelse i 1729, selv om der allerede i 1706 blev anlagt en havn her til den omfattende tobakshandel i regionen. Udviklingen startede langsomt, og i 1752 var der 27 huse i byen. Senere i århundredet kom der dog god vækst i byen i takt med stigende handel med ikke Caribien, og i 1796-1797 blev nabobyerne Jonestown og Fells Point slået sammen med Baltimore.

    I 1820 var der 60.000 indbyggere i byen, hvor tekstilindustrier, værfter og shipping satte præg på Baltimore. Udviklingen fortsatte efter den amerikanske borgerkrig, men i 1904 blev downtown Baltimore hærget af en stor brand, der lagde store dele af byen øde. På dette tidspunkt havde byen flere end 500.000 indbyggere, og Baltimore blev hurtigt genopbygget.

    Læs mere om Baltimore

     

    Mount Vernon

    Plantagen Mount Vernon var den tidligere præsident George Washingtons bolig. I 1761 kom familieejendommen i hans eje, og udover de mange års residens her, opholdt George Washington sig også på Mount Vernon i 434 dage under sit præsidentembede i perioden 1789-1797. Efter sin død i 1799 blev George Washington begravet her på stedet.

    Mount Vernon blev opført i nyklassicistisk georgiansk stil. Den elegante bygning giver et fint indtryk af en sydstatsplantage. Ved et besøg kan man opleve plantagens bygninger og indbo, de fine haver samt lære om plantagens drift.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Fly og rumfart

    National Air and Space Museum
    Independence Avenue SW
    nasm.si.edu

     

    Akvarium

    National Aquarium
    14th Street/Pennsylvania Avenue
    nationalaquarium.com

     

    Naturhistorie

    National Museum of Natural History
    10th Street/Constitution Avenue NW
    mnh.si.edu

     

    Zoologisk have

    National Zoo
    3001 Connecticut Avenue
    nationalzoo.si.edu

Gode links
Historisk overblik

    Den europæiske start

    Koloniseringen af det nordamerikanske område ledte til, at området omkring det nuværende Washington blev beboet fra 1600-tallet. På det tidspunkt var der i forvejen folk fra stammen Nacotchtank, der dog i det store hele fraflyttede egnen i tiden til starten af 1700-tallet.

    I 1751 besluttede Maryland-forsamlingen at grundlægge en ny by ved Potomac-floden. Der blev købt et grundstykke fra jordejerne George Beall og George Gordon, og de gav navn til byen, der kom til at hedde Georgetown. I begyndelsen blev der udstykket 80 byggelodder, og dermed var startskuddet gået til det, der senere blev en forstad til den kommende amerikanske hovedstad.

     

    Washington grundlægges

    Gennem USA’s første år var Philadelphia landets hovedstad, men efter en opstand i staten i 1783 blev det klart for landets ledere, at hovedstaden måtte lægges i et område, der ikke var underlagt en af landets stater.

    Den 9. juli 1790 vedtog USA’s kongres den såkaldte Residence Act, der indeholdt beslutningen om at etablere en national hovedstad ved floden Potomac. Præsident George Washington underskrev aftalen 16. juli, og han skulle udpege den præcise beliggenhed for den nye by.

    Præsidenten ønskede, at såvel byen Georgetown fra 1751 i Maryland og Virginias Alexandria, der var grundlagt i 1749, skulle ligger inden for det nye hovedstadsområde.

    Staterne Maryland og Virginia donerede begge land til den føderale hovedstad, som derved fra starten ikke tilhørte nogle stater. Hovedstadsområdet målte 10 miles på hver led med akser nord-syd og øst-vest. Arealet var på i alt 260 km2.

     

    Den store byplan

    Landområdet for hovedstaden blev kaldt The Territory of Columbia, og byen fik navn efter den første præsident; Washington. Under vedtagelsen af Residence Act i 1791 blev det grundet George Washingtons jordbesiddelser tæt på Alexandria i Virginia besluttet, at de offentlige anlæg i hovedstaden kun kunne anlægges øst for floden Potomac og dermed i Maryland.

    Den nye hovedstad skulle nu konkret anlægges, og den franske ingeniør Pierre Charles L’Enfant blev sat til at udvikle en overordnet byplan for de centrale dele og den offentlige administration. I 1791 blev hans planer præsenteret, men grundet diverse uenigheder de blev ikke vedtaget, og L’Enfant blev afskediget året efter. I stedet justerede Andrew Ellicott L’Enfants tegninger, og idet de kom til at virke som Washingtons byplan, blev franskmandens ideer alligevel til at blive ført ud i livet.

     

    1800-tallets begyndelse

    I år 1800 blev regeringssædet flyttet fra Philadelphia til den nye by Washington, der dermed også konkret blev hovedstad. På dette tidspunkt boede der 8.144 mennesker i byen.

    I 1802 fik Washington kommunale rettigheder, og de første valglove blev vedtaget. I den forbindelse fik byen sin første borgmester, der dog ikke var direkte valgt, men blev udpeget af præsidenten.

    Yderligere anlægsarbejder af nationale institutioner og gennemførelse af L’Enfants planer skred også frem disse år; blandt andet med udgravningen af den lave kanal, Washington City Canal, der forbandt Anacostia River med Tiber Creek og derved Potomac River. Kanalen blev dog ikke en varig del af Washington, idet den blev overdækket senere i århundredet efter en lang perioder med stadig mindre anvendelse.

     

    Washington brænder

    Den vundne uafhængighed fra briterne var ikke helt stabil, og under Den Britisk-Amerikanske Krig i årene 1812-1815 blev Washington udsat for angreb.

    Mange af byens bygninger så som Capitol og Det Hvide Hus blev brændt, men trods synlige ødelæggelser var konflikten ikke langvarig. Inden angrebet var præsident James Madison flygtet ud af byen med de føderale styrker.

    Krigen endte officielt med Gent-traktaten, der blev underskrevet 24. december 1814. Traktaten tilbageførte grænserne til før krigen, og det gav amerikanerne en del land tilbage, der ellers var erobret af briterne. Krigen endte dermed uden egentlige sejre; med undtagelse af, at Canada traktatmæssigt forblev frit og derved kunne undgå fremtidige amerikanske angreb.

     

    Nye love og fortsat vækst

    1820 blev året, hvor nye love for hovedstaden trådte i kraft. Byens indbyggere fik nu mulighed for at vælge deres borgmester ved direkte valg.

    Jernbanen kom til byen fra 1835, hvor en linje mellem hovedstaden og Baltimore blev åbnet, og adgangen til og fra Washington blev derved meget hurtigere til en række byer, og med årene udviklede banenettet sig yderligere med flere forbindelser fra Washington.

    I 1846 blev hovedstadsområdet, District of Columbias, bygrænser endeligt fastlagt. Det skete ved en beslutningen om returnering af bydelen Alexandria til staten Virginia, hvilket blandt andet hang sammen med beslutningen om ikke at kunne bygge hovedstaden vest for Potomac River. Alexandria var desuden blevet forfordelt økonomisk i forhold til Georgetown og selve Washington, så tilbageførelsen til Virginia var også blevet støttet ved en folkeafstemning i Alexandria. Byen blev en del af Virginia fra 1847.

    I 1846 blev Washingtons største kulturelle institution, forsknings- og museumskomplekset Smithsonian, grundlagt. Institutionens righoldige samlinger er siden da blevet løbende udvidet, og gennem årene er adskillige museumsbygninger blevet opført, og det udgør i dag et af verdens fornemste museumskomplekser.

    På trods af Washingtons status som hovedstad og de mange nye opførelser, voksede indbyggertallet dog ikke voldsomt i antal gennem første halvdel af 1800-tallet. I 1820 boede der 23.336 mennesker her, og det var steget til 51.687 i 1850.

     

    Den Amerikanske Borgerkrig

    Den Amerikanske Borgerkrig brød ud, da sydstaterne brød med unionen og dannede en selvstændig nation med Jefferson Davis som præsident og hovedstad i Virginias Richmond.

    Unionens forbundshovedstad hed fortsat Washington, og den lå på grænsen mellem syd- og nordstaterne. Virginia på den modsatte bred af Potomac River var en del af den nye nation, mens Maryland på trods af en status som slavestat forblev i unionen. Sydstaternes hovedstad Richmond lå også ganske tæt på Washington.

    Under borgerkrigen, i 1862, blev slaveriet ophævet i Washingtons område. I juli 1864 foretog sydstatshæren et angreb mod byen, det såkaldte Battle of Fort Stevens, og det blev den eneste gang i embedet, nordstatspræsidenten Abraham Lincoln var til stede under egentlige kamphandlinger.

    Lincoln havde i forbindelse med krigen etableret en selvstændig militærstyrke til hovedstadens forsvar; Army of the Potomac, og byen blev løbende holdt fra en ring af forter.

    Abraham Lincoln havde under borgerkrigen også ladet opførelsen af den nye Capitol fortsætte som tegn på landets fortsatte og ubrudte udvikling.

     

    Byen boomer

    Den Amerikanske Borgerkrig sluttede reelt 9. april 1865, men der gik ikke mange dage, før Washington igen kom til at skrive sig ind i landets historie. Den 14. april 1865 gik præsident Lincoln i Fords Theatre, hvor han blev skudt. Han døde morgenen efter af skuddene.

    Grundet både mange nye offentlige institutioner og generel vækst i kølvandet på borgerkrigen, steg indbyggertallet i hovedstaden fra 75.080 i 1860 til 131.700 ti år senere. Det var et tal, der gennem resten af 1800-tallet voksede til 278.718i år 1900.

    Den Amerikanske Borgerkrig var derved blevet startskud til en stor befolkningstilvækst i Washington, der forandrede byen fra en relativt lille amerikansk by til en af landets større.

    På trods af væksten gennem 1860 var Washington stadig en by med mange grusveje og en dårlig hygiejne. Det var en skærende kontrast til byens mange statelige bygninger, og præsident Ulysses S. Grant afviste forslag om at flytte hovedstaden for at sikre bedre forhold.

    I stedet blev loven Organic Act of 1871 vedtaget, og den restrukturerede styreformen i hovedstadsområdet. To år efter fik den udpegede guvernør, Alexander Robey Shepherd, igangsat en række storstilede offentlige projekter, der skulle bringe Washingtons udvikling hurtigt fremad.

    Planerne blev iværksat, og på trods af store budgetoverskridelser med ny styreform som følge, skete der meget på få år. Blandt andet kørte byens første motoriserede sporvogne i 1888, og Washington City Canal, der nærmest var blevet en kloak, blev overdækket.

     

    1900-tallets hovedstad

    Den fortsatte tilflytning krævede i sig selv en del nybygning, og omkring år 1900 blev Pierre Charles L’Enfants i første omgang afviste planer fra 1791 taget frem, og byplanlægningen kom igen delvist til at følge den over 100 år gamle plan.

    Den nye plan kom til i 1901 og kaldt The McMillan Plan efter den kommission, der havde skabt den reviderede plan for anlæg af National Mall på området mellem Capitol og Potomac River.

    The McMillan Plan skabte et grandiost område, hvis planlægning og omkringliggende bygninger dels var inspireret af europæiske byer som Rom og Paris og dels gennem en monumental arkitektur skulle udstråle USA’s storhed og kunnen. Planen transformerede det centrale område af byen fra dårlige lave bebyggelser til en række store offentlige bygninger. Planen blev i det store hele gennemført med fuldendelse i starten af 1920erne.

    Washingtons befolkning toppede omkring 1950, hvor befolkningstallet rundede de 800.000. Udbygningen med forstæder, der blev anlagt i Maryland og Virginia, medførte herefter en fraflytning fra selve Washington og District of Columbia, men hele området blev løbende styrket befolkningsmæssigt. I 1957 blev Washington den første større by i USA, hvor landets sorte befolkning blev en majoritet.

    Den tættere tilknytning til nabostaterne mundede i 1967 ud i en etablering af ét offentligt trafiksystem for hele området. Etableringen af byens metro blev også sat i gang ved den lejlighed.

    I 1963 var National Mall i Washington skueplads for en stor menneskerettighedsdemonstration, hvor op mod 500.000 folk deltog. Det var her, Martin Luther King leverede sin berømte tale for lige rettigheder mellem racer. Han indledte med ordene: ”I have a dream”.

    Gennem 1980erne og 1990erne blev der taget politiske skridt mod at gøre District of Columbia og dermed Washington til USA’s stat nummer 51, dog endnu uden ændring af Washingtons særlige status som forbundshovedstad.

    Den 11. september 2001 skrev sig ind i USA’s historie og også Washingtons. Her blev USA’s forsvarsministerium Pentagon, der ligger på floden Potomac Rivers vestlige side, delvist ødelagt ved et terrorangreb foretaget med et passagerfly.

     

    Washington i dag

    Den amerikanske hovedstad er i dag et smukt møde med tankerne med etableringen i 1790, L’Enfants byplan fra 1791, de store og statelige 1800-1900-talsbygninger samt moderne infrastruktur, kunst og højteknologi på blandt andet Smithsonian Institutions museer.