Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Washington er USA’s hovedstad, og fra starten blev den storladent tænkt og anlagt i bedste amerikanske stil. Byen er ulig enhver anden by i USA og verden med sine mange pragtbyggerier, politiske magtcentre, mindesmærker, enestående museer og ikke mindst kendte bygninger fra utallige tv-transmissioner i alverdens nyhedsudsendelser.

En vandretur i Washington vil utvivlsomt virke spændende og bekendt for mange, der kan nikke genkendende til scener fra film og tv. National Malls plæner er fx som et hop ind i en tv-nyhed. Alle steder virker bekendte, ikke mindst Det Hvide Hus og Capitol, og mange andre steder som fx FBI-bygningen kan også nemt genkendes.

Washingtons nationalmuseer, der er samlet under Smithsonian Institution, er alle blandt de fornemste af sin slags i verden, og de righoldige samlinger gør besøg særdeles berigende. Det gælder alt fra amerikansk historie og kunst til hovedstadens enestående fly- og rumfartsmuseum.

Washington byder også på ældre miljøer som i Georgetown og i forskellige gader rundt om i centrum. National Cathedral giver samme indtryk; stærkt inspireret af europæiske katedraler.

Andre seværdigheder

    Washington Monument

    • Washington Monument: Washington Monument er en 169 meter høj obelisk, der er rejst til minde om præsident George Washington. Monumentet blev bygget 1848-1884, og det var verdens højeste bygning ved indvielsen.
    • Corcoran Kunstgalleri/Corcoran Gallery of Art: Dette er et kunstmuseum med bl.a. historisk og moderne amerikansk kunst. Man kan se værker af bl.a. Thomas Gainsborough, Edward Hopper, Joan Mitchell, Pablo Picasso og Claude Monet.
    • Nationalmuseet for Amerikansk Historie/National Museum of American History: Dette er et museum, der har en righoldig samling af alle slags effekter, der hver især repræsenterer dele af den amerikanske historie.
    • Det Nationale Luft- og Rumfartsmuseum/National Air and Space Museum: Dette er et af verdens bedste museer om luft- og rumfart. På afdelingen ved National Mall kan man bl.a. se fly fra 2. Verdenskrig og brødrene Wrights fly fra 1903.

    Højesteret

    • Højesteret/Supreme Court: Supreme Court er USA’s højesteretsbygning. Den blev indviet i fornem og monumental klassicistisk stil i 1935. Indtil åbningen havde højesteret til huse i United States Capitol.
    • Union Station: Union Station er en grandios banegård, der er en af USA’s største jernbanestationer. Banegården blev åbnet som byens samlende jernbaneknudepunkt i 1907. Før dette tidspunkt havde de enkelte baneselskaber egne stationer.
    • Fords Teater/Ford’s Theatre: Ford’s Theatres er en teaterbygning, hvis rødder er en kirkebygning fra 1833. Teatret blev den 14. april 1865 rammen om mordet på USA’s præsident Abraham Lincoln, der blev skudt, mens han overværede en forestilling her.

    Library of Congress

    • Kongresbiblioteket/Library of Congress: Library of Congress er USA’s nationalbibliotek og blandt verdens største. I den smukke bygning der millioner af bøger, blandt andet en af Gutenbergs originale bibler.
    • Sankt Matthæus Katedral/St Matthews Cathedral: St Matthews Cathedral er ærkebispesæde for Washington i den katolske kirke. Den smukke romanske kirke med byzantinske elementer blev indviet i 1895.
    • Georgetown: Georgetown er en bydel med kontrast til Washingtons storladne bygningsværker. Tæt på centrum af den amerikanske hovedstad ligger stemningsfulde Georgetown med sin lave bebyggelse og gamle byhuse.
    • Marineinfanteriets Krigsmindesmærke/Marine Corps War Memorial: Denne statue og berømte bronzemonument viser tropper, der rejser det amerikanske flag på Mount Suribachi under slaget ved Iwo Jima under 2. Verdenskrig. Monumentet er blevet ikonisk og er et mindesmærke til alle i US Marine Corps.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Washington her.

Historisk overblik

    Den europæiske start
    Koloniseringen af det nordamerikanske område ledte til, at området omkring det nuværende Washington blev beboet fra 1600-tallet. På det tidspunkt var der i forvejen folk fra stammen Nacotchtank, der dog i det store hele fraflyttede egnen i tiden til starten af 1700-tallet.

    I 1751 besluttede Maryland-forsamlingen at grundlægge en ny by ved Potomac-floden. Der blev købt et grundstykke fra jordejerne George Beall og George Gordon, og de gav navn til byen, der kom til at hedde Georgetown. I begyndelsen blev der udstykket 80 byggelodder, og dermed var startskuddet gået til det, der senere blev en forstad til den kommende amerikanske hovedstad.

    Washington grundlægges
    Gennem USA’s første år var Philadelphia landets hovedstad, men efter en opstand i staten i 1783 blev det klart for landets ledere, at hovedstaden måtte lægges i et område, der ikke var underlagt en af landets stater.

    Den 9. juli 1790 vedtog USA’s kongres den såkaldte Residence Act, der indeholdt beslutningen om at etablere en national hovedstad ved floden Potomac. Præsident George Washington underskrev aftalen 16. juli, og han skulle udpege den præcise beliggenhed for den nye by.

    Præsidenten ønskede, at såvel byen Georgetown fra 1751 i Maryland og Virginias Alexandria, der var grundlagt i 1749, skulle ligger inden for det nye hovedstadsområde.

    Staterne Maryland og Virginia donerede begge land til den føderale hovedstad, som derved fra starten ikke tilhørte nogle stater. Hovedstadsområdet målte 10 miles på hver led med akser nord-syd og øst-vest. Arealet var på i alt 260 km2.

    Den store byplan
    Landområdet for hovedstaden blev kaldt The Territory of Columbia, og byen fik navn efter den første præsident; Washington. Under vedtagelsen af Residence Act i 1791 blev det grundet George Washingtons jordbesiddelser tæt på Alexandria i Virginia besluttet, at de offentlige anlæg i hovedstaden kun kunne anlægges øst for floden Potomac og dermed i Maryland.

    Den nye hovedstad skulle nu konkret anlægges, og den franske ingeniør Pierre Charles L’Enfant blev sat til at udvikle en overordnet byplan for de centrale dele og den offentlige administration. I 1791 blev hans planer præsenteret, men grundet diverse uenigheder de blev ikke vedtaget, og L’Enfant blev afskediget året efter. I stedet justerede Andrew Ellicott L’Enfants tegninger, og idet de kom til at virke som Washingtons byplan, blev franskmandens ideer alligevel til at blive ført ud i livet.

    1800-tallets begyndelse
    I år 1800 blev regeringssædet flyttet fra Philadelphia til den nye by Washington, der dermed også konkret blev hovedstad. På dette tidspunkt boede der 8.144 mennesker i byen.

    I 1802 fik Washington kommunale rettigheder, og de første valglove blev vedtaget. I den forbindelse fik byen sin første borgmester, der dog ikke var direkte valgt, men blev udpeget af præsidenten.

    Yderligere anlægsarbejder af nationale institutioner og gennemførelse af L’Enfants planer skred også frem disse år; blandt andet med udgravningen af den lave kanal, Washington City Canal, der forbandt Anacostia River med Tiber Creek og derved Potomac River. Kanalen blev dog ikke en varig del af Washington, idet den blev overdækket senere i århundredet efter en lang perioder med stadig mindre anvendelse.

    Washington brænder
    Den vundne uafhængighed fra briterne var ikke helt stabil, og under Den Britisk-Amerikanske Krig i årene 1812-1815 blev Washington udsat for angreb.

    Mange af byens bygninger så som Capitol og Det Hvide Hus blev brændt, men trods synlige ødelæggelser var konflikten ikke langvarig. Inden angrebet var præsident James Madison flygtet ud af byen med de føderale styrker.

    Krigen endte officielt med Gent-traktaten, der blev underskrevet 24. december 1814. Traktaten tilbageførte grænserne til før krigen, og det gav amerikanerne en del land tilbage, der ellers var erobret af briterne. Krigen endte dermed uden egentlige sejre; med undtagelse af, at Canada traktatmæssigt forblev frit og derved kunne undgå fremtidige amerikanske angreb.

    Nye love og fortsat vækst
    1820 blev året, hvor nye love for hovedstaden trådte i kraft. Byens indbyggere fik nu mulighed for at vælge deres borgmester ved direkte valg.

    Jernbanen kom til byen fra 1835, hvor en linje mellem hovedstaden og Baltimore blev åbnet, og adgangen til og fra Washington blev derved meget hurtigere til en række byer, og med årene udviklede banenettet sig yderligere med flere forbindelser fra Washington.

    I 1846 blev hovedstadsområdet, District of Columbias, bygrænser endeligt fastlagt. Det skete ved en beslutningen om returnering af bydelen Alexandria til staten Virginia, hvilket blandt andet hang sammen med beslutningen om ikke at kunne bygge hovedstaden vest for Potomac River. Alexandria var desuden blevet forfordelt økonomisk i forhold til Georgetown og selve Washington, så tilbageførelsen til Virginia var også blevet støttet ved en folkeafstemning i Alexandria. Byen blev en del af Virginia fra 1847.

    I 1846 blev Washingtons største kulturelle institution, forsknings- og museumskomplekset Smithsonian, grundlagt. Institutionens righoldige samlinger er siden da blevet løbende udvidet, og gennem årene er adskillige museumsbygninger blevet opført, og det udgør i dag et af verdens fornemste museumskomplekser.

    På trods af Washingtons status som hovedstad og de mange nye opførelser, voksede indbyggertallet dog ikke voldsomt i antal gennem første halvdel af 1800-tallet. I 1820 boede der 23.336 mennesker her, og det var steget til 51.687 i 1850.

    Den Amerikanske Borgerkrig
    Den Amerikanske Borgerkrig brød ud, da sydstaterne brød med unionen og dannede en selvstændig nation med Jefferson Davis som præsident og hovedstad i Virginias Richmond.

    Unionens forbundshovedstad hed fortsat Washington, og den lå på grænsen mellem syd- og nordstaterne. Virginia på den modsatte bred af Potomac River var en del af den nye nation, mens Maryland på trods af en status som slavestat forblev i unionen. Sydstaternes hovedstad Richmond lå også ganske tæt på Washington.

    Under borgerkrigen, i 1862, blev slaveriet ophævet i Washingtons område. I juli 1864 foretog sydstatshæren et angreb mod byen, det såkaldte Battle of Fort Stevens, og det blev den eneste gang i embedet, nordstatspræsidenten Abraham Lincoln var til stede under egentlige kamphandlinger.

    Lincoln havde i forbindelse med krigen etableret en selvstændig militærstyrke til hovedstadens forsvar; Army of the Potomac, og byen blev løbende holdt fra en ring af forter.

    Abraham Lincoln havde under borgerkrigen også ladet opførelsen af den nye Capitol fortsætte som tegn på landets fortsatte og ubrudte udvikling.

    Byen boomer
    Den Amerikanske Borgerkrig sluttede reelt 9. april 1865, men der gik ikke mange dage, før Washington igen kom til at skrive sig ind i landets historie. Den 14. april 1865 gik præsident Lincoln i Fords Theatre, hvor han blev skudt. Han døde morgenen efter af skuddene.

    Grundet både mange nye offentlige institutioner og generel vækst i kølvandet på borgerkrigen, steg indbyggertallet i hovedstaden fra 75.080 i 1860 til 131.700 ti år senere. Det var et tal, der gennem resten af 1800-tallet voksede til 278.718i år 1900.

    Den Amerikanske Borgerkrig var derved blevet startskud til en stor befolkningstilvækst i Washington, der forandrede byen fra en relativt lille amerikansk by til en af landets større.

    På trods af væksten gennem 1860 var Washington stadig en by med mange grusveje og en dårlig hygiejne. Det var en skærende kontrast til byens mange statelige bygninger, og præsident Ulysses S. Grant afviste forslag om at flytte hovedstaden for at sikre bedre forhold.

    I stedet blev loven Organic Act of 1871 vedtaget, og den restrukturerede styreformen i hovedstadsområdet. To år efter fik den udpegede guvernør, Alexander Robey Shepherd, igangsat en række storstilede offentlige projekter, der skulle bringe Washingtons udvikling hurtigt fremad.

    Planerne blev iværksat, og på trods af store budgetoverskridelser med ny styreform som følge, skete der meget på få år. Blandt andet kørte byens første motoriserede sporvogne i 1888, og Washington City Canal, der nærmest var blevet en kloak, blev overdækket.

    1900-tallets hovedstad
    Den fortsatte tilflytning krævede i sig selv en del nybygning, og omkring år 1900 blev Pierre Charles L’Enfants i første omgang afviste planer fra 1791 taget frem, og byplanlægningen kom igen delvist til at følge den over 100 år gamle plan.

    Den nye plan kom til i 1901 og kaldt The McMillan Plan efter den kommission, der havde skabt den reviderede plan for anlæg af National Mall på området mellem Capitol og Potomac River.

    The McMillan Plan skabte et grandiost område, hvis planlægning og omkringliggende bygninger dels var inspireret af europæiske byer som Rom og Paris og dels gennem en monumental arkitektur skulle udstråle USA’s storhed og kunnen. Planen transformerede det centrale område af byen fra dårlige lave bebyggelser til en række store offentlige bygninger. Planen blev i det store hele gennemført med fuldendelse i starten af 1920erne.

    Washingtons befolkning toppede omkring 1950, hvor befolkningstallet rundede de 800.000. Udbygningen med forstæder, der blev anlagt i Maryland og Virginia, medførte herefter en fraflytning fra selve Washington og District of Columbia, men hele området blev løbende styrket befolkningsmæssigt. I 1957 blev Washington den første større by i USA, hvor landets sorte befolkning blev en majoritet.

    Den tættere tilknytning til nabostaterne mundede i 1967 ud i en etablering af ét offentligt trafiksystem for hele området. Etableringen af byens metro blev også sat i gang ved den lejlighed.

    I 1963 var National Mall i Washington skueplads for en stor menneskerettighedsdemonstration, hvor op mod 500.000 folk deltog. Det var her, Martin Luther King leverede sin berømte tale for lige rettigheder mellem racer. Han indledte med ordene: ”I have a dream”.

    Gennem 1980erne og 1990erne blev der taget politiske skridt mod at gøre District of Columbia og dermed Washington til USA’s stat nummer 51, dog endnu uden ændring af Washingtons særlige status som forbundshovedstad.

    Den 11. september 2001 skrev sig ind i USA’s historie og også Washingtons. Her blev USA’s forsvarsministerium Pentagon, der ligger på floden Potomac Rivers vestlige side, delvist ødelagt ved et terrorangreb foretaget med et passagerfly.

    Washington i dag
    Den amerikanske hovedstad er i dag et smukt møde med tankerne med etableringen i 1790, L’Enfants byplan fra 1791, de store og statelige 1800-1900-talsbygninger samt moderne infrastruktur, kunst og højteknologi på blandt andet Smithsonian Institutions museer.

Topseværdigheder

    Det Hvide Hus

    • Det Hvide Hus/The White House: Det Hvide Hus er det verdenskendte palæ, der er residens og arbejdssted for USA’s præsident. Grundstenen blev lagt i 1792, og huset blev indviet i år 1800. Det fik sit kendte navn i 1901 under Theodore Roosevelt.
    • National Mall: Det store plæne- og parkområde, der strækker sig mellem Potomac-floden og USA’s Capitol. Der ligger store monumenter og museer omkring National Mall, hvor obelisken Washington Monument er det største.

    Lincoln Memorial

    • Lincoln Mindesmærke/Lincoln Memorial: Dette er en mindehal, der blev bygget i årene 1915-1922 som monument for USA’s præsident Abraham Lincoln, der var unionspræsident under den amerikanske borgerkrig i 1860erne.
    • Det Nationale Kunstgalleri/National Gallery of Art: Washingtons nationale kunstmuseum er et sted, der har en særdeles fin samling, som spænder over mange kunstformer og fra klassiske mestre til nutidens kunstnere.

    Kongressen

    • USA's Capitol/United States Capitol: Bygningen Capitol er det imponerende hjemsted for USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, der består af Senatet og Repræsentanternes Hus. Det er en smuk bygning med et fornemt og spændende indre.
    • Washington Nationale Katedral/Washington National Cathedral: Washington National Cathedral er domkirke i USA's epopiskale kirke, der er den ældste anglikanske kirke udenfor De Britiske Øer. Den er et imponerende bygningsværk med inspiration fra gamle gotiske katedraler i Europa.
    • Arlington Nationale Kirkegård/Arlington National Cemetery: Arlington er en militærkirkegård, der blev grundlagt under den amerikanske borgerkrig på jorden til general Robert E. Lees hus. Faldne fra alle USA’s krige er begravet på den kolossale kirkegård. Det er også her, man kan se John F. Kennedys grav.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Washington her.

Ture fra byen

    Alexandria

    • Alexandria: Byen Alexandrias gamle bydel er som at træde nogle hundrede år tilbage i tiden. Første beboelse opstod her i 1695, og den egentlige by voksede frem gennem 1700-tallet.
    • Mariæ Undfangelse Nationale Basilika/The Basilica of the National Shrine of the Immaculate Conception: Dette imponerende bygningsværk er en katolsk basilika. Den er en af verdens største kirkebygninger og efter obelisken Washington Monument opført som den højeste bygning i den amerikanske hovedstad.
    • Hillwood Museum and Gardens: Hillwood er en smuk palæbygning beliggende i stedets flot anlagte haver, der bl.a. består af en rosenhave og en japanske have. I bygningen udstilles stedets fornemme samling af forskellige kunstværker.

    Baltimore

    • Baltimore: Millionbyen Baltimore er staten Marylands største by, og den er tæt forbundet med Washington-området. I byen kan man bl.a. se USA's ældste katolske katedral og The Flag House, hvor det første amerikanske flag blev syet.
    • Mount Vernon: Plantagen Mount Vernon var den tidligere præsident George Washingtons bolig. I 1761 kom familieejendommen i hans eje, og han tilbragte meget tid her. George Washington blev også begravet her, da han gik bort i 1799.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links