Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Verona var en af Romerrigets vigtige byer, og det sætter sit tydelige præg på byen, hvor man mange steder kan se særdeles velbevarede bygningsværker fra århundrederne omkring Kristi fødsel. Det var også her, Shakespeares Romeo & Julie foregik, og det og meget andet kan opleves i byens centrum.

Byens pladser ligger som perler på en snor, og den ene er nærmest smukkere end den næste. Piazza Bra, Piazza delle Erbe og Piazza dei Signori er sikre hit på en spadseretur gennem Verona, hvor Julies hus fra Romeo & Julie er en populær seværdighed. Det gælder i det hele taget om at kigge op og nyde de mange smukke palæer i byen.

Fra romertiden ligger Arena di Verona som et kolossalt aktiv for byen. Man kan stadig nyde forestillinger i de gamle rammer, og man kan gå videre over gamle broer til det romerske teater, hvor man dels ser det spændende bygningsværk og dels får en dejlig udsigt over Veronas centrum.

Der er også flere muligheder for ture i Veronas omegn, uanset om man vil ud i naturen eller til andre spændende kulturbyer. Gardasøen ligger tæt på Verona, og her kan man både bade, sejle og nyde det varierede landskab omkring den store sø. Brescia og Vicenza er byer tæt på, og de byder begge på fine seværdigheder.

Topseværdigheder

    Arena di Verona

    Verona Arena
    Arena di Verona

    Arena di Verona er det berømte og imponerende romerske amfiteater i Verona. Den store arena blev opført omkring år 30, og den lå uden for Veronas bymure på det tidspunkt. Arenaen havde en kapacitet på flere end 30.000 tilskuere, og den tiltrak med sine forestillinger besøgende fra Verona og mange andre byer i regionen.

    Arenaen blev oprindeligt bygget med en ydre facade bestående af hvide og lyserøde kalksten fra Valpolicella. Denne ydre facadering blev dog stort set helt ødelagt af et jordskælv i 1117, så der kun står en lille del tilbage i arenaens nordlige facade. Den ydre facade blev ikke genopbygget, og efter jordskælvet anvendte man stenene til andre opførelser i byen.

    Den tilbageværende struktur efter 1117 var derfor arenaens indre, og det er også et imponerende bygningsværk. Arenaens indre facader er bevaret hele vejen rundt, og det samme gælder tilskuerrækkene, der henligger som et moderne stadion omkring det centrale scene.

    Man begyndte allerede at bruge Arena di Verona til operaforestillinger i renæssancen. Med tiden anvendte man stadig oftere de smukke rammer til forestillinger som fx i 1913, hvor Giuseppe Verdis Aida blev opført i anledning af hundredåret for Verdis fødsel. I dag kan man sammen med 15.000 andre tilskuere nyde operaopsætninger hver sommer under den lune italienske aftenhimmel.

    Arenaen benyttes også til koncerter, og gennem de seneste årtier har blandt andre Bruce Springsteen, Simple Minds, Pink Floyd, Leonard Cohen, Zucchero og Paul McCartney spillet her. Der har også været holdt arrangementer i forbindelse med store sportsbegivenheder i Arena di Verona.

     

    Piazza delle Erbe, Verona

    Markedspladsen
    Piazza delle Erbe

    Piazza delle Erbe er den ældste plads i Verona, og den ligger på netop det sted, hvor det historiske Forum Romanum lå. I den romerske tid var Forum Romanum centrum for byens politiske og økonomiske liv, og dengang var pladsen omkranset af romerske bygninger, der over tid ændrede sig til Piazza delle Erbe og bygninger fra middelalderen.

    Der er et dejligt folkeliv på Piazza delle Erbe i dag, og der er flere ting at se her. På pladsen står springvandet Fontana di Madonna fra 300-tallet med senere middelalderlige tilføjelser. Lidt længere mod nord fra Fontana di Madonna kan man se Colonna di San Marco med Markusløven, der er Venedigs symbol. Mod syd står en søjle fra 1300-tallet, hvor der er relieffer i nicher.

    Omkring pladsen kan man se en række kendte og seværdige bygninger. På den aflange plads' nordøstlige side kan man se Palazzo del Comune, der også kendes som Palazzo della Ragione, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet med delvis ombygning i 1800-tallet. I palækomplekset kan man se det imponerende Torre dei Lamberti, der er 84 meter højt. Fra toppen af tårnet er der en betagende udsigt over centrum af Verona.

    I den nordlige ende af pladsen ligger det barokke palæ Palazzo Maffei, der er prydet med forskellige statuer af de græske guder Jupiter, Hercules, Minerva, Venus, Merkur og Apollo. Mod sydøst ligger Domus Mercatorum, der også kaldes Casa dei Mercanti. Det nuværende hus blev opført i 1301 af Alberto della Scala som handelsbygning og sæde for Veronas købmandslav.

     

    Ponte Pietra, Verona

    Stenbroen
    Ponte della Pietra

    Ponte della Pietra er en gammel romersk bro, der stod færdig omkring år 100 f.Kr., og som i dag udgør et af Veronas berømte gamle bygningsværker. Den blev oprindeligt kaldt for Pons Marmoreus eller Marmorbroen. Broen blev opført med fem buer, og den står stadig som en romersk bro, selv om den er blevet ødelagt under oversvømmelser flere gange.

    Buen tættest på den højre bred af Adige og derved Veronas centrum blev fx ødelagt, og den blev genopbygget af Alberto della Scala i år 1298. Ved den lejlighed blev brotårnet på samme side, Torre di Ponte Pietra, også genopbygget. Fire af broens buer blev ødelagt den 24. april 1945, da tyske tropper på retræte sprængte broen. Den blev genopført 1957-1959 med anvendelse af de oprindelige sten.

     

    Det Romerske Teater & Arkæologisk Museum
    Teatro Romano & Museo Archeologico

    Teatro Romano & Museo Archeologico er Veronas gamle romerske teater og det museum, der er indrettet ved udgravningen af teatret. Teatret ligger tæt på byens centrum på den venstre bred af floden Adige, og det ligger som en stor halvcirkel på skråningerne, der stiger op fra floden med scenen tættest på vandet.

    Teatret blev bygget omkring år 20 f.Kr. som en storslået bygning med et stort scenekompleks, orkesterplads, tilskuerpladser og to rigt udsmykkede indgange. Bygningen var udsmykket med talrige statuer, og det var scene for dramatiske opsætninger. Teatret gik dog i forfald med Romerrigets nedgang, hvor det ikke længere blev vedligeholdt.

    Århundrederne gik, og der blev bygget huse oven på det gamle romerske teater. I 1834 købte Andrea Monga, der kom fra Verona, husene, og han fik dem derefter revet ned. Monga finansierede også den efterfølgende udgravning og delvise genopbygning af det antikke teaterkompleks. På det tidspunkt var de øverste etager bevaret, men de nederste etager med facaden mod floden ikke kunne rekonstrueres.

    I dag er Teatro Romano di Verona åben for besøgende og er en populær turistattraktion. Man kan se en stor del af det bevarede teater, og de store tilskuerrækker giver et godt indtryk af teatrets oprindelige størrelse. Rammerne bruges også til forestillinger i dag, så det er muligt at opleve anlæggets oprindelige funktion.

    Der er en del ruiner, som strækker sig op ad bakken Colle San Pietro. De udgør en del af det tidligere teaterkompleks, og længere oppe ad skråningen kan man besøge det arkæologiske museum ved det romerske teater, der er indrettet i det tidligere kloster, Convento dei Gesuati. På museet udstilles mange og varierede fund fra teaterområdet, men her er også arkæologiske fund fra andre dele af Verona fra den romerske tid.

     

    Verona Domkirke

    Verona Katedral
    Duomo di Verona

    Duomo di Verona er Veronas domkirke, og dens formelle navn er Cattedrale di Santa Maria Assunta. Den store kirke er sæde for den katolske ærkebiskop i Verona, og dens historie går tilbage til 1100-tallet, hvor et jordskælv i 1117 lagde to tidligere kirker på stedet i ruiner.

    Domkirken blev opført i samtidens romanske arkitektur, og den blev indviet i 1187. Der er dog også elementer fra senere tiders om- og udbygninger. Facaden er opdelt i tre sektioner, og den er udstyret med en fronton og en toetagers fremspringende protiro udsmykket med en 1100-talsskulptur skabt af billedhuggeren Nicholaus.

    Der er også anden udsmykning på facaden, hvor de gotiske vinduer vidner om den ombygning, der fandt sted i 1300-tallet. Man kan også se en barok tilføjelse i den øverste del af facaden, som stammer fra 1600-tallets renoveringer af katedralen. På sydsiden af kirken er der en anden portal, der blev udført i den såkaldte langobardiske stil.

    Der er også et klokketårn ved Duomo di Verona. Det blev påbegyndt i 1500-tallet af Michele Sanmicheli, men blev ikke færdigbygget. Tårnet er enkelt udsmykket med søjler, kapitæler og basrelieffer. Det indeholder ni klokker i skalaen A, og klokkerne bliver ringet med anvendelse af den karakteristiske veronesiske klokkeringningskunst, hvor klokkerne nærmest svinger en hel omgang.

    I kirkerummet dominerer de røde marmorsøjler, de brede arkader og de smukke indretninger omkring alteret og kirkens sidekapeller, der blev skabt mellem 1465 og 1504. Der er fine kunstværker i disse kapeller, hvor man blandt andet kan se en altertavle over Mariæ Himmelfart i Cartolari-Nichesola-kapellet. Altertavlen er et værk af Tizian. Hovedkapellet i apsis blev malet af Francesco Torbido i 1534 med scener fra Jomfru Marias liv.

    Lidt forskudt bag selve katedralen ligger dåbskapellet San Giovanni in Fonte, der er bevaret i al væsentlighed som ved opførelsen i 1100-tallet. Kapellet viser de typiske træk ved Veronas arkitektur med fx murværk, der blev lavet af vekslende lag af tuf og mursten. Midterskibet er bredt, hvilket skaber et rumindtryk, der minder om tidlige kristne basilikaer. I midten af ​​det treskibede kapel er en ottekantet romansk døbefont, der blev skåret ud af en enkelt marmorblok omkring år 1200. De otte sider er dekoreret med relieffer med bibelske scener.

Andre seværdigheder

    Casa di Giulietta, Verona

    Julies Hus
    Casa di Giulietta

    Casa di Giulietta er et navn, som man vil kunne genkende fra Romeo & Julie. Selve Julies Hus er et herskabeligt hus fra 1100-tallet, der er berømt for sin berømte rekonstruerede balkon. Det er her, William Shakespeares teatralske tragedie Romeo og Julie kunne have fundet sted. Det gælder nærmere bestemt scenen fra gården ved Julies hus.

    William Shakespeare udgav i 1597 Romeo og Julie, hvis handling han udspiller sig i Verona. I værket ligger de aristokratiske familier Capulet og Montague i strid med hinanden. Romeo Montague var Julie Capulets elsker, og han bejlede til hende og erklærede sin kærlighed til hende ved foden af hendes balkon, og derfor er det ved denne bolig, at elskende lover hinanden evig kærlighed.

    Shakespeare satte aldrig selv sine ben i Verona, og hans skuespil er rent fiktivt. Men den gribende historie gjorde Casa di Giulietta til museum i 1905. Siden da er det blevet en betydelig turistattraktion i byen, og Antonio Avena tilføjede den berømte balkon til facaden i den indre gårdhave i slutningen af 1930erne. I dag en huset indrettet med møbler fra 1500-1600-tallet.

    I gården kan man se en bronzestatue af Julie, som blev skabt af billedhuggeren Nereo Costantini. Kvinder skal ifølge overtroen røre ved hendes højre bryst, som bringer lykke, evig kærlighed og frugtbarhed. Statuen menes også at bringe held og lykke til enlige på udkig efter kærlighed.

     

    Gavi Bue
    Arco dei Gavi

    Arco dei Gavi er en bue, der blev bygget i 1. århundrede af den velhavende Gavi-familie i starten af gaden Via Postumia lige uden for Veronas romerske mure. Buen blev opført for at fejre Gavi-slægten, der var en adelig romersk familie, hvis hjemby var Verona, Arco dei Gavi står som et sjældent eksempel på en privat finansieret monumental romersk bue, og den kom også til at fungere som befæstet byport.

    Buen kom senere til at tjene som inspiration for arkitekter og malere som fx Andrea Palladio og Giovanni Bellini, og den fik indflydelse på Veronas arkitektur som model for opførelsen af portaler, altre og kapeller i byens kirker. Arco dei Gavi stod til 1805, hvor franske militæringeniører rev den ned. Det var dog muligt at samle den igen, hvilket blev færdiggjort under Benito Mussolinis styre i 1932.

     

    Piazza dei Signori, Verona

    Signori Plads
    Piazza dei Signori

    Piazza dei Signori er en plads, der også kendes som Piazza Dante, og som ligger tæt på den travle Piazza delle Erbe. Pladsen opstod i middelalderen, hvor den blev defineret med byggerierne af flere palæer omkring den. Der udviklede sig også forskellige politiske, administrative og repræsentative funktioner på og omkring pladsen, der derved blev en af Veronas vigtigste.

    På pladsen står der en statue af Dante Aligheri. Den blev opstillet i 1865 som afløser for en 1600-talsspringvand, som man ikke mente var imponerende nok til den monumentale plads. Statuen blev skabt af Ugo Zannoni i Carraramarmor. Den tre meter høje Dante-statue står på en piedestal og skuer ud over Piazza dei Signori og dens palæer.

    Der er flere seværdige bygninger omkring pladsen. Mod øst ligger Palazzo del Podestà, der blev opført af Scala-familien, der brugte det som residens fra 1300-tallet. Palæet den bærer de typiske ghibellinske brystværn. Venetianerne ombyggede i 1404 palæet med en ny portal, hvor man kan se den venetianske Markusløve.

    Mod sydøst og ved siden af ​​Palazzo del Podestà står Palazzo di Cansignorio, der var sæde for Scala-familiens og den venetianske politiske magt. Huset blev opført af Cansignorio della Scala og færdiggjort i 1363. Det oprindelige middelaldertårn er bevaret, mens resten af ​​facaden blev designet og bygget i 1500-tallet. husets gårdmiljø kan man se en fin loggia og porten Porta dei Bombardieri fra 1687.

    Over for Palazzo di Cansignorio ligger Loggia del Consiglio, der blev opført af bystyret i Verona til afholdelse af møder i Patrio Consiglio. Loggiaen blev opført i årene 1476-1493. Endelig kan man også se Palazzo della Ragione, der blev bygget i slutningen af 1100-tallet og delvist ombygget i 1800-tallet. Huset havde oprindeligt flere tårne, hvoraf det vigtigste var og er det imponerende Torre dei Lamberti, der er 84 meter højt og giver besøgende en flot udsigt over Veronas centrum.

     

    Skt. Zeno Basilika
    Basilica di San Zeno

    Basilica di San Zeno er en smuk kirke, der blev opført i perioden 967-1398. Den lange byggeperiode skyldtes blandt andet et jordskælv, der ramte byen i 1117. Den romanske facade kom til at danne forbillede for andre romanske kirker i byen, og derved blev kirken med tiden en af de mest kendte i Verona. Kirken er dedikeret Zeno af Verona, der var biskop i Verona i 300-tallet.

    Sankt Zeno døde mellem 371 og 380, og ifølge legenden rejste kong Theodorik den Store er lille kirke på hans grav. Byggeriet af den oprindelige nuværende basilika startede i 800-tallet, og biskop Ratoldus og kong Pepin af Italien deltog i overflytningen af Sankt Zenos relikvier til den nye kirke.

    Kirkens facade er opdelt i tre vertikale sektioner, som det også ses på efterfølgende romanske kirker i byen. Der er relieffer og udsmykkede paneler over og ved siden af indgangsportalen, og facaden har også et rosettevindue. Klokketårnet er 62 meter højt, og det blev bygget 1045-1178 som en separat bygning.

    Indvendigt kan man se et smukt kirkerum med søjler, der bærer de enkelt udsmykkede vægge, der ender i træloftet fra 1300-tallet. I midten kan man se basilikaens krypt, hvor relikvierne af Sankt Zeno har ligget siden 921, og hans ansigt er dækket med en sølvmaske. Krypten er også interessant i en anden kontekst, idet den menes at have inspireret Shakespeare til krypten i Romeo og Julie.

    Ved Basilicia di San Zeno kan man se et tilknyttet kloster, der blev opført i 800-tallet som afløser for et allerede eksisterende kloster. Den oprindelige struktur blev i det store hele ødelagt under Napoleonskrigene, og kun få dele er bevaret fra det gamle kloster. Gennem lang tid var klostret byens officielle residens for de hellige romerske kejsere.

     

    Santa Anastasia Basilika, Verona

    Skt. Anastasia Basilika
    Basilica di Santa Anastasia

    Basilica di Santa Anastasia er en stor, gotisk dominikanerkirke i Verona. Kirken blev bygget i årene 1280-1400 som Veronas største kirke efter design af dominikanermunkene Fra' Benvenuto da Imola and Fra' Nicola da Imola. Kikren blev som dens forgænger på stedet dedikeret Anastasia af Sirmium, der er en katolsk helgen, som led en martyrdød i år 304.

    Basilikaens facade er opdelt i tre lodrette sektioner svarende til kirkens indretning. På facaden kan man også se et ganske enkelt rosettevindue. I det ydre kan man også se kirkens 72 meter høje tårn med klokkerne, hvor man gennem århundrederne har ringet ved anvendelse af den særlige Verona-stil, hvor klokkerne nærmest roterer en hel omgang.

    Indgangsportalen er fra 1400-tallet, og den har to døre med omslutning af en gotisk 1300-talsstruktur med buer understøttet af ornamentale søjler i rødt, sort og hvidt marmor. Omkring dørene kan man se relieffer og paneler med fine udsmykninger. Man kan blandt se treenigheden, Sankt Peter af Verona og kronologiske scener fra Jesu liv.

    Når man træder ind i kirkerummet, kommer man til et storslået og smukt udsmykket rum med mange kunstværker, smukke sidealtre og andre seværdige detaljer. Rummet bæres af marmorsøjler med gotiske kapitæler. De fire søjler over højalteret viser våbenskjoldet fra Castelbarco af Trento, der var en familie, som i vid udstrækning bidrog til kirkens opførelse.

     

    Piazza Bra, Verona

    Bra Plads
    Piazza Bra

    Piazza Bra er den største af Veronas mange pladser. Det er her, man kan se Veronas verdensberømte arena, og det er også her, man kan nyde en dejlig norditaliensk stemning på en af de mange caféer og restauranter, der ligger side om side langs pladsen. Pladsens historie som åbent byrum går tilbage til 1500-tallet, hvor man man Palazzo Degli Honorij (Piazza Bra 16) fik afgrænset den vestlige side af området.

    I den romerske tid lå dette område uden for Veronas bymure og derfor ret fjernt fra de vigtigste veje og pladser i byen. Det var først med anlægget af Arena di Verona, at denne del af byen blev defineret, men der gik til middelalderen, før udvidelser af Veronas bymure fik skabt rammerne for det, der blev til en plads omgivet af palæer.

    Midt på Piazza Bra ligger der i dag et grønt anlæg med blandt andet cedertræer og fyrretræer, der giver skygge til bænkene langs parkens stier. I det lille anlæg kan man også se en rytterstatue af kong Vittorio Emanuele II fra 1883 og springvandet Fontana delle Alpi.

    Der ligger også flere interessante bygninger, som man kan tage et kig på, når man er på Piazza Bra. Umiddelbart syd for Arena di Verona ligger Palazzo Barbieri, der blev bygget i nyklassicisme 1836-1848 til at huse personnel fra datidens østrigske hær. I dag er det smukke palæ indrettet som Veronas rådhus.

    Vest for Palazzo Barbieri kan man se Palazzo della Gran Guardia, der blev bygget fra starten af 1600-tallet, men som først stod færdigt i 1853. Det skulle oprindeligt huse nogle funktioner for den venetianske doge. Efter nogle års byggeri, slap finansieringen fra Venedig op, og palæet blev bygget færdigt af det østrigske styre fra 1818.

     

    Castelvecchio, Verona

    Den Gamle Borg
    Castelvecchio

    Castelvecchio er Veronas gamle borg, der ligger ned til floden Adige. Det var Cangrande II della Scala, der fik bygget borgen mellem 1354 og 1356. Den blev opført langs floden på en lidt perifær placering i byen, hvilket skyldtes, at det ikke kun skulle beskyttelse mod ydre fjender, men også virke som tilflugtssted i tilfælde af oprør eller angreb fra befolkningen.

    Gennem tiden ændrede anvendelsen af borgen sig flere gange. Venetianerne brugte en overgang borgen som fæstning og lager, og under både franskmænd og østrigere fungerede bygningskomplekset som kaserne. I 1920erne blev Castelvecchio indrettet som museum, før den i november 1943 blev scene for afholdelsen af Det Republikanske Fascistparti eneste kongres, og på den blev Veronamanifestet for Den Italienske Socialrepublik vedtaget.

    Castelvecchio blev genåbnet som museum, og her kan man se en interessant kunstsamling. Der er blandt andet en del veronesiske værker fra den gotiske periode til det 17. århundrede med særligt fokus på renæssancekunst. Disse omfatter værker af Stefano da Verona, Pisanello og Giovanni Francesco. På museet er der der også venetiansk malerier med værker af blandt andre Jacopo Tintoretto, Titian og Paolo Veronese.

     

    Den Gamle Borgs Bro
    Ponte di Castel Vecchio

    Ponte di Castelvecchio er en befæstet bro over floden Adige, som ligger ved den gamle borg, Castelvecchio. Broen kendes også som Ponte Scagliero, og den forbinder ulig de fleste andre broer ikke gader i begge ender. Broen blev derimod anlagt i 1350erne af Cangrande II della Scala som flugtvej fra hans residensborg i tilfælde af oprør i byen mod hans styre. Således udgår broen fra Castelvecchio og ligger som en del af borgkomplekset.

    Den solidt byggede bro lå mere eller mindre gennem århundreder, indtil tyske tropper sprængte den i luften under deres tilbagetog den 24. april 1945. Arkitekten Libero Cecchini stod for genopbygningen, der stod på fra 1949 til 1951. Broen har tre buer med en samlet længde på 120 meter, og den blev bygget og rekonstrueret i røde mursten, der var typiske for tiden med regenter fra Huset della Scala, som varede 1262-1387.

     

    Porta Borsari, Verona

    Borsari Port
    Porta Borsari

    Porta Borsari er en gammel romersk port, der oprindeligt blev opført i det 1. århundrede, og det skete muligvis på en tidligere portbygning. Porten blev ombygget i 265 under kejser Gallienus, og det stod som byens hovedindgang, og derfor blev den smukt udsmykket. Som hovedindgang var det her, vejen Via Postumia blev til Decumanus Maximus.

    I romertiden hed porten Porta Iovia, hvilket skyldtes, at den lå ved et Jupitertempel. Navnet blev ændret til Porta Borsari i senmiddelalderen, idet der blev opkrævet skatter fra bursarierne ved porten.

    Porta Borsari blev bygget som en portborg med vagttårne, der ragede op over hovedbygningen, hvor vagterne havde til huse. I dag er disse dele ikke bevaret, men man kan se den imponerende portfacade. Facaden står i lokal hvid kalksten, og den har to buer flankeret af halvsøjler med korintiske kapitæler, som understøtter entablatur og fronton. I den øverste del ses en toetagers væg med tolv buede vinduer, hvoraf nogle indgår i små nicher med trekantet fronton.

Ture fra byen

    Lago di Garda, Italien

    Gardasøen
    Lago di Garda

    Lago di Garda eller Gardasøen er den største sø i Italien, og den er opkaldt efter byen Garda, der ligger på søens østlige bred. Indtil 800-tallet hed søen Lacus Benacus, hvis navn kom fra den lokale keltiske guddom Benacus. Søen blev dannet i sidste istid af en gren af en gletsjer, og de første bosættelser ved søbredden går tilbage til omkring år 2000 f.Kr.

    Gardasøen ligger mellem Alperne i nord og Po-dalen i syd, og som en en sø i udkanten af ​​Alperne er landskabet omkring den ganske varieret. Den nordlige del af søen er omgivet af høje bjerge, mens den sydlige bred ligger som en del af den norditalienske slette. Den rige natur omkring Gardasøen giver derved masser af smukke udsigter fra højderne på samme tid som utallige rekreationsmuligheder langs vandet.

    Lago di Garda har gennem århundreder været udflugtsmål for velhavere til deres palæer og for turister, der i stigende grad kom hertil fra sidste halvdel af 1900-tallet. Og i dag er søen nemt tilgængelig med toget, der passerer umiddelbart syd om søen på jernbanelinjen mellem Milano og Venedig. Det er også nemt at komme fra by til by omkring søen, som blandt andet betjenes af flere færgeruter.

    De største turistområder ligger på søens sydkyst, hvor man finder byer som Desenzano del Garda, Rivoltella og Simione, der ligger på spidsen af en halvø et stykke ude i søen. I dette område ligger nogle af de dejlige strande, hvor man kan nyde en dukkert i den store sø. I byerne kan man også gå ture i hyggelige havne, på skønne pladser og nyde livet i smukke omgivelser.

    Sirmiones beliggehed er unik, og byen er en tur værd. Her kan man se borgen Castello Scaligero di Sirmione, der blev bygget i 1300-tallet af Della Scala-familien, der var regenter i Verona. Borgen var militært vigtig til 1500-tallet, hvor der blev opført en borg i Peschiera del Garda. Castello Scaligero di Sirmione er i dag en af Italiens bedst bevarede middelalderborge.

    I det mere bjergrige område mod nord kan man køre nogle skønne ture langs søens bredder, og undervejs kan man stoppe i flere hyggelige mindre byer med fine promenader og udsigter over søen og områdets bjerge. Det gælder fx Limone sul Garda på den vestlige bred, Riva del Garda og Torbole mod nord og Malcesina på det østlige side af søen.

     

    Capitolium, Brescia

    Brescia

    Brescia er en lombardisk by, der ligger mellem søerne Lago di Garda og Lago d'Iseo. Det er en by, der blev grundlagt i den førromerske tid, og som i 89 f.Kr. blev en romersk by med navnet Brixia. Romerne udbyggede Brixia med templer, et forum, et teater og andre anlæg, der gjorde byen karakteristisk romersk, hvilket man kan se fint bevarede rester af i dag.

    I 560erne blev Brescia erobret af de norditalienske lombarder, som oprettede et hertugdømme med sæde i byen. Senere skiftede magten i byen, og under kejser Ludvig II var Brescia i årene 855-875 at regne for tysk-romersk hovedstad. Magtskifterne fortsatte gennem mange århundreder, før Brescia blev underlagt Venedig og siden blev en del af det moderne Italien.

    Læs mere om Brescia

     

    Villa Rotunda, Vicenza

    Vicenza

    Vicenza er en renæssanceby ved floden Bacchiglione, der historisk voksede frem med bosættelser i århundrederne f.Kr. Byen blev hurtigt romersk og fik navnet Vicetia, der henviser til sejrsgudinden Victoria. Vicetia lå strategisk godt på den vigtige handelsvej mellem datidens Milano og Aquileia.

    Efter Romerrigets fald gik der flere århundreder med skiftende alliancer i blandt andet Den Lombardiske Liga og med byen Padova, før byen i 1311 tilsluttede sig Scala-styret i Verona, der efterfølgende befæstede Vicenza. Der gik dog kun til 1404, før Vicenza blev underlagt Republikken Venedig.

    Læs mere om Vicenza

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Franciacorta Outlet Village

    Piazza Cascina Moie 1, Rodengo-Saiano
    franciacortaoutlet.it

     

    Grand'Affi

    Località Canove 1, Affi
    grandaffi.it

     

    La Grande Mela

    Via Trentino 1, Sona
    lagrandemela.it

     

    Le Corte Venete

    Viale del Commercio 1, San Martino Buon Albergo
    lecortivenete.klepierre.it

     

    Mantova Outlet Village

    Via Marco Biagi, Bagnolo San Vito
    mantovaoutlet.it

     

    Indkøbsgader

    Via Mazzini, Corso Porta Borsari, Corso Santa Anastasia

     

    Markeder

    Piazza delle Erbe, Piazza San Zeno

Med børn

    Naturhistorie

    Museo de Storia Naturale
    Lungadige Porta Vittorio 9
    comune.verona.it

     

    Zoologisk have

    Parco Natura Viva
    Località Quercia, Bussolengo
    parconaturaviva.it

     

    Akvarium

    Gardaland Sea Life Aquarium
    Via Derna 4, Castelnuovo del Garda
    gardaland.it

     

    Forlystelsespark

    Gardaland
    Via Derna 4, Castelnuovo del Garda
    ardaland.it

     

    Strande

    Lago di Garda
    fx i Desenzano di Garda

Gode links