Site logo
Se på kortet
  • Peace Memorial Park - Hiroshima, 1 Chome-1 Nakajimachō, Naka Ward, Hiroshima, Hiroshima-præfekturet, Japan

Læs om byen

Hiroshima er en japansk storby, der skrev sig ind i verdenshistorien den 6. august 1945, hvor verdens første atombombe brugt i krig detonerede 600 meter over byens centrum. Den amerikanske bombe ændrede naturligvis byens liv og historie på et øjeblik.

Siden 1945 er Hiroshima blevet genopbygget til en moderne by med et levende centrum, kulturtilbud og flere seværdigheder i og omkring byen. De mest kendte monumenter og bygninger hænger sammen med budskabet om fred i verden og atombombenedslaget, som man på flere måder kan se rester af.

Hiroshima har også sine templer, museer, indkøbsgader og andre seværdigheder. Mange af dem ligger i behagelig gåafstand mellem hinanden i bymidten, og så ligger byen desuden smukt omgivet af en natur, der indbyder til ture på vandet og i bakkerne omkring Hiroshima.

Det mest populære udflugtsmål fra byen er den hellige ø Mijayima, der ligger en skøn sejltur eller togtur fra Hiroshimas centrum. Her kan man blandt andet se et af Japans kendteste vartegn, toriien ved Itsukushima-helligdommen. Man kan også gå i naturen til fx toppen af bjerget Misen i 533 meters højde.

Topseværdigheder

    Genbaku Dome, Hiroshima

    Hiroshima Fredsmindesmærke
    広島平和記念碑
    Hiroshima Heiwa Kinenhi

    Dette mindesmærket er Hiroshimas nok mest berømte monument, og det kendes også som Atombombekuplen eller Genbaku Dōmu/原爆ドーム. Bygningen står som en ruin efter atombombesprængningen i Hiroshima i 1945, og den er i dag optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

    Atombombekuplen var en af de eneste delvist bestående bygninger nær centrum efter detonationen af den atombombe, der udslettede store dele af Hiroshima den 6. august 1945. Bygningen var blevet opført som udstillingshal i årene 1914-1915, og den var bygget i sten i modsætning til hovedparten af byens øvrige opførelser, der hovedsageligt var træbygninger.

    Udstillingsbygningen lå næsten direkte under detonationspunktet i 1945, og derfor var trykbølgen mindre end andre steder, og på den måde stod nogle vægge og husets kuppel tilbage. Detonationsstedet lå 600 meter over bygningen og cirka 150 meter væk horisontalt, og derfor kunne strukturen holde, idet der stort set kun var et vertikalt tryk.

    I 1966 besluttede bystyret, at ruinen skulle bevares, og der blev anlagt en fredspark omkring den. Genbaku Dōmu har siden da stået som et mindesmærke for de cirka 140.000 ofre for nedkastningen af atombomben i 1945, og som ruin er den også et monument for de destruktive kræfter og konsekvenser af atomvåben.

     

    Peace Memorial Park, Hiroshima

    Hiroshima Mindepark for Fred
    広島平和記念公園
    Hiroshima Heiwa Kinen Kōen

    Denne park ligger i centrum af Hiroshima, og den blev anlagt til minde om ofrene for atombombesprængningen i 1945 og som markering af, at Hiroshima som den første by i verden blev offer for et atombombeangreb med anslået 140.000 døde som følge deraf.

    Parkens område var før den 6. august 1945 byens travleste område, men det ændrede sig på et øjeblik, da atombomben detonerede i en højde på 600 meter over centrum. Det før så travle kvarter blev forvandlet til et åbent område, hvor alt var ødelagt.

    Parken består af et stort område med flere bygninger og forskellige monumenter. Man kan blandt andet se den såkaldte Atombombekuppel og The Rest House, der også delvist overlevede sprængningen. Man kan også se forskellige monumenter, og Hiroshima Peace Memorial Museum ligger også i parken.

    Parkens formål er naturligvis at mindes de mange ofre, der blev dræbt ved den amerikanske nedkastning af atombomben, men det er også tænkt som et sted, der skal bevare mindet om atomvåbens ødelæggende kræfter og derigennem appellere til fred i verden uden en gentagelse af 6. august 1945.

    Det er oplagt at gå en tur i mindeparken, hvor der er mange seværdigheder, der understreger budskabet om fred i verden. Vartegnet er den såkaldte Atombombekuppel/Genbaku Dōmu (原爆ドーム), der er en tidligere udstillingsbygning, som stod delvist bevaret efter detonationen i 1945, og bygningen er blevet bevaret, som den stod efter sprængningen. I parken kan man også se Rest House, der er en anden bygning, som delvist overlevede atombomben i 1945.

    I den midterste del af parken ligger flere anlæg omkring en akse, hvor man fra nord til syd kan se flammen Fredens Lys/Heiwa no tomoshibi (平和の灯), Kenotafen for Atombombens Ofre/Genbaku shibotsu-sha irei-hi (原爆死没者慰霊碑), hovedbygningen for Hiroshima Mindemuseum for Fred/Hiroshima Heiwa Kinen Shiryōkan (広島平和記念資料館), springvandet Bønnens Kilde/Inori no izumi (祈りの泉) og statuen Mor og Barn i Stormen/Arashi no naka no boshi-zō (嵐の中の母子像).

    Kenotafen for Atombombens Ofre blev indviet den 6. august 1952, hvilket var præcist seks år efter atombombens ødelæggelser. Kenotafens form er et symbol på beskyttelse for bombeofrenes sjæle, og gennem den er en lige linje til Fredens Lys og Atombombekuplen. Fredens Lys er en flamme, der har været tændt siden 1964, og den vil være tændt, indtil der ikke er flere atombomber i verden, og at bomberne derved ikke kan lægge Jorden øde. Ud over de nævnte anlæg i den store park er der mange andre monumenter og steder, som man kan se, og som hver især sætter fokus på freden og atombombens ofre.

     

    Hiroshima Mindemuseum for Fred

    Hiroshima Mindemuseum for Fred
    広島平和記念資料館
    Hiroshima Heiwa Kinen Shiryōkan

    Hiroshima Mindemuseum for Fred er et museum, der ligger i Hiroshima Mindepark for Fred. Museet dokumenterer den amerikanske atombombning af den japanske storby om morgenen den 6. august 1945 gennem interessante udstillinger.

    Museet blev åbnet i 1955, og der er flere forskellige temaer i samlingerne. Man kan blandt andet stifte bekendtskab med livet i Hiroshima før august 1945 og lære mere om USA’s beslutningen om at kaste en atombombe over Hiroshima, og de konsekvenser, beslutningen fik. Her er også en model over byens ødelæggelse og temaer om konsekvenser af atombomben.

    Mindemuseet er gennem årene blevet besøgt af mange japanere og udlændinge. Museet bliver besøgt af mange japanske skoleklasser, og utallige statsoverhoveder og andre notabiliteter har besøgt stedet i respekt for historien. De besøgende tæller blandt andet Japans kejser Hirohito, Indiens Jawaharlal Nehru, Cubas Fidel Castro, Danmarks dronning Margrethe II, den sovjetiske kosmonaut Valentina Teresjkova, franske Jean-Paul Sartre, svenske Olof Palme og pave Johannes Paul II.

     

    Hiroshima Borg

    Hiroshima Slot
    広島城
    Hiroshima-jō

    Hiroshima Slot er et residensslot, der blev opført i slutningen af 1500-tallet. Det smukke anlæg var residens for Hiroshimas feudalherre, den såkaldte daimyō. Det var Mōri Terumoto, der opførte borgen i Otagawa-flodens delta fra 1589 til 1599. Dengang var den ingen større by, og området blev kaldt Gokamura, der betød 'fem landsbyer'. Med opførelsen af borgen blev stedet omdøbt til Hiroshima, og Mōri Terumoto flyttede hertil i 1591 og startede sin regeringstid i byen.

    Slottet blev anlagt som et stort anlæg med tre koncentriske voldgrave og en række bygninger på området. Bygningerne lå omkring 740 meter fra atombombens hypocenter i 1945, og borgen blev stærkt beskadiget af bomben. Efter 2. Verdenskrig blev dele af Hiroshima Borg genopbygget. Det drejer sig blandt andet om det centrale tårn, hvor man kan besøge byens historiske museum for tiden før 1945.

    De to yderste voldgrave fra det oprindelige anlæg blev fyldt op i 1800-tallet og det tidlige 1900-tal, og de gamle slotsområder er siden da blevet bebygget. Ud til den bevarede indre voldgrav kan man i dag se rekonstruerede mure, tårne og portbygninger, der giver et godt indtryk af det gamle slots karakter og bestanddele.

    I den sydvestlige del af den inderste del af slottet ligger shintohelligdommen Hiroshima Gokoku Jinja (広島護国神社). Helligdommen blev grundlagt i 1869 som sted for at mindes ofrene under Boshinkrigen, der var en japansk borgerkrig, som blev udkæmpet 1868-1869. Templet lå oprindeligt et andet sted i byen, men efter at været gået til grunde med atombomben i 1945, blev det genopbygget på det nuværende sted i 1965.

    På slotsområdet kan man også se enkelte træer, der overlevede atombombekatastrofen i 1945. Det drejer sig om en eukalyptus, en pil og en kristtorn. De to førstnævnte træer passerer man efter at være gået gennem slottets hovedindgang i anlæggets sydlige del. De stod cirka 740 meter fra bombens sprængningssted, mens kristtornen stod cirka 935 meter derfra. Der var i alt 170 træer, der overlevede bomben i umiddelbar nærhed at detonationen.

     

    Shukkeien Garden, Hiroshima

    Shukkei-en Have
    縮景園
    Shukkei-en

    Shukkei-en er en smukt anlagt historisk have i det centrale Hiroshima. Havens historie går tilbage til Edo-tidens 1620, hvor Asano Nagaakira startede anlægget af den på stedet, der lå ved Hiroshimas slot. Det skete året efter, at han var udnævnt til daimyō i Hiroshima og derved havde taget residens på slottet. Det var Ueda Sōko, der som Asano Nagaakiras rådgiver og temester anlagde haven.

    Asano Nagaakiras gamle villa blev Asano-familiens residens under Meiji-perioden, der startede i 1868 og sluttede i 1912. En overgang opholdt den japanske kejser sig også i villaen, hvis smukke have senere blev åbnet for offentligheden, før den i 1940 blev doneret til præfekturatet Hiroshima. Shukkei-ens centrale beliggenhed i Hiroshima gjorde, at haven blev ødelagt ved atombombens detonation den 6. august 1945, og efterfølgende blev området blandt andet brugt som opholdssted for flygtninge.

    Shukkei-en blev genskabt efter ødelæggelserne i 1945, og den blev genåbnet i 1951. Haven blev anlagt som en klassisk vandrehave med et komprimeret landskab, der gengiver den japanske natur i mindre skala. Det centrale element i haven er søen Takuei (濯纓池), hvorom havens områder blev anlagt og ordnet fra. I dag kan man derfor nyde haven som en promenade med en rundtur i Japan.

    Indgangen ligger mod sydvest, og herfra fører en sti til Seifū-kan, der er en bygning i Sukiya-tehusstil. Herfra fortsætter man omkring søen i urets retning. Mod vest er der et skovområde, Chōzen-kyo (超然居), og mod nord kommer man til en bjergrig region med en barsk kystlinje. Man passerer flodløb, der løber ud i små bugter. Mod øst følger en bjergkæde med bjerget Kifuku (祺福山). I sydøst er der anlagte haver, en tehave og rismarker, og der er også en urtehave i dette område af haven.

Andre seværdigheder

    Mindekatedralen for Verdensfred, Hiroshima

    Mindekatedralen for Verdensfred
    世界平和記念聖堂
    Sekai Heiwa Kinen Seidō

    Mindekatedralen for Verdensfred er en katolsk kirke, der er sæde for stiftet i Hiroshima. Kirkens formelle navn er Mariæ Himmelfartskatedral (被昇天の聖母司教座聖堂), og den blev bygget i årene 1950-1954 som mindekirke for ofrene under 2. Verdenskrig og for atombomben i 1945. Både starten på byggeriet og færdiggørelsen skete 6. august, der var årsdage for detonationen af atombomben i 1945.

    Det var præsten Hugo Enomiya-Lassalle, som overlevede atombombningen af ​​Hiroshima, der efter krigen var i stand til at få støtte fra paven og mange andre mennesker fra hele verden til at bygge kirke, som Murano Tōgo tegnede. Katedralen blev besøgt af pave Johannes Paul II under hans tur i Japan i 1981.

    Mindekatedralen blev bygget af murbrokkerne fra Noborichō Sognekirke, som blev ødelagt af atombomben den 6. august 1945, og mørtlen blev lavet af jorden med aske fra bygningerne ødelagt af bomben. På den måde kaster murstenene med deres ru overflader skygger hen over facaden. Den stilmæssige inspiration med inddragelsen af ​​en cirkulær kuppel over kirken og små cylindriske kapeller på hver side af kirkerummet var inspireret af byzantinsk arkitektur, mens der er stiltræk fra traditionel japansk arkitektur i kirkens indre.

     

    Rest House, Hiroshima

    Rest House
    レストハウス
    Resutohausu

    Rest House er en bygning, der lå tæt på atombombens hypocenter i 1945, og det er en af de få bevarede bygninger, som overlevede bombens kolossale ødelæggelser i det centrale Hiroshima. Rest House blev bygget i 1929, og dengang åbnede kimonoforretningen Taisho-ya i huset, der i modsætning til nabobygningen var opført i armeret beton.

    I december 1943 blev Taisho-ya lukket for at blive indrettet som administrationsbygning for den daværende rationering af brændstof. Den 6. august 1945 lå Rest House 170 meter fra hypocentret, hvilket ødelagde en del af huset, som lå over jorden. Taget kollapsede og ødelagde husets indre, før resten blev ødelagt af den efterfølgende brand. Kældervæggene og kælderens betonloft modstod dog ødelæggelserne, og Eizo Nomura overlevede bomben ved at være gået i kælderen under detonationen. I dag er kælderen bevaret som efter bombens ødelæggelser, mens resten af huset er renoveret og rekonstrueret.

    Rest House er nu indrettet som turistinformation med flere seværdige ting. Det er her, Hibaku-klaveret står. Klaveret overlevede nærmest mirakuløst atombomben i 1945, og der er blevet spillet på ved utallige lejligheder verden over siden da som symbol på lyden af fred. Man kan også se en udstilling om Nakajima-distriktets historie. Nakajima var det kvarter, der dannede Hiroshimas nu forsvundne centrum, og som siden har lagt jord til Hiroshima Mindepark for Fred. En stor model viser Nakajima før 1945, og her kan man tydeligt se, hvor Rest House og andre bevarede bygninger lå.

     

    Hypocenter, Hiroshima

    Hypocenter
    爆心
    Bakushin

    Hypocenter er et sted i det centrale Hiroshima, hvor man kan se en mindeplade, der er sat op på netop det sted, som lå under detonationen af atombomben den 6. august 1945. Pladen markerer derved det såkaldte hypocenter, og bomben detonerede cirka 600 meter over stedet, der ligger ved det nuværende Shima Hospital.

    Det var ikke meningen, at bomben skulle detonere på netop dette sted. USA brugte broen Aioi Bashi (相生橋) som sigtemærke, idet den var centralt beliggende og nemt genkendelig fra luften. Klokken 8.15 kastede bombeflyet Enola Gay bomben Little Boy, som detonerede efter 44,4 sekunders fald i luften. Og det skete på dette sted, som var cirka 240 meter fra Aioi Bashi.

     

    Aioi Bro, Hiroshima

    Aioi Bro
    相生橋
    Aioi Bashi

    Aioi Bashi er en karakteristisk og centralt beliggende T-formet bro i Hiroshima. Broen blev bygget i 1932, og med dens beliggenhed og særlige form var den sigtemærket, da USA nedkastede atombomben over Hiroshima den 6. august 1945.

    Atombomben Little Boy blev kastet fra flyet Enola Gay klokken 8.15 om morgenen, og efter 44,4 sekunder detonerede den i en højde på cirka 600 over Hiroshimas centrum. Detonationen skete dog ikke over Aioi Bashi, men omtrent 240 meter herfra, hvilket er markeret på stedet.

    Atombombens sprængning menes at have kostet 140.000 mennesker livet, og Hiroshimas centrum blev i det store hele lagt øde. Aioi Bashi blev også ødelagt, men den kunne dog repareres efter krigen og blev taget i brug igen. I 1983 blev broen dog revet ned for at blive genopført som kopi af den originale. Broens sydlige del leder i dag til den nordlige indgang af Hiroshima Peace Memorial Park.

     

    Mitaki-dera Temple, Hiroshima

    Mitaki-dera Tempel
    三瀧寺
    Mitaki-dera

    Mitaki-dera Tempel er et tempel, der blev grundlagt af Kobo Daishi i 809 under den såkaldte Daidō-æra, der varede fra 806 til 810. Templets navn betyder 'de tre vandfalds tempel', hvilket skyldes, at der er tre vandfald på tempelområdet, der ligger i det kuperede område ved Mitakiyama-dalen nordvest for Hiroshimas centrum.

    Hele tempelområdet er meget smukt med sin beliggenhed nærmest midt i en skov. Det er derfor også et meget populært udflugtsmål, hvor der er blomstrende japanske kirsebærtræer som seværdighed om foråret og røde blade på blandt andet japanske ahorntræer om efteråret. Man kan også se de tre vandfald, Taki (滝), Bonnon-no-taki (梵音の滝) og Yumei-no-taki (幽明の滝), hvis vand man benytter ved de tilbagevendende mindeceremonier for fred i Hiroshima.

    Mitaki-dera var 3,18 km fra hypocentret for atombomben i 1945, og templet blev ikke ødelagt ved detonationen. Derfor benyttede man stedet som en midlertidig nødhjælpsstation. Templet består af flere bygninger som fx den kendte pagode, Mitakidera Tahōtō (三瀧寺多宝塔), der blev flyttet hertil i 1951 som en mindehøjtidelighed for atombombens ofre.

     

    Fudōin Tempel
    不動院
    Fudōin

    Fudōin Tempel er et hyggeligt og smukt tempel, og det er samtidig et af Hiroshimas gamle bygningskomplekser. Templets historie menes at gå tilbage til 700-tallet, men dagens bygningerne stammer ikke fra den tid. Fudōin overlevede i det store hele atombomben i 1945, idet det lå cirka fire kilometer nord for bombens hypocenter i den centrale bykerne. Derved er templet en tidslomme fra det gamle Hiroshima.

    Når man kommer til Fudōin-templet, kommer man først til indgangsporten Fudōin rōmon (不動院楼門) fra 1594, hvori man kan se portens statuer fra 1294. Efter porten ligger templets kondō (金堂), der er den centrale hal. Hallen blev bygget i 1540 og er et eksempel på den kinesisk-inspirerede karayo-stil. Man kan også se templets klokketårn, Fudōin shōrō-dō (不動院鐘楼堂), fra 1433 og den stemningsfulde tempelhave.

     

    Hiroshima Museum of Art

    Hiroshima Kunstmuseum
    ひろしま美術館
    Hiroshima Bijutsukan

    Hiroshima Kunstmuseum er et museum, der blev etableret i 1978, og som siden da har udstillet en spændende og varieret kunstsamling. Fokus ligger på 1800-1900-tallene med tyngde i franske værker. Der er også en samling japanske værker, som er inspireret af vestlig kunst.

    Det var Hiroshima Bank/Hiroshima Ginkō (広島銀行), der 30 år efter atombomben i 1945 stillede midler til rådighed til opførelsen af museumsbygningen og til etableringen af kunstsamlingen, hvilket skulle ske som symbol på freden. I dag kan man nyde værker af blandt andre Delacroix, Manet, Monet og van Gogh.

    Det er også interessant at se museets værker af japanske kunstnere, der fra midten af 1800-tallet kunne lade sig inspirere af omverdenen efter åbningen af Japan. Kunstnerne fandt primært inspiration i europæisk kunst, og en del tog ophold i Paris. I dag er der japanske værker fra 1800-tallet og 1900-tallet i museets udstilling, hvor kunstnere som Fujishima Takeji og Kishida Ryūsei er repræsenteret.

     

    Ikari Helligdom
    碇神社
    Ikari-jinja

    Helligdommen Ikari-jinjas historie menes at gå tilbage til Nara-tiden i 700-tallet, og derved er Ikari-jinja et af Hiroshimas gamle helligdomme. Shinto-komplekset lå dengang ved bredden af Hakoshima-sho, der var en af sandbankerne i områdets delta. På stedet ankrede fartøjer op for at undgå klipper ved kysten, og Ikari betyder da også ’anker’ på japansk.

    Som et resultat af denne praksis blev der etableret en helligdom ved kysten dedikeret til Ōwatsumi, der er den dragelignende japanske havgud. Templet lå i sin tid ved ankerpladsen, selv om kystlinjen langs floddeltaet i dag har flyttet sig. I området er der en markering af, hvor man mener, at skibe historisk blev fortøjet.

    Selve helligdommens bygninger overlevede ikke atombomben i 1945, og derfor er stedet hovedbygning en genopbygning. Bygningen stod færdig i 1952. Derimod stammer helligdommens ene løvehund, Komainu (狛犬), fra 1800-tallet, og den overlevede derved bombens ødelæggelser. Shinto-helligdomme har traditionelt to løvehunde, hvor den ene oftest har åben mund, mens den anden har lukket mund. Dette er symboler på sanskrits første og sidste bogstav, som derigennem repræsenterer begyndelsen og enden på alting.

    På Ikari-helligdommens område kan man også se traditionelle torii-porte og flere træer, der overlevede atombomben i 1945. Det drejer sig om kirsebærtræer og japanske tabunoki-træer. Helligdommen er særlig seværdig, når sakura-træerne blomstrer, og når de stemningsfulde lanterner lyser om omkring nytår.

     

    Numaji Transportation Museum, Hiroshima

    Hiroshima Transportmuseum
    広島市交通科学館
    Hiroshima-shi Kōtsū Kagakukan

    Hiroshima Transportmuseum er et museum, der åbnede i 1995, og som sætter fokus på transport og køretøjer. Man kan derfor se en lang række modeller af biler, fly, tog m.v., og her er også en interessant futuristisk model af en fremtidsby med dens mulige transportløsninger.

    Der er også effekter af særlig interesse, og museets mest kendte køretøj er sporvogn nr. 654. Sporvognen er en af byens gamle 650-serie, og den er af de sporvogne, der blev genopbygget og kørte videre efter atombomben i 1945. Sporvognen nr. 654 var i drift den 6. august 1945, og den var i Eba, der lå omkring tre kilometer fra hypocentret, da bomben detonerede. Den kørte igen i december 1945 og blev først taget ud af drift i 2006, hvor den kom til museet. I 2015 blev den ommalet fra den mangeårige drift til udseendet i 1945.

     

    Bank of Japan, Hiroshima

    Bank of Japan-Bygningen
    日本銀行ビル
    Nipponginkō biru

    Bank of Japans bygning i Hiroshima stod færdig i 1936, hvor bankens regionale afdeling flyttede hertil. Det var en bygning i europæisk stil i armeret beton med pansrede vinduesskodder. Der er ikke mange bygninger i det centrale Hiroshima, som overlevede 1945, men Bank of Japans bygning stod nærmest intakt tilbage på trods af en afstand på kun omkring 380 meter fra hycocentret for atombombens detonation den 6. august.

    På 2. sal var vinduernes skodder ikke blevet lukket, og den etage blev ødelagt ved bombesprængningen. Derimod beskyttede bygningens konstruktion og vinduernes skodder mod ødelæggelser i stueetagen og på 1. sal, og det gjorde, at interiøret forblev relativt godt bevaret. Alle tyve medarbejdere i banken den 6. august blev dog desværre dræbt af atombomben.

    Bankfilialen var nærmest mirakuløst så velbevaret, at den ydede beskyttelse for sårede, og blot to dage efter bombesprængningen genåbnede banken for hævning af penge, og i bygningen blev andre finansielle institutioners ødelagte filialer tilbudt plads, indtil de kunne genåbne i egne lokaler i foråret 1946. Bygningen fungerede som bank indtil 1992, og året efter fik den status af en såkaldt hibaku-bygning, der er betegnelsen for huse, der overlevede atombomben. I dag er den historiske bankbygning åben for besøgende.

     

    Hondori, Hiroshima

    Hondōri
    本通

    Hondōri er et indkøbsområde i kvarteret Naka-ku, der ligger i hjertet af Hiroshima. Hondōri betyder ’hovedgade’, og Hondōri er da også navnet på den centrale indkøbsgade gennem området. Det særlige ved gaden er, at den er overdækket som en shoppingarkade over en strækning på lidt over 600 meter.

    Som det meste andet af centrum blev Hondōri også stort set totalt ødelagt ved atombombesprængningen den 6. august 1945. Der var dog bygninger, der delvist stod tilbage, og med adressen 7-1 Hondōri ligger der nu et bageri i den tidligere Teikoku Bank-bygning fra 1925. Bankbygningen blev beskadiget, men kunne genopbygges og tages i brug igen.

     

    Hiroden, Hiroshima

    Hiroden
    広電

    Hiroden er navnet på Hiroshimas sporvogne, der officielt hedder Hiroshima Elektriske Jernbaneselskab/Hiroshima Dentetsu kabushiki gaisha (広島電鉄株式会社). Sporvognsnettets første linje blev anlagt i 1912, og gennem de følgende årtier blev nettet udvidet til at dække store dele af Hiroshima.

    Da Hiroshima blev ødelagt med den amerikanske nedkastning af atombomben Little Boy den 6. august 1945, skete der naturligvis også kolossal skade på sporvognsnettet i byen. Der gik dog kun tre dage, før den første sporvogn igen kunne køre i Hiroshima, og siden ødelæggelserne blev sporvognsnettet genetableret.

    Før atombomben var der 123 sporvogne, og af disse blev 108 beskadiget eller ødelagt. Tre af de forkullede vogne blev særligt berømte, nummer 651, 652 og 653, der blev istandsat, og som fortsat er i drift i Hiroshimas bybillede. Sporvognene er en del af den, der bliver kaldt for byens rullende museum. Man kan også se den bevarede sporvogn 654 på Hiroshimas transportmuseum.

     

    Honkawa Skole Fredsmuseum, Hiroshima

    Honkawa Skole Fredsmuseum
    本川小学校平和資料館
    Honkawa Shogakkou Heiwa Shiryokan

    Honkawa Skole var en folkeskole, der blev bygget i Hiroshimas centrum i 1928. Den var den første skolebygning i armeret beton i hele Hiroshima-området, og den moderne treetagers bygning blev udstyret med en kælder. Skolen var så nytænkende, at den fik stor lokal omtale og var kendt i byen.

    Bygningen var den nærmeste skole til hypocentret for detonationen af den amerikanske atombombe, der blev nedkastet den 6. august 1945. Afstanden fra skolen til hypocentret var blot 410 meter. De armerede betonvægge og kælderen var det eneste, der overlevede sprængningen.

    Kælderen og en del af den oprindelige skolebygning blev bevaret som et vidnesbyrd om atomvåbens ødelæggende kraft, og i maj 1988 blev disse til Honkawa Skole Fredsmuseum. Den gamle Honkawa Skole har også status af hibaku-bygning, der kendetegner opførelser, der overlevede atombomben i 1945.

     

    Fukuro-machi Skole Fredsmuseum, Hiroshima

    Fukuro-machi Skole Fredsmuseum
    袋町小学校平和資料館
    Fukuro-machi Shogakkou Heiwa Shiryokan

    Fukuro-machi Skole var en skolebygning, der lå kun 460 meter fra hypocentret ved detonationen af atombomben 600 meter over Hiroshima den 6. august 1945. Den var derved en af de nærmeste skoler til eksplosionen, og 160 elever og 16 ansatte mistede livet, mens skolebygningerne af træ blev øjeblikkeligt reduceret til splinter og fortæret af flammer. Det var kun den armerede betonskal af skolens vestlige fløj, der overlevede.

    Efter bombningen blev resterne af skolen brugt som beskyttelsesrum og midlertidigt hospital for ofrene. Efter renoveringer genåbnede skolen sine døre i maj 1946. Skolen fortsatte sin drift i bygningerne til 2000, hvorefter den skulle rives ned.

    Under nedrivningen blev der opdaget meddelelser skrevet på skolens vægge af overlevende fra 1945, og derfor blev Fukuro-machi Skole bevaret. Den blev åbnet som museum i 2002 for at bevare og vise disse meddelelser såvel som andre effekter fra bombningen.

Ture fra byen

    Miyajima, Hiroshima

    Miyajima
    宮島

    Miyajima er en ø med det officielle navn Itsukushima (厳島), som ligger i Hiroshima-bugten i det japanske indlandshav mellem øerne Honshū, Shikoku og Kyūshū. Det populært anvendte navn Miyajima betyder ’Øen med Helligdommen’, og shinto-helligdommen på øen er da også det mest berømte sted, som besøgende tager til i stor stil. Der er dog også meget andet at se på Miyajima, der allerede i 1643 blev beskrevet af Hayashi Gahō som et af Japans tre smukkeste steder.

    Det er nemt og smukt at komme til Miyajima. Man kan enten tage med båd fra Hiroshimas havn eller med toget til den lille færge, der på ti minutter sejler til den smukke ø fra Miyajimaguchi. Allerede på sejlturen kan man se, at det er en bjergrig ø, man kommer til, og her dominerer naturen. Størstedelen af Miyajima er ubeboet, hvor der rundt omkring ligger mange shintohelligdomme, og i bjergene er der flere udsigtspunkter, hvor man kan nyde et fantastisk kig over øhavet i Hiroshima Bugt.

    Det højeste punkt på Miyajima er bjerget Misen (弥山), der er 535 meter højt. Bjerget er helligt og bevokset af gammel skov. Man kan komme til toppen ad en sti, der leder fra det bebyggede område ved havnen til Misen, og man kan også vælge at tage svævebanen Miyajima Ropeway (宮島ロープウエー), der bringer gæster til et punkt, hvorfra man går det sidste stykke til bjergets top og udsigtspunkt.

    Der er gamle fortællinger om Misen, og de beskriver bjergets syv vidundre. Det mest kendte vidunder er den evige flamme, Kiezu-no-Reika (きえずのれいか), der siges at være tændt af munken Kōbō Daishi, der grundlagde templet Daishō-in (大聖院) ved toppen af Misen i 806. Kōbō Daishi var også grundlæggeren af Shingon-buddhismen, der er en af hovedskolerne inden for japanske buddhisme. Den evige flamme brænder stadig på Misen, og helligt vand kogt over denne flamme siges at kunne kurere sygdomme. Det var også fra Kōbō Daishis flamme, at ilden til Fredens Lys i det centrale Hiroshima blev hentet.

    Fortællingerne siger også, at blommetræet Shakujō-no-ume (錫杖の梅 しゃくじょうのうめ) kom fra Kōbō Daishis stav, idet den slog rod, da han lænede sig op ad den. Flere andre træer og fænomener i naturen på Misen har givet anledning til de resterende fortællinger. Fortællingerne er spændende historier, og når man er på toppen af Misen, kan man også glæde sig over dejlige omgivelser med træer og hjorte, der går mellem toppens mange og smukke tempelbygninger.

    Man behøver ikke tage til toppen af Misen for at opleve Miyajimas nærmest tamme sikahjorte, der går rundt mellem besøgende. Hjortene er en af de naturlige oplevelser ved en tur til øen, der også er et populært udflugtsmål, når sakura-træerne blomstrer i foråret, og når træerne får sine smukke efterårsfarver senere på året. Det er ting, man kan gå rundt og nyde tæt på havnen eller fra stierne tæt herpå.

    Miyajimas templer er også seværdige. Itsukushima-helligdommen med den berømte røde torii er det mest kendte, og mange besøger også Daishō-in på Misen. Man kan med fordel også se templet Daigan-ji (大願寺), der ligger umiddelbart sydvest for Itsukushima-helligdommen. Det er et tempel dedikeret til gudinden Benzaiten og tre Buddhaer, der er vigtige i Shingon-buddhismen. Benzaiten er blandt andet gudinde for velstand og viden, og dette tempel er et af de tre vigtigste Benzaiten-templer i Japan.

    Nord for Itsukushima-helligdommen ligger pavillonen Senjokaku (千畳閣), der blev igangsat bygget af Toyotomi Hideyoshi for at indrette et buddhistisk bibliotek. Senjokaku blev dog aldrig færdigbygget efter Toyotomi Hideyoshis død i 1598. Under Meiji-perioden blev Senjokaku i stedet indrettet som en shinto-helligdom dedikeret Toyotomi Hideyoshi. Ved siden af den store pavillon kan man se den femetagers pagode, Gojūnotō (五重塔), der blev opført i 1407.

     

    Itsukushima, Miyajima, Hiroshima

    Itsukushima Helligdom
    厳島神社
    Itsukushima-jinja

    Itsukushima-jinja er navnet på en shinto-helligdom, der ligger på øen Itsukushima, som også kendes som Miyajima. Helligdommen er en af de mest besøgte turistattraktioner i Japan, og det er ikke uden grund, at Itsukushima-jinja også er blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Helligdommen genkendes også fra mange billeder med den røde torii, der står i vandet som et af Japans mest kendte vartegn.

    Stedet menes grundlagt i slutningen af 500-tallet af Saeki Kuramoto under kejser Suikos regeringstid, men helligdommens nuværende udseende tilskrives Taira no Kiyomori, der var en fremtrædende adelig fra det kejserlige hof og senere kansler. Han bidrog stærkt til opførelsen af helligdommen i sin tid som guvernør i Aki-provinsen i 1168.

    En anden berømt protektor for helligdommen var Mori Motonari, som var ansvarlig for genopbygningen af hovedhallen, Honden (本殿) i 1571. Hallen var blevet ødelagt i en krig mod Sue Takafusa i 1555, og her sagdes det, at Mori Motonari plettede øens jord ved at kæmpe her. Spildt blod krænkede de strenge tabuer, der skulle bevare den hellige renhed forbundet med shinto-helligdommen.

    Itsukushima-helligdommen er dedikeret Susano-o no Mikotos tre døtre Ichikishimahime, Tagorihime og Tagitsuhime, der var kendt som 'de tre kvindelige guddomme', der i shinto-buddhismen er havenes og stormenes gudinder. Taira no Kiyomori mente, at gudinderne var manifestationer af Kannon, og derfor blev øen forstået som bodhisattvaens hjemsted. Dette understreger øens og helligdommen religiøse betydning, og på japansk betyder ordet Itsukushima 'en ø dedikeret til guderne'.

    Oprindeligt var Itsukushima en ren shinto-helligdom, "hvor ingen fødsler eller dødsfald fik lov til at forårsage urenhed. Selve øen blev betragtet som hellig, og derfor fik almindelige mennesker ikke lov til at sætte deres fod på den gennem meget af dens historie for at bevare dens renhed. At bevare renheden af helligdommen er så vigtig, at ingen dødsfald eller fødsler siden 1878 har været tilladt i nærheden af den. Således skal højgravide kvinder, uhelbredeligt syge eller meget ældre, hvis bortgang er nært forestående, også trække sig tilbage fra øen.

    For at tillade pilgrimme at nærme sig Iksukushima-helligdommen, blev den herefter bygget som en mole over vandet, så stedet så at sige flyder og derved er adskilt fra landet. Den røde indgangport, toriien, blev bygget over vandet af samme årsag. Almindelige folk måtte styre deres både gennem toriien, før de nærmede sig helligdommen.

    Det har været vigtigt at bevare helligdommens arkitektur fra det tolvte århundrede gennem historien. Helligdommen blev designet og bygget i overensstemmelse med Shinden-zukuri-stilen og udstyret med den mole-lignende struktur over Matsushima-bugten for nemmere at tillade besøg og for at skabe illusionen af at flyde på vandet som et palads ved havet. Den idé om at sammenflette arkitektur og natur var populært i Heian-perioden og igen i 1500-tallet, hvor japanske byggerier fulgte deres miljø og ofte tillod træer, vand og andre former for naturlig skønhed til at indgå i indretningen af bygningerne.

    Det mest genkendelige og berømte træk ved Itsukushima-helligdommen er toriien på vandet. Den store port blev bygget af kamfertræ, og arkitektonisk er der placeret et ekstra ben foran og bagved hver hovedsøjle. Den stil identificerer toriien fra Ryōbu Shintō eller dobbelt shinto, der var en middelalderskole for esoterisk japansk buddhisme forbundet med Shingon-sekten. Toriien står i havet ved højvande, og den er tilgængelig til fods ved lavvande. Porten har stået her siden 1168, men den nuværende udgave blev stillet op i 1875.

    Shinto-helligdommen og dens arkitektur har mange forskellige dele. Set fra toriien er der en central akse gennem anlægget, hvor de primære bygninger er Haraiden (祓殿), hvor renselsesceremonier finder sted, bedehallen Haiden (拝殿), offerhallen Heiden (幣殿) og hovedhallen Honden (本殿). Bag Honden ligger porten Fumyo-mon (玉垣門), der markerer afslutningen af helligdommens område. Nord for dette centrale område ligger Marado-helligdommen, der er opbygget med tilsvarende bygninger.

     

    Himeji Slot

    Himeji
    姫路

    Himeji er en storby, der ligger i den japanske Kansai-region. Byen har været centrum for Harima-provinsen siden Nara-perioden, og den var både provinshovedstad og sæde for templet Harima Kokubun-ji. Efter slaget ved Sekigahara i år 1600 modtog Ikeda Terumasa et område i provinsen, og her etablerede han Himeji-regionen under Tokugawa-shogunatet. Ikeda Terumasa regerede fra Himeji Slot, og han udvidede både slottet og byen omkring det.

    På grund af sin strategisk gode placering, der dominerede San'yōdō-hovedvejen mellem Kinai-regionen og det vestlige Japan, var Himeji en vigtig højborg for Tokugawa-shogunatet gennem Bakumatsu-perioden. Efter Meiji-restaurationen blev Himeji fra 1871 hovedstad i Himeji-præfekturet. Efter det store Kantō-jordskælv i 1923 overvejede den japanske regering angiveligt at flytte landets hovedstad fra Tokyo til Himeji, hvilket dog ikke skete.

    Læs mere om Himeji.

     

    Kinkaku-ji, Kyoto

    Kyōto
    京都

    Kyōto er Japans gamle hovedstad, og den er med sine utallige templer, paladser, haver og pagoder det historiske og kulturelle Japans højborg. Under et besøg i får man ikke mindst et fornemt billede af landets kejserby i Edo-tiden 1603-1867.

    Byen var Japans hovedstad før Tokyo, og alle de storladne paladser og templer er bevaret i gadebilledet, der også byder på alt det gode fra det moderne Japan. Den særlige blanding er unik, og Kyōto er derfor et must, hvis man vil have det bedste indtryk af landets historie gennem de seneste 500 år.

    Læs mere om Kyōto.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Biler og transport

    Mazda Museum
    3 Chome-1 Shinchi, Fuchu
    mazda.com

     

    Videnskab

    Hiroshima Children's Museum/広島市こども文化科学館
    5-83 Motomachi, Naka
    hiroshima.jp

     

    Zoologisk have

    Asacho Dobutsuen
    Asakita-ku Hiroshima-shi
    asazoo.jp

Gode links
Historisk overblik

    Byens grundlæggelse

    Hiroshimas historie som by går tilbage til 1589, hvor den blev grundlagt af den magtfulde daimyō Mōri Terumoto. Hiroshimas borg blev anlagt hurtigt derefter, og Mōri Terumoto flyttede dertil som residens i 1593. Mōri Terumotos tid i Hiroshima blev dog ikke lang, idet han var på den tabende side i Slaget ved Sekigahara, hvor Tokugawa Ieyasus tropper besejrede klaner og hære, der var loyale mod Toyotomi-dynastiet.

    Tokugawa Ieyasu fratog Mōri Terumoto meget af hans landområde, hvilket blandt andet drejede sig om Hiroshima, som blev overdraget til daimyōen Fukushima Masanori, der havde støttet Tokugawa Ieyasu. Fukushima Masanori regerede Hiroshima fra 1600 til 1619, hvor samuraien og daimyōen Asano Nagaakira blev ny feudalherre i Hiroshima. Asano Nagaakira blev den første af byens ledere i Asano-dynastiet, der styrede Hiroshima til 1871.

     

    Hiroshimas industrialisering

    I 1871 blev han-systemet med lokale og regionale daimyōer nedlagt, og derved ændrede styreformen sig også i Hiroshima. I stedet overgik landet til et mere centralt styre efter kejserens nye styre efter Meiji-restaurationen. Det var en tid med fokus på blandt andet industriel udbygning og en overgang fra landbrugsøkonomi til industriproduktion og urban udvikling. I Hiroshima blev en af styrets syv engelsksprogede skoler åbnet i Hiroshima, der blev en betydelig havneby i 1880erne efter udbygningen af byens havneanlæg.

    I 1894 kom jernbanen til Hiroshima, og der blev hurtigt efter anlagt spor til byens havn, hvorfra der blandt andet blev udskibet militært materiel til den første kinesisk-japanske krig, der udspillede sig fra 1894 til 1895. Under krigen flyttede den japanske regering til Hiroshima, og kejseren flyttede sit hovedkvarter til byens borg fra 15. september 1894 til 27. april 1895. De første forhandlinger for at få bragt krigen til ende blev i øvrigt holdt i netop Hiroshima 1.-4. februar 1895. De følgende årtier fortsatte den industrielle udvikling i byen.

     

    2. Verdenskrig og atombomben

    Hiroshima voksede støt, og industri og logistik udviklede sig i takt med byens rolle som vigtig havneby. Det var med status som stor havneby og også som hjemsted for betydelige militære enheder, at Hiroshima gik ind i 2. Verdenskrig. Man var bekendt med byens betydning, og for at minimere risikoen ved eventuelle angreb med brandbomber ryddede man området, der kunne virke som brandbælter. Dette havde dog ingen betydning den 6. august 1945, hvor USA nedkastede en atombombe over byen klokken 8.15 om morgenen.

    Bombens konsekvenser var enorme og katastrofale for Hiroshima og dens befolkning. Det anslås, at mindst 70.000 døde umiddelbart som følge af bomben, mens stråling og andre skader bragte tallet op på 90.000-140.000 efter nogle år. Over 90 % af de dræbte var civile, og 70 % af Hiroshimas bygninger var ødelagt med yderligere 7 % med betydelige skader. Byen stod efter den amerikanske bombning med hidtil usete menneskelige og materielle udfordringer, og Hiroshima stod foran et kolossalt genopbygningsarbejde.

     

    Genopbygning og Hiroshima i dag

    Genopbygningen blev igangsat med blandt andet støtte fra den japanske regering, og i den centrale del af byen blev Hiroshimas mindepark for fred etableret. Parkens design blev vedtaget i 1949, og man bevarede blandt andet den såkaldte atombombekuppel, der er en bygning, som delvist overlevede atombomben, og som i dag står som et af Hiroshimas vartegn. I mindeparken blev der opført mange symbolske monumenter, og byens mindemuseum for fred blev åbnet i 1955. Den ødelagte borg i Hiroshima blev genopført i 1958 som en af byens gamle bygninger, men ellers rejste Hiroshima sig primært i en moderne udgave.