Site logo
Se på kortet
Læs om byen

York er en by ved floden Ouse i det nordlige England. Dens historie går tilbage til Romerriget under kejser Vespasian, hvor den blev grundlagt i år 71 med navnet Eboracum som militærfort for en legion. Eboracum blev en af romernes vigtigste byer i England. Efter romerne blev byen i en periode hovedstad under stiftende konger og grever. I 866 erobrede danske vikinger York, og i et lille århundrede regerede de et kongerige fra byen, som de kaldte Jórvík. Normannerne invaderede i 1066, og der blev herefter bygget en borg i York, som de følgende århundreder blev ærkebispesæde og et vigtigt handelscentrum. York blomstrede frem til 1400-tallet, hvorefter der kom nedgangstider. I 1600-tallet voksede York igen og var en periode landets tredjestørste by.

I dag kan man opleve Yorks stemningsfulde gamle bydel på nogle interessante spadsereture gennem byen og dens historie. Man kan fx starte i The Shambles, der er en bevaret gade fra det ellers hedengangne York. Langs gaden er der huse, der går tilbage til 1300-tallets middelalderby. Gadens navn kommer fra de mange slagterbutikker, der engang lå her. I dag er The Shambles en stor turistattraktion med bl.a. tidstypiske bindingsværkshuse, hvor etagerne er bygget udad i stigende højde. Når man er i The Shambles, kan man se flere huse i gaden Newgate, hvor der også ligger et populært marked.

I centrum er der også andre seværdigheder og flere spændende museer. Et af de mest besøgte steder er Jórvík Viking Centre, der gennem dioramaer og fund skildrer vikingetidens York. Museet ligger i shoppingcentret Coppergate, hvor man under udgravninger fandt bevarede dele fra denne tid i byens historie. Ved siden af vikingecentret ligger St Mary’s Church, hvor man kan se projektioner af Van Gogh, og herfra kan man gå mod syd til Yorks gamle borgområde. På toppen af en bakke ligger Clifford’s Tower, der var det forskansede kernetårn i normannernes York Castle. Syd for tårnet ligger tre bygninger, der alle er nyere bygninger på slotsområdet. Man kan besøge York Castle Museum i en tidligere fængselsbygning fra 1780-1783, og den tårnprydede bygning blev bygget 1701-1705 som Debtor’s Prison. Her sad Dick Turpin som fange, og hans celle indgår som en del af museet.

Ved York Castle kan man se en del af Yorks gamle bymure, der stadig er smukt bevaret på store strækninger rundt om byen, og det gælder både øst og vest for floden Ouse. Murene blev opført i 1200-1300-tallet, og der er bevaret over tre kilometer af del inkl. nogle byporte. Man kan gå en dejlig tur rundt om byen, hvis man vil se og opleve alle de gamle porte og mure. I sydøst ligger byportene Walmgate Bar og Fishergate Bar i området tæt på York Castle. Herfra kan man krydse Ouse og følge murene til Victoria Bar og den måske mest imponerende byport, Micklegate Bar. Herfra går man videre mod nord og nordøst og krydser igen Ouse, før man kommer til Bootham Bar og til sidst Monk Bar, der minder om Micklegate Bar.

På den nordlige del af strækningen rundt langs bymurene kommer man forbi York Minster, der er byens store og imponerende katedral. De ældste dele af York Minster blev bygget i 1230erne, og katedralen blev indviet i 1472 som den største gotiske katedral i England. Bygningen er 148 meter lang, og de tre tårne er alle 60 meter høje. Indvendigt kan man opleve et storslået kirkerum med mange seværdige detaljer som fx koret og de store glasmosaikvinduer. Det ottekantede Chapter House ved siden af kirken er en særlig seværdighed med sin udsmykning. I Chapter House holdt kong Edward I i øvrigt en parlamentssamling i 1297. Vest for York Minster kan man gå til byens museumsområde med bl.a. Yorkshire Museum og York Art Gallery.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev