Washington rejseguide

Den europæiske start

Koloniseringen af det nordamerikanske område ledte til, at området omkring det nuværende Washington blev beboet fra 1600-tallet. På det tidspunkt var der i forvejen folk fra stammen Nacotchtank, der dog i det store hele fraflyttede egnen i tiden til starten af 1700-tallet.

I 1751 besluttede Maryland-forsamlingen at grundlægge en ny by ved Potomac-floden. Der blev købt et grundstykke fra jordejerne George Beall og George Gordon, og de gav navn til byen, der kom til at hedde Georgetown. I begyndelsen blev der udstykket 80 byggelodder, og dermed var startskuddet gået til det, der senere blev en forstad til den kommende amerikanske hovedstad.

Washington grundlægges

Gennem USA’s første år var Philadelphia landets hovedstad, men efter en opstand i staten i 1783 blev det klart for landets ledere, at hovedstaden måtte lægges i et område, der ikke var underlagt en af landets stater.

Den 9. juli 1790 vedtog USA’s kongres den såkaldte Residence Act, der indeholdt beslutningen om at etablere en national hovedstad ved floden Potomac. Præsident George Washington underskrev aftalen 16. juli, og han skulle udpege den præcise beliggenhed for den nye by.

Præsidenten ønskede, at såvel byen Georgetown fra 1751 i Maryland og Virginias Alexandria, der var grundlagt i 1749, skulle ligger inden for det nye hovedstadsområde.

Staterne Maryland og Virginia donerede begge land til den føderale hovedstad, som derved fra starten ikke tilhørte nogle stater. Hovedstadsområdet målte 10 miles på hver led med akser nord-syd og øst-vest. Arealet var på i alt 260 km².

Den store byplan

Landområdet for hovedstaden blev kaldt The Territory of Columbia, og byen fik navn efter den første præsident; Washington. Under vedtagelsen af Residence Act i 1791 blev det grundet George Washingtons jordbesiddelser tæt på Alexandria i Virginia besluttet, at de offentlige anlæg i hovedstaden kun kunne anlægges øst for floden Potomac og dermed i Maryland.

Den nye hovedstad skulle nu konkret anlægges, og den franske ingeniør Pierre Charles L’Enfant blev sat til at udvikle en overordnet byplan for de centrale dele og den offentlige administration. I 1791 blev hans planer præsenteret, men grundet diverse uenigheder de blev ikke vedtaget, og L’Enfant blev afskediget året efter. I stedet justerede Andrew Ellicott L’Enfants tegninger, og idet de kom til at virke som Washingtons byplan, blev franskmandens ideer alligevel til at blive ført ud i livet.

1800-tallets begyndelse

I år 1800 blev regeringssædet flyttet fra Philadelphia til den nye by Washington, der dermed også konkret blev hovedstad. På dette tidspunkt boede der 8.144 mennesker i byen.

I 1802 fik Washington kommunale rettigheder, og de første valglove blev vedtaget. I den forbindelse fik byen sin første borgmester, der dog ikke var direkte valgt, men blev udpeget af præsidenten.

Yderligere anlægsarbejder af nationale institutioner og gennemførelse af L’Enfants planer skred også frem disse år; blandt andet med udgravningen af den lave kanal, Washington City Canal, der forbandt Anacostia River med Tiber Creek og derved Potomac River. Kanalen blev dog ikke en varig del af Washington, idet den blev overdækket senere i århundredet efter en lang perioder med stadig mindre anvendelse.

Washington brænder

Den vundne uafhængighed fra briterne var ikke helt stabil, og under Den Britisk-Amerikanske Krig i årene 1812-1815 blev Washington udsat for angreb.

Mange af byens bygninger så som Capitol og Det Hvide Hus blev brændt, men trods synlige ødelæggelser var konflikten ikke langvarig. Inden angrebet var præsident James Madison flygtet ud af byen med de føderale styrker.

Krigen endte officielt med Gent-traktaten, der blev underskrevet 24. december 1814. Traktaten tilbageførte grænserne til før krigen, og det gav amerikanerne en del land tilbage, der ellers var erobret af briterne. Krigen endte dermed uden egentlige sejre; med undtagelse af, at Canada traktatmæssigt forblev frit og derved kunne undgå fremtidige amerikanske angreb.

Nye love og fortsat vækst

1820 blev året, hvor nye love for hovedstaden trådte i kraft. Byens indbyggere fik nu mulighed for at vælge deres borgmester ved direkte valg.

Jernbanen kom til byen fra 1835, hvor en linje mellem hovedstaden og Baltimore blev åbnet, og adgangen til og fra Washington blev derved meget hurtigere til en række byer, og med årene udviklede banenettet sig yderligere med flere forbindelser fra Washington.

I 1846 blev hovedstadsområdet, District of Columbias, bygrænser endeligt fastlagt. Det skete ved en beslutningen om returnering af bydelen Alexandria til staten Virginia, hvilket blandt andet hang sammen med beslutningen om ikke at kunne bygge hovedstaden vest for Potomac River. Alexandria var desuden blevet forfordelt økonomisk i forhold til Georgetown og selve Washington, så tilbageførelsen til Virginia var også blevet støttet ved en folkeafstemning i Alexandria. Byen blev en del af Virginia fra 1847.

I 1846 blev Washingtons største kulturelle institution, forsknings- og museumskomplekset Smithsonian, grundlagt. Institutionens righoldige samlinger er siden da blevet løbende udvidet, og gennem årene er adskillige museumsbygninger blevet opført, og det udgør i dag et af verdens fornemste museumskomplekser.

På trods af Washingtons status som hovedstad og de mange nye opførelser, voksede indbyggertallet dog ikke voldsomt i antal gennem første halvdel af 1800-tallet. I 1820 boede der 23.336 mennesker her, og det var steget til 51.687 i 1850.

Den Amerikanske Borgerkrig

Den Amerikanske Borgerkrig brød ud, da sydstaterne brød med unionen og dannede en selvstændig nation med Jefferson Davis som præsident og hovedstad i Virginias Richmond.

Unionens forbundshovedstad hed fortsat Washington, og den lå på grænsen mellem syd- og nordstaterne. Virginia på den modsatte bred af Potomac River var en del af den nye nation, mens Maryland på trods af en status som slavestat forblev i unionen. Sydstaternes hovedstad Richmond lå også ganske tæt på Washington.

Under borgerkrigen, i 1862, blev slaveriet ophævet i Washingtons område. I juli 1864 foretog sydstatshæren et angreb mod byen, det såkaldte Battle of Fort Stevens, og det blev den eneste gang i embedet, nordstatspræsidenten Abraham Lincoln var til stede under egentlige kamphandlinger.

Lincoln havde i forbindelse med krigen etableret en selvstændig militærstyrke til hovedstadens forsvar; Army of the Potomac, og byen blev løbende holdt fra en ring af forter.

Abraham Lincoln havde under borgerkrigen også ladet opførelsen af den nye Capitol fortsætte som tegn på landets fortsatte og ubrudte udvikling.

Byen boomer

Den Amerikanske Borgerkrig sluttede reelt 9. april 1865, men der gik ikke mange dage, før Washington igen kom til at skrive sig ind i landets historie. Den 14. april 1865 gik præsident Lincoln i Fords Theatre, hvor han blev skudt. Han døde morgenen efter af skuddene.

Grundet både mange nye offentlige institutioner og generel vækst i kølvandet på borgerkrigen, steg indbyggertallet i hovedstaden fra 75.080 i 1860 til 131.700 ti år senere. Det var et tal, der gennem resten af 1800-tallet voksede til 278.718i år 1900.

Den Amerikanske Borgerkrig var derved blevet startskud til en stor befolkningstilvækst i Washington, der forandrede byen fra en relativt lille amerikansk by til en af landets større.

På trods af væksten gennem 1860 var Washington stadig en by med mange grusveje og en dårlig hygiejne. Det var en skærende kontrast til byens mange statelige bygninger, og præsident Ulysses S. Grant afviste forslag om at flytte hovedstaden for at sikre bedre forhold.

I stedet blev loven Organic Act of 1871 vedtaget, og den restrukturerede styreformen i hovedstadsområdet. To år efter fik den udpegede guvernør, Alexander Robey Shepherd, igangsat en række storstilede offentlige projekter, der skulle bringe Washingtons udvikling hurtigt fremad.

Planerne blev iværksat, og på trods af store budgetoverskridelser med ny styreform som følge, skete der meget på få år. Blandt andet kørte byens første motoriserede sporvogne i 1888, og Washington City Canal, der nærmest var blevet en kloak, blev overdækket.

1900-tallets hovedstad

Den fortsatte tilflytning krævede i sig selv en del nybygning, og omkring år 1900 blev Pierre Charles L’Enfants i første omgang afviste planer fra 1791 taget frem, og byplanlægningen kom igen delvist til at følge den over 100 år gamle plan.

Den nye plan kom til i 1901 og kaldt The McMillan Plan efter den kommission, der havde skabt den reviderede plan for anlæg af National Mall på området mellem Capitol og Potomac River.

The McMillan Plan skabte et grandiost område, hvis planlægning og omkringliggende bygninger dels var inspireret af europæiske byer som Rom og Paris og dels gennem en monumental arkitektur skulle udstråle USA’s storhed og kunnen. Planen transformerede det centrale område af byen fra dårlige lave bebyggelser til en række store offentlige bygninger. Planen blev i det store hele gennemført med fuldendelse i starten af 1920erne.

Washingtons befolkning toppede omkring 1950, hvor befolkningstallet rundede de 800.000. Udbygningen med forstæder, der blev anlagt i Maryland og Virginia, medførte herefter en fraflytning fra selve Washington og District of Columbia, men hele området blev løbende styrket befolkningsmæssigt. I 1957 blev Washington den første større by i USA, hvor landets sorte befolkning blev en majoritet.

Den tættere tilknytning til nabostaterne mundede i 1967 ud i en etablering af ét offentligt trafiksystem for hele området. Etableringen af byens metro blev også sat i gang ved den lejlighed.

I 1963 var National Mall i Washington skueplads for en stor menneskerettighedsdemonstration, hvor op mod 500.000 folk deltog. Det var her, Martin Luther King leverede sin berømte tale for lige rettigheder mellem racer. Han indledte med ordene: ”I have a dream”.

Gennem 1980erne og 1990erne blev der taget politiske skridt mod at gøre District of Columbia og dermed Washington til USA’s stat nummer 51, dog endnu uden ændring af Washingtons særlige status som forbundshovedstad.

Den 11. september 2001 skrev sig ind i USA’s historie og også Washingtons. Her blev USA’s forsvarsministerium Pentagon, der ligger på floden Potomac Rivers vestlige side, delvist ødelagt ved et terrorangreb foretaget med et passagerfly.

Washington i dag

Den amerikanske hovedstad er i dag et smukt møde med tankerne med etableringen i 1790, L’Enfants byplan fra 1791, de store og statelige 1800-1900-talsbygninger samt moderne infrastruktur, kunst og højteknologi på blandt andet Smithsonian Institutions museer.